Hvad er "Ørsteds lov om fortælleindholdets skønhed?"

En læser er i en artikel fra 1913 stødt på begrebet "Ørsteds lov om fortælleindholdets skønhed". Han vil gerne vide, hvor det stammer fra. Scientariet forsøger at opklare sagen.


Spørg Scientariet

I 'Spørg Scientariet' kan du stille spørgsmål om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare.

Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Dokumentation

Af Julian Henlov, tirsdag 21. sep 2010 kl. 17:04

Niels Berg Olsen vil meget gerne komme følgende nærmere:
I en artikel fra 1913, "Om Energiforholdene ved sjælelig…”, er der et herligt udtryk, jeg gerne vil vide, hvad dækker over:"Ørsteds Lov om Fortælleindholdets Skønhed"

Hvad det er for en lov?
Dan Charly Christensen, lektor på RUC og forfatter til bogen "Naturens tankelæser – En biografi om Hans Christian Ørsted", svarer:
Jeg kender ikke den pågældende artikel, og jeg ville måske kunne give et fyldigere svar, hvis jeg havde den i fotokopi. Men under alle omstændigheder:

Hans Christian Ørsted var i mange henseender et typisk barn af Oplysningstiden, hvor mange mente, at alle korrekt formulerede spørgsmål havde et - og kun et - korrekt videnskabeligt svar - måske ikke i dag, men så i morgen eller snart.

Heraf fulgte, at naturen med den videnskabelige forsknings akkumulerede resultater ville vise sig at være styret af naturlove, og noget lignende ville gælde for samfundet og for æstetikken - forudsat den rigtige videnskabelige metode blev bragt i anvendelse.

I den forventning foruddiskonterede Hans Christian Ørsted ofte lovmæssigheder på alle områder, herunder forelæsningens lovmæssige form. Mere præcist kan svaret ikke blive, og man kan vel tilføje, at Oplysningstidens videnskabelige drøm stadig ligger godt hinsides videnskabens horisonter.

Vi spørger også læserne om hjælp. Har du et bud på et svar? Så skriv det i debatten nedenfor. Redaktionen følger med



21. sep 2010 kl 19:48

Michael Coene

Marcel Dassault

en fransk fly-ingeniør sagde at fly ikke kan flyve godt hvis de ikke er smukke («Un bel avion est un avion qui vole bien.»). Det er nok nogenlunde samme boldgade vil jeg tro.


21. sep 2010 kl 21:54

avatar

Kurt Birk

Ormen hin lange

Det har man vist også sagt om skibe siden gammel tid.

Sjovt nok, ved "Fortælleindholdets Skønhed" kan jeg ikke lade være med st smile og tænke på noget helt andet end videnskab.



21. sep 2010 kl 22:20

Anders L

Måske stammer det herfra

I et uddrag af artikler, samlet i en bog fra 1949 ved navn "Håndbog i dansk litteratur II" fra Gads Forlag, har H. C. Ørsted skrevet en artikel om "Sprogforædling". Måske har det noget med det som læseren leder efter at gøre. Her er et uddrag:

"Mænd, som nogenlunde udelukkende opoffre sig til en vis Videnskab, ringeagte ofte Bestræbelserne for at forædle Modersmaalets til deres Fag henhørende Kunstsprog. Mange af dem mene, at det vilde være Tidsspilde for dem at anvende Tiden derpaa. De kunne heri have Ret: for dem kan det være Tidsspilde, forsaavidt det ikke passer til den Tankeretning, de have valgt, maaske enddog ikke passer til deres Evners Særegenhed; men derfor er det dog vigtigt for Folkets og Sprogets Dannelse.". Lidt senere: "Jo mere Menneskets betydningsfuldeste Tanker og Forestillinger finde Udtryk i Modersmaalet, jo mere beriges og uddannes Folkeaanden."


22. sep 2010 kl 02:11

Kim Sahl

Ørsted

- Kendt for opdagelsen af elektromagnetismen, men en italiener have allerede mange år tidligere opdaget "Ørstedforsøget" og offentliggjort dette i en avis omkring 1802.

Columb havde årtier tidligere undersøgt sagen, og konkluderet at elektricitet og magnetisme intet dybere havde med hinanden at gøre. Andre førende forskere begik den brøler ikke at selvundersøge sagen, med var, ligesom man i århundrede var tilfreds med autoriteten Aristoteles fysik, tilfreds med den store autoritet Columbs påstand.


22. sep 2010 kl 09:37

Jens Ramskov

Her er artiklen

Den artikel som Niels Berg Olsen henviser til, og som Dan Charly Christensen åbenbart ikke er blevet gjort bekendt, kan findes her:

http://www.e-pages.dk/ing/27/.../27/

Se side 205 anden spalte


22. sep 2010 kl 11:10

avatar

Tine Andersen

Ørsted var naturfilosof

Fremfor hardcore videnskabsmand, derfor havde han også et naturfilosofisk livssyn, hvori naturens love og skønhed var bevis på en højere åndelig gestalt
= gud.
Det er en rest af det græske med "Skønhed er sandhed" (og omvendt, som forresten stadig lever i vid udstrækning i fysikken og matematematikken:
Et bevis ller en formel skal helst også være smuk!

Der lå en simpel åndelig tilfredsstillelse for Ørsted mfl i at kunne erkende, 'Nå sådan hænger det sammen' fremfor: 'Nåh, sådan hænger det sammen, hvad kan man bruge det til?'
Det er også derfor vi i dag opererer med enheden ampére- fremfor ørsted... :-)

Meget forenklet forklaring...

mvh
Tine


22. sep 2010 kl 16:55

Leif Neland

Re: Marcel Dassault

en fransk fly-ingeniør sagde at fly ikke kan flyve godt hvis de ikke er smukke («Un bel avion est un avion qui vole bien.»). Det er nok nogenlunde samme boldgade vil jeg tro.

Er det ikke omvendt?

Et smukt fly er et fly, der flyver godt.
dvs, hvis et fly ikke flyver godt, er udsendet ligegyldigt.

Der findes et udtryk "En god hest har ingen farve", i betydningen at farven ikke betyder noget, så længe hesten er god,

Leif


22. sep 2010 kl 16:58

Leif Neland

Re: Ørsted var naturfilosof

Det er også derfor vi i dag opererer med enheden ampére- fremfor ørsted... :-)

Meget forenklet forklaring...

mvh
Tine

Nåeh, Ørsted har da også fået sin enhed:

wikipedia:
Ørsted eller oersted er en fysisk enhed for magnetisk feltstyrke (dvs. H-felt), opkaldt efter Hans Christian Ørsted.

1 ørsted = 1 Oe = (250/[pi]) A/m.


23. sep 2010 kl 02:47

avatar

Tine Andersen

Ampere pr meter

Det illustrerer smukt, min korte forklaring.
En oersted- er en Ampére/meter.

Det er ikke ligesom en volt eller en ampere eller en newton eller en ohm.

Den ser sært kunstig ud (allerede hvis noget skal ganges med Pi).

Mvh
Tine


23. sep 2010 kl 12:56

Ib Nielsen

Ørsted vs, Romagnosi.

.
I det eksperiment som italieneren Romagnosi udførte i 1802 berørte han en kompasnål med en isoleret sølvtråd som var forbundet med den ene pol på en Voltasøjle. Herved iagttog han et lille udslag af nålen som dog ikke spontant faldt tilbage til udgangspositionen. Med andre ord en elektrostatisk effekt.
Da han ikke sluttede strømmen er der ikke tale om elektromagnetisme, så Romagnosi kan ikke gøre Ørsted rangen stridig.
Litteratur:
Roberto de Andrade Martins
Romagnosi and Volta’s Pile.
http://ppp.unipv.it/collana/pa....pdf


23. sep 2010 kl 13:09

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: Måske stammer det herfra

"Mænd, som nogenlunde udelukkende opoffre sig til en vis Videnskab, ringeagte ofte Bestræbelserne for at forædle Modersmaalets til deres Fag henhørende Kunstsprog. - - -".

Lidt senere: "Jo mere Menneskets betydningsfuldeste Tanker og Forestillinger finde Udtryk i Modersmaalet, jo mere beriges og uddannes Folkeaanden."

Mon ikke han mener, at videnskabsmanden bør kunne forklare sine forskningsresultater på en sådan måde, at andre - ikke-specialister - også kan forstå dem.

Han financierede jo til en vis grad sin tidlige forskning ved, mod betaling, at holde foredrag og demonstrere forsøg for det dannede borgerskab.

- Søren


23. sep 2010 kl 19:40

Kim Sahl

Romagnosi

Hej Ib
En spændende link.
Om Romagnosi, skriver Ørsted dog selv at æren for en forbindelse mellem magnetisme og elektricitet går til ham, og "hvis Romagnosis arbejde var kendt, havde man ikke skulle vente 18 år for at gøre fremskridt indenfor elektromagnetismen".
Det spændende var om Ørsted inden 1820 kendte til italienerens arbejde - man mener nej, men Ørsted rejste i Italien i det første årti af 1800.....


24. sep 2010 kl 22:06

René Hansen

Re: Ampere pr meter

Hmm, volt er nu også en sammensat SI-enhed: kilogramkvadratmeter per kubiksekundampere ;-)

Ampere er en fundamental SI-enhed, og er derfor ikke sammensat. Men det har nu ikke altid været sådan. Tidligere var ampere defineret som en coulomb per sekund.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto