Kulde og varme

Godt initiativ. Jeg håber de har fået projekteret energi "balancerne" korrekt, så de kommende beboere ikke får varme sydvendte saunarum om sommeren og kolde nordvendte rum om vinteren. Da der er benyttet jordvarme, er det forhåbentligt vandbåren opvarmning, som vil være noget nemmere at indregulere og tilpasse end luftvarme

Erfaring med passivhuse?

Er der nogle her på sitet som har erfaring med at bo i sådanne huse? Får man propper i ørene når man smækker med dørene? Kan vinduerne overhovedet åbnes m.v. Jeg må indrømme at jeg godt kan li' den naturlige udskiftning af luft i mit hus - hvis I forstår :-)

Re: Erfaring med passivhuse?

Jeg bor selv i et passivhus og det er faktisk ikke så dårligt. Der er varmt, men hvis man sørger for at få luftet ud og skærmet af for solen, når den generer, så ligger temperaturen omkring komfort temperatur (22-24C). Det som jeg er utilfreds med er at der ikke er monteret bypass på mit ventilationsanlæg, hvilket dermed gør at jeg selv skal huske at lufte ud, idet vanddamp og andet skidt ikke kan komme ud af sig selv, hvilket ville være gjort energivenligt, hvis det mekaniske ventilationsanlæg kørte. Her skal man selvfølgelig opveje med sig selv om man vil spare de kroner og selv lufte ud ved at åbne vinduer, eller om man vil bruge mekanisk ventilation og så bare lade huset hvile i sig selv.

Det du kan lide med at huset selv udskifter luften er et meget ømt punkt for din varmeregning. Det er rart om sommeren, men om vinteren fyrer du mere end der er behov for, og derfor er det en god idé at få tætnet huset og installeret mekanisk ventilation med varmegenvinding. Så kan du slå det fra om sommeren, hvis du ikke vil bruge strøm på dette.

Cellutex?

"Træfiberplader med tapede samlinger"

For en del år siden brugte man cellutex, hvilket virkede fint, indtil det fik den mindste fugt. Så mørnede og skørnede det og var totalt udueligt.

Har man undersøgt om træpladerne kan tåle lidt fugt?

"Indvendigt er der muret en gennemgående ..." »Vi har bare givet murstene en gang tyndpuds, så de kan optage og afgive fugt,«

FEDT! Endelig et hus med mulighed for at have et godt indeklima - i modsætning til betonelementhuse med muret facade, har man jo her gjort det modsatte: Muret indersiden. Mere af det, tak!

MVH
Jan - der bor i et lavenergitræhus

Re: Cellutex?

"Træfiberplader med tapede samlinger"

For en del år siden brugte man cellutex, hvilket virkede fint, indtil det fik den mindste fugt. Så mørnede og skørnede det og var totalt udueligt.

Har man undersøgt om træpladerne kan tåle lidt fugt?

"Indvendigt er der muret en gennemgående ..." »Vi har bare givet murstene en gang tyndpuds, så de kan optage og afgive fugt,«

FEDT! Endelig et hus med mulighed for at have et godt indeklima - i modsætning til betonelementhuse med muret facade, har man jo her gjort det modsatte: Muret indersiden. Mere af det, tak!

MVH
Jan - der bor i et lavenergitræhus

Cellutex er brandfarligt og derfor forbudt. Men der findes mange andre slags træfiberplader, også oliehærdede typer som i en vis udstrækning kan tåle fugt.

Som maler syntes jeg også mange overdriver hvad der bruges af vægbeklædninger, man kan spare op imod 50% ved bare at male væggene og der kan ikke ses forskel bagefter.

Taler vi om inde miljø, er pudsede vægge med limfarve uden tvivl det bedste, da det kan ånde, modsat plastmaling der enten ikke kan, eller kun i meget lille omfang. Limfarve har så en større afsmitning, men det kan man lære at leve med, som man har gjort i flere tusinde år.
Limfarve kan købes færdiglavet, hos forhandlere af SkovFryd produkter, men kun i hvid, der dog kan tones manuelt ikke via en tonemaskine.

Limfarve består af benlim og pigment.
Billigudgaven af tapetklister og pigment.
Tidligere brugte man hvidtefarve på lofter, det har en flot overflade, som er helt mat. Det består af kridt og mos (mos af samme slags som man bruger i forskellige surmælksprodukter).

Et alternativ er cementpulvermaling som f.eks. Cempexo men det kræver at der kan hældes vand fra en vandslange på gulvet. Til gengæld er det helt smittefrit.

Noget andet er prisen på et muret hus, kontra et i beton. Som hovedregel er det murede hus faktisk billigere!

Danmark er et u-land indenfor passivhuse

Til Thomas Petersen.

Ja, der på sitet er der nogle, der har prøvet at bo i et passiv hus. Det har jeg således. og jeg skal hilse og sige, at komforten er i top i korrekt byggede passivhuse. Glem alt om "propper i ørerne" og den slags. Jeg må tilstå, at det overrasker i landets førende tekniske magasin at se den slags spørgsmål stillet.

Der er i Tyskland og i Østrig bygget i tusindvis af passivhuse. Arkitekter og håndværkere kan dette fag og de er ikke dyrere at bygge end konventionelle huse.

Der er en stor underleverandørsektor, der laver vinduer, varmegenvinding mv. specielt til passivhuse, som bliver certificeret af Passiv-Haus Institut i Darmstadt, når man opfylder normerne.

Selvfølgelig opfører i tusindvis af bygherrer i i nabolandene ikke passivhuse i det omfang, det sker, dersom der var problemer med den slags huse.

De flytter tværtimod ind i et passivhus fordi de ønsker en højere komfort i deres bolig. I delstaten Voralberg i Østrig er det tilmed blevet et statussymbol at bo i et passivhus.

Frederik Winther skriver om sine erfaringer med at bo i et passivhus. Det ville være interessant, dersom han oplyste om arkitekt og adresse på huset, for det er åbenbart ikke et passivhus, som kan leve op til kravene til et passiv-hus. Er det således certificeret af Passiv-Haus instituttet? Dersom det ikke er tilfældet, er det en tilsnigelse at kalde det et passivhus.

Det tillader jeg mig at sige, når Winther om sit hus skriver "hvilket dermed gør at jeg selv skal huske at lufte ud, idet vanddamp og andet skidt ikke kan komme ud af sig selv, hvilket ville være gjort energivenligt, hvis det mekaniske ventilationsanlæg kørte."

I et korrekt bygget passiv-hus er der ikke problemer med vanddamp og andet skidt og det bliver heller ikke for varmt om sommeren. Der er velafprøvede og intelligente løsninger, som sikrer den højest tænkelige komfort, så det er rigtig uheldigt, at Winther er blevet prøveklud på d4en måde.

Det er ikke passiv-hus konceptet, der er noget i vejen med, men arkitekt og udøvende skal kende faget og bygherren skal stille krav.

Et besøg hos en tysk eller østrigsk famile, allerede har et passivhus, kunne være en god begyndelse forinden man køber eller lader opføre et passiv hus.

Det er godt, at der er friske håndværkere, der går i gang på Bornholm. Det er den måde vi kan komme videre og lære faget passivhus-byggeri.

Også når det gælder passivhuse, er Danmark desværre et u-land med al den uvidenhed og alle de fordomme, som det indebærer.

I 15 år har der været afholdt passiv-haus konferencer med op til 1.500 deltagere i Østrig og Tyskland. Og hvem kommer netop ikke til de konferencer, hvor alt det nye på området bliver præsenteret: Af danske byggeteknikere og -forskere er der år efter år kun nogle få tilmeldte.

Det land, som er rigtig meget bagefter, "gider" ikke en gang at hente den nyeste viden. Forklaringen er, at vi har udnævnt os selv til at være foregangsland på stort set alle felter og den indbildskhed spærrer for udsynet og evnen til at lære nyt.

Også på det udøvende plan har vi desværre set eksempler på, at bygherrrer af passivhuse måtte hente håndværkerne i Tyskland, fordi de danske håndværkere var for dyre og ikke dygtige nok, når der skulle bygges passivhuse.

Nu skal man ikke skyde på enkelte brancher og enkelte udøvere. Men vi skal virkelig passe godt på i dette land, at vi ikke rykker alt for langt bagud i den internationale konkurrence. Det er vi godt i gang med.

Nogle forestiller sig, at yderligere skattelettelser vil rette op på tingene. Men så bliver der blot endnu flere penge tilovers til fest og druk og ferie og hygge.

Grundlaget for vores velstand er menneskelige ressourcer, men de går tabt, når det er blevet en del af den danske kultur (hos ungdommen som lærer det af forældrene), at man sagtens kan drikke sig kanonfuld tre gange om ugen, og alligevel forestille sig, at man fysisk og mentalt kan være med i forreste internationale række.

Det er der anledning til at sige - også når vi beskæftiger os med fremtidens lavenergihuse, en boligform, vi bliver nødt til at stille om til.

Man kan hente mange oplysninger om passivhuse ved på Google at skrive "passiv hus".

Man kan også besøge denne hjemmeside:

www.folkecenter.net/dk/energib..._hus

Re: Cellutex?

FEDT! Endelig et hus med mulighed for at have et godt indeklima - i modsætning til betonelementhuse med muret facade, har man jo her gjort det modsatte: Muret indersiden. Mere af det, tak!



MVH

Jan - der bor i et lavenergitræhus

Gammel overtro - beton er faktisk et af de mest indeklimavenlige materialer, der findes. Ingen afdampning af organiske stoffer og stor termisk masse, det fås ikke bedre.

Re: Cellutex?

Taler vi om inde miljø, er pudsede vægge med limfarve uden tvivl det bedste, da det kan ånde, modsat plastmaling der enten ikke kan, eller kun i meget lille omfang. !

Mange taler om vægge eller bygninger, der kan "ånde". Endnu har ingen kunnet fortælle, hvilke gasser og luftarter, det er, der "ånder".



En bygning kan være mere eller mindre utæt, men der er ikke noget ånderi i eller gennem væggene. Det er endnu en skrøne...

Re: Cellutex?

Gammel overtro - beton er faktisk et af de mest indeklimavenlige materialer, der findes. Ingen afdampning af organiske stoffer og stor termisk masse, det fås ikke bedre.

Mnjae, der er lige den der detalje med radon, men det må kunne løses ved fornuftigt valg af particulat.

Poul-Henning

Re: Danmark er et u-land indenfor passivhuse

Der er i Tyskland og i Østrig bygget i tusindvis af passivhuse. Arkitekter og håndværkere kan dette fag og de er ikke dyrere at bygge end konventionelle huse.

Efter de senere år at have brugt en del tid på at beskæftige mig med lavenergibyggeri og også passivhuskonceptet, så må jeg sige at jeg er lodret uenig med Preben i ovenstående udsagn !!!
Det er dyrere at lave et passivhus.
Den fejl mange begår er, at der ikke bedømmes ud fra de samme kriterier eller forudsætninger.
Hvis man tager udgangspunkt i ønsket om det samme antal netto kvadratmeter boligareal, den samme grund og den samme orientering på grunden, samme lysindfald osv. osv.
Ja så vil man faktuelt få et større bruttoareal i et lavenergihus.
Byggematerialer koster og flere byggematerialer koster mere !
Prismæssigt drejer det sig selvfølgelig mest om isolering (når de tidligere nævnte forudsætninger er afstemt) Og tro det eller lad være- isoleringsproducenterne tager den samme pris uanset hvor isoleringen skal anvendes.

Jeg finder det således langt mere interessant at fokusere på bæredygtigheden af de anvendte byggematerialer, og afdække disses "CO2 aftryk" end at snakke om lavenergibyggeri.

Bidrag til en "u-lands-diskussion"

1. Passivhuse kan (!) bygges uden problemer. Men selvfølgelig findes der passivhuse, som ikke arbejder hensigtsmæssigt.
2. En god projektering er altid en forudsætning for et hus, som skal opføres fejlfrit. Det gælder endnu mere for passivhuse.
3. Håndværkere skal være åbne for at bryde med deres gamle mønstre, da der skal nye boller på suppen, når man vil bygge energirigtigt.
4. Ja, passivhuse koster mere i projektering og opførsel. Dog er der gode muligheder for driftsbesparelser, som kan gøre passivhuse til en god forretning igen.
5. Prøv lige at overbevise din pengepung om at et godt "CO2 aftryk" giver lige så mange kroner i lommen som energibesparelser gør.
6. Lufttæthedsgrænsen for et passivhus ligger kun ved 0,6 l/s per m², når loftet ikke er lavere end 3,6 m. Ellers er grænsen 0,6 1/h. Kære Jacob Bang, gør dine lektier inden du påstår at bygge passivhuse.

Hilsner
Stefan

ØV

Kære Ulrik

Din artikel omkring den glade bornholmske tømrer som laver ”passivhuse” er simpelthen for langt ude.

Vi er nogle som seriøst beskæftiger os med passivhuse og det kan simpelthen ikke være rigtigt at et fagtidsskrift som Ingeniøren hele tiden skal blande pærer og rådne bananer sammen.

Ordet passiv er ikke muligt at patentere eller mønsterbeskytte og derfor kan alle og enhver kalde alt for passivt.
Ikke mindst er det ikke nogen smart ting at nævne Be06 sammen med passivhuse, da dette på ingen måde kan sammenlignes eller bruges i den kontekst.

Et passivhus beregnes i programmet PHPP og det drejer sig ikke kun om energi.

Der er massive forskelle.
Ud over alle de ting vi kender med U værdier, kuldebroer osv, så har man også krav til overophedning der kun
må være 10 %
Temperatur symmetrien skal også være i orden. Forskellen mellem indvendige vægge og feks. glasset indvendig på ruderne må kun være 2,5 K hvor grænsen for god termisk komfort ellers ligger på 4,2 K.

Bare for at nævne et par ting.

Ud over dette må el tilskuddet fra monterede solceller ikke tages med i PHPP beregningen for at nedbringe varmebehovet.

Et groft eksempel: Vi kunne finde os en skrænt og grave os en jordhule. Her vil man få en konstant temperatur og dermed begrænse varmebehovet. derefter monteres solceller til at opveje forbruget og dermed kan varme tilskuddet kunne begrænses til de 15 Kw/h. Det skulle såmænd ikke undre mig om det ikke med den rigtige montage af yderdøren i hullet, vil kunne opnås en fin tæthed som ligger under 0,6 l.
Er det så et passivhus der kan certificeres efter de internationale normer??? Nej er svaret.

Det som den gode bornholmer har bygget er et rimeligt isoleret hus med solceller, ikke noget der kan sammenlignes med et passivhus.
En ting er at menig mand bruger ordet passivhus i flæng, men i et fag tidsskrift burde der være en anden standard.

For tid og evighed skal de seriøse spillere inden for passivhuse, have denne artikel om bornholmeren stukket i snuden og bygherre æder råt hvert ord.

Til prisen kan man kun sige at for et beskedent beløb ekstra, så kunne man have bygget et rigtigt passivhus i materialer der ikke består af OSB plader og hønsevæv.

Kære Ulrik inden du skriver den næste artikel om passivhuse, så vil jeg give dig et weekend ophold i et rigtigt passivhus, så kan du fornemme hvorfor der er opbygget et sæt internationale regler for den slags byggeri.
Resten af Europa har adopteret normen, kun DK hænger i bremsen og er som et indlæg skriver et Uland for denne teknologi.

Vi kunne også mødes på PassivhusNorden konferencen i Ålborg d. 7-8 oktober. Her vil der kunne hentes nyttig viden.


Venligst

Karl Andreassen

Re: ØV

Det ville være dejligt hvis en passivhuser som brænder for sagen vil fortælle hvor meget merprisen i forhold til de nuværende bygningsreglementerede huse (100 kWh per m2per år?) er .
Måske endda delt på materialer og timer.
Sigtet er selvfølgelig at få en ide om rå vindvarme,vindvarmepumpe eller passiv er vejen frem

Re: ØV

Hej Niels

Du stiller et ret godt spørgsmål ang. priser.
Jeg bygger alle typer huse, dog mest som institutionsbyggeri.
Groft kan man sige at gå fra normal til lavenergiklasse 2 koster ca. 5% ekstra. at gå fra normal til lavenergiklasse 1 giver 8-9% ekstra og fra normal til passivhus giver 12% ekstra i byggeomkostninger inkl. projektering.
Erfaringerne fra udlandet hvor man har mere end 20 års erfaring med passivhuse, viser at gensalgsværdien er rigtig høj.
Set i det lys er passivhuse en god investering.
Jeg må konstatere at merudgiften på at bygge et passivhus i forhold til normalen vil være tjent hjem i løbet af ca. 12-13 år. ved energibesparelsen, hvis vi forudsætter en uændret energipris.
Det kan så blive en debat om energipriserne vil stige eller forblive uændret.
for at tjene et solcelleanlæg hjem i et normalt hus vil man skulle anlægge en 10-15 års horisont i et passivhus vil det nok have en tendens til at tage lidt længere pga. det mindre forbrug.
Går du ind på www.harresoe.dk/bog_dk han du se forbrugstallene for et af vore passivhuse ved Århus. Men kom forbi og prøv at bo i et passivhus, så kan du jo selv følge målerne.
Vi arbejder pt. på at installere webcam på målerne i de passivhuse vi har bygget så alle kan følge med via en hjemmeside. Her vil også komme webcam i teknikskabet på vores første passiv+ hus der producerer mere energi end det bruger. Huset ligger ved Randers og kan ses på tv2/midt under overskriften 0 regning.

Re: ØV

Hej Karl

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvilke energipriser du regner med ?

Varmeplan Danmark 2010 er jo netop udgivet og her er der i kap. 7.4 en beregning der netop viser at der ikke er hverken bruger- eller samfunds økonomi i at opføre klasse 2015 byggeri kontra standard BR2010.

Re: ØV

Jeg har godt nok læst det berømte stykke papir som vore politikere har fået stukket i synet.
Hvis du selv læser omtalte er der ikke skyggen af seriøsitet i dette.

Det er hvad jeg anser for et skalkeskjul for dem der ikke vil bruge samfundskroner på renovering.
Husk at en gennemsnitsskole bygning idag bruger 285 kw/h.

Et andet faktum er at de som producerer 2 lags vinduer ikke er interesserede i at få deres maskinpark outdatet af ønsket om 3 lag.

Der er mange lobister i gangene som med forskelligt fortegn vil have gavn af en sådan rapport.

Bestillingsarbejde. du kan selv gøre regnestykket.
at gå fra 18.000 kr. til lys og varme, ned til 7.000 giver 11.000 pr år. 13 år er 143.000.
Dette modsvarer ca. ekstrainvesteringen. ca. 80.000 til isolering og ca. 50.000 ekstra til gode vinduer samt 13.000 til ekstra håndværker udgifter.
+/- en halv træsko så er vi tæt på et realistisk regnestykke.
Dette gælder nybyggeri.
Renovering kan klart ikke altid betale sig hvis man ikke ser på husets gensalgsværdi.

Men siden vi fik strøm i kontakterne i 1930 erne så er elprisen steget med gennemsnitligt 6% hvert år. Så at tro på en energipris der er uændret vil være urealistisk. Vi skal jo også have betalt for nogle enormt dyre vindmøller de kommende år.
Så må vi se hvordan det går med den russiske gas som vi bliver afhænige.
Eller olien som vi snart skal hente i fjernere egne.
For ikke at nævne vores regering som mangler penge konstant, rød eller blå, så mon der ikke kommer nogle miljø afgifter.

En hver som ikke kan se at der er ganske almindelig køkkenbords logik i at spare må kende nogle fakta som ikke alle har adgang til.

Priseksempler

Der findes efterhånden mange regnestykker, som viser om eller at det kan betale sig at bygge et passivhus. Det skal dermed også siges, at alle disse eksempler mangler en eller anden aspekt, som vil påvirke opgørelsen mellem udgifter og besparelser i et meget konkret tilfælde.
- Mange beregninger er blevet lavet i Tyskland eller Østrig og så på et helt andet prisniveau.
- Prisstigninger og renteudgifter vil ikke kunne forudses.
- Værditab af et passivhus menes at være mindre end for almindelige huse, men nøjagtige tal findes ikke.
- Byggekvaliteten kan variere meget og kan føre til et større energiforbrug end projekteret.
- Grundomkostninger tilknyttet den energiform, som skal bruges i huset, kan være afgørende.
- Den personlige interesse i at spare energi er enormt vigtig.
- Der burde tages hensyn til at passivhus-komponenter kan gå i stykker under finansieringsperioden.
osv. osv. osv.

For dem, der gerne vil genopfriske deres skoleengelsk eller skoletysk, følger her to priseksempler - det første ret komplekst, det andet måske mere forståeligt:
http://www.passivhaustagung.de....htm (engelsk)
http://baupraxis.blogspot.com/...html (tysk)

Hilsner
Stefan

Re: ØV

Jeg har godt nok læst det berømte stykke papir som vore politikere har fået stukket i synet.
Hvis du selv læser omtalte er der ikke skyggen af seriøsitet i dette.


Det er hvad jeg anser for et skalkeskjul for dem der ikke vil bruge samfundskroner på renovering.
Husk at en gennemsnitsskole bygning idag bruger 285 kw/h.

Karl
Jeg er da ked af at høre du ikke mener der er skyggen af seriøsitet i Varmeplan Danmark.
Jeg vil også gerne vide hvad præcist du mener der ikke er seriøst i netop afsnit 7.4, som jeg refererede til ?
Du husker jo sikkert nok, at lige præcis det afsnit drejer sig om en nyudstykning i et fjernvarmeområde.

Hvad er det præcist der ikke er seriøst i beregningen ?

Du kan jo sikkert gætte at det afsnit af Varmeplan Danmark har jeg særlige forudsætninger for at involvere mig i, og jeg vil da gerne vide om du eller andre kan anvende andre forudsætninger eller andre beregninger, og nå til et andet resultat.
Men husk - at vi er lovmæssigt bundet til at anvende Energistyrelsen forudsætningsskrivelse iht. Projektbekendtgørelsen.
Hvori der også indgår en fremskrivning af energipriser.

Re: ØV

... en gennemsnitsskole bygning idag bruger 285 kw/h.

Hvor meget og hvad for nogen er det???

Hvis vi siger 285kw/h = 285kw/3600sek = (285/3600) kJ = 71Joule ? (Det var ikke meget over et livsforløb for en skole)

Og hvis du mener 285kwh over hvor lang periode er det så?

Hvis du mener 285kw året rundt, bliver det en habil el-regning... (varme regning?)

//Simon

Hvis du har fundet tallet i den famøse rapport (har ikke læst den), håber jeg det er en "tyrk" fejl.

Huse der ånder

citat "Mange taler om vægge eller bygninger, der kan "ånde". Endnu har ingen kunnet fortælle, hvilke gasser og luftarter, det er, der "ånder"."

Før 2 verdenskrig kunne alle bygninger "ånde" dvs transportere vanddamp ud igennem konstruktionen og væk, hvilket vægge mm sagtens kan holde til, hvis de er opbygget fornuftigt. se evt artikkel på

http://selvbyg-traehuse.dk/art...use/

hvor det forklares lidt nærmere...