/energi

Vindmølletomgang får ikke Lykke Friis på banen

Ringkøbing-Skjern Kommunes kvaler med at koble 150 vindmøller på elnettet giver ikke grundlag for at ændre loven, mener energiminister Lykke Friis.

Af Daniel Rasmussen, tirsdag 21. sep 2010 kl. 10:25

Opsætningen af 140 vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune er indtil videre gået i stå, fordi elnettet i området ikke er blevet udvidet til at tage imod den ekstra strøm.

Lovgivningen forpligter ikke netselskaberne til at udvide elnettet, før selskaberne har fået en garanti for at vindmøllen bliver sat op. Derfor har det ansvarlige netselskab i Ringkøbing-Skjern Kommune ikke gået i gang med at udvide nettet før nu. Det har i sidste ende forsinket opsætningen af 140 vindmøller i kommunen.

Alligevel mener Energiminister Lykke Friis ikke, at der er grund til at lave om på reglerne for udvidelse af elnettet.

Det skriver Ingeniørens nyhedsbrev Teknologisk Indsigt i dag.

Problemet – som Teknologisk Indsigt beskrev det for to uger siden – er, at elnettet ikke besidder den fornødne kapacitet til at aftage strømmen fra de mange vindmøller, der de seneste år er skudt op på den vestjyske hede. Netselskaberne, der skal stå for udbygningen af elnettet, kan ikke opnå tilladelse før meget sent i processen, hvorfor møllerne risikerer at måtte vente år på at kunne tages i drift.

Blandt aktørerne er der bred enighed om, at problemet kan løses gennem en mindre rigid lovgivning. Men den opfattelse deler energiminister Lykke Friis (V) ikke.

»Jeg mener derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at ændre reglerne for tilslutning af vindmøller og netudbygning,« skriver hun i et skriftligt svar til socialdemokraten Mogens Jensen.

Fraværet af nødvendigheden af politisk intervention forklarer hun med, at Energistyrelsen 14. september godkendte Vestjyske Nets ønske om at udbygge transmissionsnettet, og at udvidelsen kan tages i drift i løbet af 2012. Der er tale om en udvidelse af 150 kilovoltsnettet på i alt 150 MW – eller hvad der svarer til fem af kommunens planlagte vindmølleparker.

»Der vil således være tale om en udskydelse i opstillingen af møller i området på grund af tilslutningsforhold på måneder snarere end år,« vurderer energiministeren.

Ringkøbing-Skjern Kommune har samlet godkendt vindmølleprojekter for 450 MW. Lige nu er opsætningen af 140 møller sat i bero på grund af pladsmanglen.

Energistyrelsen skal fremover have øje for, hvordan en løbende udvikling kan forebygge lignende problemer i det vestjyske, mener ministeren.

»Det er ærgerligt, at manglende kapacitet i elnettet kan forsinke tilslutning af vindmøller, og det er mig bekendt første gang, at situationen opstår,« siger Lykke Friis.



21. sep 2010 kl 11:52

Henrik Svanholm

Vindmølletestcenter koster kassen !

Det burde være et naturgivent element, at der ved enhver form for udbygning af større infrastruktur-projekter - såsom kraftig udbygning af elnettet - tilvejebringes finansiering og fuldgod sikkerhed for betalingen.

Sådanne anlægsprojekter bør ikke gennemføres på "forventet efterbevilling", og finansieringen bør slet ikke tilvejebringes via SPO-bidrag fra elforbrugerne eller på anden vis over elregningen. Bør heller ikke finansieres via statsmidler, da det ikke er sikkerhed for, at den fortsatte udbygning af vindkraften er så sund en forretning, som regeringen og mange andre af industriens aktører påstår. Tværtimod ses flere og flere dokumentationer på, at vindenergi ikke er så god en forretning for samfundet, men kun er det for de aktører, der med et sugerør dybt nede i den fælles kasse og i borgernes lommer suger støtte og bidrag til sig.

Problemstillingen ses i samme udstrækning at være aktuel i forbindelse med regeringens og forligspartiernes skandaløse - og i strid med EU-retten - ulovligt vedtagne anlægslov for et vindmølletestcenter i Hjardemål Klit ved Østerild i Thy. Her vil regeringen - efter statsministerens personlige og forkerte tilrettevisning om, at området er det eneste sted at placere et vindmølletestcenter - ifølge sit oplæg gennemføre et vindmølletestcenter og har bl.a. forhåndsudpeget Vestas og Siemens til at få 4 af testpladserne uden at der har været gennnemført udbud ? Tillige vil staten ifølge sit oplæg kun ekspropriere præcis de arealer, hvorpå vindmøller på 250 meter skal stå og arealer til målemaster. Man vil med anlægsloven for testcenteret i hånden således forvente, at landmændene i området fortsat skal kunne drive sine gårde med op til 800 køer uanset, at gårdene ligger inde under en paraply at 250 meter høje møller og få hundrede meter fra disse samt målemasterne. Det er klart, at en sådan løsning ikke er hverken rigtig eller lovlig. Og hvem skal så betale regningen for dette, når testcenteret ifølge sit indhold skal financieres uden at belaste statskassen ? Skal elforbrugerne, Vestas og Siemens, Vindmølleindustrien eller hvem ?

Dette eksempel dokumenterer, at den energipolitik, der aktuelt føres i Danmark er stærkt uansvarlig og direkte skadelig for en fortsat udbygning af vindenergi i Danmark.

Når regeringen har lykkedes at få en række forligspartier til at springe på den galej, er det direkte i strid med industriens interesser. For den markante modstand imod sådanne eksempler på overgreb imod nogle bestemte personer, samt de økonomiske konsekvenser herved, vil stærkt forstyrre billedet af et samfund, der trives lykkeligt med vindenergi !

Når regeringen oplyser, at der ikke vil fremkomme en belastning af statskassen ved etableringen af testcenteret, er dette direkte urigtigt !

Konsekvenserne ved dette testcenter for vindmøller er langt alvorligere for omgivelserne end oplyst at regeringen. Dette ventes dokumenteret i løbet af nogle få dage. De store landbrugsejendomme i området kan ikke fortsætte deres aktiviteter uhindret og det kan ikke være rimeligt, at elforbrugerne skal betale et ekstrabeløb i størrelsesordenen på et par hundrede millioner kroner for sådanne fejltagelser med dette testcenter ?

Så vil staten komme til at hænge på regningen. Og med miljøministerens og regeringens forsikringer om, at dette testcenter ikke vil komme til at koste skatteyderne noget, vil jeg gerne vide, hvorledes staten kan undgå at hænge på en sådan udgift til yderligere (ulovlige) ekspropriationer, når mange flere ejendomme i området bliver negativt påvirket som følge af for megen støj.

Støjbekendtgørelsens regler om, at opstillerne og bygherren skal dokumentere at møllerne klart overholder støjbekendtgørelsens regler bør tages alvorligt.

Miljøministeren har i Folketinget og fra Folketingets talerstol oplyst, at disse testvindmøller vil overholde støjbekendtgørelsens regler.

Denne information er imidlertid usand.

De gennemførte støjmålinger overholder - hvilket også tidligere gentagne gange er meddelt overfor Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg - IKKE støjbekendtgørelsens regler, hvorfor regeringen med statsministeren og miljøministeren i spidsen selv krænker den lov, der skal sikre at vindmøller ikke støjer mere end hvad der er bestemt.

Burde dette forhold ikke give anledning til en nærmere efterprøvelse ?

Konsekvenserne er jo netop, at befolkningens tidligere opbakning til vindenergi med ét dermed ses at være forsvundet.

I det netop overståede valg i Sverige, tabte det vindkraftpositive Centerpartiet stemmer. Som Hallandsposten d. 20. sept. har meddelt i en politisk analyse af valget afgjorde spørgsmål om vindkraft valget til ugunst for en række partier. Det kunne også tænkes at ske i Danmark.

Der skal ikke bare gennemføres anlægsprojekter uden finansiering. Og slet ikke, når disse samtidigt er både i strid med EU-retten og gældende dansk lovgivning.

Anlægsloven for dette skandaløse vindmølletestcenter bør straks ændres, hvis ikke at både industrien og politikerne skal komme i kraftig moddvind.

Man kan se kortbilag og dokumentation for dette statslige overgreb på hjemmesiden www.NATIONALTTESTCENTER.dk


21. sep 2010 kl 12:59

Erik Christensen

So Where Are The CO2 Reductions?

"Over the last few years, the wind industry has achieved remarkable growth largely due to the industry’s claim that using more wind energy will result in major reductions in carbon dioxide emissions. There’s just one problem with that claim: it’s not true. Recent studies show that wind-generated electricity may not result in any reduction in carbon emissions, or those reductions will be so small as to be almost meaningless"

http://www.energytribune.com/a...ions

2 artikler af Englands grønne guru, George Monbiot

A Great Green Rip-Off:
http://www.monbiot.com/archive...off/

Are we really going to let ourselves be duped into this solar panel rip-off?:
http://www.guardian.co.uk/comm...riff

..og nej jeg er ikke funded af big oil, ja jeg har arbejdet for -og tjent millioner på LM, heraf en del pt. investeret i Vestas og Siemens aktier


21. sep 2010 kl 13:18

Lars Andersen

Øv!

Netselskaberne er forpligtet til at udbygge nettet, hvor der kommer møller. Det er ikke almindelig aftalepraksis hvor begge parter kan acceptere en aftale og dermed en pris og risikodeling. Netselskaberne skal bare knalde hælene sammen og sige javel.

Mølleejerne udnytter den tvangsordning til at forsøge at presse en urimelig risiko overpå netselskaberne. Mølleejerne mener de beviser deres seriøsitet ved at de kan gå konkurs(!). De mener ikke en bankgaranti er nødvendig for dem.


21. sep 2010 kl 16:31

Erik Christensen

Re: Øv!


..og alle udgifterne synker tilbunds til forbrugerne

http://www.youtube.com/watch?v...zhcU


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk