/forskning

Århus-lektor udfordrer ing-læsere med ny matematikopgave

En beskæmmende mangel på analytisk tilgang til problemløsning blandt debattørerne på ing.dk får århusiansk lektor til at udfordre læserne med en ny matematikopgave, der kan give lektoren et par ekstra håndører.

Af Jens Ramskov, tirsdag 21. sep 2010 kl. 12:54

45Lektor Henning Søgaard, der underviser på Ingeniørhøjskolen i Århus, er beskæmmet over den manglende analytiske tilgang hos en del debattører på ing.dk, der har diskuteret matematikopgaven om tirsdagsdrengene, der blev introduceret i begyndelsen af juni.

Henning Søgaard beretter, at to studerende, der havde fulgt diskussionen på ing.dk bad ham om hjælp med at hitte rede i, hvad der var op og ned i de mange forskelligartede forklaringer.

»Det tog mig dog kun fem minutter at få dem til at forstå den rigtige løsning ved at tegne et kvadratnet med 14x14 lige sandsynlige felter og udpege de relevante af disse. Jeg synes, det er beskæmmende, at ingeniører, som formodes at have en analytisk tilgang til problemløsning, kan få en diskussion ud af en sådan opgave,« forklarer Henning Søgaard.

Han har nu fået ideen til en måde at supplere sin ingeniørløn med lidt håndører ved at tilbyde personer på Gågaden i Århus at deltage i et lille lotterispil med store gevinstchancer.

Her er teksten til den plakat, som Henning Søgaard forestiller sig skal trække spillere til:

STORE gevinstchancer

Kom og træk to tilfældige kugler fra en pose, hvori der er tre gevinstkugler og to nittekugler.

Trækker du to gevinstkugler, vinder du 15 kr.
Trækker du en gevinstkugle og en nittekugle, taber du 10 kr.
Trækker du to nittekugler, hverken vinder eller taber du noget


Henning Søgaard gør meget ud af at understrege, at der er flere gevinstkugler end nittekugler, gevinstbeløbet er større end tabsbeløbet, og det er gratis at trække to nitter.

Men tør du spille mod Henning Søgaard på de vilkår?

Eller mere præcist: Hvor meget vil deltagerne i spillet forventes at vinde/tabe pr. trækning (i gennemsnit)?

Henning Søgaard har lovet at læse med i debatten de næste par dage og lejlighedsvis kommentere.



21. sep 2010 kl 13:12

avatar

Stig Johansen

Hvad gik spørgsmålet ud på?

1. gevinst = 3/5
1 nitte = 2/5

gev+nitte = 3/5 * 1/2 = 3/10 (*2) = 6/10
nitte + nitte = 2/5*1/4 = 1/10
gev+gev=3/5*1/2 = 3/10

økonomi:
gev+gev = 3/10*15 kr=4,5
gev+nitte=6/10*-10=-6
nitte+nitte=0

altså er man dømt til at tabe.


21. sep 2010 kl 13:17

Casper Leeberg

Jeg ville ikke spille

Det er godt nok længe siden jeg har arbejdet med matematiske opgaver, og er ikke ingeniør (kun en "sølle" maskinmester ;-)), men er kommet frem til følgende:
30% mulighed for at vinde
60% mulighed for at tabe
10% mulighed for "nitte"

En "gennemsnitlig gevinst" på -1,5 kr (eller tab om man vil).

Edit: kan se at Stig skrev samtidigt med mig, men ser ud til vi har regnet på samme måde!


21. sep 2010 kl 13:18

Anders Mortensen

Tjaaah

Sandsynligheden for at trække en nitte er 2/5. Sandsynligheden for at trække en vinder er 3/5.

Dvs. 2 vinderkugler på være 6/20 = 30 %
2 nitte kugler må være 2/20 = 10 %

En nitte og en vinder må være 2/5*3/4 + 3/5*2/4 = 12/20 = 60%

Så jeg tror ikke jeg ville spille mod Henning i denne situation.


21. sep 2010 kl 13:31

Morten Brønsby

20 mulige udfald - mener jeg

Hvis man numererer kuglerne 1-5, og trækker en kugle ad gangen, vil man se at der er 20 mulige udfald.
2 af disse giver gevinst = 10% af udfaldene
11 af disse giver tab = 55% af udfaldene
7 af disse giver hverken tab eller gevinst = 35% af udfaldene

Eller er jeg helt galt på den?


21. sep 2010 kl 13:38

Kai Birger Nielsen

Re: 20 mulige udfald - mener jeg

Ideen er ikke dum, men jeg tror du har talt forkert.
6 gevinst = 6 * 15 = 90 kr gevinst
12 tab = 12 * 10 = 120 kr tab
2 nulbonner = 0 kr gevinst
dvs for hver 20 spil taber man i snit 30 kr, så den
gennemsnitlige "gevinst" er et tab på halvanden krone.


21. sep 2010 kl 13:47

Morten Brønsby

Re: 20 mulige udfald - mener jeg

Ja, nu kan jeg godt se jeg lavede en fejl - jeg går tilbage til tænkeboksen.


21. sep 2010 kl 13:53

Jan Thomsen

Trækker man ikke altid en nitte først..

...det plejer jeg da at gøre når jeg spiller lotto

nitte+gevinst = 2/5*3/4 ......?


21. sep 2010 kl 14:23

Henning Søgaard

Glædeligt - eller kedeligt

Hmmm, det ser ud til, at mit lotterispil kan gennemskues af både maskinmestre og andet godtfolk. Så måske må jeg droppe at tjene lidt ekstra på den måde. På den anden side er der nok nogle mindre skarpe hjerner, der vil hoppe på den. Hvorom alt er, så er det da glædeligt, at der trods alt er nogle, der kan deres sandsynlighedsregning.


21. sep 2010 kl 14:24

claus Krogh Madsen

Hva med denne her

Vinderscenariet (gevinst+gevinst):

Gevinst i 1. træk = 3/5
Gevinst i 2. træk = 2/4
Gevinst i både først og andet træk = 3/5*2/4 = 3/10


Taberscenariet (gevinst+nitte eller nitte+gevinst)

Gevinst i 1. træk = 3/5
Nitte i 2. træk = 2/4
Gevinst første træk og nitte andet træk = 3/5*2/4 = 3/10

Nitte i 1. træk = 2/5
Gevinst i 2. træk = 3/4
Nitte første træk og gevinst andet træk = 2/5*3/4 =3/10

dvs: vinde : tabe = 1:1 = et overskud på en rund femmer

eller er det for godt til at være sandt?


21. sep 2010 kl 14:28

Martin Wolsing

Du glemmer noget

@claus Krogh Madsen

Du glemmer at lægge de to sandsynligheder i taberscenariet sammen.


21. sep 2010 kl 14:37

Peter Astrup Simmelsgaard

Tegn et koordinatsystem

Hejsa!

Tegn blot et simpelt skema med 5 x 5 felter. (gevinst 1, gevinst 2, gevinst 3, nitte 1 og nitte 2)

Streg så selvfølgelig diagonalen over og også gerne den ene halvdel. Ja - der er i princippet 20 udfald, men rækkefølgen for udfaldene er jo ligegyldig. Om man trække gevinstkugle 1 og derefter nitte 2. Eller først nitte 2 eller gevinstkugle 1 - der er irrelevant, men ændre heller ikke resultatet.

Så kan man ellers bare markere felterne og finder.

3 af 10 felter med 15 kroner
6 af 10 felter med - 10 kroner
1af 10 felt med 0 kroner


Gang det hele sammen og så finder man et underskud på i snit -1,5 kroner.

Venligst
Peter


21. sep 2010 kl 14:51

Troels Balmer Christensen

Udvidelse af opgaven

Enig med:

http://ing.dk/artikel/112183-r...4685

Man kunne for sjov skyld udvide opgaven og spørge om det vil være til nogen fordel at få vist den ene kugle først og derefter beslutte om man vil fortsætte spillet eller stoppe og prøve igen...


21. sep 2010 kl 14:52

Casper Leeberg

Re: Glædeligt - eller kedeligt

Hmmm, det ser ud til, at mit lotterispil kan gennemskues af både maskinmestre og andet godtfolk. Så måske må jeg droppe at tjene lidt ekstra på den måde. På den anden side er der nok nogle mindre skarpe hjerner, der vil hoppe på den. Hvorom alt er, så er det da glædeligt, at der trods alt er nogle, der kan deres sandsynlighedsregning.

Blev i første omgang snydt af de to tabs muligheder (vind/nitte og nitte/vind) - men et hurtigt check viste kun 14/20 eller 70% - så var nemt at se at det var forkert. Er lidt mere i tvivl om min udregning på et gennemsnitligt tab på 1½ kr er korrekt, så det vil jeg gerne have bekræftet.
Men mener at denne opgave er meget forskellig fra den oprindelige da den oprindelige minder mig om Monty Hall paradokset!


21. sep 2010 kl 14:59

Anders Simonsen

Svar?

Jeg spiller gerne!!

I snit vil du vinde 60 øre pr. spil. Udfaldet vil være:

36 % for to gevinstkugler.
48 % for en gevinstkugle og en nittekugle.
16 % for to nittekugler.

Og pga. præmierne vil jeg vinde:
0.36*15kr-0.48*10+(0.16*0)=0.6kr

Jeg har endda lavet en fin tegning, der viser min teori:
http://i54.tinypic.com/2vlkzzd....jpg


21. sep 2010 kl 15:05

Anders Simonsen

Svar? For sent

Nå lader til jeg kommer for sent med min løsning, som jo så er forkert.. hmm


21. sep 2010 kl 15:31

Anders Simonsen

Re: Svar? For sent

Dumt! Har set min fejl.. ;)


21. sep 2010 kl 16:09

Thomas Kratz

1.5 kr gennemsnits nettotab per trækning

Ja, jeg er så nået frem til samme resultat som flere andre, men på en anden måde.
Må hellere sige jeg heller ikke er ingenør men 'kedelig' farmaceut, og sandsynlighedsregning ligger langt væk kan jeg mærke...

Mulige udtrækningskombinationer: 5*4/2 (da udtræknings rækkefølgen er underordnet for det endelige resultat) = 10
Derfra fjogede jeg en del rundt i hvordan man regner de enkelte scenarier ud, men en tegnet tabel hjalp.

Gevinst + Gevinst = 3/10
Gevinst + Nitte = 6/10
Nitte + Nitte = 1/10

En trækning giver altså en gennemsnitsgevinst på 15 kr * 0.3 = 4.5 kr og et gennemsnitstab på 10 kr * 0.6 = 6 kr, altså et nettotab på 1.5 kr per trækning, hvilket selvfølgelig ikke kan betale sig.


21. sep 2010 kl 16:17

Henning Søgaard

Re: Udvidelse af opgaven

Ja, det kunne da være en god idé. Det er dog væsentligt forskelligt, om man trækker to kugler samtidigt eller man har information om første kugle, inden man trækker den anden. Ekstra information til spilleren vil alt andet lige øge hans gevinstchance - forudsat vedkommende anvender informationen optimalt.


21. sep 2010 kl 16:19

Henning Søgaard

Re: Tegn et koordinatsystem

Det med at tegne et koordinatsystem, er en rigtig god idé. Det samme kunne man have gjort med tirsdagsdrengene, for så ville man ikke være i tvivl om det rigtige svar.


21. sep 2010 kl 16:20

Morten Andersen

Jeg vil godt spille spillet

Hvis jeg får >= 1,5 kr. per skud.

Der er binom(5,2)=10 delmængder af de 5 kugler, og det ses let at første kategori omfatter 3 (vælg hvilken gevinstkugle der ikke er med), den anden kategori 6 (vælg en gevinst kugle, vælg en nittekugle - 3x2) og den sidste er der klart 1 af. Altså:

10 * 15 = 4,5
6/10 * -10 = -6
1/10 * 0 = 0
-----------------------------
Sum: -1,5 kr.

Jeg synes godt at professoren kunne give en sværere opgave - gerne sværere end tirsdagsdrengene.


21. sep 2010 kl 16:24

Tobias Kjøller

Re: Udvidelse af opgaven

Så vil jeg gerne spille!
Får det til gennemsnitlig gevinst på 1,5 kr, ved at frasortere alle de gange man trækker en nitte i første træk.


21. sep 2010 kl 16:25

Henning Søgaard

Re: Svar?

Det er ikke altid, man får regnet rigtigt i første hug. Så du må i gang igen.


21. sep 2010 kl 16:33

Henning Søgaard

Re: Jeg vil godt spille spillet

Hvis jeg får >= 1,5 kr. per skud.

Der er binom(5,2)=10 delmængder af de 5 kugler, og det ses let at første kategori omfatter 3 (vælg hvilken gevinstkugle der ikke er med), den anden kategori 6 (vælg en gevinst kugle, vælg en nittekugle - 3x2) og den sidste er der klart 1 af. Altså:

10 * 15 = 4,5
6/10 * -10 = -6
1/10 * 0 = 0
-----------------------------
Sum: -1,5 kr.

Jeg synes godt at professoren kunne give en sværere opgave - gerne sværere end tirsdagsdrengene.

Jeg er nu ikke professor, men jeg kunne sagtens finde på en sværere opgave af slagsen. Det vil jeg overveje.


21. sep 2010 kl 17:27

Morten Andersen

Re: Jeg vil godt spille spillet

OK - sorry! Håber på en ny opgave.


21. sep 2010 kl 18:12

Ole Lauridsen

Re: Tegn et koordinatsystem

Det med at tegne et koordinatsystem, er en rigtig god idé. Det samme kunne man have gjort med tirsdagsdrengene, for så ville man ikke være i tvivl om det rigtige svar.

Det er vi en hel del, som er ganske enige i, og der er lavet mange tabeller, simuleringer og hvad ved jeg i debattens løb.

Men vent du bare til især tre debattører sikkert snart falder over dig med en påstand om, at du slet ikke kan bruge betinget sandsynlighed og tabeller, fordi opgavestilleren kunne have valgt at spørge om alt mulig andet, hvorfor opgaven i virkeligheden handler om noget helt andet :-).

(Ikke at du har uret, men de vil opfinde en umanerlig række af nye argumenter, som de vil bede dig tage stilling til - stort set lige som konspirationsteoretikerne i debatten om de sammenstyrtede bygninger i New York.)


21. sep 2010 kl 20:04

Henning Søgaard

Re: Tegn et koordinatsystem

Det med at tegne et koordinatsystem, er en rigtig god idé. Det samme kunne man have gjort med tirsdagsdrengene, for så ville man ikke være i tvivl om det rigtige svar.

Det er vi en hel del, som er ganske enige i, og der er lavet mange tabeller, simuleringer og hvad ved jeg i debattens løb.

Men vent du bare til især tre debattører sikkert snart falder over dig med en påstand om, at du slet ikke kan bruge betinget sandsynlighed og tabeller, fordi opgavestilleren kunne have valgt at spørge om alt mulig andet, hvorfor opgaven i virkeligheden handler om noget helt andet :-).

(Ikke at du har uret, men de vil opfinde en umanerlig række af nye argumenter, som de vil bede dig tage stilling til - stort set lige som konspirationsteoretikerne i debatten om de sammenstyrtede bygninger i New York.)

Den slags dørsælgere har man vel altid lov til venligt at trække på skuldrene af :-)


21. sep 2010 kl 21:10

Ole Bang

Med eller uden tilbagelægning?

Eller er det mig der ikke kan læse :)


21. sep 2010 kl 21:27

Kai Birger Nielsen

Re: Med eller uden tilbagelægning?

Jeg kan ikke læse "Kom og træk to tilfældige kugler" som andet end
"uden tilbagelægning".

Henning Søgaard vil dog sikkert gerne have at du lægger de to kugler tilbage bagefter. Men det er jo ikke det, opgavestillere plejer at mene med "tilbagelægning" :- )


21. sep 2010 kl 21:42

avatar

Lasse Buck

Meget simpel opgave

Jeg mindes opgaver i sandsynlighedsregning på gymnasiet som var betydelig sværere end denne :-D
Dette er en helt simpel opgave med symmetrisk sandsynlighedsrum som ikke udfordrer til forskellige fortolkninger.


21. sep 2010 kl 22:22

Troels Balmer Christensen

Re: Udvidelse af opgaven

Ja, det kunne da være en god idé. Det er dog væsentligt forskelligt, om man trækker to kugler samtidigt eller man har information om første kugle, inden man trækker den anden. Ekstra information til spilleren vil alt andet lige øge hans gevinstchance - forudsat vedkommende anvender informationen optimalt.

Hej Henning,

Jeg havde mere forestillet mig, at der i hvert tilfælde blev trukket 2 kugler samtidigt (uden at vise dem) og spilleren fik oplyst hvad den ene viste og derefter skulle tage stilling til om der skulle spilles eller stoppes.


21. sep 2010 kl 22:26

Troels Balmer Christensen

Re: Tegn et koordinatsystem

Men vent du bare til især tre debattører sikkert snart falder over dig med en påstand om, at du slet ikke kan bruge betinget sandsynlighed og tabeller, fordi opgavestilleren kunne have valgt at spørge om alt mulig andet, hvorfor opgaven i virkeligheden handler om noget helt andet :-).

Der er vel ikke brug for betinget sandsynlighed i denne opgave.

Jeg ser også frem til de mere fantasifulde fortolkninger...


21. sep 2010 kl 22:50

Jacob Christian Munch-Andersen

Fra Monty Hall til tirsdagsdrengene

30%/60%/10%, -1,50 kr i gennemsnit, det bliver der vist ikke meget debat ud af da der ikke er nogen fælder i opgaven.

Jeg går ud fra at du Henning Søgaard er bekendt med Monty Hall problemet, og i øvrigt også er enig i at man der skal skifte dør for at opnå en gevinstsandsynlighed på 2/3. Lad os sammenligne to spileksempler:

1. Deltageren vælger den venstre dør, og den midterste åbnes.
2. Deltageren vælger den højre dør, og den midterste åbnes.

I begge tilfælde har vi altså fået et stykke information med ordlyden: "Der er en ged bag den midterste dør."

Alligevel leder denne information opgaveløseren til to forskellige sandsynlighedsfordelinger. Hvorfor? Fordi informationen er givet ud fra to forskellige præmisser, og vi kender disse præmisser.

I tirsdagsdrenge får vi information uden præmisser. Vi kan forsøgsvis stille nogle forskellige præmisser op, og derved få forskellige svar.

Henning Søgaard, kan du fortælle mig hvorledes Gary Foshee udvalgte sit spørgsmål, samt den information som han valgte at give?


22. sep 2010 kl 05:49

Helge Knudsen

spil ikke med lektoren

3/10 chance for win (15 kr)
6/10 chance for tab (10 kr)
1/10 chance for even
Altsaa 20>15 betyder tab.


22. sep 2010 kl 08:32

Eivind Triel

Arduino siger....

Ca.: -1.52 pr. spil

Kode:
unsigned long topNumber = 50000;

void setup(){
Serial.begin(9600);
randomSeed (analogRead(0));
}

void loop(){
long sum = 0;
for (long i = 0; i < topNumber; i = i+1){
int array[5] = {1,1,1,0,0};
int r1 = 0;
int r2 = 0;
while (r1 == r2) { // quick and dirty!
r1 = random(0,5);
r2 = random(0,5);
}
if ((array[r1] + array[r2]) == 2) sum = sum + 15;
if ((array[r1] + array[r2]) == 1) sum = sum - 10;
}
Serial.print("Ca.: ");
Serial.print(float(sum)/topNumber);
Serial.println(" pr. spil");
delay(1000);
}


22. sep 2010 kl 08:53

Med eller uden tilbagelægning?

Uden tilbagelægning er udfaldsrummet 10 forskellige udfald:
3 á gevinst kr. 15
6 á gevinst kr. -10
1 á gevinst kr. 0
Her vil jeg nok ikke spille med!

Med tilbagelægning er udfaldsrummet 15 forskellige udfald:
6 á gevinst kr. 15
6 á gevinst kr. -10
3 á gevinst kr. 0
Her ville jeg gerne spille med


22. sep 2010 kl 09:07

avatar

Torben Mogensen

Nemt med Troll

Den slags opgave er oplagt for Troll (http://topps.diku.dk/torbenm/t....msp), som er et værktøj til beregning af sandsynligheder. Her beskriver du problemet således:

x := sum ({0,0,1,1,1} pick 2);
if x=2 then 15 else if x=1 then -10 else 0

Og får så at vide, at gennemsnitsværdien er -1,5, spredningen 11,19 og middelafvigelsen 10,2.


22. sep 2010 kl 13:46

Vagn Olsen

Manglende analytiske tilgang?

På opfordring fra flere vil jeg gerne forklare hr Henning Søgaard min løsning af opgaven denne tråd i virkeligheden handler om, nemlig Foshee's opgave:

”Jeg har to børn. Det ene er en dreng født en tirsdag. Hvad er sandsynligheden for, jeg har to drenge?”

Når man ser på et enkelt udfald er det nødvendigt at vide, hvordan udfaldet er opstået. Er det udvalgt, gentaget eller dannet af individuelle sandsynligheder.

Hvis faderen er udvalgt blandt fædre med to børn hvoraf mindst en dreng (født en tirsdag) er sandsynligheden for to drenge 1/3 (13/27), da den kendte dreng kan være yngst for nogen fædre og ældst for andre.

Men der er intet i opgaven der indikerer, at han er udvalgt eller flere fædre siger det samme. Det er en enkelt mand, der fortæller om sin familie. Han har en dreng, som er enten yngst eller ældst, og sandsynligheden for at hans andet barn også er en dreng er naturligvis 1/2.

Keith Devlin fra Stanford University har erkendt fejltagelsen og rettet sin opgave til at faderen er udvalgt.

Opgaven er helt analog til kast af to mønter, hvor vi får at vide hvad den ene mønt viser. Herefter skulle sandsynligheden for to ens falde fra 1/2 til 1/3!

Forøvrigt er det en storm i et glas vand. En rigtig opgave i betinget sandsynlighed vil altid omhandle udvælgelse eller gentagelse.


22. sep 2010 kl 21:04

Mads Sørensen

Fine odds

Jeg tror ikke, det er nødvendigt at tegne store kvadrater.

P(to gevinstkugler) = 3/5 * 2/4 = 0,3
P(to nittekugler) = 2/5 * 1/4 = 0,1
P(en gevinstkugle og en nittekugle) = resten = 1 - 0,3 - 0,1 = 0,6

Gennemsnitlig gevinst = 0,3*15kr + 0,1*0 - 0,6*10kr = -1,5kr

Svaret til opgavestilleren er JA, jeg tør godt spille med de odds.

Ganske vist taber jeg 1,5kr i gennemsnit, men du skal vel også have lidt for at turde stille op på gågaden med et skilt :-)

I øvrigt er dine odds meget bedre, end noget danske spil kan tilbyde (tilbagebetalingsprocenten i lotto/joker er omkring 50).


22. sep 2010 kl 21:45

Casper Lyhne

Hold nu op folkens.

Der er 4 mulige trækninger.

nn , ng , gn, gg

nn = 2/5*1/4*0 = 0
ng = 2/5*3/4*(-10) = -3
gn = 3/5*1/2*(-10) = -3
gg = 3/5*1/2*15 = 4,5

0 - 3 - 3 +4,5 = -1,5

Du vil i gennemsnit tabe 1½ krone.


22. sep 2010 kl 22:25

Thomas Riedel

Tak til Vagn

Kan kun være enig, tænk at lektoren bibringer sine studerende dette vrøvl:

»Det tog mig dog kun fem minutter at få dem til at forstå den rigtige løsning ved at tegne et kvadratnet med 14x14 lige sandsynlige felter og udpege de relevante af disse. Jeg synes, det er beskæmmende, at ingeniører, som formodes at have en analytisk tilgang til problemløsning, kan få en diskussion ud af en sådan opgave,« forklarer Henning Søgaard.




23. sep 2010 kl 08:47

Henning Søgaard

Re: Med eller uden tilbagelægning?

Eller er det mig der ikke kan læse :)

Ja. I den slags opgaver angives tilbagelægning eksplicit, hvis det er tilfældet.


23. sep 2010 kl 08:51

Henning Søgaard

Re: Arduino siger....

Jeg har også simuleret spillet, og det giver en rimeligt tilnærmet værdi, hvis man simulerer fx 1000000 spil.


23. sep 2010 kl 08:53

Henning Søgaard

Re: Meget simpel opgave

Jeg mindes opgaver i sandsynlighedsregning på gymnasiet som var betydelig sværere end denne :-D
Dette er en helt simpel opgave med symmetrisk sandsynlighedsrum som ikke udfordrer til forskellige fortolkninger.

Du har ret, og tirsdagsdrengene er også en gymnasieopgave, eller var i hvert fald, da jeg gik i gymnasiet for mange år siden.


23. sep 2010 kl 08:55

Henning Søgaard

Re: Udvidelse af opgaven

Ja, det kunne da være en god idé. Det er dog væsentligt forskelligt, om man trækker to kugler samtidigt eller man har information om første kugle, inden man trækker den anden. Ekstra information til spilleren vil alt andet lige øge hans gevinstchance - forudsat vedkommende anvender informationen optimalt.

Hej Henning,

Jeg havde mere forestillet mig, at der i hvert tilfælde blev trukket 2 kugler samtidigt (uden at vise dem) og spilleren fik oplyst hvad den ene viste og derefter skulle tage stilling til om der skulle spilles eller stoppes.

Nej, der står, at et spil går ud på at trække to kugler, hvorefter der afregnes.


23. sep 2010 kl 09:03

Henning Søgaard

Re: Fra Monty Hall til tirsdagsdrengene

30%/60%/10%, -1,50 kr i gennemsnit, det bliver der vist ikke meget debat ud af da der ikke er nogen fælder i opgaven.

Jeg går ud fra at du Henning Søgaard er bekendt med Monty Hall problemet, og i øvrigt også er enig i at man der skal skifte dør for at opnå en gevinstsandsynlighed på 2/3. Lad os sammenligne to spileksempler:

1. Deltageren vælger den venstre dør, og den midterste åbnes.
2. Deltageren vælger den højre dør, og den midterste åbnes.

I begge tilfælde har vi altså fået et stykke information med ordlyden: "Der er en ged bag den midterste dør."

Alligevel leder denne information opgaveløseren til to forskellige sandsynlighedsfordelinger. Hvorfor? Fordi informationen er givet ud fra to forskellige præmisser, og vi kender disse præmisser.

I tirsdagsdrenge får vi information uden præmisser. Vi kan forsøgsvis stille nogle forskellige præmisser op, og derved få forskellige svar.

Henning Søgaard, kan du fortælle mig hvorledes Gary Foshee udvalgte sit spørgsmål, samt den information som han valgte at give?

Begge spil er entydige. Ellers fozzy tekst du skriver.


23. sep 2010 kl 09:05

Henning Søgaard

Re: Nemt med Troll

Den slags opgave er oplagt for Troll (http://topps.diku.dk/torbenm/t....msp), som er et værktøj til beregning af sandsynligheder. Her beskriver du problemet således:

x := sum ({0,0,1,1,1} pick 2);
if x=2 then 15 else if x=1 then -10 else 0

Og får så at vide, at gennemsnitsværdien er -1,5, spredningen 11,19 og middelafvigelsen 10,2.

Der er et væld af programmer, der kan løse denne basale opgave, inkl. tirsdagsdrengene.


23. sep 2010 kl 09:10

Henning Søgaard

Re: Manglende analytiske tilgang?

På opfordring fra flere vil jeg gerne forklare hr Henning Søgaard min løsning af opgaven denne tråd i virkeligheden handler om, nemlig Foshee's opgave:

”Jeg har to børn. Det ene er en dreng født en tirsdag. Hvad er sandsynligheden for, jeg har to drenge?”

Når man ser på et enkelt udfald er det nødvendigt at vide, hvordan udfaldet er opstået. Er det udvalgt, gentaget eller dannet af individuelle sandsynligheder.

Hvis faderen er udvalgt blandt fædre med to børn hvoraf mindst en dreng (født en tirsdag) er sandsynligheden for to drenge 1/3 (13/27), da den kendte dreng kan være yngst for nogen fædre og ældst for andre.

Men der er intet i opgaven der indikerer, at han er udvalgt eller flere fædre siger det samme. Det er en enkelt mand, der fortæller om sin familie. Han har en dreng, som er enten yngst eller ældst, og sandsynligheden for at hans andet barn også er en dreng er naturligvis 1/2.

Keith Devlin fra Stanford University har erkendt fejltagelsen og rettet sin opgave til at faderen er udvalgt.

Opgaven er helt analog til kast af to mønter, hvor vi får at vide hvad den ene mønt viser. Herefter skulle sandsynligheden for to ens falde fra 1/2 til 1/3!

Forøvrigt er det en storm i et glas vand. En rigtig opgave i betinget sandsynlighed vil altid omhandle udvælgelse eller gentagelse.

Der er ikke noget at tage fejl af.


23. sep 2010 kl 09:11

Henning Søgaard

Re: Fine odds

Jeg tror ikke, det er nødvendigt at tegne store kvadrater.

P(to gevinstkugler) = 3/5 * 2/4 = 0,3
P(to nittekugler) = 2/5 * 1/4 = 0,1
P(en gevinstkugle og en nittekugle) = resten = 1 - 0,3 - 0,1 = 0,6

Gennemsnitlig gevinst = 0,3*15kr + 0,1*0 - 0,6*10kr = -1,5kr

Svaret til opgavestilleren er JA, jeg tør godt spille med de odds.

Ganske vist taber jeg 1,5kr i gennemsnit, men du skal vel også have lidt for at turde stille op på gågaden med et skilt :-)

I øvrigt er dine odds meget bedre, end noget danske spil kan tilbyde (tilbagebetalingsprocenten i lotto/joker er omkring 50).

Du har ret i det hele.


23. sep 2010 kl 09:23

Vagn Olsen

Re: Manglende analytiske tilgang?

Hr Søgård, tak fordi du erkender at jeg har ret.


23. sep 2010 kl 09:47

avatar

Stig Johansen

Re: Fine odds

Du har ret i det hele.

Roulette er SVJH det spil med den største 'tilbagebetaling'.


23. sep 2010 kl 18:02

Niels Berg Olsen

Søgaards spil er "Fair-Play på Strøget"

Så vidt jeg kan se, har Søgaard konstrueret et spil, hvor hverken han, eller strøgspilleren, vinder/taber i det lange løb. Han er fair, ikke en bondefanger.

Der er tre muligheder, idet vi kalder gevinst-kugle for G, og nitte-kugle for N, og idet vi husker, at kuglerne trækkes uden tilbagelægning i urnen/posen:

GG: Chancen for at få to GG-kugler er (3/5)*(2/4)=6/20
NN: Chancen for at få to NN-kugler er (2/5)*(1/4)=2/20
Pointen i spillet er, at der er TO muligheder for at få en Gevinst- og en Nitte-kugle, så selv om Gevinst-præmien er større en Tabsgevinsten, vinder man alligevel ikke noget.
NG eller GN: Chancen for at få en af disse er: (3/5)*(1/4)+(2/5)*(3/4)=9/20
Hvis man spiller spillet en hel masse gange, vinder man altså i gennem snit:
(6/20)*15 + (9/20)*(-10) + (2/20)*0 = 0 !!

Tak for opgaven. Den er sjov!
Hilsen
Niels Berg Olsen

Og til Søgaard må vi vel sige, at den lange debat om Foshee's opgave især handlede om, hvorvidt den opgave, han stillede, var en opgave stillet af en konkret, tilstedeværende person, der havde to sønner, hvoraf en var en TirsdagsDreng, eller om, hvad jeg selv gik ud fra, at Foshee er en matematiker, så hans opgave omhandlede et uendeligt stort sample af to-børnsfædre, hvoraf nogle havde en, dvs. mindst en, altså en eller to, TirsdagsDrenge. I sidste tilfælde er løsningen 13/27, som Søgaard sikkert viste sine studerende via sin 14*14 matrix.
Debattørerne troede/gik ud fra, at Foshee er et MENNESKE, der stillede en opgave, men Hallo, Du Dér: han er MATEMATIKER ;-)


23. sep 2010 kl 22:09

Jacob Christian Munch-Andersen

Re: Fra Monty Hall til tirsdagsdrengene

Begge spil er entydige. Ellers fozzy tekst du skriver.

Der er ikke noget at tage fejl af.

Virkelig godt at se at du ikke er bange for at tage diskussionen, og tør argumentere på et sagligt plan. Jeg havde ikke selv lagt mærke til at min tekst var fozzy, men jeg kan godt se at netop den pointe gør en stor forskel, så jeg er rigtig glad for at du gør mig opmærksom på det.


24. sep 2010 kl 06:08

Casper Leeberg

Re: Fine odds

Roulette er SVJH det spil med den største 'tilbagebetaling'.

I rouletten kan du altid vinde ... spil på enten rød eller sort og fordoble din indsats hver gang du taber. Så vil du i sidste ende vinde din grundindsats.
(fx 100, 200, 400 og så stoppe når man vinder første gang)


24. sep 2010 kl 06:52

Vagn Olsen

Spørgsmål til Henning Søgaard

og alle andre, der løser Foshee's opgave med resultatet 13/27:

To mønter Kastes en enkelt gang, den ene viser plat, vi ved ikke hvilken.

1 Er sandsynligheden for to plat 1/2?
2 Er sandsynlighed det samme for børn og mønter?
3 Er det korrekt at tilføre en matematikopgave oplysninger, der ikke skal bruges?
4 Har jeg ret i at Foshee's opgave ikke indeholder forudsætninger om udvælgelse, gentagelse eller andet, som kun en matematiker kender?

Hvis nogen svarer nej til et eller flere af disse spørgsmål kan vi måske komme et skridt nærmere til at forstå uenigheden om opgaven.


24. sep 2010 kl 08:25

Ole Lauridsen

Re: Fine odds


I rouletten kan du altid vinde ... spil på enten rød eller sort og fordoble din indsats hver gang du taber. Så vil du i sidste ende vinde din grundindsats.
(fx 100, 200, 400 og så stoppe når man vinder første gang)

Det har sådan set ikke noget med roulette at gøre. Princippet kan bruges på alle spil, der bygger på tilfældig udtrækning af tal eller andet. Forhøj din indsats med et passende beløb, hver gang du taber, så vil du vinde til slut. Det kræver bare, at man har penge nok - har du regnet ud, hvor mange penge, du skal bruge, hvis du gætter forkert 100 gange i træk og indsatsen er en tier?

Ser man mere matematisk på det, holder din strategi ikke helt vand. Du har faktisk ingen gevinstgaranti ved dit roulettespil, for det er ikke en naturlov, at du før eller siden vil gætte rigtigt. Jeg indrømmer, at det er meget usandsynligt, men der er intet, der forhindrer dig i at gætte forkert i al uendelighed...


24. sep 2010 kl 08:34

Ole Lauridsen

Re: Spørgsmål til Henning Søgaard



To mønter Kastes en enkelt gang, den ene viser plat, vi ved ikke hvilken.

1 Er sandsynligheden for to plat 1/2?

.

Nej, den er 1/3 - det er banal betinget sandsynlighed, der kan udledes af en 2x2 tabel over udfaldsrummet.


24. sep 2010 kl 08:52

Vagn Olsen

Skal vi spille?

@Ole
Jeg vil gerne kaste mønter med dig. Jeg kaster to mønter, hver gang fortæller jeg hvad den ene mønt viser. Du får 4 kroner hvis der er to forskellige, jeg får 5 kroner hvis der er to ens, tør du spille?.


24. sep 2010 kl 09:18

Ole Lauridsen

Re: Skal vi spille?

@Ole
Jeg vil gerne kaste mønter med dig. Jeg kaster to mønter, hver gang fortæller jeg hvad den ene mønt viser. Du får 4 kroner hvis der er to forskellige, jeg får 5 kroner hvis der er to ens, tør du spille?.

Det er jo en helt anden opgave. Du skrev:


To mønter Kastes en enkelt gang, den ene viser plat, vi ved ikke hvilken.

1 Er sandsynligheden for to plat 1/2?

Hvad har det med to ens at gøre - det handler om to plat, som du selv udtrykkeligt skriver... Og mønterne kaste kun én gang! Bemærk dine egne ord!


24. sep 2010 kl 09:24

Vagn Olsen

Re: Skal vi spille?

Hvis du mener at jeg skal sige plat hver gang, siger du nej til spørgsmål 4, da det vil kræve udvælgelse (annullering af spil med udfaldet to krone).


24. sep 2010 kl 09:32

Ole Lauridsen

Besynderligt

Det er da besynderligt, som nogle søger at tilpasse opgaven til det svar, de ønsker.

Ved kast med to mønter gælder blandt andet:

* Sandsynligheden for to plat er 1/4
* Hvis en af mønterne er plat, er sandsynligheden for to plat 1/3
* Sandsynligheden for to ens er ½

Men hvis man spørger til det ene, kan man da ikke bagefter ændre opgaven til at spørge om det andet.

Hvis man spørger, som du gjorde sidst, er sandsynligheden ½. Det er ligegyldigt, om du fortæller, hvad den ene mønt viser, når opgaven kun går på ens eller forskellig.

Hvis man spørger, som du gjorde først, er sandsynligheden 1/3.

Det er to forskellige opgaver med to forskellige svar.

@Henning

Du har ret. Det er beskæmmende med den manglende analytiske tilgang.


24. sep 2010 kl 09:35

Ole Lauridsen

Re: Skal vi spille?

(annullering af spil med udfaldet to krone).

Ja, naturligvis - det er det, det hele går ud på.,


24. sep 2010 kl 09:38

avatar

Stig Johansen

Roulette..

Jo, jeg kender ganske udmærket 'systemspil', men dels er der loft, og dels bliver man 'banned' hvis man kører systemspil, så det er ikke dér man bliver rig.

Jeg henførte mere til 'tælfældigt' spil, eks. sort og rød, men der er jo lige denne 'dark horse' aka 0=grøn, som ikke udløser gevinster til hverken rød eller sort.


24. sep 2010 kl 09:48

avatar

Stig Johansen

Møntkast..

Analog med den tidligere opgave, kan man starte med at sige:
- Jeg har kastet 2 mønter, hvad er sandsynligheden for 2 plat.
udvid 'opgaven med'
- Jeg har kastet 2 mønter, hvoraf den ene er plat, hvad er sandsynligheden for 2 plat.
Indtil videre er der ikke indført nogle '3.parts' oplysninger, eller konditioner.
Udvid opgaven til:
- Jeg har kastet 2 mønter på et skakbrædt. Den ene er plat, på et hvidt felt, hvad er sandsynligheden for 2 plat.
Her indfører vi en ekstra kondition, som ikke har ret meget med udfald at gøre, men reducerer 'populationen' - altså undtager f.eks. 2 plat på sorte felter.
osv. osv.

Jeg mangler stadig forståelse for _brugbarheden_ af en sådan opgave, da essensen i virkeligheden er manglende evne til at præcisere forudsætningerne - altså en p*k måling udi sproglige fortolkninger, og ikke matematisk logik.


24. sep 2010 kl 10:30

Ole Lauridsen

Re: Møntkast..



Jeg mangler stadig forståelse for _brugbarheden_ af en sådan opgave, .

Ud over, at emnet er afgørende vigtigt for alle, der bruger sandsynlighedsregning og statistik til at vurdere udfaldet af videnskabelige eksperimenter, virkningen af nye lægemidler, forbrugeraccept af nye produkter og meget andet.

Men det er da sikkert ligegyldigt i baglokalet hos en sjællandsk lampeforretning.


24. sep 2010 kl 15:36

Henning Søgaard

Re: Spørgsmål til Henning Søgaard

og alle andre, der løser Foshee's opgave med resultatet 13/27:

To mønter Kastes en enkelt gang, den ene viser plat, vi ved ikke hvilken.

1 Er sandsynligheden for to plat 1/2?
2 Er sandsynlighed det samme for børn og mønter?
3 Er det korrekt at tilføre en matematikopgave oplysninger, der ikke skal bruges?
4 Har jeg ret i at Foshee's opgave ikke indeholder forudsætninger om udvælgelse, gentagelse eller andet, som kun en matematiker kender?

Hvis nogen svarer nej til et eller flere af disse spørgsmål kan vi måske komme et skridt nærmere til at forstå uenigheden om opgaven.

Ad 1: Nej, som Ole Lauridsen svarer.
Ad 2: Nej teoretisk set ikke helt, da der er et endeligt antal børn på jorden, mens plat/krone er udtræk af en uendelig population (hypergeometrisk fordeling vs. binomialfordeling).
Ad. 3: Hvis matematikopgaven er entydigt formuleret, giver det ikke mening at bruge oplysninger, som ikke er en del af opgaven. Men i praksis vil det ofte være næsten umuligt at omforme dagligdags fænomener til "vandtætte" matematiske opgaver. Hvis man alligevel prøver, får man inden længe skrevet en lang stil, der beskriver forbehold og idealiseringer af fænomenet. I stedet vælger de fleste at beskrive opgaver, der har baggrund i dagligdagen, med ret få ord. Så kan læseren vælge at forstå og løse det principielle i opgaven eller give sig til at skrive sin egen stil om mulige forudsætninger og fortolkninger. Der er en god grund til, at man i mange matematikbøger tøver med at give eksempler med udgangspunkt i dagligdags fænomener. Man opbygger i stedet et abstrakt system af definitioner, lemmaer og sætninger, inden for hvilken entydigheden er perfekt, og løsningerne til opgaverne ikke er til diskussion.
Ad. 4: Jeg forstår nok ikke helt spørgsmålet, men der står i hvert fald ikke noget om forudsætninger i opgaven.


24. sep 2010 kl 15:45

Henning Søgaard

Diskussionen ruller af sig selv

Nu ruller diskussionen af sig selv og tager finurlige drejninger ind imellem. Jeg trækker mig ud af diskussionen, idet jeg kan sige "Mission Accomplished" - dvs. jeg har konstateret, at min ret nemme opgave omgivet af en lidt provokatorisk indpakning har sat en diskussion i gang, som i princippet kunne køre evigt, da der efterhånden bringes alverdens mere eller mindre relaterede diskussionsemner i spil. I virkeligheden er kødet nok for længst gnasket af det oprindelige ben.


24. sep 2010 kl 15:46

Vagn Olsen

Re: Spørgsmål til Henning Søgaard

@Henning

Du udfordres hermed til møntkast.

Jeg kaster to mønter, hver gang fortæller jeg hvad den ene mønt viser. Du får 4 kroner hvis der er to forskellige, jeg får 5 kroner hvis der er to ens.

Hvis du mener at jeg skal sige plat hver gang, siger du nej til spørgsmål 4, da det vil kræve udvælgelse (annullering af spil med udfaldet to krone).


24. sep 2010 kl 16:34

Kim Bygum

Vagn, samme rille om igen

Du snakker (igen) om to forskellige opgaver, ligesom i den oprindelige tråd med børnene ... suk


24. sep 2010 kl 16:54

Henning Søgaard

Re: Spørgsmål til Henning Søgaard

@Henning

Du udfordres hermed til møntkast.

Jeg kaster to mønter, hver gang fortæller jeg hvad den ene mønt viser. Du får 4 kroner hvis der er to forskellige, jeg får 5 kroner hvis der er to ens.

Hvis du mener at jeg skal sige plat hver gang, siger du nej til spørgsmål 4, da det vil kræve udvælgelse (annullering af spil med udfaldet to krone).

For det første, det spil du taler om, vil jeg foreslå, at du får optaget som selvstændig opgave på ing.dk. For det andet skal du være mere præcis i beskrivelsen af opgaven. Hvad mener du fx med at du siger plat hver gang? Betyder det, at du kan finde på at lyve?


24. sep 2010 kl 17:06

Vagn Olsen

Re: Spørgsmål til Henning Søgaard

Hvis jeg skal sige plat hver gang må jeg jo lyve, hvis der er to krone eller annullere kastet, er det virkelig så svært at forstå?


24. sep 2010 kl 17:16

Vagn Olsen

Re: Spørgsmål til Henning Søgaard

Kommentarer til Hennings kommentarer:

Ad 1: Lad os se om han vil spille! Hvad kan man bruge løsningen 1/3 til? Henning taber med garanti vores møntkast. Hvordan ville han mon formulere Foshee's opgave, hvis han ønskede løsningen 1/2? Ville han så afsløre om drengen er yngst eller ældst?

Ad 2: Vi er enige.

Ad 3: Henning hælder til at alle oplysninger skal bruges. Det vil i så fald betyde at opgaven skal løses med betinget sandsynlighed.

Jeg er ikke helt enig i forklaringen om matematikopgaver som dagligdags fænomener, jeg mener de skal være helt entydige, specielt når opgaven er så enkel som denne. Hvis Henning mener mere komplicerede opgaver er popularisering næppe aktuel.

Ad 4: Henning mener tydeligvis at opgaven skal løses med betinget sandsynlighed, det alene er en forudsætning, der er helt uforståelig for andre end matematikere.

Jeg kan ikke konkludere andet end at vi stadig er uenige, Henning bruger forudsætninger, der ikke giver mening for almindelige mennesker. Hvis nogen definerer et regelsæt for sådanne opgaver, kan vi sikkert blive enige.

Forøvrigt vil jeg godt takke Henning for et seriøst svar, det var meget bedre end det foregående.


24. sep 2010 kl 17:26

Henning Søgaard

Re: Spørgsmål til Henning Søgaard

Hvis jeg skal sige plat hver gang må jeg jo lyve, hvis der er to krone eller annullere kastet, er det virkelig så svært at forstå?

Det bliver spændende at se det publiceret som selvstændig opgave.


24. sep 2010 kl 17:34

Vagn Olsen

Re: Spørgsmål til Henning Søgaard

Undskyld hvis jeg har beskrevet spillet uklart.
Jeg kaster to mønter. Nu er sandsynligheden for to ens 1/2.
Jeg fortæller dig hvad den ene mønt viser, nu skulle sandsynligheden for to ens være 1/3 og sandsynligheden for to forskellige 2/3.
Det var første spil, næste foregår på samme måde.


24. sep 2010 kl 18:04

Ole Lauridsen

Re: Spørgsmål til Henning Søgaard



Ad 4: Henning mener tydeligvis at opgaven skal løses med betinget sandsynlighed, det alene er en forudsætning, der er helt uforståelig for andre end matematikere.


Nu blev opgaven sådan set stillet i en matematisk kontekst i en forsamling af matematikere.

Hvis ikke-matematikere så vil blande sig, må de lære lingo'en først.


24. sep 2010 kl 19:03

Jens Olsen

Ja, ham Henning er sørme dygtig!

»Det tog mig dog kun fem minutter at få dem til at forstå den rigtige løsning ved at tegne et kvadratnet med 14x14 lige sandsynlige felter og udpege de relevante af disse. Jeg synes, det er beskæmmende, at ingeniører, som formodes at have en analytisk tilgang til problemløsning, kan få en diskussion ud af en sådan opgave,« forklarer Henning Søgaard.

Flot. Han kan regne simple kombinatorikopgaver men er ude at stand til at indse den simple ting, at problemet er sprogligt og ikke matematisk. Hans intellektuelle udsyn er vist yderst begrænset.

Iøvrigt taber man i gennemsnit 1½ kr pr spil , hvis ellers min hurtigt hovedregning fungerer her sent fredag (det er ikke en opgave jeg gider spilde papir på).


24. sep 2010 kl 19:10

Vagn Olsen

Re: Ja, ham Henning er sørme dygtig!

Spillet skulle blot vise at sandsynligheden 1/3 ikke kan bruges til odds for et enkelt udfald.

Jeg mangler svar fra Henning på, hvad han kan bruge den til og hvilken sandsynlighed man så skal bruge til odds..


24. sep 2010 kl 20:15

Henning Søgaard

Re: Spørgsmål til Henning Søgaard


Jeg er ikke helt enig i forklaringen om matematikopgaver som dagligdags fænomener, jeg mener de skal være helt entydige ...

Jeg tog nu ikke stilling til kravet om entydighed, men skrev "I stedet vælger de fleste at beskrive opgaver, der har baggrund i dagligdagen, med ret få ord." Det kan du evt. være uenig i - altså at de fleste gør sådan. I den fremstilling, jeg har set, nævner Foshee fx ikke en forudsætning om, at antallet af drenge og piger er fifty-fifty. Der fødes mig bekendt lidt flere drenge end piger (naturligt), og i visse kulturer og politiske systemer forsøger man at skaffe sig af med piger. Og sådan kunne nogle sikkert finde på flere forudsætninger, som man kunne forholde sig til, og som ville have forlænget opgaveformuleringen. Men for mig personligt er den korte formulering i dette tilfælde fin. Hvis jeg skulle gå hen og lægge nogle andre forudsætninger ind i opgaven, end dem Foshee tænkte på, da han formulerede opgaven, er det mit problem. Det tror jeg nu ikke, jeg gjorde.

Nu tror jeg, at jeg langt om længe har fattet, hvad du mener, når du taler om, at "Foshee's opgave ikke indeholder forudsætninger om udvælgelse, gentagelse eller andet". Hvis jeg har fattet det rigtigt, så er vi rendt ind i en diskussion, som lærde har haft igennem mange, mange år. Der er nemlig to "skoler" som strides, nemlig frekventistskolen og Bayesianer-skolen. Frekventister mener, at sandsynligheden for at en hændelse indtræffer kun kan beregnes ved at udføre en masse eksperimenter og opgøre i hvor mange procent af disse eksperimenter hændelsen indtræffer. I Foshee's opgave svarer det til at lave statistik over børnefamilier, der har to børn, og hvoraf det ene er et tirsdagsdrengebarn, og blandt disse finde procentdelen af tilfælde, hvor der er to drenge (gentagelse+udvælgelse om du vil). Bayesianere udfører ikke eksperimenter. De siger, at sandsynlighed er et mål for, hvor meget man tror på, at en hændelse indtræffer (1 hvis man er sikker, 0 hvis man er sikker på det modsatte). Det er dermed en subjektiv sandsynlighed, som man ikke argumentere for eller imod. Du er tydeligvis Bayesianer. Er sandsynligheden for at Foshee har to drenge lig med ½ eller 13/27 eller 0,25? Det kan aldrig bevises. Heller ikke når Foshee, efter at vi har givet vort bud, afslører sandheden.

Når de lærde ikke kan finde konsensus, så vil vi aldrig kunne diskutere os til enighed her på ing.dk.


24. sep 2010 kl 20:21

Vagn Olsen

Re: Spørgsmål til Henning Søgaard

Tak for svaret Henning, den køber jeg.


24. sep 2010 kl 22:51

Jens Olsen

Re: Spørgsmål til Henning Søgaard



Ad 4: Henning mener tydeligvis at opgaven skal løses med betinget sandsynlighed, det alene er en forudsætning, der er helt uforståelig for andre end matematikere.


Nu blev opgaven sådan set stillet i en matematisk kontekst i en forsamling af matematikere.

Hvis ikke-matematikere så vil blande sig, må de lære lingo'en først.

Øhhh, og din pointe er? død?

Bemærk at opgaven netop IKKE er formuleret i sædvanlig matematisk sprogbrug, med det formål at gøre den "morsom".
Havde den været formuleret i almindelig matematisk sprogbrug, så havde den været komplet og entydigt formuleret, og havde ingen diskussion afstedkommet.

Vil man formulere en opgave i "normalt" ikke entydigt sprogbrug, så må man lære at forstå denne lingo, og forstå at opgaven fortolkes præcist som den er formuleret (sådan som det iøvrigt også er tilfældet med matematisk sprogbrug).

Bemærk iøvrigt at jeg aldeles udemærket kan forstå den matematisk lingo. Jeg er (i modsætning til dig?) imidlertid også i stand til at så hvornår nogen har formuleret sig kvajet for at kunne optræde dumsmart korreksende.


24. sep 2010 kl 23:01

Jens Olsen

Re: Spørgsmål til Henning Søgaard

[
Nu tror jeg, at jeg langt om længe har fattet, hvad du mener, når du taler om, at "Foshee's opgave ikke indeholder forudsætninger om udvælgelse, gentagelse eller andet". Hvis jeg har fattet det rigtigt, så er vi rendt ind i en diskussion, som lærde har haft igennem mange, mange år. Der er nemlig to "skoler" som strides, nemlig frekventistskolen og Bayesianer-skolen.

Swooossshhhh, og så røg pointen igen hen over hovedet på Henning Søgaard, der åbenbart stadigvæk ikke har forstået hvad diskussion drejede sig om.


25. sep 2010 kl 08:28

Ole Lauridsen

Den Olsen, den Olsen

Hvoraf al denne selvhævdelsestrang? Manglende selvtillid? Dårlige karakterer i skolen? Eller er den bare lille? Man fatter ikke al den overfusning skulle være nødvendig.


25. sep 2010 kl 09:50

Henning Søgaard

Re: Spørgsmål til Henning Søgaard


Swooossshhhh, og så røg pointen igen hen over hovedet på Henning Søgaard, der åbenbart stadigvæk ikke har forstået hvad diskussion drejede sig om.

Det må du undskylde - jeg fik ikke i mit indlæg (den med frekventister og Bayesianere) tydeligt anført, at det var ment som svar til et indlæg af Vagn Olsen. Han har allerede svaret tilbage, at han køber mit forsøg på at sætte mig ind i hans vinkel på sagen. Jeg er en novice vedr. diskussionsfora, så jeg kvajer mig nok en del, uden at jeg rigtig er klar over det.
Du har ret i, at der er andre diskussioner her på tråden end den med Vagn, jeg ikke har forstået hvad drejer sig om. Jeg er lidt tungtopfattende.


25. sep 2010 kl 15:19

Morten Andersen

Henning Søgaard

Henning, din beskrivelse af frekventistskolen og Bayesianer-skolen er i bedste fald ekstremt forsimplet og jeg vil snarere sige helt forfejlet. Desuden har den intet med denne opgave at gøre. Såvel frekventister som bayesianere ville udregne denne opgave på samme måde - selvom der sikkert internt i begge grupper ville være uenigheder jf. diskussionerne på ing.dk... men der vil ikke være signifikant forskel mellem grupperne!

Jeg synes du har optrådt ret arrogant i diskussionerne og forstår slet ikke du så herefter kommer med en latterligt simpel opgave som i denne tråd.

Jeg er iøvrigt selv på bayesianer, og er på 13/27 holdet, og kom frem til svaret som værende det indlysende rigtige efter 2 minutter da en kollega stillede opgaven. Men jeg har også en matematisk baggrund og arbejder med statistik til dagligt, så jeg er indoktrineret i hvordan opgaver af denne type "skal læses".

Men jeg kan godt se den alternative tolkning af opgaven - jeg mener dog at en sådan opgave må forventes at læses under standardforudsætninger og her vil jeg mene at tolkningen "faderen er en tilfældig i subgruppen hvor oplysningerne passer" er standard og dette giver så svaret 13/27. Hvis folk vil klynge sig til den anden fortolkning, så må de erklære at opgaven ikke kan løses og er for upræcis. Mange argumenterer imidlertid for andre svar, og det holder ikke. Så "13/27" eller "intet svar" er de eneste korrekte svar til opgaven.


25. sep 2010 kl 15:55

Henning Søgaard

Re: Henning Søgaard

Morten, tak for det udmærkede svar. Ja, jeg er meget arrogant. Ja, opgaven er ekstremt simpel og er ikke en diskussion værdig.


25. sep 2010 kl 16:26

Vagn Olsen

Re: Henning Søgaard

sådan opgave må forventes at læses under standardforudsætninger

@Morten
Tak for dit indlæg. Det var netop det der var problemet.
Kræver matematikken at opgaven løses under standartforudsætninger som kun matematiker kender eller er løsningen det faster Anna ville have sagt!

Hvorfor har ingen matematiker før sagt som dig?
Morer det jeg at folk spilde deres med en tåbelig opgave?
Du har åbenbart fulgt med hele tiden, hvorfor har du ikke brudt ind og sagt: "Husk nu standardforudsætningerne"?


25. sep 2010 kl 17:33

Morten Andersen

Re: Henning Søgaard

Vagn, nej jeg har ikke fulgt med. Jeg blev stillet opgaven af en kollega dengang, og jeg var også lige inde og se debatten, men på det tidspunkt så det mest ud til at handle om folk der slet ikke forstod sandsynlighedsregning, og anvendte deres egne adhoc regler og synsvinker med tvivlsomt resultat til følge.

Det var først i forbindelse med denne opgave jeg blev klar over, at diskussionen af "tirsdagsdrengene" faktisk havde kørt lige siden!

Jeg kan godt se pointen med at opgaven ikke er 100% skarpt formuleret, hvorfor oversættelsen til en opgave om betingede sandsynligheder ikke er krystalklar. Jeg kan dog også fortsat se en masse 'støj' fra folk der generelt ikke forstår sandsynlighedsregning, og det er nok derfor de reelle indvendinger ikke har fået så stor opmærksomhed.

Men ja, jeg synes heller ikke opgaven fortjener så meget diskussion. Når man har lagt sig fast på sin tolkning er det en ganske simpel opgave.

Og nej, jeg tror ikke det morer matematikere at spilde folks tid. Jeg tror svaret 13/27 ville overraske en del der ikke er vant til betinget sandsynlighed, selv hvis opgaven havde været formuleret rigtigt, så på den måde er det en udmærket opgave.


25. sep 2010 kl 17:39

Vagn Olsen

Re: Henning Søgaard

@Morten

Du får en undskyldning fra mig, men andre matematikere må have røde ører, hvis du har ret.


25. sep 2010 kl 18:06

Morten Andersen

Re: Henning Søgaard

Hej Vagn, helt ok :) Ret i hvad? At der er flere måder at tolke det på? Jeg vil tro de fleste matematikere vil være enige, men mange har måske zappet væk da de så de andre pseudo-argumenter og har ikke orket at deltage.

Jeg Googlede mig lidt frem og fandt:

http://en.wikipedia.org/wiki/B...adox

Her er en detaljeret gennemgang af hvordan forskellige formuleringer af opgaven kan give anledning til forskellige svar, ligesom visse formuleringer åbner mulighed for flere svar. Bemærk iøvrigt at denne er uden tirsdagsoplysningen, men problemstillingen/stridens kerne er den samme. 13/27 svarer således til fortolkningen der giver 1/3 i ovenstående opgave. 1/2 svarer til 1/2.


25. sep 2010 kl 18:23

Vagn Olsen

Re: Henning Søgaard

@Morten

Keith Devlin har for eksempel ikke nævnt standardbetingelser. Hvis vi havde kendt dem tror jeg ikke opgaven havde fået over 500 indlæg. Løst med betinget sandsynlig er den da meget pudsig for ikke-matematikere.

Mange indlæg bunder i dyb frustration over at den påståede løsning er indlysende forkert uden standardbetingelser,.

Hvis du ikke vil mig noget vigtigt vil jeg godt stoppe her.


25. sep 2010 kl 18:43

Morten Andersen

Re: Henning Søgaard

Hej Vagn, jeg har heller ikke mere at tilføje. Jeg er da glad for hvis mine indlæg har bragt en følelse af 'closure' over debatten :)

Og så er der vist sagt nok om denne opgaven.


25. sep 2010 kl 22:20

Jens Olsen

Re: Henning Søgaard


Jeg er iøvrigt selv på bayesianer, og er på 13/27 holdet, og kom frem til svaret som værende det indlysende rigtige efter 2 minutter da en kollega stillede opgaven.

Det er cirka samme tid som det tog mig at komme frem til, at det var det svar som Foshee var ude efter.

Men jeg har også en matematisk baggrund og arbejder med statistik til dagligt, så jeg er indoktrineret i hvordan opgaver af denne type "skal læses".

Præcis. Har også selv matematisk baggrund, og så er det ingen sag at regne ud, hvad det er for et svar som Foshee var ude efter.

jeg mener dog at en sådan opgave må forventes at læses under standardforudsætninger og her vil jeg mene at tolkningen "faderen er en tilfældig i subgruppen hvor oplysningerne passer" er standard og dette giver så svaret 13/27

Jeg synes at det er usselt at kræve af opgaveløserne, at de SKAL læse ting ind i opgaven som ikke står der, og som er i modstrid med almindelig sprogforståelse. Det er en matematisk dyd at udtrykke sig entydigt og komplet. Der er ingen bonuspoint for bevidst at udtrykke sig i upræcis IKKE matematisk sprogbrug, og så bagefter sige, at det er opgaveløsernes fejl, at de læser opgaven som den er skrevet og ikke som den var tænkt.
Det er sgu en ringe matematikker der udtrykker sig upræcist. Og et lille menneske, der bagefter lægger skylden for den tvetydighed over på andre.

Hvis folk vil klynge sig til den anden fortolkning, så må de erklære at opgaven ikke kan løses og er for upræcis.


Præcis. Selvom jeg vil hævde, at en umiddelbar og naturlig læsning af opgaven giver svaret 1/2, hvilket også er grunden til at den skurer så meget imod kognitivt.


28. sep 2010 kl 16:51

avatar

Charlie Demasi

Jeg elsker spil!!

At tabe 1½ krone i gennemsnit er ikke en god odds men det er heller ikke en god odds at satse på Brøndby IF pt, så hvorfor ikke bare spille ...


02. nov 2011 kl 11:45

Vagn Olsen

Fejl i lærebog

Fjerde bind af matematiksystemet for gymnasiet "IND I MATEMATIKKEN" hedder "Sandsynlighedsregning og statistik", Munksgårds forlag 1995.

På side 30-31 står følgende eksempel 11:

Der udtrækkes to af følgende kort: hjerter konge, klør konge, ruder 10 og ruder 2.

1) Sandsynligheden for to konger angives korrekt til 1/6.

2) Spilleren røber, at han har fået hjerter konge. Sandsynligheden for 2 konger angives nu til 1/3. Igen rigtigt, da kortet er præcist identificeret.

3) Spilleren røber, at han har fået en konge. Nu afslører forfatteren sig som en sand tryllekunstner ved at påstå, at sandsynligheden for to konger er ændret til 1/5.

Det fremgår tydeligt af teksten, at oplysningerne i 2) og 3) er fremkommet ved at spilleren har kigget på de helt tilfældigt udtrukne kort, hvorfor betinget sandsynlighed ikke kan bruges. Kongen er en tilfældighed, ikke en betingelse. Det ene kort er afsløret, vi skal blot finde sandsynligheden for at det andet kort også er en konge. Både 2) og 3) har 3 muligheder: den anden konge, ruder 10 eller ruder 2, altså er sandsynligheden 1/3 i begge tilfælde.

Det er åbenbart en almindelig fejltagelse, som er svær at udrydde, fordi den ikke opstår i "rigtige" opgaver. Det er beskæmmende, at en lærebogsforfatter er så opsat på at vise et simpelt og instruktivt eksempel, at han afslører sin egen manglende forståelse for sandsynlighed!

Til alle lærebogsforfattere og undervisere:

Kan vi ikke blive fri for lignende fejltagelser i kommende lærebøger og undervisning i sandsynlighedsregning?

På forhånd tak!

http://ing.dk/debat/131004


09. nov 2011 kl 17:20

Vagn Olsen

Hvordan

skal man kunne uddanne dygtige matematikere og ingeniører, når nogle lærere og lærebøger end ikke forstår det allermest grundlæggende i betinget sandsynlighed?

Betinget sandsynlighed handler om betinget udvælgelse. Betingelserne skal naturligvis være opfyldt under udvælgelsen, at tilknytte nye betingelser efter udvælgelsen er det rene nonsens.

Dette er en enestående lejlighed for nogle studerende til at sætte deres lærer eller lærebog på plads!


26. mar 2012 kl 10:17

Vagn Olsen

Re: Fejl i lærebog

Der ingen der har kommenteret dette indlæg. Det skyldes forhåbentlig at ingen har læst det, for sikke noget vrøvl.

Eksempel 11 i "IND I MATEMATIKKEN" er et glimrende eksempel, det er mig selv, der har blandet to ting sammen. Der er sket en klar udvælgelse i modsætning til opgaven med to børn.

Jeg beklager fejlen og siger undskyld til forfatteren.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.