/produktion

Ny teknik gør svensk kobbermine tre gange så effektiv

Lavt kobberindhold i malmen kræver effektiv produktion. Det har kostet den svenske kobberproducent Boliden 4,5 milliarder kroner, men så er minen i Aitik også sikret til 2029.

Af Bjørn Godske, fredag 17. sep 2010 kl. 15:27

Mængden af kobber i malmen bliver mindre og mindre, og minen bliver dybere og dybere. Alligevel har det svenske mineselskab Boliden valgt at investere 4,5 milliarder kroner i helt nyt produktionsudstyr til Europas største åbne kobbermine i Nordsverige. Det gør den muligvis til verdens mest effektive kobbermine.

Minen Aitik ligger nord for polarcirklen, lidt uden for byen Gällivare. Her i det barske klima er svenskerne nået ned i 420 meter dybde for at grave det eftertragtede kobber.

I modsætning til mange andre kobberminer rundt om i verden, så er indholdet af kobber helt nede på 0,3 procent. I Chile er det for eksempel ikke udsædvanligt at kobberprocenten ligger på én procent.

Derfor er det helt nødvendigt, at udvindingen er ekstrem effektiv og lige netop det har Boliden sammen med den svensk-schweiziske industrigigant ABB, specialiseret sig i.

Luk eller invester
Der var nærmest to valg; enten lukker minen i løbet af nogle år, eller også skiftes al produktionsudstyr ud med en helt ny produktionslinje og kapaciteten øges med 100 procent. Sidste model krævede en investering på 760 millioner dollar eller 4,5 milliarder danske kroner, der skal tjenes hjem på bare 11 år, hvorefter minen lukkes i 2029.

Kobbermalmen uden for Gällivare blev opdaget i 1930’erne, men det var først i 1968, at en mine åbnede. På det tidspunkt lå indholdet af kobber i malmen på omkring 0,4 procent, og man regnede med, at der var 20 millioner ton malm, der kunne udvindes, før minen lukkede igen. Men udviklingen inden for mineteknologi gjorde, at beslutningen blev udskudt, og for cirka hvert årti fordoblede man produktionen, så man omkring år 2000 stod med en årlig produktion af 18 millioner ton malm.

Det bliver nu fordoblet til 36 millioner ton malm om året i 2014. Den resterende malm forventes at have et indhold af kobber på bare 0,25 procent. Ud af det vil der årligt kunne produceres 90.000 ton rent kobber.

Som en sidegevinst vil der også blive produceret cirka 60 ton sølv og 3,6 ton guld.

For at opnå den høje effektivitet er hele det tidligere industrikompleks blevet nedlagt og et nyt bygget. Her har der været fokus på styring og energieffektivisering. ABB har stået for det meste af automationsdelen og processtyringen.

Ingen unødvendig service
Alle informationer om produktionen bliver samlet i et centralt kontrolrum. Her kan personalet overvåge, hvordan alle processerne knyttet direkte til malmforarbejdning forløber, samtidig med, at der er overblik over forsyningen af el til minen.

To helt nye kraftledninger er blevet bygget, hver af dem store nok til at forsyne en større dansk provinsby.

System bygger på ABB's System 800xA, og for første gang har ABB installeret et system, hvor service og vedligehold er fuldt integreret i overvågningen.

Det betyder, at service af komponenter, for eksempel de mere end 650 frekvensstyrede motorer, ikke er lagt an på skemaer, men først bliver udført, når systemet melder, at det er nødvendigt. Det sparer både tid og penge, da man ikke længere udføre service på komponenter, som ikke har brug for det.

Alt skal køre i minus 50 grader
Når malmen skal transporteres fra minens enorme knusere, så sker det på et syv kilometer langt transportbånd. Alle motorer, der driver båndet er frekvensreguleret og kan dermed styres. Så hvis der ikke er malm på, så kører hele båndet ned i hastighed.

Man ønsker dog ikke helt at stoppe båndet, da det kan være svært at få i gang igen, når temperaturen nærmer sig -50 grader Celsius, som det faktisk gjorde i den forløbne vinter. Transportbåndet er i stand til at flytte 8.000 ton malm i timen.
Verdens kraftigste gearløse motor
I processen, hvor malmen omdannes fra store blokke på op til 40 cm i diameter til det rene pulver, har ABB installeret verdens kraftigste gearløse motorer til malmmøller.

Der er to parallelle processer, og hver mølle har en gearløs ringmotor på 22,5 MW. Selve motoren er næsten 20 meter høj og drejer møllen med ni omdrejninger i minuttet. Møllerne er 13,7 meter lange og 11,6 meter i diameter, hvilket gør dem til verdens største i forhold til volumen.

Efter møllerne er malmen blevet til pulver med en maksimal størrelse på 0,3 mm. Det blandes med vand og pumpes til næste skridt i processen, hvor selve kobberet skal udskilles. Det gøres ved at tilsætte to ingredienser, kalk og luft. Dermed løftes kobberforbindelserne op i overfladen og løftes ud over kanten.

Herefter fjernes vandet, og tilbage har man et kobberkoncentrat, der indeholder cirka 27 procent kobber. Det køres i lastbiler til minens egen togstation og transporteres til Bolidens smelteværk i Rönneskär 400 km syd for minen.



18. sep 2010 kl 00:19

avatar

Peder Wirstad

Grænser for vækst

Uddrag fra artiklen:
>>> På det tidspunkt [1968] lå indholdet af kobber i malmen på omkring 0,4 procent, og man regnede med, at der var 20 millioner ton malm, der kunne udvindes, før minen lukkede igen.
.....
udviklingen inden for mineteknologi gjorde, at beslutningen blev udskudt, og for cirka hvert årti fordoblede man produktionen, så man omkring år 2000 stod med en årlig produktion af 18 millioner ton malm
.....
Det bliver nu fordoblet til 36 millioner ton malm om året i 2014
.....
hvorefter minen lukkes i 2029. <<<

Da man fandt malmforekonsten anslog man den altså til 20 mio. tons
Nu har man altså bestemt, at man vil udvinde, hvad der sammen med det udvundne indtil nu vil udgøre ca 1100 mio. tons - eller ca. 55 gange mere end anslået, da man åbnede minen!!

Dette er bare et enkelt eksempel, men det er derfor, spådommene i "Grænser for vækst" altid forbliver det samme antal år ud i fremtiden.

- Jeg ville blive glædelig overrasket, hvis den politisering, man så ofte ser her, blev en "politisering" med sådanne vinklinger i stedet for rettet mod partier og enkeltpolitikere.
- Hvor hjemlige debat behøves ikke mere "de andre politikere er dumme". - Den behøver facts. - Den behøver demytologisering.

Mvh Peder Wirstad


18. sep 2010 kl 04:48

Nicolai Mathiasen

Du ævler jo Peder

Har du overhovedet læst bogen og studeret emnet?

Hvis du havde gjort dit arbejde bare halvvejs ville du have opdaget at grænser for vækst indeholdt en lang række scenarier. Såsom dobbelt mængde resourcer, nul forurening - osv osv. Der var såvidt jeg husker 10 scenarier. Så, hvorfor holder du dem fast på et scenarie? De havde med andre ord ikke et bestemt årstal i sigte. Det er tabloid aviserne og retarderet journalister (inkl børsens leder) som udbreder direkte tåbelige fortolkninger af indholdet i grænser for vækst.

Indtil videre befinder vi os på standard scenariet - og den her løsning ændrer INTET i det store billede. Det viste de andre scenarier også - tingene kan rykkes nogle årtier, men resultatet bliver det samme.


18. sep 2010 kl 08:44

avatar

Aage Andersen

Mystisk enhed

I modsætning til mange andre kobberminer rundt om i verden, så er indholdet af kobber helt nede på 0,3 procent per ton malm. I Chile er det for eksempel ikke udsædvanligt at kobberprocenten ligger på én procent.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad repræsenterer enheden "procent per ton"


18. sep 2010 kl 11:55

Søren Rune Nissen

0,3 %

Jeg ville umiddelbart skyde på at det betyder at når man graver et ton malm op kan man udvinde 0,003x1000kg rent kobber.


18. sep 2010 kl 12:13

Michael Eriksen

Re: 0,3 %

Og? Er 0,3% Cu per ton forskellig fra 0,3% Cu per kg? Procent er procent og artiklens udsagn er noget vrøvl.


18. sep 2010 kl 13:13

avatar

Michael Nielsen

Re: Mystisk enhed

I modsætning til mange andre kobberminer rundt om i verden, så er indholdet af kobber helt nede på 0,3 procent per ton malm. I Chile er det for eksempel ikke udsædvanligt at kobberprocenten ligger på én procent.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad repræsenterer enheden "procent per ton"

Undrede mig også over den lidt spøjse enhed...


18. sep 2010 kl 14:52

Jesper Vauvert

Re: Mystisk enhed

tja det er vel ikke maerkeligere end som allerede svaret at 0,3% pr ton betyder at der er et indhold paa 0.3% kobber i malmen. Selvfoelgelig er det ligegyldig om det er pr kg eller pr ton eller pr gram, men at artiklen har en redundans hvad enheden angaar goer det ikke uklart hvad der menes :-)

Man kan altid gaa tilbage til den gamle (never ending) diskussion om ikke Ingenioeren som fagblad burde luse den slags ud, men det er tydeligvis ikke realistisk nu om dage :-)

mvh
Jesper


18. sep 2010 kl 15:06

avatar

Aage Andersen

Re: Mystisk enhed

tja det er vel ikke maerkeligere end som allerede svaret at 0,3% pr ton betyder at der er et indhold paa 0.3% kobber i malmen. Selvfoelgelig er det ligegyldig om det er pr kg eller pr ton eller pr gram, men at artiklen har en redundans hvad enheden angaar goer det ikke uklart hvad der menes :-)



Man kan altid gaa tilbage til den gamle (never ending) diskussion om ikke Ingenioeren som fagblad burde luse den slags ud, men det er tydeligvis ikke realistisk nu om dage :-)



mvh

Jesper

Men hvorfor ikke skrive, Hvad man mener? Der er 3 kg kobber i 1 ton malm. Saa slipper vi for at regne %



18. sep 2010 kl 15:54

avatar

Peder Wirstad

Stil, indhold og enheder

Det siger vel lidt om indholdet i en sådan ing.dk-artikel, at den ikke har kunnet tiltrække læsere, der er interesseret i det tekniske, men derimod læsere, der kan bruge (hidtil) 5 indlæg på, at der står et overflødigt "pr ton" efter %.

Det er ellers i udgangspunktet en interessant artikel, men alle de nysgerrige spørgsmål, der ville have været udreddet, hvis det var en teknisk interesseret og kompetent journalist, der havde været på besøg, mangler.

Hvordan er det f.eks. muligt at få sorteret så lidt som 3,6 tons guld og 60 tons sølv ud af de enorme mængder knust fjell? - Dette er jo et af eksemplerne på, at moderne minedrift gør utrolige fremskridt, så man i dag kan udvinde "bimetallerne", hvilket mangedobler den drivværdige forekomst af mange sjældne metaller.

Når nu nøjagtighed og enheder er oppe til diskussion, så kan det jo også nævnes, at det opgives, at investeringen skal tilbagebetales på 11 år fra år 2015 til den lukker i 2029? - Er det ikke 15 år.

Det opgives også, at der skal 8.800 lastbiler til at transportere de 80.000 tons malm i timen de op til 7 km, som transportbåndet kan klare.
Det vil sige, at man kun regner med, at hver bil kan køre en tur (op til 14 km) i timen og kun laster 9 tons?

I øvrigt er det tydeligvis pral - eller en kommafejl - når det opgives, at båndet kan transportere 80.000 tons i timen.
Hvis man regner med en drifttid på 90%, da ville båndet kunne transportere 650.000.000 tons om året. - Altså 20 gange mere end årlig produktion?

Det er sandsynligvis en kommafejl:
Det er sjældent, at et transportbånd kører mere end 1 m/s. Da skulle det transportere 22 tons - eller ca. 16 m2 pr meter!!
Ifølge billedet er der desuden 2 - og ikke bare 1 transportbånd.

Der er altså mange ting, der burde have været uddybet her - ikke bare petitessen med et overflødigt "pr. tons".

Mvh Peder Wirstad


18. sep 2010 kl 16:24

avatar

Bjørn Godske

Re: Stil, indhold og enheder

Hej Peder

Tak for dine teknisk interesserede og kompetente spørgsmål. Lad mig forsøge at besvare på dem:

Vi vi lige tager enheden først, så er det jo rigtigt at procent er procent. Men i internationale minekredse bruger man altså enheden procent per ton. Det er ikke noget jeg har fundet på til lejligheden.

Mht. til investeringen. Minen skulle have været lukket efter 2018. Nu investerer man 4,5 mia. for at forlænge levetiden med 11 år. Man er først oppe på fuld kapacitet med det nye anlæg i 2014. Men faktum er, at investeringen har forlænget minens levetid med 11 år.

Mht. lastbilerne kan jeg godt se at der virker en smule i overkanten.

Mht. hastighede af båndet og kapaciteten er det hverken pral eller kommafejl som du antyder. Som jeg også skriver, så kører båndet ikke med fuld hastighed hele tiden. Jeg har ikke skrevet noget om, at det transporterer 650 mio. ton årligt. Jeg har skrevet hvad kapaciteten er i timen.

Jeg har ikke lige mine noter her, men jeg mener at huske, at båndet er 2,5 meter bredt og kører med en hastighed på 4,5 m/s.

Billedet viser ikke hovedbåndet. Men to bånd, som går fra et mellemlager til møllerne.



18. sep 2010 kl 17:27

avatar

Peder Wirstad

Re: Stil, indhold og enheder

@Bjørn

Tak for uddybningen.
Ved du noget om, hvilken metode de bruger for at få økonomi ud af at sortere 3,6 tons guld ud af 36 mio. tons knust fjell - altså 1/10 ppm!!!

Når det gælder kapaciteten på transportbåndet, da er der helt sikkert noget, du har misforstået - desværre.


Jeg har ikke lige mine noter her, men jeg mener at huske, at båndet er 2,5 meter bredt og kører med en hastighed på 4,5 m/s.

Med en så stor båndhastighed kan man næsten ikke have "top" på lasten, da den er urolig og flader ud pga. de dump, det giver, hver gang gummibåndet kører over en rulle.
De må da have tre- eller firedelte ruller, så båndet er uformet, hvilket giver et areal på lasten på maks. 0,4 m2.
Med 4,5 m/s giver det også godt 9000 tons/h - så der må nok være tale om en kommafejl. - Hvorfor skulle de have 20-dobbelt kapacitet på et bånd, der kører 24/7?

Mvh Peder Wirstad


18. sep 2010 kl 21:25

Jonathan Dybkjær

Hvilken enhed er det?!

"Transportbåndet er i stand til at flytte 80.000 malm i timen"

80000 malm..?


18. sep 2010 kl 22:28

avatar

Aage Andersen

Re: Stil, indhold og enheder

Hej Peder




Vi vi lige tager enheden først, så er det jo rigtigt at procent er procent. Men i internationale minekredse bruger man altså enheden procent per ton. Det er ikke noget jeg har fundet på til lejligheden.





Vi har ikke faaet en forklaring paa, hvad enheden betyder. De fleste vil vist gætte, at det er 100 gange ton kobber per ton malm som er det samme som 100 gange gram kobber per gram malm. Hvor kommer "ton" ind?
Kan du henvise til eksempel hvor dette volapyk bruges?


18. sep 2010 kl 23:14

Jonathan Dybkjær

Re: Stil, indhold og enheder

Hej Peder

Vi vi lige tager enheden først, så er det jo rigtigt at procent er procent. Men i internationale minekredse bruger man altså enheden procent per ton. Det er ikke noget jeg har fundet på til lejligheden.

Vi har ikke faaet en forklaring paa, hvad enheden betyder. De fleste vil vist gætte, at det er 100 gange ton kobber per ton malm som er det samme som 100 gange gram kobber per gram malm. Hvor kommer "ton" ind?
Kan du henvise til eksempel hvor dette volapyk bruges?

"In mathematics, a percentage is a way of expressing a number as a fraction of 100"

"indholdet af kobber helt nede på 0,3 procent per ton malm"

Så hvis du graver 1 ton malm ud, så indeholder det 3 kg kobber. Eneste måde som jeg ser det kan forstås på.


19. sep 2010 kl 11:07

avatar

Gunnar Littmarck

Jag drar samma slutsatser som Peder

Mänskligheten kommer aldrig få brist på metaller.

Betänk dessutom att oerhört mycket mer ligger på havsbotten.

En del av de stora mängder vatten (tillsammans med alla kolväten som bildar olja och gas) som rinner ner där havsbotten sjunker ner under kontinentalsocklar eller andra havsbottnar, tränger upp som superkriskt och löser då upp metaller som skiljs ut och bildar skogar av metallrör.

Dessa skogar av metallrör försvinner efter en tid med ner i jordens smälta, sorteringen fortgår sedan det startade för årmiljarder sedan.

Havsbotten blir allt tunnare yngre och tyngre, till skillnad mot för våra kontinenter som blir äldre större och lättare.


Vi skulle kunna öka utvinningen av metaller många hundra ggr i många fall utan att de blev extremt dyra.

Jag har en amatörförklaring till att man använder procent per ton.

Halten varierar troligen så mycket att procent per liter blir fel...

Inte vet jag med gruvnäringen har nog egna konventioner som de flesta andra verksamheter.

Givetvis är det synd att de tre syskonteknikitidningarna i Norge, Sverige och Danmark, anställer journalister som inte kan vare sig teknik eller det kanske viktigaste... fysik.... ;o)

En sådan som jag borde skriva artiklarna så fick de som behärskar språkbehandling, redigera... nej det kommer snart finnas så bra ordbehandlare att jag får till grammatik och innebörd på ett godtyckligt språk..

Se där alla översättare och andra som arbetar med språk får skaffa sig andra yrken... ;o)


19. sep 2010 kl 13:27

avatar

Bjørn Godske

Re: Stil, indhold og enheder

Korrektion: ton malm er slettet i artiklen. Udtrykket blev brugt flere gange under besøget.


19. sep 2010 kl 13:28

avatar

Bjørn Godske

Re: Stil, indhold og enheder

til Peder

ABB oplyser, at hastigheden på båndet er 4 m/s.


19. sep 2010 kl 13:43

avatar

Peder Wirstad

Re: Stil, indhold og enheder

til Peder

ABB oplyser, at hastigheden på båndet er 4 m/s.

Det har jeg forstået, og hvis det også er rigtigt, at det er 2,5 meter bredt, da kan det højest transportere 8-9000 tons i timen.

4 m/s er 14400 m/h.
Da der umuligt kan være større gennemsnitsareal af malm på båndet end ca. 0,4 m2 - eller ca. 0,6 tons per meter, hvilket giver 8640 tons i timen.
- Så der er nok blandet et eller andet sammen i dine notater.

Jeg har selv en lille minedrift i form af en muldjordsindustri her på gården, og selv om jeg har maskiner i 20 tons-klassen (hvor altså min gravemaskine kunne være i skuffen på den viste gravemaskine) - så reagerede jeg alligevel på kapaciteten på båndet i forhold til mit.

Mvh Peder Wirstad


19. sep 2010 kl 13:59

Søren Holst Kjærsgård

Om grænser for vækst og ressourcemangel

I min sommerferie i 1958 arbejdede jeg sammen med en tysk økonomistuderende, der med stor overbevisning hævdede, at jordens kobberforekomster ville række til 40 år og nix weiter.
Det er nu 52 år siden!

PS. Selvfølgelig burde man undgå procenter og holde sig til SI enheder. F.eks. kg/ton eller gram per ton.
Alternativt måtte man høre op med at regne i ton og give sig til at regne i hkg (hektokg). Så behpvede man kun at udføre en multiplikation i hovedet for at beregne kobbermængden.


19. sep 2010 kl 14:59

Benny Amorsen

Re: 0,3 %

Og? Er 0,3% Cu per ton forskellig fra 0,3% Cu per kg? Procent er procent og artiklens udsagn er noget vrøvl.

De mener masseprocent, som modsætning til volumenprocent. Det kan gøre en ret stor forskel om man regner det ene eller det andet.

Og ja, det er vrøvl at kalde det procent per ton, ligesom det er vrøvl at angive vindhastighed i sekundmeter. Det er bare op ad bakke at få folk til at ændre sprog, så nogle gange må man vælge sine kampe.


19. sep 2010 kl 23:24

Bo Jacoby

udsædvanligt?

"usædvanligt" handler om sædvane, ikke om udsæd.


08. jun 2011 kl 23:53

Erik Lund

Fantastisk

... at vidende og belæste mennesker kan bruge så meget tid på at diskutere en fejl/en usædvanlig konvention med hensyn til enheder, når meningen i øvrigt ikke blev forstyrret.

I stedet for at diskutere, hvad disse teknologier måske ellers kunne føre med sig. Grønland? Hvis der er så meget interessant malm som det efterhånden ser ud til, så var det måske også interessant at overveje, om de fysiske og kemiske processer kunne tilpasses til andre metaller end kobber (sjældne jordarter, etc). I hvert fald har svenskerne demonstreret, at teknologien kan klare de klimatiske vilkår. Spændende. Enheder - ikke spændende. Meget vigtige - enig i det. Men ikke spændende.


09. jun 2011 kl 09:37

Bjarke Mønnike

Re: Fantastisk

I hovedtrækket kan jeg give dig ret Erik Lund.

Men dette sted er jo enhedsfreaks og talnørders legeplads, hvor de til stadighed skal omregne masser i størrelser som elefanter og hvaler, arealer i fodboldbaner og højder i etager, hvilket er lige så upræcist for dem, som en lønudbetaling i C dur vil være det for alle

Peking er hovedstaden i Kina og ikke Bejiiiiiiiiing, så længe kineserne benævner København som Copenghagen :o)

Så med en ringe ulejlighed der er mindre en gentagne gange at skulle skrive 0,3% per ton er det da ulige lettere at skrive 3 kg per ton.

At Benny Amorsen så ikke har opdaget at "ton" er en masseenhed er jo hans problem :o)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.