Ingeniørens børn klarer sig dårligere end advokatens
Ny norsk forskning kortlægger hvilke børn, der kravler ned af den sociale rangstige. Ingeniørernes børn klarer sig dårligere end juristens, men bedre end direktørens.
Ny forskning fra Norge viser, at ingeniørbørn er de børn af højtuddannede, der har den største tendens til at klatre ned af den sociale rangstige. Det skriver Teknisk Ukeblat.
Tilsyneladende glider 34 procent af de norske ingeniørers børn moderat ned af samfundstigen, mens 16 procent ender som ufaglærte med fysisk arbejde. Det er kun børn af højtuddannede inden for organisation og politik, samt børn af administrerende direktører, der klarer sig dårligere.
Resultaterne præsenteres i den nye bog, KlasseBilder, som er skrevet af den norske sociolog, Johannes Hjellbrekke.
»Foreløbigt ved vi kun lidt om årsagerne. Sammenlignet med gamle akademiske professioner som læge, jurist samt universitetsforskere, ser det ud til, at færre børn af ingeniører klarer en lang videregående uddannelse,« siger han.
Han understreger i samme omgang til bladet, at ingeniørernes børn uddanner sig bedre end landsgennemsnittet. Det er blot de andre højtuddannedes børn, der klarer sig bedre.
Herhjemme forsker man ifølge Mads Meier Jæger, der er sociolog på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, ikke så meget i negativ social mobilitet. Men Mads Meier Jæger synes, at flere af pointerne er interessante.
Svært at kravle højere op
Umiddelbart tror han heller ikke, at børn af ingeniører klarer sig dårligere end landsgennemsnittet. Men i modsætning til børn fra den ufaglærte klasse, er det svært for ingeniørernes børn at kravle op.
»Der er en lofteffekt. Hvis du kommer fra den øverste kategori, kan du ikke få en højere uddannelse. Hvis man ser på ingeniører, vil hovedparten af deres børn have en lang uddannelse, selvom der altid vil være nogle, der finder ud af, at de hellere vil være musikere eller håndværkere« siger Mads Meier Jæger.
Netop ingeniører nedarver ofte deres profession. Selv om de går et trin ned ad den sociale rangstige, vil børnene ikke bevæge sig alt for langt væk fra forældrenes profession.
»Min morfar var civilingeniør, og hans søn blev elektriker. Man kan godt gå en grad ned i teoretisk uddannelse, men det er en gruppe, hvor det stemmer overens,« siger Mads Meier Jæger, der dog skynder sig at tilføje, at alle morfarens døtre blev pædagoger og lærere.
For et er statistik, noget andet er de valg, mennesker træffer i virkeligheden.
