Rapport: En liter halm-benzin koster en femmer
En ny rapport, sponsoreret af Novozymes, anslår prisen for at brygge en liter biobenzin af halm og andre planterester til godt fem kroner. Det er for dyrt i forhold til almindelig benzin, og uden et lovkrav kommer vi ingen vegne, fastslår Novozymes.
Læs også
Dokumentation
Det koster 5,32 kroner at fremstille en liter bioethanol, baseret på halm eller andre planterester.
Det viser en rapport fra nyhedsbureauet Bloombergs tænketank New Energy Finance, som Novozymes og det hollandske biotekselskab DSN har betalt for.
Der er vel at mærke ikke tale om en teoretisk pris, der kræver yderligere udvikling af enzymer eller teknologier. En god femmer er prisen for benzinen, der vil komme ud af et halm-raffinaderi, der bliver opført i dag, fastslår rapporten.
Energikoncentrationen i bioethanol er dog lavere end i traditionel benzin, og prisen skal derfor ganges med cirka 1,5 for at nå op på samme brandværdi som en liter af de fossile kulbrinter.
Med den pris er biobenzinen stadig ingen billig måde at reducere CO2-udslippet på. Det koster næsten 1.200 kroner per ton, som atmosfæren slipper for, hvis man regner med, at fremstillingen af en liter biobenzin udleder en femtedel af den CO2, som almindelig benzin gør.
Men der skal ikke meget lavere produktionspris for biobenzinen til, før at det bliver mere realistisk at skære ned på CO2-udslippet ved hjælp af halm og andre planterester. Lykkes det at udvikle teknologien, så halm-benzinen kommer ned på 3,75 kroner per liter, så vil CO2-reduktionen ifølge Bloomberg-tænketanken kun koste 45 kroner per ton.
Byg 788 bioraffinaderier
Tænketanken fastslår, at Europa ved blot at udnytte 25 procent af den biomasse, der i dag rådner op på markerne, samt en del husholdningsaffald kan producere 52 procent af al benzin, som europæerne fylder i deres biler.
Det hører med til billedet, at det tal gælder i 2020, hvor forbruget af benzin ifølge rapporten falder med 20 procent, fordi flere og flere går over til diesel.
Skal vi producere så meget benzin, 75 milliarder liter årligt, fra biomasse, så vil det skabe 87.000 job i 2020, vurderer Bloomberg-analytikerne. I nogle af årene indtil da vil der endda være endnu flere beskæftigede, når de 788 store bioraffinaderier skal bygges i de europæiske landdistrikter.
Skal landmændene have 65 milliarder i halm-tilskud?
Der må ikke være mere end 50 kilometer til nærmeste raffinaderi. Så bliver det for dyrt at transportere halmen, majsstænglerne, og hvad vi ellers har at gøre godt med af biomasse.
Prisen for at indsamle halmen er i forvejen for høj. Det er ganske enkelt ikke teknisk muligt at komme ned på et konkurrencedygtigt niveau, uden tilskud fra det offentlige, ligesom vi i Danmark i dag giver støtte til den halm, der bliver brændt af på kraftværkerne.
Bloomberg-analytikerne kigger derfor misundeligt til USA, hvor tilskuddet er 289 kroner per ton biomasse, der bliver samlet ind. Følger Europa den model, kan landmændene se frem til et samlet tilskud på 65 milliarder kroner årligt, hvis de samler alle de 225 millioner tons ind, som skal til at producere godt halvdelen af europæernes benzin.
Vores biler skal bygges om
Samtidig skal europæerne have gjort noget ved deres biler, der i dag ikke kan køre på høje koncentrationer af bioethanol. Regningen for den øvelse, sætter rapporten ikke tal på.
Rapporten fremhæver i stedet, at bioraffinaderierne i løbet af ti år kan sælge benzin for 922 milliarder kroner. Det skal sammenlignes med, at vi importerer 85 procent af olien til vores benzin i dag, hvilket ifølge rapporten koster omkring 3,5 kroner per liter.
Trods fordelene ved halmbenzinen, sker der intet som helst i Europa, påpeger vicedirektør Lars Hansen, Novozymes. Hvis ikke tilskud eller politik bliver ændret, vil bare én procent af vores benzin i 2020 være brygget af planterester.
»Uden tilskud sker der ikke noget, for olien er stadig enormt billig. Den reelle oliepris afspejler for eksempel ikke indvirkningen på klimaet,« siger Lars Hansen.
»Det bedste vil være et lovkrav til dem, som sælger benzinen, om, at de skal blande en stigende procentdel bioethanol fra planterester i hvert år,« tilføjer han med henvisning til, at sådan griber USA det an.
Novozymes: Biobenzin giver mere værdi end afbrænding
Lars Hansen afviser, at der bliver et problem med at omstille bilparken til at brænde bioethanol af, blandt andet med henvisning til, at det kan alle biler i Brasilien.
»Når 150 millioner brasilianere kan, så kan vi også, og for 100 eller 125 dollars kan man i USA købe et sæt, der indstiller motoren, så den kan køre på væsentligt højere koncentrationer af bioethanol,« siger Lars Hansen.
Han har ikke noget imod, hvis der bliver bygget kraftvarmeværker andre steder i Europa, hvor biomassen kan brændes i stedet for at gøre den til biobenzin.
»Så skaber vi et marked for biomasse. Og vi mener, at det skaber mere værdi at udnytte lignin, som brænder godt, til energiproduktion, cellulose til biobrændstof og resten til foder, ligesom Dong gør det på Inbicon-anlægget i Kalundborg,« siger Lars Hansen.
Han oplyser, at Novozymes har været med til at betale den nye rapport, fordi »den europæiske debat har savnet et overblik over, hvad potentialet for biobrændstoffer er«.
