Rekord ?

Var "Trieste" ikke nede på 10.900 meter allerede i 1960 ?

- rn rekord, der kan blive svær at slå uden at medbringe en skovl til at lave hullet dybere ;o)

mvh Flemming

Verdensmester i dybhavsdykning ? Næppe !

Allerede i 1960 var Bathyscaphe Trieste nede på 10.911 m i Challengerdybet.
http://en.wikipedia.org/wiki/B...este

Men den kinesiske version ser selvfølgelig ud til at kunne lidt flere tricks.

Re: Rekord ?

Var den ikke ubemandet, den kinesiske vil tilsyneladende være bemandet.

Re: Rekord ?

Nej det var Dr. Piccards søn plus en til der nede!

Det var en af de første artikler jeg kunne læse. Ballasten var blyhagl og opdriftsmidlet var benzin......ja og jeg læste den som feriedreng i "Det Bedste" jeg husker den næsten som det var igår :o)

Hvorfor

Mennesker i rummet giver mening. En gang imellem skal man ud og reparere noget og man kan lave eksperimenter “indendørs”, som kun kan laves i rummet.

En ubåd så dybt er i modsætning til det forsimplet fortalt en robot med en fjernstyringsoperatør i en osteklokke. Vinduerne bliver nødt til at være så små, at deres funktion sagtens kunne erstattes med et par videokameraer mere.

Så mon ikke den strategiske fordel ved at bygge tingesten er stærkt begrænset og motivationen mere eller mindre entydigt har været show off?

Tabte atombomber?

Hvor skulle disse ligge? Og hvem har tabt dem?

Re: Tabte atombomber?

Jeg tabte en i sidste uge, men jeg kan desværre ikke lige huske hvor -

Re: Tabte atombomber?

Jeg tabte en i sidste uge, men jeg kan desværre ikke lige huske hvor -

Den ligger her http://maps.google.com/?ie=UTF...z=19

Re: Tabte atombomber?

Hmm,linket virker ikke,brug www.kortlink.dk

Re: Rekord ?

En spændende ting ved Triste var, at den var konstrueret ganske som en varmluftsballon med en 'kurv' (kuglen) og herover en benzinfyldt 'ballon'. Og nedhængende kæder, så den ville miste opdrift og stoppe lidt over havbunden, når først den var nået. 'Ballastsækkene' var jernkugler, ophængt i elektromagneter: Sluk strømmen, og ballonen flyder op. Jeg har altid været fascineret af den simple grundkonstruktion.

..

Hvor meget tryk er der på 7 km dybde?

Jeg mener at trykket stiger 1 bar pr. 10 meter, så kan det passe at trykket på 7000meter er 700 bar?

Re: ..

Hvor meget tryk er der på 7 km dybde?



Jeg mener at trykket stiger 1 bar pr. 10 meter, så kan det passe at trykket på 7000meter er 700 bar?

Det er korrekt - så "kuglen" skal være ret solid - i Challengerdybet var der et tryk på 1100 kg/cm2 - så med en diameter på ca 2 meter giver det et samlet tryk på ca 140.000 tons (med alle mulige forbehold for regnefejl)

mvh Flemming

Re: ..

Har du "regnet" med ca. 1 Bar indvendig! ;-)

Den der ovenfor med videokameraer i stedet for vinduer: SIKKE nogle kabler der skal være tætte "på langs".

Der skal nok bruges trådløs overførsel. ;-D
Så er det vist nemmere med nogle ruder.

Re: ..

Har du "regnet" med ca. 1 Bar indvendig! ;-)

Den der ovenfor med videokameraer i stedet for vinduer: SIKKE nogle kabler der skal være tætte "på langs".

Der skal nok bruges trådløs overførsel. ;-D
Så er det vist nemmere med nogle ruder.

Mit bud var mere at flytte operatørerne helt væk fra ubåden og op på et overfladeskib

Re: Hvorfor

Den har nok flere formål, både som demonstration af 'kinesisk' formåen og andre ting.
Mht. til at fiske efter a-våben, så prøv at læse om Glomar Explorer eller få fat i tv-udsendelsen.
Derudover synes jeg kun der er for lidt plads i den kinesiske ubåd, der kan kun være 3.

Rekord ?

Der er meget få af disse ekstrem dybhavs ubåde. Rekorden om nogen ligger i at af de få der findes aktive i dag kan dette fartøj muligvis være en af de dybestdykkende.

Trieste kunne ikke ret meget - ud over at dykke til 11.000 meter og så stå der. Moderne udgaver som Nautille eller Mir 1 og 2, Alvin ect. er mere manøvredygtige og har manipulatorarme.

Alle den slags fartøjer virker mere eller mindre efter samme model som Trieste. Man kan ikke benytte ballasttanke på samme måde som i konventionelle ubåde ( som f.eks. danske Nautilus ) men må droppe jernbarer eller tilsvarende på havbunden for at komme op. For ikke at skulle bruge alt for megen jern gør man heller ikke opdriften særligt meget mindre end fartøjets vægt. Derfor tager det timer at synke ned og stige op.

Fordelen ved bemandede fartøjer er at man slipper for de kabler som gør arbejde med en ROV så besværligt. ROV piloter bruger rigtigt meget tid på at passe på deres kabler.

Så det er ikke så tosset enda.

Fartøjet skal nok ses i sammenhæng med alle de andre ting Kina gør for at blive en supermagt - deres rumfart nævnt som et andet eksempel.

Peter Madsen

Re: Rekord ?

@Peter:

Du skal da bare i gang med at modificere Natilus "en anelse", så er du med på rekordjagten Peter ;o)

inkl. nogle RET heftige tryklufttanke til at blæse med ;o)

ubåds virke måde

hvor dybt virker "normale" ubåde med trykluft ?
det handler vel kun om hvor stort tryk de har i luft tanken inden de dykker ?

hvad ville man gøre, hvis man fekt undervurdere dybten et sted
og kommer ned til et vand tryk der er højere end luft trykket man har i tanken ?

Re: ubåds virke måde

hvor dybt virker "normale" ubåde med trykluft ?

det handler vel kun om hvor stort tryk de har i luft tanken inden de dykker ?



hvad ville man gøre, hvis man fekt undervurdere dybten et sted

og kommer ned til et vand tryk der er højere end luft trykket man har i tanken ?

Her må Peter nok ind og rette mig ;o) - men jeg mener at have læst sted at i hvert fald de tyske WWII ubåde have mulighed for at "smide" kølen, hvis alt andet svigtede ??

mvh Flemming

uha

hvis de smider kølen, så kommer den sikkert op på hovedet ik ?
så er der nok svært at kravle ud, så uden at vide noget om det,
er det nok kun en lille del man kan smide ?

Re: ubåds virke måde

hvor dybt virker "normale" ubåde med trykluft ?

det handler vel kun om hvor stort tryk de har i luft tanken inden de dykker ?

I princippet, ja! Men problemet er, at med større tryk følger også større styrkekrav til tankene - og dermed enten højere vægt og/eller mere eksotiske materialer. det samme gør sig gældende for trykskroget.
Jo højere trykdifferens (større dykkedybde) trykskrog, lufttanke og trimtanke skal designes for, jo større bliver bådens masse i forhold til dens fortrængning. Nautilus' Ø2000 mm trykskrog er f.eks. udført i spantet 15 mm stålplade (S355J2G3). Det rækker til en teoretisk "kollapsdybde" på 4-500 m (frit efter hukommelsen; har ikke beregningerne her). Operativ dykkedybde er valgt til 100 m. Hvis man ønskede større operativ dykkedybde, måtte man enten reducere sikkerhedsfaktoren (Nautilus' er valgt meget konservativt / forsigtigt) eller øge kollapsdybden. Sidstnævnte vil enten kræve større scantlings (mere stål) eller materialer med højere styrke; f.eks. titanium-legeringer.
Sidder man og leger lidt med tallene vil man opdage, at en ubåd der skal kunne bære maskineri, instrumentering, besætning, forsyninger etc. kun vanskeligt opnår større kollapsdybde end ca. 700 m, hvis den er bygget i stål. Det stemmer godt overens med, at de få militære ubåde der vides (eller antages) at have operative dykkedybder over 3-400 m også er udført i eksotiske legeringer; f.eks. russernes nyere Akula-klasse både ('Akula' er russisk for 'Haj'; klassen kaldes Alfa i NATO-terminologi).
I filmen "Jagten på Røde Oktober" er det netop en sådan båd Stellan Skarsgaard tager ned på 900 m i jagten på Røde Oktober.

Re: ubåds virke måde

Her må Peter nok ind og rette mig ;o) - men jeg mener at have læst sted at i hvert fald de tyske WWII ubåde have mulighed for at "smide" kølen, hvis alt andet svigtede ??



mvh Flemming

Jeg mindes ikke at tyske WWII ubåde havde denne mulighed, men den er udbredt blandt mindre, civile ubåde. Visse klassifikations-selskaber kræver det direkte i deres design guides. Carsten Standfuss' 57 t båd Euronaut, der er under bygning nær Bremen, er også udrustet med tre sådanne køl-sektioner, der kan droppes individuelt. Så vidt jeg husker, er de på ca. et ton pr. stk.

Re: uha

Jeg ved det ikke Thomas - du må nok hellere spørge jeres egen ekspert ;o)

http://www.naval-history.net/x....htm

Der findes åbenbart en term der hedder "drop keel", googling på det gav en del hits relateret til ubåde - så det er nok kun en del af kølen ?.


mvh Flemming

tryk luft

jeg har læst mig til at det er 200 bars luft de havede til at blæse med,
dvs at de kunne faktisk altid komme op, selv fra 2km dybte

Re: tryk luft

jeg har læst mig til at det er 200 bars luft de havede til at blæse med,

dvs at de kunne faktisk altid komme op, selv fra 2km dybte

200 bar = 2 km - d.v.s. at på den dybde er der reelt ingen (overskydende) tryk i tanken. !

Hvor dybt nedefra man kan komme op med 200 bar afhænger af forholdet mellem størrelsen på tryklufttanken og den mængde ballastvand, man er nødt til at blæse for at få positiv opdrift.

Så hvis du på 100 meter (10 bar) skal af med 500 liter ballastvand for at stige opad, skal du have en 200 bars tryktank på mindst 25 liter.

mvh Flemming

Dykkerkugler

Var det ikke Krupps Stålværker i Tyskland, som konstruerede kuglen til dybhavsdykningen dengang.
Jeg mener at have læst , at den var 10 cm. tyk i skallen (specialstål) og kunne holde til flere tons pr. kvadratcentimeter.

Re: tryk luft

jeg har læst mig til at det er 200 bars luft de havede til at blæse med,


dvs at de kunne faktisk altid komme op, selv fra 2km dybte

200 bar = 2 km - d.v.s. at på den dybde er der reelt ingen (overskydende) tryk i tanken. !



Hvor dybt nedefra man kan komme op med 200 bar afhænger af forholdet mellem størrelsen på tryklufttanken og den mængde ballastvand, man er nødt til at blæse for at få positiv opdrift.



Så hvis du på 100 meter (10 bar) skal af med 500 liter ballastvand for at stige opad, skal du have en 200 bars tryktank på mindst 25 liter.



mvh Flemming

Jamen flemming, det skal man jo heller ikke - af med 500 liter - medmindre man ligger på bunden og har haft vandindtrængning. En neddykket ubåd der er i balance ("svæver") har jo neutral opdrift, så den mængde ballastvand der skal fortrænges for at begynde at stige er teoretisk uendeligt lille. Hvis man blot får en liter ud af en hoveddykketank (en ikke-trykfast tank der er åben til havet) vil båden begynde at stige, og derefter accelerer uddykningen voldsomt, efterhånden som det omgivende tryk falder, og den indblæste luft ekspanderer.
Hvis båden er fuldt funktionsduelig, vil man næppe blæse hoveddykketankene fra flere hundrede meters dybde. Dels er det "spild af luft", og dels er det ensbetydende med en vild, ukontrolleret opstigning. Man vil enten "sejle op" ved en kombination af fremdrift på skruen og vinkel på dybderorene, eller man vil trykke eller pumpe en ganske lille mængde vand ud af en eller flere "hårde" tanke, d.v.s. trykfaste tanke, der ikke står i permanent forbindelse med havet, og som er designet til at kunne modstå trykket på max. dykkedybde. På denne måde kan man "stoppe elevatoren" før båden når overfladen (og derved afslører sin tilstedeværelse, eller måske ligefrem kolliderer med overfladeskibe).
Det er først når periskopet bryder overfladen, og dermed ikke længere bidrager med opdriftsvolumen, at der for alvor skal pumpes vand ud, for at løfte båden. Amerikanernes GATO-klasse både, der blev taget i brug omkring slutningen af WWII, havde faktisk mulighed for at bruge udstødsgassen fra dieselmotorerne til at færdigblæse tankene med, så snart båden lå så højt i vandet, at motorerne kunne startes.

Re: tryk luft

jeg har læst mig til at det er 200 bars luft de havede til at blæse med,

dvs at de kunne faktisk altid komme op, selv fra 2km dybte

Hvis du med "de" mener tyske ubåde under WWII, så kan jeg forsikre dig om, at ingen er kommet retur fra 2 km dybde, uanset hvor meget lufttryk de har haft til rådighed. Tyske ubåde under krigen var typisk værfts-garanterede til 90 m, og der er eksisterer enkelte beretninger om både der har overlevet, ofte ufrivillige, "fald" til omkring 300 m. Dybere end det, og trykskroget kollapser, hvilket er ensbetydende med en omgående, hurtig og non-reversibel tur til bunden. Ingen andre lande havde i øvrigt ubåde, der kunne matche tyskernes m.h.t. dykkedybde.

Re: tryk luft

Det er jeg helt på det rene med Peter - jeg forsøgte blot at visualisere, at en 200 bars tryktank på 2 km dybde reelt er = 0 tryk. (og at det på 100 meters dybde kun svarer til 20 bar ved overfladen)

- og ja: Hvis ubåden er sejlende og i balance, er der selvfølgelig ingen grund til at blæse for at komme opad, ligesom man som dykker heller aldrig kunne komme i tanke om at fylde luft ind i sin vest for at komme opad - tværtimod ;o)

mvh Flemming

Kinesisk ubåd

Hvad med russernes Losharik - den ser ud til at være af samme kaliber som den kinesiske. Men der er ikke skrevet ret meget om den...

http://en.wikipedia.org/wiki/R...arik