Elselskabet Vestjyske Net vil være helt sikker på, at det bliver til noget, før selskabet bruger 80 millioner kroner på at udvide elnettet, så nye vindmøller kan blive tilsluttet.

Selskabet, der ejer elnettet i området, er ifølge loven forpligtet til at udvide elnettet, så nye vindmøller kan blive tilsluttet, når vindmøllebyggeren kan stille en sikkerhed for, at projektet også bliver ført ud i livet. Det kunne for eksempel være en bankgaranti.

Derfor har Vestjyske Net ventet med at bygge en ny 150 kilovolts-station, der er nødvendig, for at nye vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune kan komme på nettet og levere strøm. Resultatet er, at op til 12 vindmøller, der skulle have været bygget inden for de næste par måneder, må vente i op til tre år på at blive tilsluttet.

»Det er jo et stort problem for de mølleejere, der er kommet i klemme«, siger Asbjørn Bjerre, der er direktør i Danmarks Vindmølleforening.

Hos Vestjyske Net mener man dog stadig, at det er vigtigt at få sikkerhed for at projekterne bliver udført.

»Vi skal have en tilstrækkelig sikkerhed for, at der kommer vindmøller op, før vi kan investere. Det vil i givet fald være forbrugernes penge, som det i sidste ende går ud over«, siger Poul E. Thomsen, der er direktør i Vestjyske Net.

For meget sikkerhed
Fra vindmølleejernes lejr er der forståelse for, at netselskaberne vil have sikkerhed for deres investering.

»Det er jo rimeligt nok, at der er et krav om, at man skal sikre sig, at projektet bliver til noget. Spørgsmålet er, hvor stor sikkerhed der skal til,« siger Asbjørn Bjerre fra vindmølleejernes forening og fortsætter:

»Hvis planlægning fra kommunen er gjort helt færdig, så mener vi, at det burde være et tilstrækkeligt grundlag for, at elselskabet kan begynde en udbygning af elnettet«

Ifølge Asbjørn Bjerre har den enkelte vindmølleejer allerede investeret op til en halv million kroner i et mølleprojekt bare for at få de nødvendige tilladelser. Derfor mener han, at det er utænkeligt, at en vindemøllebygger dropper projektet, når han først har fået tilladelsen til at bygge fra kommunen.

Poul E. Thomsen fra Vestjyske Net mener imidlertid ikke, at en kommunal plan er garanti for noget som helst.

»Hvis du kender lidt til kommunal planlægning, så ved du, at det giver rammerne, men ikke pligt til at gennemføre dem,« siger Pul E. Thomsen.

Netselskabets direktør forklarer også, at han har set masser af eksempler på, at personer eller firmaer har skrottet vindmølleprojekter, selv om kommunen har givet tilladelse til bygning.

Netselskabet kan udvide hvis det vil
Som følge af, at Vestjyske Net først nu har søgt om tilladelse til at udvide elnettet, kan der gå op til tre år, før 150 kilovoltsstationen er installeret. Det vil sandsynligvis også betyde udskydelse af en lang række andre vindmølleprojekter i området.

Loven siger, at netselskaberne først er forpligtiget til at udvide nettet, når der foreligger en bankgaranti. Men så er der jo heller ikke noget, der har forhindret jer i at udvide nettet før det?

»Men du ved jo ikke om de kommer. Jeg ved det heller ikke,« siger direktøren for Vestjyske Net.
 
Direktøren forklarer, at Vestjyske Net først i marts modtog en bankgaranti fra et projekt i Lem Kjær, hvor en privat ville bygge ti møller. Det var den første bankgaranti, netselskabet har modtaget.

Først efter at Vestkyske Net modtog bankgarantien, søgte netselskabet myndighederne om lov til at udvide nettet.

Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks mest forblæste kommune og er desuden hjemsted for vindmølleproducenten Vestas. Kommunen har en ambition om at være selvforsynende med energi i år 2020. Indtil videre er der planer om at opføre i alt 150 vindmøller.