Thoriumreaktorer dukker med mellemrum op i debatten rundt omkring som en af løsningerne på fremtidens energimangel og måske er den værd at se nærmere på, fordi den har en række af fordele i forhold til det vi kan kalde konventionel kernekraft.
Først og fremmest er thorium et lettilgængeligt materiale i jordskorpen og der er masser af det. Thoriumreaktoren er af en helt andet type end en konventionel Uran reaktor, og har langt højere sikkerhed pga. den måde som den fungerer på, så der er ikke den samme fare for eksplosion eller nedsmeltning, som ved konventionelle typer. Ligeledes produceres der ikke materialer som kan indgå i kernevåben i nævneværdigt omfang. Sidst så kan disse thoriumværker laves en del mindre end de konventionelle kernekraftværker, hvilket gør det økonomisk overkommeligt.
En flok ingeniører på Oak Ridge Laboratory lavede et par forsøgsreaktorer i 50'erne med succes. Det var så enkelt at fuske med, at de lukkede reaktoren ned i weekenden, fordi den var nem at have med at gøre.
Processen er altså hverken ny eller ukendt. Af andre årsager valgte kk-landene at gå med andre typer kernekraft og pga. de store investeringer som de har foretaget i udviklingen af disse industrier, er de i dag bundet til den eksisterende teknologi. I dag ser det ud til at Indien og Tjekkiet aktivt søger at udvikle teknologien og der er også røre på sig i USA, som stort set lukkede store dele af den knonventionelle kk-industri ned efter Three Mile Island ulykken.
Siden at thoriumteknologien ikke lider af de samme svagheder som blev årsag til den danske nej-tak-til-atomkraft beslutning, er det en helt ny debat. En debat som det er værd at tage.
I Danmark har vi en lang tradition inden for energiteknologier specielt kul, biomasse og VE. Siden at en håndfuld ingeniører kunne bygge en reaktor, så tyder noget på at det er en opgave som vi kan overkomme i Danmark, evt. i partnerskaber med andre lande. Potentialet i teknologien er enorm og siden at de eksisterende spillere er giftet med den konventionelle teknologi, så er der er mulighed for at være blandt de første.
Men det kræver to ting. Den første er at undgå at thoriumteknologien bliver sat i bås med kenventionel kernekraft i offentligheden. Måske kan vi re-brande den til thoriumenergi eller noget i den stil. Den anden er at vi begynder at flytte os nu, og det kræver politisk vilje, for initiativet til at få det sparket noget så stort i gang skal komme fra politisk hold.
DONG som er ejet af staten, kan passende bruges som forsøgskanin og det de får ud af det, er viden om at drive thoriumværker, som de så kan bruge på andre markeder.
IDA har vist en vilje til at være med at lave rapporter om energi og klima, for at præge debatten om fremtidens energikilder. Da en thoriumreaktor ikke udleder co2, så burde det ligge til højrebenet at de fik banket en rapport sammen om emnet, som både kiggede på energiforsyningen, kompetencer og synergi med/muligheder for dansk erhvervsliv. For der er potentiale for masser af ingeniørjobs samt ren og vedvarende energi. What's not to like?
Vh Troels
Mere info her og her.
Ja, det er en spændende teknologi. Troels, kan du sige noget om hvor langt man er kommet med produktmodningen - er man stadig på udviklingsniveau, tager det givet vis mange år, før rimeligt effektive reaktorer til produktion er udviklet og afprøvet.
09. sep 2010 kl 15:49
Det får ikke en chance;desværre.
Prøv lige at overveje hvor mange der lever af naturgasdrevet fjernvarme med 30 % rørtab,biobrændsel der importeres fra Canada og omkring det der væmmelige værk i Baltikum,naturgas fra her og hisset,efterisolering,energirådgivning,synge VE halleluja ect fortsæt selv.
Ydermere er der 13:26 her på sitet en meddelelse om at en pensionskasse køber en havmøllepark således at det også i fremtiden vil være ukært med billig og CO2 fri strøm.
Pokkers osse.
Det sortsyn kan vi da ikke bruge til ret meget...
Hej Claus,
Jeg er ikke ekspert og jeg ved at der er nogen herinde som ved mere om det end jeg. Men efter hvad jeg har fundet ud af med lidt kort research, så bliver der pt. forfulgt flere spor. Thorium brugt i konventionelle værker (US), letvandsreaktorer (Indien) smeltet salt (Japan). Tjekkiet har jeg ikke lige noget info på, og heller ikke hvad der skete med det Norske initiativ.
http://nucleargreen.blogspot.c...html
For 21 mio kr (300 mio yen) vil japanerne bygge en lille (10MW) reaktor på fem år.
Vh Troels
Lidt mere up to date info:
http://newenergyandfuel.com/ht...ate/
Vh Troels
09. sep 2010 kl 16:45
Glimrende ide.
Og pengene til dette er jo ikke svært at finde: Vores bidrag til ITER kan passende holde for.
09. sep 2010 kl 19:23
Når Peter om et par år nu har været ude i rummet og vende, så skal han jo finde et nyt projekt.
En sådan reaktor lyder som barnemad ovenpå raketturen.
Omkring Norges thoriumprojekt, så er det seneste jeg har læst her på Ingeniøren at Statens Strålevern ikke just er optimistiske. Det virker dog mere som om de fokuserer på muligheden for minedrift omkring thorium pga. de store forekomster i Norge, end den egentlige reaktorudvikling:
http://ing.dk/artikel/92171-no...stet
Det er da ufatteligt at der ikke er flere som har nogle holdninger til om det her er en god ide eller totalt dødfødt.
Vh Troels
10. sep 2010 kl 10:47
Det er da ufatteligt at der ikke er flere som har nogle holdninger til om det her er en god ide eller totalt dødfødt.
Vh Troels
Det er såmænd fordi de som ved noget og kommer til at beslutte hvad KK teknologi, der er passende for Danmark ,ikke taler dansk.
10. sep 2010 kl 11:12
Hej Troels - jeg syntes det er en god ide.
Jeg tror dog at man skal sætte ind mod den holdning der findes i befolkningen generelt. Mange mennesker ser jo paddehatte og døde børn når de hører ordet "reaktor" og "kernekraft". Din ide om "re-branding" er nok ikke helt skæv.
Jeg tror ikke dog ikke på "rapporter" til at overbevise hr og fru Hakkebøf, men derimod letforståelige budskaber, der i højere grad fokuserer på gevinsterne og ikke automatisk forsvarer sig.
Hvis man kan skabe en debat igen, så tror jeg man har mulighed for at påvirke folketinget.
Nedestående link er til en forelæsning om "Liquid Fluoride Reactors" fra en amerikaner som ved hvad han taler om. Meget spændende.
http://www.youtube.com/watch?v...35So
Mvh
Thomas
10. sep 2010 kl 11:21
Thoriumreaktor og Danmark? Det er to ydrepunkter. Danmarks udgangspunkt er at vi ikke har de store kernekraftkompentencer.
Skal vi noget, så er det velkendt letvandsteknologi med tilkøb af brændselshåndtering eller måske en lille medicinalreaktor med EU-støtte. Kølevandet kan vi dumpe i fjernvarmesystemet, da der ikke behov for at vride mest muligt energi ud af kølevandet som ved elproduktion.
10. sep 2010 kl 11:25
Det er da ufatteligt at der ikke er flere som har nogle holdninger til om det her er en god ide eller totalt dødfødt.
Jeg tror ikke dog ikke på "rapporter" til at overbevise hr og fru Hakkebøf,
Thoriumreaktor og Danmark? Det er to ydrepunkter. Danmarks udgangspunkt er at vi ikke har de store kernekraftkompentencer.
10. sep 2010 kl 12:30
[
Skal vi løse vores energiproblem med andet end de gamle travere om sol, vind, kul og russisk gas
Vh Troels
Skal vi noget, så er det velkendt letvandsteknologi med tilkøb af brændselshåndtering
Kigger vi den anden vej, ser vi at thoriumteknologien løser en række af de problemer som netop gjorde at vi traf den beslutning omkring uranteknologi:
PHK,
30 mia er jo ikke mere end vi har heldt i vindmølleindustrien, men vi skal selvfølgeligt ikke bede om 30 mia fra start. Jvf. at de der japanere vil bygge en 10MW forsøgsreaktor for omkring 21 mio. kr.
Vi kan altså starte med at bede om f.eks. 50 mio kr. og så sørge for at få noget støtte gennem EU. Så kan vi komme den første del af vejen og blive en hel del klogere, inden vi beder om måske 500 mio. til et større demonstrationsanlæg.
Evt. kan vi forsøge at få det skubbet ind under VE paraplyen.
Der er jo ingen som skal afgive efterlønnen for det her og nu. Er der potentiale i det og vi kan skabe danske arbejdspladser og eksport på sigt, så kan 30 mia. vise sig at være en lille sum, også når det ses over f.eks. 15-20 år.
Vh Troels
Hvordan vil du få danskerne til at investere 30mia kroner i et forskningsprojekt
vi skal selvfølgeligt ikke bede om 30 mia fra start.
[...]
Vi kan altså starte med at bede om f.eks. 50 mio kr.
10. sep 2010 kl 14:17
For ikke at nævne at Danfysik er perfekt positioneret til at levere den nødvendige protonaccelrator.
10. sep 2010 kl 14:26
Hvorfor skal det luskes igennem ?
Hvorfor skal det luskes igennem ?
Hvorfor skal det luskes igennem ?
Det skal det heller ikke, men det handler jo om at tage et skridt af gangen.
10. sep 2010 kl 14:46
Hvordan vil du få danskerne til at investere 30mia kroner i et forskningsprojekt der måske vil og måske ikke vil lykkes ?
Eller måske skal det laves som et skandinavisk projekt, hvor vi deles om udgifterne såvel som indtægterne.
Vh Troels
Nordmændene har en høj forekomst af thorium, [...]
Fint nok, men er det så ikke et rimeligt krav at du starter med at give et overslag over det samlede projekt, et skud på en tidsplan og markering af hvilke tidspunkter man kan og bør tage projektet op til fornyet overvejelse, inden man dumper flere penge i det ?
Hvis det bliver "brandet" som en frigørelse fra de terror-sponsorerende og islamiserende Arabiske Oliesheiker og den medhørende "aktivistiske udenrigspolitik" tror jeg nu godt at man kunne sælge projektet.
10. sep 2010 kl 15:59
Det handler jo om at sikre billig, forureningsfri (stort set) energi i en lang periode frem over.
Og hvad med medvind på cykelstierne?
Mvh Søren
Nordmændene har en høj forekomst af thorium, [...]
Det fik den norske regering faktisk undersøgt sidste år og svaret er at ja, der er rigtig meget thorium i norske klipper, men nej, det er i meget lave koncentrationer der vil koste en formue at udvinde.
Poul-Henning
10. sep 2010 kl 17:11
Fint nok, men er det så ikke et rimeligt krav at du starter med at give et overslag over det samlede projekt, et skud på en tidsplan og markering af hvilke tidspunkter man kan og bør tage projektet op til fornyet overvejelse, inden man dumper flere penge i det ?
10. sep 2010 kl 17:13
Søren, det er altid godt at se et relevant og seriøst indlæg, som handler om fakta og som bringer nyt til bordet.
10. sep 2010 kl 17:31
Jeg vil anbefale at Thorium interesserede kigger på:
http://www.wired.com/magazine/...kes/ (kig også på kommentarene) og
www.energyfromthorium.com
Såvidt jeg kan se kunne dette være en af de meget få realistiske løsninger på vores energi og CO2 problemer. Det ville være idiotisk at undlade at bruge nogle få milliarder på at lave noget mere grundforskning indenfor denne lovende teknologi.
Mvh Steen
Nordmændene har en høj forekomst af thorium, [...]
[...]der er rigtig meget thorium i norske klipper, men nej, det er i meget lave koncentrationer der vil koste en formue at udvinde.
Nu tager du igen nejhatten på! ;-)
Der findes en mere præcids forklaring her: "The use of thorium as a nuclear fuel was extensively studied by Oak Ridge National Laboratory between 1950 and 1976, but was dropped, because unlike uranium-fueled Light Water Reactors (LWRs), it could not generate weapons' grade plutonium."
Det fik den norske regering faktisk undersøgt sidste år og svaret er at ja, der er rigtig meget thorium i norske klipper, men nej, det er i meget lave koncentrationer der vil koste en formue at udvinde.
Poul-Henning
10. sep 2010 kl 22:36
[
Nej, jeg påpeger blot at vi måske som en del af projektet skulle checke Grønlands klipper for Thorium.
Ellers er det så vidt jeg husker Australien, Sydafrika og Kaukasusbjergene vi skal hente det, og så er vi ikke politisk kommet meget videre end kullet...
Poul-Henning
10. sep 2010 kl 22:56
Troels Halken:
Lars, det er jo mere af det samme, og jeg tror ikke at det er en debat som flyver i dk: Vi har (desværre) bestemt os for at uranteknologi er farlig (pga de meget farligt udseende køletårne).
Nordmændene har en høj forekomst af thorium, [...]
[...]der er rigtig meget thorium i norske klipper, men nej, det er i meget lave koncentrationer der vil koste en formue at udvinde.
Nu tager du igen nejhatten på! ;-)
Nej, jeg påpeger blot at vi måske som en del af projektet skulle checke Grønlands klipper for Thorium.
Ellers er det så vidt jeg husker Australien, Sydafrika og Kaukasusbjergene vi skal hente det, og så er vi ikke politisk kommet meget videre end kullet...
Poul-Henning
10. sep 2010 kl 23:32
Jeg glemte at nævne en "lille" fordel ved termisk udnyttelse af kernekraft. Det behøver ikke være i modstrid med de stærke lobbyer fra fjernvarme- og vindsektoren.
Intermittent vindkraft kan bruges til at booste fjernvarmen vha. decentrale varmepumper og fjernvarmesektoren kan arbejde videre med at lægge rør ud.
11. sep 2010 kl 00:07
F.eks havde USA på daværende tidspunkt et statsligt firma til forsyning med beriget uran til civile reaktorer og halv-offentlige konstruktioner some TVA til at køre dem, hvis man skiftede hest ville disse investeringer blive forringet og de politiske løfter der hang på dem komme i problemer.
[...] ikke mindst uranteknologiens elendige økonomiske performance - synes der stadig at mangle en plausibel grund til at thoriumteknologien ikke forlængst er slået igennem.
11. sep 2010 kl 01:05
1. Jo da, det virker. Alvin Weinberg fra Oak Ridge var blandt pionererne:
Weinberg and his men proved the efficacy of thorium reactors in hundreds of tests at Oak Ridge from the ’50s through the early ’70s. But thorium hit a dead end. Locked in a struggle with a nuclear- armed Soviet Union, the US government in the ’60s chose to build uranium-fueled reactors — in part because they produce plutonium that can be refined into weapons-grade material. The course of the nuclear industry was set for the next four decades, and thorium power became one of the great what-if technologies of the 20th century.
http://www.wired.com/magazine/...ium/
og wiki:
One of the early pioneers of the technology was U.S. physicist Alvin Weinberg at Oak Ridge National Laboratory in Tennessee, who helped develop a working nuclear plant using liquid fuel in the 1960s. Thorium-fluoride reactors can operate at atmospheric temperature, and plants would be much smaller and less expensive. In addition, not requiring pressurized water in the reactor, there is no need for huge containment domes.
http://en.wikipedia.org/wiki/T...rium
2. De tidlige thorium reaktors benyttede sig af formering og ikke accelerator. Se f.eks.
http://en.wikipedia.org/wiki/M...tors
3. Utvivlsomt. Men ville der ikke være endnu flere penge for investorer i thoriumteknologi? Uranteknologien har jo kun overlevet pga af massive tilskud, til dels fra militæret. Hvorfor har den fået de tilskud når man kunne have satset på thorium i stedet? Thorium havde måske potentialet til at kunne fungere på markedsvilkår - hvem ved?
At man valgte uranteknologien - som producerer plutonium - i stedet for thoriumteknologien - som ikke gør - er måske netop ikke en tilfældighed.
Det er også det der påstås i en række kilder man kan finde på nettet. Det kunne være interessant at få det nærmere belyst.
Her er citat fra en længere udredning af eksperimenter med forskellige typer reaktorer, herunder thorium:
Despite its (Molten-Salt Reactor Experiment (MSRE)) success, the AEC was heavily committed to the sodium-cooled fast breeder and the military was very interested in the high-quality, weapons-grade plutonium that would be generated by future fast breeders. The thermal-breeder operating on thorium simply could not compete on this count, and the AEC moved to cancel the MSRP (Molten-Salt Reactor Program) in 1972. They commissioned a report (WASH-1222) that was highly critical of the liquid-fluoride reactor concept and praised the liquid-metal fast breeder. Ironically, this report omitted nearly all of the inherent safety of the liquid-fluoride reactor, its fast response to transients, its neutron economy, proliferation-resistance, and reprocessability. Instead, it focused on a few minor issues that had cropped up during MSRE operation, such as tritium generation, tellurium cracking, and graphite replacement. The program was subsequently cancelled in January 1973.
http://energyfromthorium.com/2...tor/
Mvh Søren
Det ser ud til at vi har fået lidt bevågenhed udefra:
http://www.itheo.org/articles/...tive
1. Der er ingen der aner om det faktisk virker i praksis (se: fusion)
Der er rigtig mange penge der holder på den modsatte hest.
11. sep 2010 kl 01:47
og så skifter man ikke hest midt i vadestedet, når man har miner, oparbejdning, kraftværker, affaldsbearbejdning mv., samt de nødvendige kompetencer.
Hvem er "man" og hvad er det for et argument? Man opgav en lovende teknologi i 70erne til fordel for en dødssejler som uranteknologien som nærmest gik helt i stå få år efter. Der må da findes bedre grunde for dette end modstand fra nogle uheldige investorer som holdt på den forkerte hest. Uheldige investorer kan man fodre svin med, men de har sjældent kunnet stoppe andre i at tjene penge på udvikling af nye teknologier.
Kernekraft placeret ved kysten behøver jo ikke køletårne, så dem kan du pille ud af regnestykket. Det hjælper faktisk gevaldigt på folkestemningen, bare tårnene er væk :-)
Vi skal passe på at vi ikke kommer til at starte en ny IC4, hvor vi sidder og overspecificerer en "dansk løsning", hvorefter vi outsourcer opgaven til nogle italienere der aldrig kommer til at forstå opgaven.
@P-HK
[klip]1. Der er ingen der aner om det faktisk virker i praksis (se: fusion)
2. Det kræver en rigtig god proton-accellerator, det er først de sidste 10-15 år vi har fået dem.
3. Der er rigtig mange penge der holder på den modsatte hest.[/klip]
23. sep 2010 kl 16:34
MIT har lavet en rapport om USAs muligheder for en genstart og nytænkning af kernekraften.
Rapporten foreslår en fortsat massiv udvikling i letvandsreaktorer og brændselscyklus baseret på uran. Det er på trods af at amerikanerne har en stor del af jordens kendte thoriumreserver.
http://web.mit.edu/nse/pdfs/Nu....pdf
Rapporten foreslår en fortsat massiv udvikling i letvandsreaktorer og brændselscyklus baseret på uran. Det er på trods af at amerikanerne har en stor del af jordens kendte thoriumreserver
25. sep 2010 kl 12:58
Kernekraftteknologi er mindst ligeså meget økonomi som drift af kernekraftværker.
USA, Europa og Asien kæmper indbyrdes om hvem der skal levere teknologien. Det er energibranchens Boeing vs Airbus.
USA har den unikke mulighed at de ikke er bundet af investeringer de mange år. De kan tænke nyt uden at skrive værdien af det eksisterende ned. Alligevel fortsætter de med uran. Jeg er sikker på at amerikanerne hellere end gerne vil lave en eksportegnet reaktor baseret på thorium, men de har altså ke valgt (offentlig) at køre videre med de planer.
04. okt 2010 kl 16:06
Jeg synes ikke, at dine kompetencer har meldt sig på banen endnu, Troels, og det er synd...så her kommer en lidt forsinket kommentar med lidt info og egne personlige holdninger...
Se dette indlæg fra Politiken i 2008:
http://politiken.dk/debat/anal...ar-/
og denne meget interessante rapport fra det Uran- og Thoriumholdige (OBS: indhold heraf i forholdet 1:2,6) Kvanefjeld i Grønland, som også siger noget om det psykologiske aspekts styrke, se side 200...
http://www.groenlandselskab.dk....pdf
Der er også en hel del Thorium-deposits i Nordsøen, som Danmark med lidt besvær kan få adgang til, bare se de mængder af tungt sort sand, som ligger på vestkysten af Jylland efter en hård storm.
Et af drift-problemerne med Thorium-reaktorer er den generelt besværlige omgang med andre radioaktive stoffer for at få en blanding, der kan være stabil og generere energi (populært sagt).
Dermed er IAEA og USA ikke glad for at andre lande nusser rundt med Plutonium, vel @ Per? Nok en god grund til at stoppe teknologien der.
Er selv super-pessimist, efter i mange år at være super-optimist, lidt som dig, @ Troels, ak, den ungdom....
Kort sagt, min påstand er, baseret på offentlig information, at en vis vestlig magt bestemmer helt og fuldt, hvorvidt vi er klar til kernekraftteknologien, om den så er uran, thorium eller helium/brint-baseret....
Derfor er det en død sild i DK, og ikke så meget mere pga. at modstanden i DK er irrationel og baseret på følelser, hvilket vi er helt enige om, @ Troels, var en af de primære årsager til, at a-kraften blev standset i 80'erne.
Den er også en død sild pga. den nu manglende kompetence (skal vi importere høj-kaste indiske ingeniører eller hvad) (Hr. Bohr vender sig nok i graven, han var nok en af de få grunde til, at USA var med på, at Danmark kunne forske i AtomEnergi tilbage i 50'erne). Sikkerheden i DK? Ja, se bare ved Miljøkonferencen, hvordan miljøaktivisterne slap ind, hedr, hedr.....
Mht. at bestemme selv og få saglig information, så er det min fornemmelse, at der er dele af den politiske magtbalance, som er meget interesseret i, at der ikke kommer en sådan saglig debat. Og sjovt nok ikke fra den side, hvor der var a-kraft-modstand iblandt i 70'erne...
Dette møder man daglig, også i medierne, hvor det er meget mere sjov med død, og ødelæggelse, og reaktornedlæggelser (se f.eks. Marfeldts artikel i ing. om Oskarshamnværkets "nedlukning") fra mediernes side, end at give "giga"-tør information om et emne, som man ikke forstår meget af i forvejen.
Nå. Afbrænding af halm, det var det vi kom fra....
fra en, der tidligere var inde i stoffet....
04. okt 2010 kl 16:33
Et af drift-problemerne med Thorium-reaktorer er den generelt besværlige omgang med andre radioaktive stoffer for at få en blanding, der kan være stabil og generere energi (populært sagt).
Dermed er IAEA og USA ikke glad for at andre lande nusser rundt med Plutonium, vel @ Per? Nok en god grund til at stoppe teknologien der
04. okt 2010 kl 17:03
Mine kompetencer er up to date, til gengæld kan min viden jo godt være lidt rusten....:-)
Mht. U233 så er det også det, jeg har refereret til, når jeg nævnte, at det er besværligt at stå med forskellige materialer, det er blot det jeg mente....se f.eks. wiki:
http://en.wikipedia.org/wiki/U...-233 :
"Uranium-233 is a fissile artificial isotope of uranium, part of the thorium fuel cycle which has been used in a few nuclear reactors and has been proposed for much wider use as a nuclear fuel. It has a half-life of 160,000 years.
Uranium-233 is produced by the neutron irradiation of thorium-232. When thorium-232 absorbs a neutron, it becomes thorium-233, which has a half-life of only 22 minutes. Thorium-233 decays into protactinium-233 through beta decay. Protactinium-233 has a half-life of 27 days and beta decays into uranium-233; some proposed molten salt reactor designs attempt to physically isolate the protactinium from further neutron capture before beta decay can occur.
.......
It is also possible to use uranium-233 as the fission fuel of a nuclear weapon, although this has been done only occasionally. The United States first tested U-233 as part of a bomb core in Operation Teapot in 1955.[2]"
Tjah. Men du har i teorien ret...
04. okt 2010 kl 18:06
Mht. U233 så er det også det, jeg har refereret til, når jeg nævnte, at det er besværligt at stå med forskellige materialer, det er blot det jeg mente....se f.eks. wiki:
19. feb 2011 kl 02:09
GoogleTechTalks har flere gode lectures om LFTR f.eks. http://www.youtube.com/watch?v...NPh8
@Louise,
Et af drift-problemerne med Thorium-reaktorer er den generelt besværlige omgang med andre radioaktive stoffer for at få en blanding, der kan være stabil og generere energi (populært sagt).
Dermed er IAEA og USA ikke glad for at andre lande nusser rundt med Plutonium, vel @ Per? Nok en god grund til at stoppe teknologien der.
Er selv super-pessimist, efter i mange år at være super-optimist, lidt som dig,
29. jun 2011 kl 03:07
"China has officially announced it will launch a program to develop a thorium-fueled molten-salt nuclear reactor, taking a crucial step towards shifting to nuclear power as a primary energy source.
The project was unveiled at the annual Chinese Academy of Sciences conference in Shanghai last week, and reported in the Wen Hui Bao newspaper
" og "China’s program is headed by Jiang Mianheng, son of the former Chinese president Jiang Zemin. A vice president of the Chinese Academy of Sciences, the younger Jiang holds a Ph.D. in electrical engineering from Drexel University." se http://www.wired.com/wiredscie...wer/
At det er sønnen af Jiang Zemin der leder programmet kan tyde på at det har en vis prioritet for kineserne.
At det er sønnen af Jiang Zemin der leder programmet kan tyde på at det har en vis prioritet for kineserne.
Eller at han har noget på nogen.
Det faktum at han er phd i electrical engineering og bliver sat i spidsen for at nukleart projekt lyder ikke som normal kinesisk modus operandi.
Hvis den næste nyhed er at forsøge skal foregå langt oppe imod Tibet, ved vi hvad svaret er...
29. jun 2011 kl 12:38
PHK, det er for letkøbt.
Det der betyder noget i Kina, er hvem man er søn af, og ikke hvilken uddannelse man har. Og med det energibehov Kina har forstår man jo godt at de vil investere lidt i forskning i thoriumenergi. Hvis det virker, så har de praktisk taget gratis energi i en uoverskuelig fremtid.
Hvis jeg havde pengene, så ville jeg købe den lotteriseddel.
Og man behøver heller ikke 30 mia kr til udviklingen som du har nævnt tidligere i tråden. Kirk Sorenson har anslået "nogle hundrede millioner $" for at verificere principperne, og dernæst nogle flere penge til at bygge en referencereaktor. Det er stadigvæk ikke oppe i ITER - klassen - og i parentes bemærket med temmelig meget højere chance for gevinst end fusionsenergi.
Men tak til Anders for at bumpe tråden, jeg har genlæst den i dag og det er vist tydeligt hvorfor DK aldrig kommer til at blive førende i udviklingen af thoriumenergi - den sædvanlige jantelov og "det er vi alt for små til - tankegang". Ærgerligt også, jeg tror det var et område hvor vi virkelig kunne give et bidrag til verdenssamfundet. Men vi kan måske købe kraftværkerne af kineserne når de engang får princippet til at køre. Gad vide om vi har noget at sælge til den tid.
29. jun 2011 kl 13:03
A-kraftens fremtid ligger vel generel kun i diktaturstater.
A-kraftens fremtid ligger vel generel kun i diktaturstater.
29. jun 2011 kl 14:13
Jeg må bekende at jeg er enig med Jesper. VE vil være en faktor i fremtiden, men at tro at vores energibehov kan dækkes 100% af det er -- naivt. Lige så naivt som at tro at vi vil indføre traditionel kernekraft, IMHO.
Vi vil mangle en 20-30 % af det nuværende energiforbrug fremover, og vi skal have fundet en ufarlig kilde i tiden fremover.
20
