»Det er ikke vores ulykke.«

Sådan sagde afgående BP's chef Tony Hayward kort efter Deepwater Horizon-ulykken.

Og nogenlunde sådan kan BP’s forklaring opsummeres, efter de i en 193-siders rapport forsøger at give deres bud på, hvad der gik galt i slutningen af april, da boreriggen Deepwater Horizon brød i brand og sank.

»Det er tydeligt, at en række af komplekse hændelser, frem for blot en enkelt fejl eller nedbrud, førte til tragedien. Flere parter, heriblandt BP, Halliburton og Transocean, var involverede,« siger afgående chef for BP, Tony Hayward i en pressemeddelelse.

I alt identificerer selskabet otte afgørende fejl.

Selskabet peger på, at der var problemer med den cement, Halliburton brugte til at cementere brønden.

Desuden blev test af brønden accepteret, selvom det ikke var blevet slået fast, at den var cementeret ordentligt. Det betød, at der kunne flyde gas- og olie fra reservoiret ind i brønden.

BP peger fingre ad Transoceans mandskab, der i løbet af 40 minutter ikke var i stand til at reagere korrekt, da målinger viste, at der begyndte at flyde olie ind i brønden — et tegn på, at brønden ikke var cementeret ordentligt.

Boreekspert: BP har det overordnede ansvar
Men BP har det overordnede ansvar, lyder det fra drilling supervisor Søren Hartmann, der har arbejdet for Transocean, der ejede boreriggen Deepwater Horizon.

»Da de vil lukke sikkerhedsventilen fandt de ud af, at den ikke fungerede. Men de besluttede sig for sent. De gik ud fra, at cementjobbet var godt nok, og så prøvede de at finde forklaringer på, hvorfor brønden flød over. Alt imens de tog sig til hovedet og forsøgte at finde ud af, hvad der skete, flød der fortsat olie og gas ind i brønden. Herefter begyndte det bare at accelerere, og først på et sent tidspunkt fandt de ud af, at den var gal,« siger han.

For selvom boreriggen og mandskabet var Transoceans, har BP som brøndejer ansvaret.

Ifølge Søren Hartmann er det meget usandsynligt, at BP ikke blev informeret, da trykket i brønden begyndte at stige, og det skulle besluttes, hvad der skulle gøres.

»En del faresignaler blev overset, og der blev reageret for sent. Når trykket stiger på borestrengen, og man har et konstant flow fra brønden, uden at man pumper ned i den, så fortsætter man ikke. Man lukker brønden ned med blowout-preventeren. Hvis man er i tvivl, er man ikke i tvivl; hellere lukke brønden med bop’en med det samme og hellere én gang for meget,« siger Søren Hartmann.

Hvordan tror du, at konklusionerne i BP’s undersøgelse adskiller sig fra dem, der bliver draget i den officielle undersøgelse, der endnu ikke er offentliggjort?

»Jeg tror, BP vil få ret i, at Transocean ikke har vedligeholdt BOP’en efter reglerne. Men selvom det er Transoceans udstyr, så skal operatøren tjekke det kritiske boreudstyr. Her ville BP havde haft mulig for at sige stop. Med mindre de ikke er blevet informeret om, at bop’en ikke fungerede korrekt,« siger boreeksperten.