800kV

Russerne har i årtier kørt 800kV, så overskriften er ikke korrekt.
Rekordstor kan kineserne brillere med. De er igang med et stor dæmning med vandkraft og ABB laver transformatorer på 1000kV.

AC til DC og omvendt

Det må da kræve nogle gigantiske ensrettere i første led og nogle gigantiske thyristorer i sidste led for, at håndtere disse spændinger.
Der skal mindst en gaffeltruck til, at flytte rundt på disse kompo.

Afrika?

Nyder Afrika overhovedet godt af dette projekt? Eller er det bare endnu et resource-tap = money?

Re: AC til DC og omvendt

Ikke rigtigt - Man skal "bare" bruge virkeligt mange standard Thyristor- eller IGBT trin, et korona-skjold og naturligvis sikre at spændingen over de enkelte trin er eens hele vejen gennem stakken - også ved transienter, lynnedslag, kortslutning o.s.v.

Det er også en god ide at have tilpas mange reserve-trin til at man ikke skal stoppe hver gang eet af dem fejler.

Det samlede system bliver cirka på størrelse med en fodersilo per fase. Man kan spare en del plads og en masse ballede med støv og fugt ved at placere højspændingkomponeneterne i en gas som SF6. Til gengæld vil det så tage meget længere tid at åbne stakken for service.

Det ville være interessant for en ingeniør at vide om man har valgt at bygge nogle kæmpe "thyristorer" af diskrete komponenter eller om man har valgt f.ex. ABB's "Pulse Step Modulator" teknologi, som nærmere er en digitaliseret strømforsyning med helt ekstremt gode reguleringsegenskaber. "Thyristor"-vekselretteren kræver en filter-farm på 50 Hz siden, "Pulse Step Modulator" kan levere en perfekt sinus ved 50 Hz men kræver til gengæld en kompleks transformator. "Conservation of Misery" ;-)

Re: AC til DC og omvendt

Det var en god forklaring - takker.

Vh.
Steen J.
Svagstrømstekniker :-)

Teknisk info.

Det kunne være meget sjovere at få VIDEN om hvordan man agter at transmittere energien.
Bliver det + og - 800 kV i mastebårne luftledninger over land (behøvs vi en diskussion om terroraktivitet - sæt spænding til "masten", så "klokkeværket" snerrer, hvis man prøver at nærme sig selv med microskridt)

Hvilken spænding agter man at bruge i havkablerne? Det bliver næppe 800 kV (formoder jeg).
Skal systemet effektreguleres, eller konverteres der ureguleret til AC ved et lavere niveau, hvor man har teknikken til af styre effektoptagelsen, inden man kører op på HVDC-niveau igen, for at distribuere energien.


Bruger man ikke lys til at trigge thyristorerne, så de tænder samtidigt uden at have problemer med potentialerne, der jo er "dramatiske for en svagstrømstekniker.

Jeg har en mistanke om at der måske benyttes "slukkethyristorer" så man kan styre forløbet optimalt. En alm. thyristor leder jo fra den tændes til der ikke løber strøm i den (enten fordi der er slukket eller fordi den er kortsluttet).
Man kunne vel også bruge en slags transistor, der kan tåle at være TÆNDT eller SLUKKET.

Re: Teknisk info.

Det kunne være meget sjovere at få VIDEN om hvordan man agter at transmittere energien.

Prøv til en start http://en.wikipedia.org/wiki/H...Hvdc (desværre ingen dansk version)

Bliver det + og - 800 kV i mastebårne luftledninger over land (behøvs vi en diskussion om terroraktivitet - sæt spænding til "masten", så "klokkeværket" snerrer, hvis man prøver at nærme sig selv med microskridt)

Højst sandsynligt. De master er næppe mere udsat for terrortrusler end andre højspændingsmaster.

Hvilken spænding agter man at bruge i havkablerne? Det bliver næppe 800 kV (formoder jeg).

Jo, det er i hvert fald hvad artiklen nævner. Kabler på 400-500kV DC har været brugt i mange år. Så lidt opskalering af spændingen er sikkert ikke et uoverkommeligt problem. Spørgsmål om lidt mere isoleringstykkelse.

Skal systemet effektreguleres, eller konverteres der ureguleret til AC ved et lavere niveau, hvor man har teknikken til af styre effektoptagelsen, inden man kører op på HVDC-niveau igen, for at distribuere energien.

Det er netop en af de store fordele med HVDC. Effekten kan styres meget præcist bare ved at justere tændtidspunktet for thyristorerne. AC er faktisk meget mere bøvlet at regulere.

Bruger man ikke lys til at trigge thyristorerne, så de tænder samtidigt uden at have problemer med potentialerne, der jo er "dramatiske for en svagstrømstekniker.

Såvidt jeg ved, jo.

Jeg har en mistanke om at der måske benyttes "slukkethyristorer" så man kan styre forløbet optimalt. En alm. thyristor leder jo fra den tændes til der ikke løber strøm i den (enten fordi der er slukket eller fordi den er kortsluttet).

Der anvendes højst sandsynligt "almindelige" thyristorer, som kun kan slukkes ved nulgennemgang af strømmen.

Man kunne vel også bruge en slags transistor, der kan tåle at være TÆNDT eller SLUKKET.

Hvad mener du? En switch, der kan slukkes aktivt? De findes skam i form af GTO'er og IGBT'er, se nederst i wikipedia artiklen under "voltage sources converters". Men til punkt-til-punkt forbindelser til store effekter er thyristorerne stadigt enerådende.