Danske raketbyggere til læserne: »Alt vil blive tjekket inden næste forsøg«
Det første mislykkede opsendelsesforsøg sendte de danske raketbyggere tilbage til værkstedet. Peter Madsen svarede 9. september på spørgsmål fra læserne om forsøget og erfaringerne.
Tema
Læs også
-
Udenlandske eksperter til raketdrengene: Fortsæt det gode arbejde!
-
Næste affyring af rumraket har lange udsigter - men det sker
Spændingen i luften var absolut på kogepunktet, da de danske raketbyggere Peter Madsen og Kristian von Bengtson samt deres hold fra Copenhagen Suborbitals trykkede på affyringsknappen til deres hjemmebyggede rumraket ud for Nexøs kyst under stor opmærksomhed fra både ind- og udland.
Desværre blev det kun til en gang røg. Da raketten forblev iskold og nægtede at flyve nogen steder, og da alle tændsatserne blev brændt af, var der ikke mulighed for at prøve på ny inden for dette opsendelsevindue.
Det skyldtes blandt andet en fastfrossen ventil, der gjorde, at der ikke blev åbnet for den flydende ilt.
Ikke desto mindre har Copenhagen Suborbitals høstet en masse erfaringer fra forsøget. Peter Madsen svarede den 9. september live på læserspørgsmål om, hvad der gik galt, og hvad der kommer til at ske inden næste opsendelsesforsøg, der formentlig først vil finde sted næste år.
Læs alle Peter Madsens svar nedenfor.
Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Peter Madsen
Rasmus
Har fulgt med på jeres inspirerende blog fra første dag, men har ikke læst noget sted om materialevalget.
Hvordan kan det være i har valgt at bruge rustfrit stål frem for "almindeligt" sort stål? Ville det ikke have givet jer lavere materialeromkostninger og vægtbesparelser?
Peter Madsen
Rasmus,
Vi bruger AISI 304 til de cryogene komponenter som f.eks. LOX tanken. Det er fordi dette materiale ikke bliver skørt ved de tempraturer. Faktisk øges flydespændingen med næsten en faktor to ved afkølingen.
Jørn Tychsen
Hej Peter
Meget spændende projekt i har gang i, hele familien var samlet omkring Ing.dk's dækning i søndags.
Hvilke kriterier anvender i når i skal vælge tekniske løsninger ? Her på ing.dk har der været mange forbedringsforslag på f.eks MLP eller LOX ventilen. Nogle lyder måske lidt dyre og forkromede i forhold til jeres sigte med projektet. I den aktuelle sag manglede i (så vidt vides) vel blot strøm ?
Peter Madsen
Ja, det er sjældent forenklinger der forslåes. Fejlen er enten fugt eller mangel på strøm i for lang tid. Det er en ret enkelt problem at løse, og vi har da også haft LOX ventiler i funktion ved mindst otte test uden fejl før nu.
Brian Nielsen
Hvorfor har i valgt at opsende fra en rampe på havet - og ikke f.eks. en lille ø ? Giver det ikke problemer med retningen på raketten, hvis nu rampen gynger i affyringsøjeblikket.
Peter Madsen
Rampen gynger ikke ret meget. Vi har et plot fra rakettens initial navigationssystem der viser den er mindre end 5 grader krænget i 99.5 % af tiden. Det var enda under ret dårlige forhold. Vi kan skyde i op til 8 grader.
Vi skyder på vand fordi det er en overordentlig sikker løsning til eksperimentielle raketter som HEAT.
Michael Eriksen
Jeg har tre spørgsmål i forbindelse med de anvendte rollerons:
1) Rorfladerne virker ikke særligt robust ophængt, de skal trods alt kunne tåle overlydsflyvning med fladen drejet ud i vinden. En af de engelsketalende chat-deltagere kaldte dem decideret "flimsy".
2) Er der regnet grundigt på rorfladernes area? Der er (kun) to rorflader på størrelse med en hånd til holde 1,5 t raket på plads. Og det med en momentarm fra centrum af raketten til rorfladen på ½ m.
3) De savtakformede gyrohjul synes at have meget små "tænder" sammenlignet med hvad der sidder på en meget mindre og lettere Sidewinder. Hvilke overvejelser ligger der bag dette?
Peter Madsen
Vi ønskede dæmpning, ikke annulering af rulning. Langsom rulning vil hjælpe til at udkompensere misaligmentfejl i raketten.
Rolleronsne er et forsøg, evt modificerer vi dem til næste gang.
Valdemar T.R. Nielsen
Er det muligt at I afprøver en mindre model inden næste sommer?
Peter Madsen
Vi kunne potentielt støve en HATV af - men der er ingen aktuelle planer om det.
Frits
Rakketten:
Har I styre rakketter på den, så i kan ændre dens bane. Eller har den bare en masse brændstof også skyder i den af som en forvokset nytårs rakket?
Lad os sige at alt gik godt. Hvordan ville raketten så flyve? Maximum Højde, Hastighed, hvordan med nedstigning, hvordan har I taget hånd om dette?
Peter Madsen
Som mange sonderaketter f.eks. Black Brent er HEAT passiv stabil.
Vi forventer op til 30 km flyvehøjde for HEAT, og hastigheder over mach 1.5
Landing sker i fladskærme, både for booster og payload
Peter Christensen
På hjemmesiden (CS's) indgår HATV som en del af CS raket programmet.
Hvorfor er HATV ikke blevet brugt i forbindelse med testen? En NOX/Epoxy baseret raket har man ikke se samme procedure vanskeligheder som med LOX raketten, da den ikke skal tankes i forbindelse med opsendelsen.
Telemetri, radar, opsamling etc. kan stadig testes med en HATV. Selv dele af aerodynamikken kan valideres, f.eks. airspike antagelsen.
Peter Madsen
Jeg er enig i at en HATV på N20 ville være nem, interessant og lærerig sammenlignet med HEAT. Det var derfor de blev bygget. Når vi ikke flyver dem er det primært fordi de ingen data ville give om rumskibets funktion. Men jeg er enig i at en HATV opsendelse ville være rigtigt spændende.
Morten Fabricius Olesen
1) Når nu raketten ikke kom op, var der så områder hvor I straks tænkte "OK, så kan vi forbedre det-og-det" inden næste forsøg?
2) Vil I indføre aktiv styring inden næste launch forsøg? Hvordan?
Peter Madsen
Listen over forbedringer er så lang at du ikke fatter det - det gælder både tekniske og proceduremæssige ting. Vi samler i øjeblikket ind fra alle sider og står foran en proces med at analysere de her erfaringer.
HEAT 1X opsendelsesforsøget har været ekstremt lærerigt for os og det er en del af grunden til at vi skal bruge det meste af et år på at implementere de ting vi har lært.
Aktiv styring kommer, men først når vi har fået en passivt stabil HEAT med kort brændtid til at fungere.
Det er et meget omfattende projekt i sig selv.
Søren Lentz
Hvis jeg er opsat på selv at bygge min egen ubåd, kan i så anbefale nogle gode bøger om emnet?
Peter Madsen
Nej.
Jeg vil anbefale dig at kontakte mig uden for dette forum pr. mail. Hvis Nautilus tilhørte mig ville jeg alternativt forære hende til dig - så slap du for arbejdet med at designe såden et fartøj. Jeg er dog desværre ikke ejeren.
jannik
kommer der mere video dækning til næste gang? måske flere vinkler fra platformen.
Peter Madsen
Snarere færre - vi har alvorlige problemer med antallet af kamera der skal opstartes manuelt inden for de aller sidste minutter før opsendelse.
Flemming Bruun Jensen
Er der mulighed for at kommandosprænge raketten hvis den tager en forkert kurs?
Peter Madsen
Nej. Vi tør ikke opsende raketten med sprængstoffer ombord og vælger istedet at kunne komando slukke motoren pr. radio.
Steffan Sørensen
NASA sysler med at sende en rumraket til ca. 150 mill $ ind i solen.
Kunne I to lave den til det halve ? :D
Peter Madsen
Næppe. HEAT kan levere en delta V på ca 1500 m/s - og en mission som dette vil kræve tæt på 11000 m/s delta V
Søren Nielsen
Jeg har før skudt med kanoner og afdrift fra jordrotation og især vind (jetstrøm) kan blive ret voldsom. Jeg kan se på rampen at den vipper lidt. Hvor meget må Tycho Brahe- raketten vippe for at I kan affyre den?, og hvad er forventet afdrift på op- og nedtur?
Peter Madsen
Vi kan skyde indtil 8 grader. Ved større vinkler afbrydes motoren.
Henning Lund-Hansen
Hej Peter
Hvad sker der og hvornår kommer du for at hente din Ubåd og raket affyringsrampe.
Er der forøvrigt nogen der har opsyn med tingene, andre end mig?
Det er temmeligt dårligt vejr, jeg vil håbe at trosserne holder i nat.
MVH.
Henning
Peter Madsen
Henning,
Jeg ringer imorgen.
Elias Holm
Nyt design af jeres pram. I kunne evt lave en ny pram i swath skibs designet sådan at bølgegang ikke vil påvirke jeres affyring.
Dette kan gøres ved at have en stor del af skroget under vandet og en lille del i vandoverfladen.
Peter Madsen
Vi har skam overvejet semisubmersible koncepter tidligt i designet. Problemet er at de vejrforhold der iøvrigt tillader opsendelse ikke resulterer i bølger der er noget som helts problem for Sputnik i hendes nuværende design.
Vi målte med rakettens IMU krængningen løbende i søndags. De målinger viser at vi liingger langt inden for vores 8 grades maksvinkel og i mere end 95 % af tiden ligger så med krængning under 2 grader.
Der er ikke nogen grund til at bygge semisubmersible til de forhold.
Rolf Hansen
Det er egentligt ikke et spørgsmål, mere en billig løsning på problemet:)
Istedet for en *bib* til at opvarme ventilen, var det så ikke mere effektivt at lave et varmelegeme ud af nolge lange flader af mylar folie(som burde kunne fås billigt), beklæde dem med et tyndt lag silicone(fra byggemarkedet) på den ene side, og oven på det støbe nolge baner af konstantantråd i den rette længde og tykkelse(så det passer med spænding og den effekt varme i skal bruge), og oven på det endnu en flade af mylar folie med et silicone lag.
På denne måde kan i lave et flat feksibelt varmelegene i den form og effekt i ønsker som det kan pakkes som ventilen.
Har selv prøvet at lave sådan et varmelegeme selv til en cykelsaddel varmer, og det blev et ganske vellykket projekt. Jeg støbte desuden nogle flade NTC modstande(dem der typisk bliver brugt i temperaturmåling i computere, kender ikke et sted hvor de kan fås, nu Vcore.dk er lukket) ind i legemet så varmen kunne aflæses og justeres. Ja det må jo være en vigtig aflæsning at have så en fuser helt kan undgås igen.
Jeg vil anbefale at vurderer tykkelsen på konstantan tråden efter hvor felksibelt legemet skal være og hvor holbart, jo tyndere jo mere felksibelt men også mere skrøbeligt. Men tilgengæld kan der blive plads til flere kredsløb med den tynde tråd så hvis et kredsløb bliver brudt så kan et andet tage over.
Tror i dette ville kunne lade sig gøre? Jeg ved ikke hvor meget effekt i har regnet på der skal bruges til at ventilen er funktionel, men det regner jeg med at i har en idé om:)
Peter Madsen
Vi har haft LOX ventiler på alle vores LOX drevne raketter indtil nu. Vi har ikke tidligere set fejl. Mange af dem har været uopvarmede. Primært har vi varme på på HEAT for at holde aktuatoren varm og holde den tryklufttank der forsyner samme varm.
Det er mere sandsynligt at vi døde på vand i ventilen efter trykprøvningen. Vi har gennemblæst den med trykluft, så varm luft, så knastør ren oxygen. Desværre ligger vandet uden om kuglen i en volume der kun er adgang til i halvåben tilstand - en tilstand aktuatoren ikke kan bringe kuglen i.
Næste gang er den tør, og der er et bedre ( om end nok unødvendigt varmesystem )
Raketten har trods sin enkelhed mange andre detaljer der kan fejle og vi kan ikke bruge et launch forsøg på hvert enkelt problem.
Inden næste forsøg vil alt blive checket igen og bedre procedurer udviklet hele vejen rundt. HEAT 1X var en meget vigtig øvelse i rigtigt mange nye dicipliner, og vi skal fordøje og behandle så meget nu.
René Harry Hansen
Hej
Når man normalt ser en raketopsendelse fra Nasa eller Esa, står raketten altid på et fast plant underlag så har man lettere ved at forstå at den letter lodret. Jeres raket derimod står på et meget 'uroligt' underlag, hvordan kan i bestemme hvilken retning den skal flyve i ?, for det er vel ikke helt ligegyldigt :-)
Peter Madsen
Jo det er helt ligegyldigt. Sikkerhedszonen er cirkelformet uden om opsendelsen med en radius på 14.5 km. Landing er i hele det område.
Sandsyneligheden for at lande på et ef de involverede skibe findes men er forsvindende. Divider skibsdæk areal med samlet areal af landingszone.
Med det areal vi opererer på ligger vi på 1 : 500.000 for en landing i faldskærm på skibsdæk. Antag at faldskærmene ikke fungerer i 25 % af tilfældene kan du så gange med fire for at modtage raketten ballistisk på et skib - det er så en mod et par millioner.
At udføre selve sejlturen er langt farligere.
John Vedsegaard
Hvorfor prøver i ikke at finde et sted på land, f.eks. i Sverige eller Norge har de store ubeboede områder som fint kunne anvendes. Det er trods alt noget nemmere til lands end til søs og problemet med søsyge kan undgås.
Selvfølgelig er det ikke sikkert i får lov.
Peter Madsen
Jo det er sikkert. Det gør man ikke.
På Esrange i nordsverige må der som ekesempel kun opereres raketter der er testfløjet andetsteds.
På Andoya Rocket Range er de lidt mindre stringente - men det er ikke muligt at benytte de områder til et projekt af denne karekter.
Den logiske opgave i at skille alt ad, pakke det i skibscontainere og derefter genbygge alt et fremmed sted tusinder af kilometer borte er langt større end MLP projketet. Den sikkerhed vi kan arbejede med ved opsendelse på havet er langt større end den Esrange og Andoya kan tilbyde. Derfor kan vi også testflyve ting på vandet som aldrig ville kunne afprøves de to nævnte steder.
Endelig skal der løftes en meget omfattende diplomatisk og dokumentationsmæssig opgave for at overhovedet kunne overveje det. En stor del af det arbejde ligger hos embedmænd på Esrange / Andoya - og hvem skal betale deres løn ?
Nope, Sea Launch er tricket der redder os.
Hvis vi kan vente på det rigtige vejr er det iøvrigt ikke et problem. Det kunne vi ikke i søndags, og derfor fik vi klø på vejen ud. På vejen hjem fra operationen var vi på flat vand.
Den der kan vente på det rigtige vejr vinder.
Onkel Henrik
Har i taget nogen forholdsregler mod evt. kondens på indersiden af rakettens transparente tip eller andre vitale områder?
Og^^...Har i overvejet at have nogle dybtliggende stabilisatorer monteret under opsendelsesplatformen, som får fat i roligere vandlag "below"?
Peter Madsen
Nej, TYCHO er en boilerplate uden lifesupport.
Til det andet - bølgerne er ikke store nok i området til at det er et problem for Sputnik - hvis vi sejler i launch omstændigheder. Det gjorde vi ikke i søndags. Vi sejlede ud i gammel dønning som først døde rigtigt ud da vi foretog opsendelsesforsøget.
Vi kunne af hensyn til personellets andre gøremål ikke vente længere på Bornholm og måtte acceptere kun at have dette ene skud i bøssen.
Jørn Jensen
Jeg vil først gerne rose, at I har modet på at lave disse projekter.
Det har været et stort arbejde, med meget medie dækning.
Hvordan klarer i presset op til affyringen, og bagefter ?
Peter Madsen
Det klarer vi ikke. Vi var voldsomt stressede i ugerne op til opsendelsen. Både Kristian og jeg var i overload af alting i den periode og vi forsøger nu at komme ovenpå igen.
Det tager tid.
De tekniske problemer vi har er små i forhold til de organisatoriske.
Forestil dig at du skal udføre en opgave der tager 100 mandetimer.
Hvad er så bedst 100 mand i en time eller to mand i 50 timer ?
Vi er alt for mange mennesker der hvor i sær laver alt for lidt. Opgaverne er delt på alt for mange hænder. Hver eneste medarbejder har sit behov for ledelse - og det gør at de to eneste fuldtidsfolk er voldsomt overbelastede. Vi har selv vores egne opgaver at løse og skal samtidig være arbejdsledere for en stor gruppe frivilige uden om.
Det er projektets problem - organisation - ikke teknik. Giv mig fem fuldtidsansatte jeg håndplukker - og vi kan uden stress og jag lave mere end vi kan nu med 20 - 30 mennesker.
To smede, en elektrikker - måske en maskinmester med lidt flair for det meste - og 37 timer om ugen tak. Dertil en hardcore elektronikmand som Thomas S.
Når en ny frivillig kommer gennem porten i CS får jeg en opgave - ikke en aflastning.
Det er ærlig snak.
Svend Andersen
Hvordan vil i sikre jer imod for langfingerede nysgerrige sjæle? her tænker jeg på at i jo trods alt har fået en del medie-bevågenhed. Vi skulle jo nødigt have at i får stjålet noget udstyr
Peter Madsen
Det er op til de langfingerede at vurdere og analysere om vi skal have et dansk rumprogram. Vurderer de at det skal vi ikke - kan vi ikke arbejde.
Morten Lüthje
Nu er næsten et år til næste flyveforsøg.
Har I planer om at lave ændringer/forbedringer på rakettens aerodynamik?
Altså f.eks. ændre areospike design, forbedre finish af styrefinner eller gå over til intern kabelføring? Er det evt. noget i vil teste i vindtunnel?
Har I særlige fokus-/indsatsområder I vil give høj prioritet?
Peter Madsen
Vi har jo ikke opserveret nogen aerodynamiske problemer - så nej. Mht. kabeltunnel så har alle større raketter sådan nogen.
Det er primært organistoriske ting vi vil kikke på - og nogle enkelte tekniske
Selvfremdreven MLP som eksempel.
Jakob Hede Madsen
Et system der kan strømføde raketten fra en ekstern kilde, helt frem til få sekunder før launch, selv efter alt mandskab har forladt nærzonen.
Havde i et sådant system, eller agter i at lave et, og i så fald hvordan?
Skal rakettens egen bevægelse overrive navlestrengen, eller skal en mekanisme koble fra vha. fjernstyring?
Peter Madsen
Vi havde sådan et system men brugte det ikke. Det var en procedurefejl.
Den kobler selv fra a la HAWK. Der er kunstneriske grunde til Apollo / Saturn V arme - men ikke tekniske.
Thomas Gade
Er I åbne for at for inkludere ikke-tekniske hjælpere til alt fra gulvfejning og kagebagning til PR ? Også folk som ikke hjælper mere end et par gange ? Eller vil I helst nøjes med et begrænset antal faste folk I kender godt ?
Peter Madsen
Vi står - som du kan se ovenfor - med nogle organistoriske porblemer som netop er at vi er for mange der kan for lidt. Få fuldtids professionelle ville være at ønske - ikke mindst for ikke at overbelaste det jeg må tillade mig at kalde ledelsen.
Det er ærgeligt at konstatere - men der er altså både gode og dårlige sider ved at organisere os som en forening og ikke som en virksomhed.
Det sidste er dog umuligt - virksomheder lever enten af indtægter fra salg eller venture kapital som håber på samme.
Men vi skal være færre, der kan mere.
Peter G
Imponerende første forsøg! En lang og spændende dag/process.
Ang TYCHO
Hvis I nu spørger pænt hos flyvevåbnet, kunne der måske arrangeres et øvelses drop i stor højde? Her er der mulighed for at øve med noget, som skal smides ud højt oppe. Kapslen burde kunne smides i et af flådens skydeområder? De kan vel forestille sig det er noget speciel udrustning der skal bruges et bestemt sted.
Peter Madsen
Det har være undersøgt grundigt og tilbunds. Svaret er nej. Flyvevåbnet frygtede dårlig omtale i pressen hvis de bistår et projekt som vores.
Johannes Kristensen
Havde i 2 seperate tændsatser på raketten, så der var 2 forsøg til at tænde ?
Peter Madsen
vi havde fire tændsatser, men alle fire affyres simultant. Man kan godt foretage et ekstra forsøg, men man vil ønske af afdække fejlen ved første forsøg før man gør det.
Robert Holsting
Hvad ville være den bedste hjælp, som I kunne få lige nu?
Peter Madsen
1. Lang samtale med ekspert i organisation og ledelse.
2. En slæbebåd til retursejlas af MLP.
3. En faglært kleinsmed i min afdeling.
4. Ved ikke om von B har en tilsvarede liste.
Jens Kusk
Hvordan ser det ud med finansieringen. Er der penge til at holde det kørende eller har I brug for flere sponsorer? Har I overvejet at sælge reklameplads på raketten (selv om det er lidt ulækkert)?
Peter Madsen
Vi kan betale vores faste udgifter og kan arbejde fornuftigt. Men det er kun fordi folk netop donerer og er glade. Uden alle vores venner var lukket ned i løbet af et par måneder.
Så modellen virker.
Omvendt frygter vi et pres for at levere hurtige imponerende resultater - kombineret med en viden om at vi reelt bør sætte tempoet ned og få konsolideret vores viden og organisation.
Ved først at skyde næste år vælger vi en mere forsigtig model som skal gøre at HEAT 1X virlig bliver flot første flyvning.
Peder Cabion Hansen fra DARK har en pointe - med for megen fart på - og vi ved også selv at vi på den lange bane vinder ved at tage lidt mindre skridt.
Flemming Rasmussen
Hej Peter
Har du overvejet at forlænge de eksisterende skrog og installere 2 motorer i Sputnik i stedet for at bygge et venterskrog ?
mvh Flemming "Rubberduck"
Peter Madsen
Ja, det har jeg overvejet.
Meningen med et centerskrog er at øge opdriften - og tage belastning af broen. Samtidig kan jeg koncentere makineriet i centerskroget.
MLPen skal ikke være specielt manøvredygtig - den skal bare kunne cruise de lange ture frem og tilbage. I havn har vi jo dig til at bakse os ind.
Jesper Hostrup
Hej Peter!
Jeg er meget interesseret i at komme igang med at bygge raketter selv. Hvor skal jeg starte? Hvad skal jeg bruge som brændstof?
Peter Madsen
Du skal stoppe inden du starter !
Derefter skal du tage kontakt til DARK, www.dark.dk eller hvis du er i det jydske til DSC, Danish space Challenge.
Vejen frem er at undgå at begå unødvendige fejl - og hvorfor ikke kick starte din raketkarriere ved at stå på skuldrene af de andres erfaringer ?
God vind.
Uffe Ravn
At udføre sådan en kæmpe operation til søs, for første gang, må have givet anledning til at man har gjort en hel del erfaringer, og lært en masse. Kan du give et par eksempler på hvad der er lært?
Peter Madsen
Det er omfattende ja -
Primært skal MLPen kunne sejle selv. Det har jeg hele tiden vidst, men ikke haft tid til at implementere.
Sekundært så kan man ikke undervurdere betydningen af at have adgang til professionelle søfolk - de tre vi havde gjorde en kæmpe indsats. Tak til Steen Lorck, Andre Christensen og Ramon.
Slutteligt synes jeg vi kom rigtigt godt fra det.
Søren Lund
Hej Peter - Tak for mange timers superb underholdning i Søndags! ;-)
Det store antiklimaks indtræf egentligt først, da vi fik at vide, at pyroen var vanskelig at udskifte, så når den først var fyret af, var der reelt ikke flere skud i bøssen, på denne tankfuld LOX.
Er det ikke muligt at anvende en pyro, i form af et halvstort "romerlys", der placeres externt nedenfor dysen, pegende op i brændkammeret, som kan skyde en fontæne op gennem den midterste kanal i PUR-elementet, helt op og ramme injektoren og spredes ud i den øverste del af brændkammeret?
Det ville jo betyde at pyroen hurtigt kunne have været fornyet, strømforsyning genetableret, og et nyt forsøg muligt. (eller hva'?)
Tænkte at Niels Johansen kan skaffe sådanne "romerlys", eller måske en flink fyrværkerimester kan fremstille nogle, der lige egner sig til formålet - med elektrisk tændsats selvfølgelig.
Mvh, Søren Lund
Peter Madsen
Se svar ovenfor. Vi skal løse kildeproblemet med ventilen før nyt startforsøg.
Michael Egtved Christensen
Ud over den rent tekniske viden der skal til for at bygge "dimsen", så er evnen til at opbygge og samle et hold af frivillige og få dem til at knokle røven ud af bukserne, samtidig med at man formår at kommunikere med pressen, m.m.
Jeg tænker på hvor mange frivillige består CS af?, hvordan er i organiseret?, og skriv gerne lidt mere om hvordan i gør.
Er informationsflow og kommunikation en del af jeres evaluering her efter opsendelsen?
Jeg tænker på om nøglepersonerne skulle tage stilling til alt for megen information (mobiltelefoner, presse, blogs, m.m.) omkring opsendelsen, og om det var med til at påvirke klarsyn og beslutningsevner.
Peter Madsen
Ja, se svar ovenfor.
Du pinpointer med dit spørgsmål exact hvor vi har det sværest og skal lære mest.
Problemet for nu er at vi ikke har taget dette emne alvorligt nok - men det gør vi.
Mon ikke det er et blogindlæg værd ?
Lars Juul
Kære Peter,
Tak for dit tilsyneladende uendelige engagement og drive. Du gør mere for de teknisk/videnskabelige uddannelser, "makers" og i sidste ende DK's konkurrenceevne end årtiers hvervekampagner og politiske tiltag for DTU/AAU/etc.
Tak for det!
Peter Madsen
Tak igen -
Vi kan jo ikke lave af diamantforekomsterne under valby bakke her i dk -
men tak !
Per Nielsen
Hej Peter Madsen. Er det rigtigt, at hvis det lykkedes at få en mand 100 km op i rummet, så er jeres næste projekt, en mand i kredsløb om jorden? Og kan det lade sig gøre fra dansk grund?
Peter Madsen
Ja, og nej.
Men vi sysler med den slags ideer og vil gerne bygge en 24 x 24 meters super MLP til opsendelse fra atlanten af satelitraketter.
Rasmus Jessing
I annoncerede for længe siden efter 3d-tegnehjælp. Nu hvor I skal til at designe en masse nye ting, er det så noget I har brug for igen?
Peter Madsen
Hvis du er hot til den slags så skriv til mig.
Anders Lund
9mdr inden næste skud er lang tid. Sponsorer og de frivillige kan risikere at miste interessen. Er der planer om en motortest inden juni næste år. Evt en vertikal test, eftersom motoren har virker 8 gang horisontalt, men vejlet 100% af gangene vertikalt....
Peter Madsen
Vi har ingen planer om statiske test i HEAT størrelse. Vi håber interessen forbliver høj og at det vi kan vinde nogen respekt ved nu at forfine HEAT 1X missionen og levere en smuk flyvning i 2011
Emil R. van der Bijl
Hvor mange omkostninger er der forbundet med et raketforsøg?
Peter Madsen
Bygingen af alt hardwere kostede noget over 300.000 kr. Kun drivmidler for omkring 20.000 kr og et enkelt tabt kamera samt brændstof til Nautilus, Flora og Njord er for stedse gået tabt.
Jeg vurderer at denne operation kostede ialt 50.000 kr og gav os erfaringer der er det ti dobbelte værd.
Alt grej kan og vil blive genanvendt.
Niels Foldager
Hej Peter
Jev er på Bornholm og tilser MLP/Raket
Mvh
Niels
Peter Madsen
Tak, det besvarer Hennings spørgsmål.
Dan
Hej Peter
Vil det være muligt at skifte rumskibet ud med et trin 2 så i kunne anbringe mini satellitter i kredsløb ? (ved godt det er et 'long shot')
Mvh Dan
Peter Madsen
Ja, det er muligt. Men det vil kræve aktiv styring og forfinelse af HEATs design. Men teknologien til det er ved at være der, hvis cubesats er det vi vil gøre til vores mission. Det er det dog ikke for nu.
Christian Mørup
Har alt medie omtalen givet lidt flere penge i kasse, så i kan lave flere forsøg?
Der var mange under bloggen i søndags, som ville donere til jeres fede projekt!
Peter Madsen
Ja, men det er også strængt nødvendigt. Vi er helt og aldeles afhængige af folkets og særligt ingeniør standens velvilje.
Morten Fabricius Olesen
Hvordan ser jeres økonomi ud? Sætter den betydelige grænser for projektet? Har pressedækningen resulteret i mærkbare indtægter? Vil I evt opdyrke finansieringsmuligheder i kølvandet på den store opmærksomhed?
Peter Madsen
Se svar ovenfor.
Peter Hansen
Skal raketten være større, hvis du skal have en tur til rummet i den?
ellers fantastisk arbejde;)
Peter Madsen
Den bliver længere - men det er ikke strængt nødvendigt at øge diameteren. Det kunne dog godt komme på tale.
Rasmus Jessing
Hvis I kan flyve suborbitalt med en raket i HEAT-størrelse, hvor meget skal der så til før I en dag kan gå i kredsløb? Er det nok "bare" at forlænge HEAT?
Peter Madsen
Nej.
Det vil kræve et til to ekstra rakettrin som jeg frygteligt gerne ville bygge. Dertil et selvstændigt projekt omkring aktiv styring.
Jens Woeste
Har I overvejet at lave en generalprøve (Blowdown) f.eks. i Køge bugt inden næste opsendelse? (Det ville være en fin måde at øve operationen og teste ventilen)
Peter Madsen
Det er en god ide og jeg ved det vil blive overvejet med en komplet simuleret nedtælling
Peter Christensen
Hvornår kan man forvente en tidslinie frem til juni 2011 for projektet?
Eller kan vi risikere at fokus kommer til at ligge på MLP II / Sputnik 2.0?
- Vil der blivere yderligere tests af HEAT?
- Vil der komme flere handling tests f.eks. af MLP
- Vil der komme tests af TYCHO, f.eks. RCS delen?
- Er det muligt at gennemføre aerodynamiske (del-)valideringer?
Peter Madsen
Du skal ikke forvente motortests, men de øvrige ting er med i vores planer. Vi fik ikke aerodynamik data så vi flyver sikkert nok i den form vi har.
Thomas
For at få fugt væk i ventilen efter trykprøvning, kunne i evt. anvende en vakuum pumpe istedet. Det er meget effektiv for at få fugt væk.
Peter Madsen
Vi skal nok få den tør - gennemstrømning med f.eks. fordampet og opvarmet fld. nitrogen eller oxygen er også godt.
Lasse Damgaard
Det med organisationen.
Har i noget samarbejde med nogle undervisnings inst. som kan levere noget "Gratis" i form af beregninger eller små delprojekter - ala H.C Ørsted-projektet ?
Peter Madsen
Erfaringen er at det tagermegen tid at gå ind i den slags samarbejder - men jeg udelukker ingenting.
Det mest sandsynlige ville være at tage instrumenter med som piggy bag payload - ting som kunne flyves uafhængigt af vores primær mission.
Martin Poulsen
Hvordan er I aflønnet? Jeg går ud fra at Kristian og dig arbejder fuld tid på det her, og I kan vel ikke leve gratis? :)
Peter Madsen
Kristian og jeg må leve for en meget lille indtægt. Det har vi selv valgt og det har vi indrettet os på. Indtægten opstår ved at vi holder foredrag om projktet for virksomheder. Det fungerer godt og vi har kun oplevet stor begejstring når vi har været ude. Samtidig er det en god kontaktflade til virksomhederne i DK.
Så - lad høre hvis du kender nogen der kan have brug for inspiration fra et skævt projekt som vores.
