- udtaler Lensgreve Bendt Wedell, Danmarks næst største jordbesidder, forleden til Børsen grundet rammebetingelser, der umuliggør levedygtigt landbrug i Danmark. Bendt Wedell er både indsigtsfuld, klog og seriøs så det er nok værd at lytte til. Men alligevel vil jeg give hans udsagn modstand. Ikke egentligt for det han skriver. Men for det han ikke skriver.
Det, der ikke står, er det egentlige alternativ: at der gennemføres et paradigmeskift indholdsmæssigt i dansk landbrug:
- At der omlægges til højt specialiserede afgrøder, som kan fungere som feed stock for biorafinaderier, hvoraf der kan udvindes ikke kun mad og foder men også bioenergi. Men også flere højværdiprodukter fra afgrøderesterne: opgraderet dyrefoder (f.eks. i form af gærfløde), gødningssalte som P og K, fødevareingredienser, højkvalitetsprotein til f.eks. babymad, nutraceuticals, specialiserede biokemikalier, erstatning for plastik og kunstfibre etc. Denne specialiserede planteproduktion skal indgå som en del af en forretning, hvor landbruget i sig selv får andel i en større del af værdikæden end som nu, hvor de primært lever som primærproducenter.
- Den anden del af paradigmeskiftet skulle være, at vi gik over til at bruge vores jord og dyrefoder til at understøtte et dyrehold, der overholdt alle aspekter af både dyrevelfærd, miljøhensyn og bæredygtighed. Således at råvaren kunne forædles til egentlige højværdiprodukter med en historie, der var værd at fortælle til dem, som ville investere noget mere i både kvalitet og god samvittighed.
Det ernæringsmæssige kunne også komme i højsædet – både mht. råvarens indhold og mht., at man kun behøvede lidt af noget der er så godt. Vi må og skal nærme os en mere klimavenlig madkultur.
Yderligere, også her kunne forretningskonstruktionerne måske forsøges ændret således at landbrugeren fik en større andel af værdikæden? Landbruget bliver ved at være på støtten, hvis de også fremover stort set begrænser sig til at være primærproducenter af uforædlede råvarer.
Ved et sådant vellykket paradigmeskift i dansk landbrug vil der blive margin til tage mere hensyn til miljøet.
Det mest triste ved den danske natur i de sidste årtier er det store tab af biodiversitet. Særligt er det gået ud over blomsterfloret på de magre jorde. Derfra hvor min egen verden går, en strandgrund på Sydfyn – langt fra alle svinebrug - skal vi nu kæmpe mod brændenælder, burresnerre, brombær og rynkeroser, hvor der før var en mager strandeng med rigt blomsterflor. Bevoksningen har nu nået en sådan mængde, tæthed og højde, at den lille rydningsskov og fredskoven med krogede fyrretræer tæt på havet er blevet næsten uigennemtrængelig. Ikke noget med længere at gå med bare sommerben igennem skoven! Det er ikke kun decideret tab af arter, der skal tælle med i biodiversiteten. Det er også tab af herlighedsværdi.
Min opfordring er, at vi alvorligt overvejer at arbejde målrettet hen mod et paradigmeskift. Det presser sig på. Både for landbruget, miljøet og alle os andre.
Danmark har i forvejen et godt navn inden for kvalitetsfødevarer, så var det ikke en ide at bygge videre på det med højkvalitetsprodukter?
Og hvad med støtten?
Og måske skal man overveje om man ikke skal åbne for at ændre selskabsformen, så man åbner op for at aktieselskaber kan drive landbrug?
Vh Troels
Det du - især i begyndelsen af din klumme - efterlyser, er en ny lanbrugsrevolution, som den dansk landbrug gennemgik efter 1875, hvor man forlod et verdensmarked med råvarer, der var dumpet af amerikansk korn, og i stedet åbnede et marked for forædlede produkter (smør, ost, æg og b acon), som der var efterspørgsel efter.
Den gang var det bønderne selv der - ved hjælp af andelsselskaber til forædling, produktudvikling og markedsføring - gennemførte det.
I dag er det offentliges andel af nationalproduktet så stort, at bønderne ikke kommer udenom, at det er jer offentligt ansatte forskere, der tager det største læs.
Desværre ser det ikke lyst ud, da man har forbudt det vigtigste redskab, bioteknologi. - Det ville svare til, at man i slutningen af det 19. århundrede havde forbudt bønderne at udvikle, fremstille og eksportere forædlede produkter.
- Så måske er har grev Wedell ikke udeladt noget. - Han finder det ikke formålstjenligt at fremkalde et håb, der ikke synes at være politisk opbakning bag i de næste mange år i Europa.
- Denne gang må vi nok indrømme, at det er andres tur til at drage nytte af en landbrugsrevolution. - Kina er i føresædet, men Argentina, USA, Brasilien og Indien følger også godt med.
Mvh Peder Wirstad
Dine bemærkninger om det uigennemtrængelige brombærkrat på Sydfyn, der har ødelagt din barndoms "Edens Have", hører vi også her i Norge - både her i lavlandet og især i det, der kaldtes "snaufjellet". - "Snau" betyder uden bevoksning - altså uden skov - og det er nu ved at gro til af en uigennemtrængelig kratskov.
I tråd med dagens politisk korrekte meninger, skylder man ofte på forurening og klimaændringer som årsagen til disse ændringer.
Årsagen er dog så ligetil, som at alle arealer - selv i det ubeboede norske højfjell i virkeligheden er et resultat af et tusindårigt kulturlandskab, hvor hvert græsstrå og lille busk blev udnyttet som føde for kvæg, får og geder.
Det kunne lade sig gøre, når alle var bønder eller arbejdede for bønderne. Nu - når 50.000 bønder skal føde 20 mio. - magter vi ikke at vedligeholde kulturlandskabet. - Hvem skal gøre noget ved det?
Mvh Peder Wirstad
11. sep 2010 kl 11:30
Man kan jo kigge på, om det var bedre at omlægge lavkvalitetsafgrøderne til skovbrug med større succes for natur, økonomi og beskæftigelse. Ordet er jo at flere danske afgrøder ikke har kvalitet på markedet til menneskeføde og går til dyrefoder.
I nogle områder kan afgrøderne jo udskiftes med græsning så de sammenklemte dyr, kan komme udenfor.
Bendt Wedell er både indsigtsfuld, klog og seriøs så det er nok værd at lytte til.
Det, der ikke står, er det egentlige alternativ: at der gennemføres et paradigmeskift indholdsmæssigt i dansk landbrug
Og hvad med støtten?
Jon Bendtsen:
Jeg mener ikke vi har landbrug i Danmark, jeg mener vi har landindustri. De er så store og der er set gentagende eksempler på dårlig behandling af dyr.
Et paradigmeskift mener jeg vil være velkomment.
Hej Peder.
"vedligeholde kulturlandskabet. "
Givetvis ska inte en enda skattekrona gå till den naturbelastningen ;o)
Hur var landskapet för 2000 år sedan?
Är det inte det landskapet lite närmare det naturliga och mest hållbara (på korkat nyspråk...)?
Vi försöker hindra att fattiga länder ändra sina landskap som våra förfäder gjorde, samtidigt som vi försöker bevara våra monokulturella landskap, där ingen kan röra sig fritt.
Hyckleri eller bara dubbelmoral...hm...
Sanningen är att först då nordeuropeiskt lantbruk är helautomatiserat så inga fattiga länder kan konkurrera, kommer tullar, subventioner och andra handelshinder, dras bort... Det handlar enbart om pengar, men som vanligt inte om medborgarnas...
Särintressen har tagit makten i vår del av världen.
Det är det riktigt stora problemet.
12. sep 2010 kl 20:04
Indsigt er en forunderlig ting.
Jeg har noget svært ved at se at dansk landbrug skulle være mere konkurrencedygtig ved at dyrke biomasse, som andre lande kan dyrke med udbytteniveau på 200-400 % af det danske. Klima og bonitet i DK er ikke specielt velegnet til af frembrine store mængder tørstof.
Dyrkningen kan varetages de steder hvor forholdene er idelle - forædlingen kan så "dyrkes" her, egentlig det man gør nu ved at importere relativt billigt foder og sælge forædlede fødevarer.
Ramnmebetingelserne ændres ikke ved at lægge produktionen om. Her er problemet.
Jeg tror startbloggeren glemmer at landbruget ejer størstedelen af værdikæden - undtaget detailsalget. Produktionsprisen for danske fødevarer er blandt de laveste i Europa, salgspriserne i detailledet blandt de højeste.
Der produceres mange økologiske fødevarer i DK hvor dyrevelfærd og miljøbelastning burde være hhv høj og lav. Økonomien i den økologiske produktion er gennemsnitlig ikke bedre end i konventionel. Hvis den var var en større del af produktionen garanteret lagt om. Man kan diskutere om de økologiske produkter ikke her forædlet nok, eller om markedsføringen kunne være bedre, men varen findes dog.
Skov - joe, man kunne sagtens plante træer hvor der nu er hvedemarker. Hvis der menes egentlig produktionsskov findes der også her rigtig mange steder i verden hvor vedproduktionen er langt større.
Med "Grøn Vækst" er det muligt for aktieselskaber (og andre -selskaber) at eje jord og landbrug. Egentlig har det været muligt længe. Men hidtil har der været andre produktioner som har givet større afkast end primærlandbruget. Det bedste argument for investering i jord er nok spekulation i jordpriserne. Rammebetingelserne gør dog stadig massive investeringer uinteressante. Her er Østeuropa og Asien langt mere interessant. Selv Tyskland og Afrika er bedre.
Rammebetingelserne er for dårlige. Konkurrenceevnen falder, i fødevareproduktionen som i mange andre. At lave gærfløde ændrer ikke på dette.
12. sep 2010 kl 20:25
Hvad ser du i perspektivet at omlægge afgrødearealet til skovbrug, og i mindre omgang græsning; måske mere effektive dyr end kvæg.
13. sep 2010 kl 11:15
Som skrevet er DK ikke bedre velegnet til skovbrug end nuværende afgrøder, faktisk er skovbrug dårligere. Jeg har desudenvært ved at se hvor den større værdiforøgelse skulle komme fra ved skovbrug og forædling.
Græs som fortæres direkte fortæres hovedsaglig af drøvtyggere. Drøvtyggere udleder store mængder metan! Man kan bruge græs som energiafgrøde, fortrinsvis til biogas, det er der gode argumenter for. Men jeg tror ikke på indførsel af mere effektive dyr - det ændrer ikke på det grundlæggende problem.
20
