/energi

Fjernvarmeplan: Farvel til oliefyr og brændeovne fra 2020

65 pct. af varmemarkedet skal have fjernvarme – resten skal stort set forsynes med varmepumper og en smule træpillefyr. Det fremgår af Dansk Fjernvarmes opdaterede plan.

Af Sanne Wittrup, onsdag 08. sep 2010 kl. 08:10

Fjernvarme er godt for CO2 udslippet, kan opsuge mange slags vedvarende energi og vil være en fornuftig investering for statskassen.

Det påpegede Dansk Fjernvarme allerede i 2008 med Varmeplan Danmark, hvor man anbefalede at 65 procent af varmemarkedet med fordel kunne dækkes af fjernvarme, hvilket ville kunne gøre opvarmningen CO2 fri i 2030.

Nu har Dansk Fjernvarme, Rambøll og Aalborg Universitet så skitseret en konkret køreplan frem mod dette mål, kaldet Varmeplan Danmark 2010, som også rummer markante besparelser på varmesiden.

Ifølge den skal vi stadig have fjernvarme i 65 procent af markedet, mens borgere på landet og i områder langt fra fjernvarmen skal lune sig ved hjælp af varmepumper - eventuelt suppleret med solvarme og træpillefyr som reserve.

Oliefyr, ren elvarme, brændeovne og individuelle naturgasfyr forventes dermed helt udfaset frem mod 2020 og 2030.

Beregninger på de konkrete tal i køreplanen viser blandt andet, at udvidelsen af fjernvarmen vil kunne reducere presset på de omdiskuterede biomasse- ressourcer markant – frem for individuel opvarmning med biomasse, fordi systemet egner sig til at integrere varmepumper, som effektivt kan producere varme af el.

Rapporten identificerer også en række barrierer for at fjernvarmeudvidelsen og overgangen til varmepumper kan komme i gang. Og giver gode råd til vigtige aktører på alle planer til, hvordan de kan støtte en udvikling frem mod mere fjernvarme og dermed en CO2 neutral varmeforsyning i 2030.

Blandt de otte barrierer, der nævnes, er blandt andet manglende strategisk energiplanlægning, ringe håndtering af barmarksværkerne, samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger samt udfordringerne ved at skulle konvertere olie- og naturgasfyr til fjernvarme og varmepumper.



08. sep 2010 kl 10:10

avatar

Troels Halken

Mon de kan stave...

til p-a-r-t-s-i-n-d-l-æ-g.

Sjovt nok har jeg aldrig set fjernvarmekaffeklubben foreslå at der skal være mindre fjernvarme, altid mere... Det kan man jo tænke lidt over.

Vh Troels


08. sep 2010 kl 10:20

Hans Henrik Hansen

Re: Mon de kan stave...


til p-a-r-t-s-i-n-d-l-æ-g

- overgydt med helligt vand fra AAU! :)

Iøvrigt interessant, at de åbenbart 'klarer' den 'CO2-fri' varmeproduktion ved at udelukkende tilskrive CO2-udledningen fra kraftvarmeværkerne til EL-produktionen!


08. sep 2010 kl 10:28

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Mon de kan stave...


Sjovt nok har jeg aldrig set fjernvarmekaffeklubben foreslå at der skal være mindre fjernvarme, altid mere...

Er det anderledes end at reagan-liberalister altid foreslår mindre stat, aldrig mere ?

Poul-Henning


08. sep 2010 kl 10:44

Søren Stig Abildgaard

Re: Mon de kan stave...

Dvs. CO2 neutral fjernvarme fordi CO2 må lastes på strømmen som så bruges i CO2 neutrale varmepumper? Det er den slags magi har vi brug for netop nu.


08. sep 2010 kl 10:59

Brian Nielsen

varmepumper med,,,

Solceller ,, der leverer det meste el til drift af varmepumpen ,,,findes det på markedet, eller skal det købes særskilt og tilpasses? Var måske en god ide til et produkt....Jeg kender det produkr, der leverer ventilation til f.eks. sommerhuse, men findes det i den anden version.Hvordan ville økonomien se ud,, etc.


08. sep 2010 kl 11:17

Casper Steinhauer

Varmetab i fjernvarme distributionen

Hvor stort tab er der?

Jeg har fjernvarme, og de siger at det er 110⁰C varmt når de sender det afsted, når jeg modtager det er det 85⁰C. Jeg sender det tilbage ved 45⁰C så når de modtager det, er det vel ca. 30⁰C varmt.

Det bliver for mig til et samlet opvarmnings behov på 80⁰C, hvoraf jeg har udnyttet 40⁰C, altså et tab på 50% plus alt det det koster og vedligeholde og trække rør $$$.

Private solfangere og en varmepumpe til at klare peeks må da uden tvivl være mere økonomisk, men det er jo nok bare fordi der så ikke er mulighed for at tage afgift.


08. sep 2010 kl 11:34

Poul Petersen

Re: Varmetab i fjernvarme distributionen

Ha ha - 65% på fjernvarme - der skal godt nok graves nogle rør ned over lange strækninger hvis det skal nås.
Det kommer til at give store varmetab.

Tror nu nok, folk så vil have større fordel ved at bruge varmepumper, og selv producere strømmen til den via solceller eller husstandsmølle....


08. sep 2010 kl 12:16

Lars Blohm

Solvarmepumpe

Jeg tror også mere på individuelle løsninger. Jeg har en solvarmepumpe fra Eviheat som også udnytter solen sammen med VP-drift. Det forbedrer i et hug yderligere varmepumpens effektivitet 30-35%


08. sep 2010 kl 12:43

avatar

Michael Christensen

Barmarksværker

Luk dem uden udgift for andre end ejeren og lad folk i disse små samfund etablere mere miljøvenlig varme i form af varmepumper. Værkerne bliver aldrig rentable da der generelt er for få aftagere.
Riv værkerne ned og på disse grunde opstil en vindmølle til at dække en del af strømbehovet til varmepumperne.


08. sep 2010 kl 13:18

avatar

Jan E. Sørensen

Konkurrencedygtighed

Fint nok for mig med fjernvarme, bare de konkurrerer på lige vilkår med alternative muligheder.
Altså: Væk med tvang, ind med det frie marked - også på dette område.

Men selvfølgelig kan der være en vis politisk regulering af hvad den enkelte og kraftvarmeværkerne må udlede.

MVH
Jan - der har varmepumpe


08. sep 2010 kl 15:16

Troels Christensen

El varme er femtiden

Jeg vil nu mene at elvarme er fremtiden, med alt den forskning der er på områder som solceller, vindmøller og brint m.m. vil jeg mene at el varme bliver den reneste energiform, (det er vel også derfor bilindustrien satser på el).
Fjernvarme er forældet om 10-20 år.


08. sep 2010 kl 15:29

Jens-otto Andersen

Re: Mon de kan stave...



Sjovt nok har jeg aldrig set fjernvarmekaffeklubben foreslå at der skal være mindre fjernvarme, altid mere...


Er det anderledes end at reagan-liberalister altid foreslår mindre stat, aldrig mere ?



Poul-Henning

Jeg spekulerer nu mest på, hvornår nogen (og især politikerne) indser at detteher drejer sig om magt. Og at Dong & Co er ved at vinde magtspillet definitivt.

Konsekvensen af "Varmeplan Danmark" o.l. er jo netop at energiforsyningen monopoliseres totalt under de kvotebelagte producenter. Derefter kan de naturligvis gøre hvad de vil, og jeg vil godt garantere for en byge af "Catch 22" -argumenter, når løfterne skal indfris.

Fjernvarmeandelen i DK er i forvejen aldeles enestående, så kvotefolket har her og nu alle muligheder for at vise, hvad de faktisk kan og vil.
Og her viser de KONKRETE erfaringer fra de sidste 10 år altså ikke gode takter. Faktisk er det lykkedes dem at rulle udviklingen tilbage i retning af mere kul - og der er altså ikke meget miljø i en varmepumpe på kulkondens.

De anvendte tidshorisonter giver rigelig plads til effektiviseringer uden for "kvoteforsyningen". Grejet vil alligevel for længst være slidt ned, før fjernvarmerørerne når frem eller strømmen bliver "CO2-fri" - til gengæld vil der blive sparet ressourcer & emissioner hele vejen.

Men kvotefolket vil have garanti for lovsikret dominans før de foretager sig noget - og hertil hører naturligvis stop for anden udvikling.

Samtidig excellerer sektoren i indbyrdes modstridende referencer, når miljøregnskaberne for henholdsvis el og fjernvarme skal opgøres. På den måde kan man jo også sørge for at begge dele ser pæne ud.

Jeg synes faktisk at sagen skriger på lidt kritisk tilgang. F.eks. med lidt kritisk journalistik, der f.eks. bemærker at de store energiproducenter faktisk er private virksomheder med tilhørende særinteresser.

Men den slags skal man tilsyneladende kigge i vejviseren efter for øjeblikket...


08. sep 2010 kl 16:47

Charlie Haagendrup

Fjern moms på solfangeranlæg?

Jeg lavee på DTU en rapport i design af energianlæg, hvor jeg designede et hus til at producere varme udfra solfangere, de kan dække 60-70% af husbehovet.
De resterende 30-40% kan dækkes af evt varmepumpe eller varme for brændselscellerne, der leverede energi til huset. solcellerne leverede således energi til hus og elektrolyseceller, og systemet endte i en ca pris på knap 300.000, det var dimensioneret til et årligt forbrug på 5000kWh, eller svarende til to voksne og to børn.
Hvis momsen fjernes skæres der 75.000 kr væk, og man skal "kun" lægge 225000 for at være selvforsynende.

"jamen det er jo dyrt Charlie"
Ja men udbud efterspørgsel hænger sammen, og solceller og brændselsceller falder i pris år efter år.
så i 2020 kan det andet der slet ikke betale sig.


08. sep 2010 kl 18:03

Flemming Ulbjerg

Re: Fjern moms på solfangeranlæg?

hej Charlie.

Hvorfor skulle vi dog det. ?

Solvarme til fjernvarme, som der bygges rigtigt mange af lige for øjeblikket, kan konkurere med de allerfleste alternativer.
Solvarme ligger prismæssigt nogenlunde således, sammenlignet med kendte brændsler til fjernvarme:
- naturgas, ca 1/3 pris for solvarme
- træpiller, 25% billigere med solvarme
- halm, ca samme pris som solvarme
- flis, sol er nok lidt dyrere.

Store solvarmeanlæg er nok den første vedvarende og bæredygtige energiform, som både er konkurrencedygtig overfor fossilt brændsel og overfor biomasse, som vi ikke har ubegrænsede mængder af og derfor ikke bare kan bruge løs af.

Energi fra solvarmeanlæg til fjernvarme koster et sted mellem 125 og 150 kr/MWh varme, beregnet som nutidsværdi over anlæggenes 30 årige levetid.

Til sammenligning koster små individuelle solvarmeanlæg over 5 gange så meget.

Hvis du havde valgt fjernvarme med et centralt solvarmeanlæg, ville det til sammenligning have kostet 70.000,- ekskl. moms, men inkl. varmelager og fjernvarmerør etc.
Og så ville elforbruget være lavere end det du opnår med varmepumpen, nemligt ca. 50 kWh/år.


08. sep 2010 kl 18:48

Lars Blohm

Højere tab i fjernvarmerør fra 2015

Jeg spekulerer nogle gange over hvor stort et procentuelt tab der må opstå i et nybygget boligkvarter i 2015 når alle nye huse bruger meget lidt varme. Fra maj til september vil der være så lavt et flow at enten skal rørene isoleres endnu mere, vandet skal recirkuleres med øget pumpedrift til følge eller også må tabet stige betragteligt.
Enden bliver nok at man desværre igen vil indføre tilslutningstvang til fjernvarme i nye boligområder for at bevare en vis lønsomhed i etableringsomkostninger af rørnettet.
Det bliver heldigvis uden mig. Jeg har lige bygget et nyt klasse 1 hus i et område med billig fjernvarme. Jeg tror bare ikke på økonomien i længden og er man først tilsluttet, kan det være svært at slippe ud af det igen med læderet i behold.
Jeg har installeret en højeffektiv solvarmepumpe udbygget med frikøling på ventilationsanlægget. Det har bestået sin prøve her i sommer.


08. sep 2010 kl 19:04

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Højere tab i fjernvarmerør fra 2015

Jeg spekulerer nogle gange over hvor stort et procentuelt tab der må opstå i et nybygget boligkvarter i 2015 når alle nye huse bruger meget lidt varme.

Det er ikke nødvendigvis en relevant betragning, langt det meste af vores fjernvarme er spildvarme fra affaldsforbrænding eller elproduktion som vi skal bortskaffe under alle omstændigheder.

Poul-Henning


08. sep 2010 kl 19:20

Jakob Rasmussen

Re: Højere tab i fjernvarmerør fra 2015

Det spørgsmål kan vist faktisk besvares ved at læse afsnit 7.4 i Varmeplan Danmark 2010.
Og så vil jeg for egen regning tilføje, at jeg godt vil stå inde for at ledningstabet kan reducers 3-4 % i forhld til den skitserede ledningsplacering.
Det er realistisk at holde sig omkring 20 % i ledningstab - selv ved så lave varmebehov som følger af BR2015


08. sep 2010 kl 19:42

Boe Carslund-Sørensen

Re: Højere tab i fjernvarmerør fra 2015

Jeg spekulerer nogle gange over hvor stort et procentuelt tab der må opstå i et nybygget boligkvarter i 2015 når alle nye huse bruger meget lidt varme.


Det er ikke nødvendigvis en relevant betragning, langt det meste af vores fjernvarme er spildvarme fra affaldsforbrænding eller elproduktion som vi skal bortskaffe under alle omstændigheder.



Poul-Henning

Poul-Henning

At fjernvarme er spildvarme, er det bla. Dansk Fjernvarme gerne vil have både politikerne og befolkningen til at tro, men det holder ikke i virkeligheden - fjernvarme d.d. er hovedsaglig produceret varme:

1. Fordi det nedsætter elvirkningsgraden på kraftvarmeværkerne.
2. Fordi samproduktionen mellem el og varme er faldet 14 % siden 2003.

Hvis valgt står mellem at få mest mulig el eller mest mulig varme pr. indfyret energienhed, vil jeg til enhver tid foretrække mest mulig el-produktion.


08. sep 2010 kl 20:26

Erik Nørgaard

Re: Højere tab i fjernvarmerør fra 2015

Det er ikke nødvendigvis en relevant betragning, langt det meste af vores fjernvarme er spildvarme fra affaldsforbrænding eller elproduktion som vi skal bortskaffe under alle omstændigheder.

Poul-Henning

Det vil så sige at "varmen" er gratis og at man "KUN" betaler for distribution.
Installationerne er tæskedyre, de skal vedligeholdes, de tærer op på kort tid. => FJERN VARMEN

Udvikl nogle "brændere" (måske katalytiske), der kun giver varme, hvor den skal bruges.

Maser (kan være en procesbehandling) man olien/energien ud af "brændet" til fjernvarmecentralen, så kan den køres ud til forbrugerne. LAAAAANGT billigere for alle parter, specielt for samfundet.


08. sep 2010 kl 20:59

Flemming Ulbjerg

Re: Højere tab i fjernvarmerør fra 2015

Dagens situation er at der nok er en faktor 10 mellem belastningen om sommeren og max. belastningen om vinteren i et net, der forsyner de nuværende bygninger.

I de nye huse er det jo rumvarmebehovet der reduceres. Behovet til varmt brugsvand er uændret og i praksis stigende mange steder. Det betyder at varmebehovet om sommeren er uændret, medens varmebehovet om vinteren er stærkt reduceret.

Da fjernvarmerørene jo skal dimensioneres til max. behovet, er der ikke behov for nært så store rør i fremtidens systemer. I fremtidens systemer vil der måske være en faktor 3 - 4 mellem min. lasten om sommmeren og max. lasten om vinteren.
Der er beregnet forskellgie scenarier, der tager ovenstående i betragtning og anvender rør med betydeligt større isoleringstykkelser end de rør, der i dag ligger i jorden, men også den betydeligt bedre isoleringsevne, der er opnået af skumisoleringen nedsætter varmetabet betydeligt.
Alt i alt betyder dette at det varmetabet i en ny udstykning kan holdes på 15 - 20% Også selvom det er lavenergihuse, der forsynes.


08. sep 2010 kl 21:55

Boe Carslund-Sørensen

Re: Højere tab i fjernvarmerør fra 2015

Dagens situation er at der nok er en faktor 10 mellem belastningen om sommeren og max. belastningen om vinteren i et net, der forsyner de nuværende bygninger.



I de nye huse er det jo rumvarmebehovet der reduceres. Behovet til varmt brugsvand er uændret og i praksis stigende mange steder. Det betyder at varmebehovet om sommeren er uændret, medens varmebehovet om vinteren er stærkt reduceret.



Da fjernvarmerørene jo skal dimensioneres til max. behovet, er der ikke behov for nært så store rør i fremtidens systemer. I fremtidens systemer vil der måske være en faktor 3 - 4 mellem min. lasten om sommmeren og max. lasten om vinteren.

Der er beregnet forskellgie scenarier, der tager ovenstående i betragtning og anvender rør med betydeligt større isoleringstykkelser end de rør, der i dag ligger i jorden, men også den betydeligt bedre isoleringsevne, der er opnået af skumisoleringen nedsætter varmetabet betydeligt.

Alt i alt betyder dette at det varmetabet i en ny udstykning kan holdes på 15 - 20% Også selvom det er lavenergihuse, der forsynes.

Hvor er det lige forbrugerne har hørt det før? Nåh jo - barmarksværkerne som jo har vist sig at være en "rigtig" god og prisbillig løsning.


08. sep 2010 kl 22:55

Niels Hansen

Re: Højere tab i fjernvarmerør fra 2015

Det er ikke nødvendigvis en relevant betragning, langt det meste af vores fjernvarme er spildvarme fra affaldsforbrænding eller elproduktion som vi skal bortskaffe under alle omstændigheder.

@Poul Henning

Kraftvarme: Nej stort set ingen fjernvarme er spild i den forstand at varmeproduktionen ikke påvirker el-produktionen langt langt mere end nødvendigt.

De centrale værer yder samlet omkring 18 twh/år og forbruger næsten det dobbelte brændsel set i forhold til de optimale kul og gasværker som kørte kondenserende drift.

Og ikke nok med at el-virkningen reduceres om vinteren produktionsudstyret laves om så det også yder mindre strøm i sommer halvåret hvorfor der fyres endog meget mere brændsel ind for den producerede strøm. .


08. sep 2010 kl 23:02

Niels Hansen

Re: Fjern moms på solfangeranlæg?

Solvarme til fjernvarme, som der bygges rigtigt mange af lige for øjeblikket, kan konkurere med de allerfleste alternativer.

Flemming

NEj det kan det netop ikke fordi det fratager alle de andre produktionssystemer som kraftvarme ved biomasse, el-patroner, varmepumper produktionstid og dermed afskrivningsgrundlag, hvis altså intentionerne i varmeplan danmark skal holdes.
Det hjælper jo ikke noget at opstille et solvarmeanlæg i en by med kraftvarme ved gas hvor varmeprisen er enorm. Når man fremadrettet fra fjernvarmes side vil omlægge produktionen til biomasse, varmepumper mm som kræver enorme investeringer og dermed bekostelige afskrivninger, som samlet trækker varmeprisen ind i skyerne selv om solvarmen er billigere....


09. sep 2010 kl 01:11

Boe Carslund-Sørensen

Køb en rapsoliegenerator!

Rapsoliegeneratoren kan levere el under nettoafregningsordningen og varme til bolig- og brugsvandsopvarmning.

En 4,2 KW luftkølet rapsoliegenerator koster ca. 14.000 + en luft/luts varmepumpe med 4 indedele til ca. 20.000 + 5.000 til installation. Det er billiger end at blive tilsluttet fjernvarmenettet i langt det fleste fjernvarmeområder i Danmark.


09. sep 2010 kl 05:40

Jakob Rasmussen

Re: Køb en rapsoliegenerator!

Egentlig et udmærket forslag Boe.
Raps er jo et biobrændsel og pr. definition CO2 neutralt.
Jeg ville dog nok overveje hvor lang tid den løsning går, inden der er en lidt smart politiker der finder på at lægge afgifter på biobrændsel.

Det nye bygningsreglement stiller krav om individuel regulering af opvarmningen i hvert enkelt rum dvs. der skal en "indedel" fra varmepumpen i hvert rum.
Tilslutning af et nyt hus til fjernvarme kan for alle de større byer gøres for mellem 20 og 30.000 kr. for et normalt parcelhus.
Så investeringen i rapsoliegeneratoren bliver altså nok noget dyrere.


09. sep 2010 kl 07:02

Jørgen Sørensen

Re: Højere tab i fjernvarmerør fra 2015

Mit årlige fjernvarmeforbrug ligger pa ca. 8000kWh. Mit hus har ein 22m lang stik ledning som er tilstuttet til fjernvarmenettet. Ved har variere vandmængden på stikledningen og måle die forskellige fremløbstemperaturer, har jeg ved hjælp af lidt matematik kunne regne effekten på varmetabet af stikledningen ud. Med denne methode har jeg målt varmetabet med mindst 7000kWh/årligt på stikledningen. Ovenpå kommer så varmetabet fra fjernvarmeværket til mit udtag på nettet.

Jeg mener ikke at der kan være tale om ren spilvarme, fjervarmeværket i min by fik afmonteret lavtryksturbinen for at kunne producere fjernvarme, dette har mindsket elproduktionen med ca. 30%.


09. sep 2010 kl 12:04

Niels Hansen

Re: Køb en rapsoliegenerator!

Tilslutning af et nyt hus til fjernvarme kan for alle de større byer gøres for mellem 20 og 30.000 kr. for et normalt parcelhus.
Så investeringen i rapsoliegeneratoren bliver altså nok noget dyrere.

Rapsoliemotoren kan blive dyrere men lagt fra så dyr som det exorbinat bekostelige fjernvarmesystem.

Varmeinstallationer i bygningen til vand altså centralvarme, selve fjernvarmeinstallationen i byen, øget kapacitet på kraftvarmeværket ved biomasse som producerer strøm i forlængelse af VarmePlan Danmarks. Varmesystemer eller produktioner som tillader byens fjernvarme at spille sammen med møllerne, altså lukke kraftvarme ved biomasse ned, og lade varmepumper overtage varmeproduktionen og muligheden for at indsætte el-patroner ved stor ud bud af strøm fra møllerne. Og endelig solvarme med store damme som bruges som buffer i vinterhalvået for varme fra kraftvarmeproduktionen så el-patrøner og varmepumpers kapacitet kan suppleres med varme fra dammen når møllerne forsyner.

Ja plus 200.000.- kr for et alm parcelhus... Fjernvarme er den største samfundsmæssige såvel som miljømæssige katastrofe i et energisystem med møller eller med uregulerbar el-produktioner.

Alt det biomasse fjernvarmeindustrien lægger op til at omsætte i exorbitant bekostelige systemer for at minimerer det fossile energiforbrug bare minimalt, er i den grad skræmmende og et misbrug af ressourcer som kunne udfase langt langt mere fossil energi i andre dele af energisystemet, og må af den simple grund betegnes som en fiasko.


09. sep 2010 kl 12:33

Niels Hansen

Re: Højere tab i fjernvarmerør fra 2015

Jeg mener ikke at der kan være tale om ren spilvarme, fjervarmeværket i min by fik afmonteret lavtryksturbinen for at kunne producere fjernvarme, dette har mindsket elproduktionen med ca. 30%.

Nej det kan vist heller ikke være ren spildvarme fra H C Ørsted værket som omsætter 2,7 Twh/år naturgas og omsætter denne gas til sølle 18 % strøm eller 486.000 mwh strøm hvor gassen i et produktionsanlæg som yder maksimal strøm (60 % el-virkning) ville gassen kunne omsættes til 1.620.000 mwh strøm.

Altså en forskel på 1.134.000 mwh/år.

1.134.000 mwh som i selv simple og billige varmepumper som modtager kondensarenergien fra el.produktionen via kold fjernvarme at de minimum virker ved en cop på 5 ville nu yde 5.670.000 varme.

I vinterhalvåret yder møllerne typsik produktion i 60 - 70 % af produktionstiden når og hvis el fra kraftværket indsættes til varmeproduktion når møller i 1/3 af produktionstiden i vinterhalvåret ikke yder strøm, kan den gas evne til varmeproduktion som nu bare sløses bort i H C ørsted, yde hele 17.010.000 mwh varme sammen med møllernes produktion.

Eller såvidt jeg husker over halvdelen af den samlede fjernvarmeproduktion, som i den grad kræver beskostelige rørsystemer, produktionskapaciteter som gasmotorer gaskedler oma hvor varmepumpen var lige til at installere.




09. sep 2010 kl 13:23

Jens-otto Andersen

Re: Køb en rapsoliegenerator!

Tilslutning af et nyt hus til fjernvarme kan for alle de større byer gøres for mellem 20 og 30.000 kr. for et normalt parcelhus.

Så investeringen i rapsoliegeneratoren bliver altså nok noget dyrere.

Alt det biomasse fjernvarmeindustrien lægger op til at omsætte i exorbitant bekostelige systemer for at minimerer det fossile energiforbrug bare minimalt, er i den grad skræmmende og et misbrug af ressourcer som kunne udfase langt langt mere fossil energi i andre dele af energisystemet, og må af den simple grund betegnes som en fiasko.

De nævnte attraktive tilslutninger i store byer har ikke noget med sagen at gøre, de sker og vil ske med eller uden Varmeplan Danmark.

Med Varmeplan Danmark skal man bogstaveligt talt længere ud på landet for at opnå de ønskede 65% - endnu længere ud end de hårdt plagede barmarksværker, hvor tab på 40% hører til dagens orden. Hvorledes en ny "plan" vil kunne ændre afgørende på dette forhold må stå hen i det uvisse.

At kraftvarmeproduktionen på de bemeldte barmarksværker så i vid udstrækning skal ophøre er en anden sag. Varmenettene (med samt tab) skal skam bevares, men i stedet for kraftvarmeværkerne skal varmeforsyningen baseres på bl.a. varmepumper - og hopla: En ny kundegruppe til Dong & Co. Det er godt nok smart.


09. sep 2010 kl 14:46

Boe Carslund-Sørensen

Re: Køb en rapsoliegenerator!

Egentlig et udmærket forslag Boe.

Raps er jo et biobrændsel og pr. definition CO2 neutralt.

Jeg ville dog nok overveje hvor lang tid den løsning går, inden der er en lidt smart politiker der finder på at lægge afgifter på biobrændsel.



Det nye bygningsreglement stiller krav om individuel regulering af opvarmningen i hvert enkelt rum dvs. der skal en "indedel" fra varmepumpen i hvert rum.

Tilslutning af et nyt hus til fjernvarme kan for alle de større byer gøres for mellem 20 og 30.000 kr. for et normalt parcelhus.

Så investeringen i rapsoliegeneratoren bliver altså nok noget dyrere.

Investeringen i en rapsoliegenerator til 14.000 kr + installation af sammen vil i mit tilfælde med et elforbrug på 15 MWh være en overskudsforretning.
Nettoafregningsordningen på el giver netop retten til egenproduktion, så regnestykket er ikke helt så ligetil. En varmeveksler på røggasrøret vil give mig et tilskud til varmt brugsvand og det vandbårne radiatorsystem.

Når det hele så kobles sammen med en garanteret pris pr. overskydende kWh el på ca. 60 øre, tja hvorfor så vente?

NB: Tilslutningsafgiften i Hvidovre er 180.000 kr.


09. sep 2010 kl 15:13

Flemming Ulbjerg

Re: Køb en rapsoliegenerator!

Kære Boe

De 180.000 i Hvidovre må du lige linke til eller på anden måde dokumentere.


09. sep 2010 kl 15:48

Niels Hansen

Nettoafregning på fjernvarme.

Ja og hvad med den nye nettoafregning på fjernvarme, som må antages lidt af en bombe under systemet.

Monter solfangere på din bolig og afsæt varme i sommerhalvåret og modtag den gratis i vinterhalvået. Eller producere varme når den er stort set gratis at producere og få den tilbage fra fjernvarmeværket når den er bekostelig at producere.


09. sep 2010 kl 16:44

Flemming Ulbjerg

Re: Nettoafregning på fjernvarme.

Kære Niels

Jeg kan berolige dig og andre og fortælle at nettoafregning for lokal solvarme på de enkelte bygninger skam er en fornuftig forretning, også for varmeværket.

Det nye udviklingsprojekt i Ring Søpark ved Brædstrup agter aktivt at anvende princppet.


09. sep 2010 kl 17:16

Niels Hansen

Re: Nettoafregning på fjernvarme.

@Flemming


Korrekt omkring Brædstrup hvorfra netop afgørelsen fra energistyrelsen forligger: Landets fjernvarmeværker skal aftage varmen til den variable pris fjernvarmebrugerne betaler for varmen.

I Randers afsættes lidt under 600.000 mwh/år til fjernvarmenettet. som efter tab sælges til byens fjernvarmebrugere til 686 kr/mwh inkl moms.

Hvis byens fjernvarmeforbrugere feks leverer 40 % af det samlede forbrug i sommerhalvåret via solfangere, rapsoliemotorer osv

Når prisen på brændslet i randers til kul er under 50 kr/mwh og lidt mere for flis og træ. Herunder det forhold at værket afsætter strøm som sælges af 18 % af de indfyrede brændslers energiindhold til strøm som sælges til minimum 300 kr/mwh

Fjervarmeselskabet må i den grad have nogle exorbitant høje udgifter til produktionsanlæg mm.

Fjernvarmeprisen i RAnders vil med andre ord gå fuldt og helt amok, hvis fjernvarmeselskabet fratages dækningsbidraget på den varmeproduktion fjernvarmebrugerne selv producerer via sol og på anden vis.

OG på samme måde ved stort set alle øvrige fjernvarmeselskaber.


09. sep 2010 kl 17:24

Flemming Ulbjerg

Nettoafregning


Jeg kender ikke tallene for Randers og kan derfor ikke forholde mig til de tal du fremlægger der.

For Brædstrups vedkommende er det stadigt en god forretning, hvilket blandt andet skyldes at de har en stor del af deres indtjening fra det fri elmarked og en høj brændselspris.

For et hvilket som helst varmeværk er jo gældende at de kan købe varme af hvem som helst, men kan ikke give en højere pris end deres nuværende produktionspris.

Derfor synes din påstand om varmepriser der går amok at være ude af trit med sandheden.


09. sep 2010 kl 17:39

Robert Medin

Re: Køb en rapsoliegenerator!

Hej Boe.

Har du tid til at lave 88 gange service på din motor? så vidt jeg ved skal de have service pr 100 timer.

Jeg har en harald nyborg model og jeg brugte 1,3 liter diesel i timen da jeg koblede den på mit hus det giver så 11388 liter om året. Det kan så nok gøres bedre hvis du kører over nogle batterier.

Et andet stort minus var når mit stokerfyr-køleskabet eller fryseren startede så blinkede lyset.

Og så er der lige levetiden på motor og generator 8760 timer om året.

Og så larmer den.

Mvh Robert.


09. sep 2010 kl 18:35

Niels Hansen

Re: Nettoafregning

@Flemming

Nej det er det i hvert fald ikke!

NU er Brædstrup ordning med energinet.dk hvor Brædstrup opnår gode priser på deres strømproduktion jo ikke en mulighed som kan udrulles til de øvrige værker til varmeproduktion.

På samme måde som de store solvarmeanlæg udhuler fjernvarmeværkernes afskrivningsgrundlag til de bekostelige produktionsanlæg som skal virke til basisproduktionen og herunder den kapacitet som skal yde varme til byerne når det er koldt, så udhuler de decentrale anlæg ude i byen som kun leverer den ’lette’ varme i sommerhalvåret jo i den grad fjernvarmeværkernes økonomi.

Og når værkerne skal til at leve op til Varmeplan Danmark så får værkerne i den grad en anstrengt økonomi.

Når værkerne skal etablerer kraftvarme ved biomasse. Et stort og rationalt anlæg i odense som yder lidt over 80 mw kostede 750 mio. Hvordan skal værkerne kunne afskrive dette når måske 30 % af byens varmeproduktion kommer fra decentrale anlæg overvejende kun i sommerhalvåret.

Det er jo luftkasteller.


09. sep 2010 kl 18:43

Flemming Ulbjerg

Re: Nettoafregning

Kort og godt Niels.

Om du har en variabel omkostning til selv at producere en MWh varme til 100,- kr. eller du køber den ude i byen til 100 kr.

Det giver nu altså nøjagtigt samme resultat for værket og dermed for forbrugerne.


09. sep 2010 kl 18:43

Jakob Rasmussen

Re: Køb en rapsoliegenerator!

Hej Boe

Hvorfor mener du at det koster 180.000 kr at blive tilsluttet fjernvarme i Hvidovre ???

Normalprisen er så vidt jeg kan se 25.000 kr.
Tilmed har der i en periode været et tilbud om ½ pris dvs. 12.550 kr for ejendomme i kvarteret omkring Langhøjparken.


09. sep 2010 kl 18:49

Niels Hansen

Re: Køb en rapsoliegenerator!

Har du tid til at lave 88 gange service på din motor? så vidt jeg ved skal de have service pr 100 timer.

Jeg har en harald nyborg model og jeg brugte 1,3 liter diesel i timen da jeg koblede den på mit hus det giver så 11388 liter om året. Det kan så nok gøres bedre hvis du kører over nogle batterier.

Et andet stort minus var når mit stokerfyr-køleskabet eller fryseren startede så blinkede lyset.

Og så er der lige levetiden på motor og generator 8760 timer om året.

Og så larmer den.

@Robert

Du har vist ikke forstået nettoafregning.

Hvis du forbruger 4000 kwh/år strøm og din motor producerer 6 kw så kører den 660 timer når det er koldt og du forbruger spildvarmen til opvarmning af din bolig.

Hvis du forbruger 20 Mwh varme pr år. nu øges strømproduktionen til 8000 kwh som også lagres på el-nettet nu installeres en luft/luft varmepumpe som nu kun kører når motoren ikke kører og leverer boligens varmeforbrug.

Motoren kører når det er koldt og spildvarme forsyner boligen med varme og varmepumpen forbruger den strøm som er lagret på el-nettet.


09. sep 2010 kl 18:50

Jakob Rasmussen

Re: Nettoafregning på fjernvarme

Niels

Jeg tror du skulle prøve at få luftkastellerne lidt ned på jorden.

Halm kan let lagres ! Det er nu en gang lidt sværere med solvarme.

Har du prøvet at regne lidt på hvor meget 30 % af Odense´s varmebehov er ?
Og hvor mange m2 solfangere der vil skulle til at dække dette behov ?


09. sep 2010 kl 19:05

Niels Hansen

Re: Nettoafregning på fjernvarme

ar du prøvet at regne lidt på hvor meget 30 % af Odense´s varmebehov er ?
Og hvor mange m2 solfangere der vil skulle til at dække dette behov ?

@Jakob

Hvis Flemmings priser på solvarmeanlæg også glæder private anlæg koster et privat anlæg på 40 m^2, 56.000 kr monteret og opstillet.

40 M^2 solfanger yder 20 Mwh/år.

Du kan vel i forlængelse af afgørelsen fra ENS forstå at et varmeforbrug på 20 mwh/år i odense nu i praksis kan opnås for det som det koster at forrente og afskrive 56.000 kr eller under det halve af kostprisen for varme i odense i dag,

Du skal ikke bilde mig ind at det ikke snart kommer til at have en betydelig indflydelse på varmeprisen i odense.

Som jeg forstår afgørelsen fra ENS har fjernvarmekunden også nettoafregning på det fast bidrag.

Anlægget hos vattenfall må vel være det absolutte billigste som fjernvarmeindustrien formår til kraftvarme når det er et så stort anlæg. Det er lidt under 10 mio pr mw kapacitet (varme).

Jeg spørger mig selv hvordan skal værker som Brønderslev, Dronninglund opnå økonomi heri når fjernvarmebrugerne kan have nettoafregning på deres solanlæg.



09. sep 2010 kl 19:09

Flemming Ulbjerg

Priser på solvarme.

Niels

Små anlæg (5 m2) koster omkring 6 gange de store pr m2 og yder en del mindre.

De 40 m2 du her nævner har vel en pris på 3-4 gange de store og en ydelse på ikke voer 450 kWh/m2.

Så jeg er egentligt glad for du antog denne fejl fordi det giver anledning til at fortælle at små anlæg koster en hel del mere end store.

Niels har du læst ordningen i Brædstrup. ??

Og forstået lovgivningen at et varmeværk ikke må betale mere for varme ude i byen end de selv kan producere den til.?

Netop det forhold er hele baggrunden for tilladelsen i Brædstrup, som iøvrigt er gældende helt generelt.


09. sep 2010 kl 19:11

Thomas Vesth

Fjernvarmen er den afgørende spiller

Jeg er meget enig i mange debattørers fremlæggelse af uheldige eksempler.

MEN fjernvarmen kan bare nogle helt specielle ting,
- distribution energi fra mange forskellige typer
- kan indgå i større netværk som el
- har stor lagringseffekt
- kan opsuge flukturerende energi
- kan indgå i atomkraftvarme
- kan købe billig energi og lagre det til senere afsætning, el fra ex. atomkraftværker om natten, biogasel, vinkkraft osv.
- brug af varmtvand har flere hidtil uudnyttede muligheder, som kan sænke elforbruget, varmt til vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køling mv.
- forsyningssikker

Så klart ja til fjernvarmen, dog har varmeplanen mange tvivlsomme forudsætninger omkring potentiale, men det ændrer ikke ved fjernvarmens rolle.

Hvis man følger debatten lidt i andre lande er netop fjernvarme et stort fokusområde.

Så lige for gentagelsens skyld atomkraftvarme og VE det er løsningen.


09. sep 2010 kl 19:42

Niels Hansen

Re: Priser på solvarme.

Niels har du læst ordningen i Brædstrup. ??

Et det ikke afgørelsen her som ligger til grund for ordningen i Brædstrup.

http://nhsoft.dk/work/Fg21/Aug....pdf

Nu skal der jo kun en varmeveksler til som opvarmer fjernvarmevandet og en styring. Alm solfangeranlæg som virker via akkumuleringstank med brugsvandssystem mm er meget bekostelige.

Men selv om anlægget koster mere end 56.000 kr som yder et årsforbrug så kan det stadig blive en endog meget god forretning for fjernvarmebrugeren.

Hvad koster et kreditforeningslån på 100.000 kr årligt?.


09. sep 2010 kl 19:51

Flemming Ulbjerg

Re: Priser på solvarme.

Det er netop den afgørelse det handler om.

Det varme fra de decentrale solfangere kan afregnes til er substitutionsprisen, altså nøjagtigt det samme som det koster værket iøvrigt at producere varme.
Og det handler om den variable omkostning til varmeproduktion på værket, altså ikke afskrivninger og andre faste omkostninger.

Hvis du havde læst og forstået hele dokumentet fra Energitiilsynet, tror og håber jeg det havde stået dig klart.


09. sep 2010 kl 19:51

Niels Hansen

Re: Fjernvarmen er den afgørende spiller

MEN fjernvarmen kan bare nogle helt specielle ting,
- distribution energi fra mange forskellige typer
- kan indgå i større netværk som el
- har stor lagringseffekt
- kan opsuge flukturerende energi
- kan indgå i atomkraftvarme
- kan købe billig energi og lagre det til senere afsætning, el fra ex. atomkraftværker om natten, biogasel, vinkkraft osv.
- brug af varmtvand har flere hidtil uudnyttede muligheder, som kan sænke elforbruget, varmt til vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køling mv.
- forsyningssikker

Thomas

At falde på halen over at fjernvarme kan omsætte højkvalitets energi fra møller i lunkent vand, som i praksis sker i menes (mindre) anlæg som skal yde fjernvarme afsætter strøm tril nettet, og herunder bruge denne energi efterfølgende til at opvarme din opvaskemaskine via fjernvarme er simpelthen for ringe og i den grad vildledende når man ser på det enorme sløseri med energi som fjernvarmen afstedkommer.

Der bruges mere end det dobbelte af den nødvendige energi til strøm og varme i danmark i dag set i forhold til en mølleproduktion som omsættes i varmepumper og brændslers evne til strøm udnyttes i effektive kraftværker til dels strømforsyningen når møller ikke forsyner og herunde til den varmeproduktion som varmepumperne kræver når møllerne ikke forsyner.

Resultatet er meget effektive anlæg som yder meget strøm når det er nødvendigt og ´kun når dette er tilfældet.

Fjernvarmen vil til alle tider lægge beslag på en basis kapacitet som i den grad vil udvande brændslernes evne til el-produktion.

Nej fjernvarme er bestemt ikke vejen frem og bør udfases og erstattes med varmepumpeteknologi..


09. sep 2010 kl 20:01

Niels Hansen

Re: Priser på solvarme.

Det er netop den afgørelse det handler om.

Det varme fra de decentrale solfangere kan afregnes til er substitutionsprisen, altså nøjagtigt det samme som det koster værket iøvrigt at producere varme.
Og det handler om den variable omkostning til varmeproduktion på værket, altså ikke afskrivninger og andre faste omkostninger.

Hvis du havde læst og forstået hele dokumentet fra Energitiilsynet, tror og håber jeg det havde stået dig klart.

Jeg kan ikke forstå det på anden måde end at jeg som fjernvarmebruger i Hobro kan afsætte varme fra mit solfangeranlæg som fjernvarmeværket skal aftage til den kostprisen som varme koster over hele året for værket, som modsvarer kostprisen på den varme jeg skal forbruge når det er koldt, så min eneste udgift efterfølgende er ydelsen på det kreditforeningslån jeg har.


Og jo færre varmeenheder værket sælger jo mere bekostelig bliver varmen og dermed udgiften for de øvrige fjernvarmebrugere i Hobro som ikke har et solanlæg.



09. sep 2010 kl 20:24

Flemming Ulbjerg

Re: Priser på solvarme.

Hvis du producrer den mængde varme huset bruger modregnes du alene dit forbrug i MWh ' værkets substitutionspris.

Der mangler altså forskellen op til din tarif for MWh-forbruget og det faste bidrag til fjernvarmen. den del skal du altså stadigt betale.

Det du alternativt kan, er at producere endnu mere på et større solvarmeanlæg, så du skaber en værdi svarende til hele din varmeregning, inkl. de faste bidrag. Og dermed en varmeregning på nul.
For værket betyder det at det ingen indtægt får fra dig, men i stedet får de leveret en ekstra mængde varme,(næsten god gammeldags naturalieøkonomi) nemligt svarende til det faste bidrag og en evt. prisforskel mellem produktionspris og tarif.
Hvis værket har 100% omkostningsægte tariffer vil tariffen jo svare til substitutionsprisen.


09. sep 2010 kl 20:46

Niels Hansen

Re: Priser på solvarme.

Ja!

Og da varmeproduktion ved sol er underlagt disse bestigelser her se http://xqw.dk/work/fg51/hj/ran....jpg

Der bliver med andre ord ikke nogle produktionstimer i sommerhalvåret hvor kraftvarmeværket kan afsætte strøm til gode priser fordi der er ikke aftagere til varmen.
Eller der bliver færre produktionstimer samlet for værkets produktionsanlæg som nu falder i vinterhalvåret...

Og færre produktionstimer og mængde giver færre indtægter til at dele de samlede udgifter ud på.


Eller med flere og flere mw fra brugerens solanlæg så stiger de omkostningsægte tariffer


09. sep 2010 kl 20:48

Niels Hansen

Re: Fjernvarmen er den afgørende spiller

MEN fjernvarmen kan bare nogle helt specielle ting,

Thomas

Det kan varmepumpeteknologi bare gøre langt bedre se http://nhsoft.dk/work/Fg21/Apl....pdf


09. sep 2010 kl 20:55

Flemming Ulbjerg

Re: Priser på solvarme.

Alt det er jo opdelt i faste og variable omkostninger.

Et varmeværk, hvor tarifferne alle var 100% kostægte vil jo ikke være følsom overfor udsving i forbruget.

De kunne for såvidt overleve, selvom de ikke solgte en eneste kwh varme og kun udskrive regninger på det faste bidrag. Herigennem fik de dækket de faste omkostninger.

Så unaset hvordan du producerer din varme, vil det resultere i en variabel omkostning på varmeproduktionen. Indtægterne fra elproduktionen indgår jo i og giver jo en lavere omkostning til at producere varme. Så de ændrede driftstimer vil kun minimalt påvirke de variable omkostninger på varmen.
De faste udgifter dækkes af de faste bidrag.

De variable omkostnigner dækkes af forbrugstariffen. (Kwh-prisen)


09. sep 2010 kl 21:01

Thomas Vesth

Re: Fjernvarmen er den afgørende spiller

Det kan varmepumpeteknologi bare gøre langt bedre se

Niels, jeg havde forventet en uenighed. Men varmepumper på fjernvarmeværker vil da være en utrolig billig og effektiv måde at lagre el fra vindkraft og atomkraft, vindkraft i sin flukturerende drift, atomkraft i nattetimer.

Det vil være mange gange billigere end at installere nye anlæg i alle boliger, denne konklusion er jeg ret sikker på.

En privatbolig kan vel spare ca. 20% af sit elforbrug alene ved varmtvandsløsningen på de hårde hvidevarer, det er vel ikke så ringe endda.


09. sep 2010 kl 21:53

Niels Hansen

Re: Fjernvarmen er den afgørende spiller

Thomas

Prøv lige og overvej hvor meget el-overløb der ville være hvis ikke der skulle produceres fjernvarme.


Du kan da ikke seriøs mene at en varmepumpe som yder fjernvarme ved 80 - 90 c' som koster 3,5 mio pr mw kapacitet og omsætter den modtagne strøm i bedste fald til 3,5 gang den modtagne strøms energiindhold, hvorefter der tabes 20 % af den producerede energi til brugeren i fjernvarmenettet.

Og!

Når du hertil skal afholde omkostninger til akkumuleringskapaciteter så du faktuelt kan aftage varmen når møllerne/a-kraftværket forsyner eller der er overløb af el.

Og!

Når den løbende produktions ved kraftvarme så yder strøm så sker på anlæg spredt rundt i landet ved middelmådige el-virkninger på 40 % og nedefter, og det er ekstremt bekosteligt. Vi råder i dag over 2,5 gang den produktionskapacitet som er nødvendig til strøm... Dels er den bekostelig men der bruges alt for mange brændsler til den producerede strøm som 100 % kan tilskrives fjernvarmen..

Der produceres samlet 33 Twh/år fjernvarme ifølge Dansk Fjernvarmes statistik for 2009. Denne varmeproduktion kan frembringes af varmepumpesystemer ved møllestrøm, a-kraftstrøm og store jordmasser kan opvarmes ved overskud af strøm så strømforbruget minimeres ved kraftværksproduceret strøm til varmeproduktionen.

NU tør jeg ikke give et bud på hvad det koster at afskrive og vedligeholde og jo ikke mindst at afholde de løbende omkostninger til kraftvarme i Randers, Bjerringbro osv ud over det er enormt. Men bare 55 mand i Randers for at holde et varmesystem i gang hvor meget mon deres løn kunne afskrive omkring en 100 % omlægning af byen til varmepumper. Der er ca 10.000 forbrugere i Randers.

Men fordi et system altså kan lagre energi fra møller og a-værker i varmt vand som jo altså langt overvejende sker i mens samme fjernvarmesystem netop afsætter strøm til nettet som jo så kan omsættes i el-patroner og varmepumper.. Hertil er systemet unikt fordi det kan forsyne en opvaskemaskine med varmt vand.

De enorme brændselsmængder som omsættes i fjernvarmeværkerne for at producere strøm og herunder enorme omkostninger til at drive disse værker det tæller altså på positivsiden så der nu også er fordel i at opstille varmepumper ved værkerne i stedet for at nedlægge hele fjernvarmesystemet og udlægge varmepumper som forbruger møllestrøm, a-kraftstrøm og i korte produktionsperioder strøm fra meget effektive kraftværker.


Gad vide hvad ordet forstokket betyder i den her sammenhæng


09. sep 2010 kl 22:38

Niels Hansen

Decentral (fjern)varmepumper

Her forsalg til 100 % omlægning af St MErløse ved Holbæk til varmepumper og en delvis omlægning af fjernvarmenettet i St. Merløse via Sabroe ammoniakvarmepumpe til varmepumpedrift se http://nhsoft.dk/viewpage1.php...376v

Cop ved modtagelse af energi ved 15 c’ via et co2-system fra kraftvarme langt fra byen yder Sabroe stempelkompressor varme ved 60 c’ ved en cop på 5,11 inkl tab i motor se http://nhsoft.dk/work/Fg21/Apl....htm

Ved afgangstemp på 35 c’ cop = 10,2 se http://nhsoft.dk/work/Fg21/Apl....htm

Altså en gennemsnitlig cop på over 7 når fjernvarmevandet i bydele for feks 70 husstande produceres ved 60 c’ og dampsystemet i fjernvarmenettet kompenserer for tabet i nettet når energien afsættes trinvis ved forskellige kondenseringstemperaturer.

Når dampsystemet hertil nu trækkes ind i enkelte boliger med gulvvarme afsættes energien nu fra den centrale varmepumpen ved cop’er bedre end 10.


09. sep 2010 kl 23:49

Boe Carslund-Sørensen

Re: Køb en rapsoliegenerator!

Hej Boe



Hvorfor mener du at det koster 180.000 kr at blive tilsluttet fjernvarme i Hvidovre ???



Normalprisen er så vidt jeg kan se 25.000 kr.

Tilmed har der i en periode været et tilbud om ½ pris dvs. 12.550 kr for ejendomme i kvarteret omkring Langhøjparken.

Beklager det var min hukommelse der svigtede.

Det er ikke Hvidovre med Rødovre og prisen er ikke 180.000 men 82.000

http://www.rodovrefjernvarme.d...8013


10. sep 2010 kl 07:25

Robert Medin

Re: Køb en rapsoliegenerator!

Hej Boe.

Jeg troede kun det var solceller man kunne godkende til at sende el tilbage på nettet.

Hvad koster installationen til nettet? og vil elselskabet uden videre være med til det?.

Mvh Robert.


10. sep 2010 kl 09:38

Niels Hansen

Re: Priser på solvarme.

Så unaset hvordan du producerer din varme, vil det resultere i en variabel omkostning på varmeproduktionen. Indtægterne fra elproduktionen indgår jo i og giver jo en lavere omkostning til at producere varme. Så de ændrede driftstimer vil kun minimalt påvirke de variable omkostninger på varmen.
De faste udgifter dækkes af de faste bidrag.

Johee...

men hvis man forestillede sig 70 % af varmen i Hobro blev leveret fra brugerne så vil den sidste varme blive meget bekostelig at fremstille og herunder at den varmeproduktion også skal dække i meget kolde perioder, altså en stor kapacitet er nu nødvendig som værket skal stå klar med.


10. sep 2010 kl 14:17

Jakob Rasmussen

Re: Køb en rapsoliegenerator!

Boe

82.000 kr. ???
De Rødovre priser afspejler ikke "kostægte tarifering"
Tilfældigvis kender jeg prisen for en tilsvarende tilslutning i København.
Selvom vi må antage at etableringsforholdene er meget vanskeligere i København, så er prisen under det halve.
De fleste andre større værker ligger mellem 20 og 30.000 kr. hvilket mere afspejler udførelsesprisen.


10. sep 2010 kl 17:43

Flemming Ulbjerg

Re: Priser på solvarme.

Niels

Hvad var det der stod?

Faste bidrag betaler faste afgifter.

Igen; med kostægte tariffer, kan et varmeværk have det nøjagtigt lige fint økonomisk, om de sælger meget eller lidt varme.


10. sep 2010 kl 19:41

Boe Carslund-Sørensen

Re: Priser på solvarme.

Niels



Hvad var det der stod?



Faste bidrag betaler faste afgifter.



Igen; med kostægte tariffer, kan et varmeværk have det nøjagtigt lige fint økonomisk, om de sælger meget eller lidt varme.

Flemming - hvad forstår du som en kostægte tarif?

Er det når et stor hus med et lille forbrug betaler fastafgift efter antal m2?


10. sep 2010 kl 19:52

Flemming Ulbjerg

Re: Priser på solvarme.

Hej Boe

Jeg forstår først og fremmest at de udgifter værket har, opdeles i de faste og variable omkostninger og at de videre føres til forbrugerne som hhv. faste og variable tariffer.

Jeg ved godt de fleste værker anvender m2 som grundlag for de faste bidrag,
Men jeg mener vi skal opkræve det faste bidrag i stedet, efter hvilken maximal effekt eller endnu bedre hvilken maximal vandmængde den enkelte forbruger ønsker at abonere på.

Summen af de faste bidrag skal svare til de faste omkostnigner værket har. Det er det væsentligste.
Fordelingen skal ske efter rimelige kriterier, og her mener jeg et maximalt flow er en væsentlig bedre målestok end m2 BBR areal. Tænk bare på at et gammelt utæt hus måske har behov for 100 w/m2 ved max. behov og et nyt lavenergihus kan klare sig med under 30 w/m2. de to huse skal selvfølgeligt ikke betale det samme i fast bidrag.


10. sep 2010 kl 22:41

Niels Hansen

Re: Priser på solvarme.

Flemming

DU mener altså når Hobro fjernvarme har betalt for kedel, motor og andet som producerer fjernvarmen som herefter kommer uden med en årlig udgift til renter, afskrivning mm som er de faste udgifter.

SÅ kan HObro fjernvarme købe fjernvarmeenergi ved borgerne i Hobro eller købe gas eller olie til deres produktionsudstyr som er betalt af de faste udgifter. Olien, gassen, lønninger, vedligehold af maskineri er herefter de variable udgifter eller kostprisen for varme.

Og hvis Hobro køber hele sin energi 'uden i Byen'.. Ja så står ´produktionsanlægget tilbage og er betalt af de fast udgifter og de variable udgifter er herefter nul..

Det giver egentlig god mening..

Men hvorfor er det så, så svært at få værkerne til at åbne for deres net, for nye leverandører. Feks EON, mener jo deres værker går konkurs hvis de skal modtage varme. I brønderslev har det ind til for et år siden været meget svært for et biogasanlæg at få lov at afsætte gas til byens fjernvarmenet. Novozymes i kalundborg starter om 1 år en biogasmotor og varmen bortventileres fordi Kalundborg fjernvarme kan ikke modtage varmen sandsynligvis pga en aftale med dong.


10. sep 2010 kl 23:33

Boe Carslund-Sørensen

Re: Priser på solvarme.

Hej Flemming

Jeg kan kun være enig med dig - jeg har prøvet som et kompromi at få det lokale kraftvarmeværk til at fastsætte fastafgiften som en sats ganget med et gennemsnit af de sidste 3 eller 5 års forbrug, dog med et minimumsbeløb på 1500 kr.

Jeg kan se, at metoden bliver brugt i bla. Rødovre, og jeg mener, den er mere fair end en fastafgift efter boligareal eller boligrumfang.


11. sep 2010 kl 06:51

Jakob Rasmussen

Re: Priser på solvarme.

Det er helt korrekt at et værks faste omkostninger så vidt muligt dækkes af faste afgifter og de variable omkostninger af forbrugsafgifter. Derved opnås den mest retfærdige tarifering i forhold til den enkelte forbruger.
Varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv princip og Energitilsynets mangeårige praksis med kostægte tarifering er netop et udtryk for dette.

Forøvrigt er jeg helt på linie med Boe og Flemming.
Den faste afgift bør opgøres efter den effekt de tilsluttede ejendomme ønsker at aftage, eller endnu bedre efter max flow.
Så Rødovre´s model er egentlig mest fair.


14. sep 2010 kl 05:19

Jakob Rasmussen

Priser i Rødovre

Boe

Det viser sig, at vi nok har gjort Rødovre uret !
Ved nærmere gennemsyn viser det sig, at der kun er ca. 200 kunder på hele nettet i Rødovre.
Det er alle store industrivirksomheder, blokvarmecnetraler og boligforeninger. Der er næppe en stikledning under 100 mm !
Dermed passer prisen jo udmærket.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk