/rumfart

Raket-Madsen: Vi sætter motor på affyringsrampen

Hovedventilen til Lox-tanken og et nyt varmesystem skal gennemtestes med minus 183 graders flydende ilt, så samme fejl, som den der gjorde weekendens raketopsendelse til en fuser, ikke kan ske igen. Der skal også sættes en ubådsmotor på afskydningsplatformen, fortæller Peter Madsen i nyt blogindlæg på Ing.dk.

Af Mette Buck Jensen, tirsdag 07. sep 2010 kl. 11:52

Peter Madsen skriver i et nyt indlæg på bloggen ’Rumfart på den anden måde’ på Ing.dk, at han vil gennemteste hovedventilen og et nyt varmesystem med - 183 C LOX. Herudover vil han bygge en motor på afskydningsplatformen Sputnik.

Raketbyggeren forklarer problemerne med ventilen til den flydende ilt med, at der ikke var strøm til hårtørreren, der skulle holde ventilen isfri, de sidste afgørende minutter inden opsendelsen.

”Vi stoppede hjælpemotoren i Nautilus da TKOén forlod båden - og jeg forventede vi var ved T - 3 minutter. Det tog noget længere og som Kristian skriver, var det nok medvirkende til, at den blev kold. Jeg kunne bare have ladet den maskine gå - men gammel vane og forsigtighed fik mig til at tage en dårlig beslutning,” skriver han.

Nu skal de finde ud af, om de skal fortsætte med føntørreren, eller om der skal en mere elegant løsning til. Lige meget hvad skal det i hvert fald afprøves inden næste opsendelsesforsøg.

”Min plan er, at vi un-stacker HEAT, når vi er inde ved HAB igen. Så prøver vi den med varme på og under operative omstændigheder med - 183 C lox på. Når det er vist gentagne gange, at den kører når kold, kan vi lukke problemet. Så stacker vi igen med nye tændsatser, og HEAT er skudklar. Så skal det bare sikres, at der er strøm på under hele forløbet op til affyring," skriver Peter Madsen fra Bornholm.

Raketten vil blive slæbt retur til København fra Bornholm inden for 14 dage.

Ubådsmotor på platformen
I bloggen understreger Peter Madsen, at opsendelsesplatformen Sputnik klarede et voldsomt miljø og gjorde det rigtigt godt - men at den kan forbedres meget. Det er for eksempel meget bedre, hvis de kan undgå at have trosser mellem fartøjerne.

”Min plan er at bygge et tredie skrog. Dette skrog vil blive skudt ind under broen med HEAT således, at de to pontonger primært skal levere stabilitet. Det tredie skrog vil indeholde en fremdriftsmaskine, generator og styremaskine til et ror,” skriver Peter Madsen.

Han påtænker at bruge en V3800 Kubota som hovedmotor, ligesom der sidder i ubådene Nautilus og Kubotas. Det er små dieselmotorer, der er næsten umulige at ødelægge, er billige i indkøb og let kan ’mariniseres’.

Motoren vil blive parret med et gear fra ZF og en fembladet 16" propeller fra Korsør Propellerfabrik. Peter Madsen vil ikke afvise, at de kan sejle 7 knob med de 56 kW kubotaen kan levere.

Læs hele Peter Madsens blogindlæg her.
Læs også Kristian von Bengtsons seneste her.



07. sep 2010 kl 12:22

avatar

Thomas Brodersen

Stikdåse!

Peter Madsen skal bare have en af dem her på havbunden (nu har han jo ubåden):
http://ing.dk/artikel/111718-m...ybde
- så er der strøm til føntørren!


07. sep 2010 kl 13:23

avatar

Jan E. Sørensen

Gyroskop?

Vi er mange, der var lidt bekymrede over flådens vippen selv i ret stille vejr.

Var det en ide at påmontere et gyroskop, der evt. kun kørte lige inden T, så platformen lå mere stabilt ?

MVH
Jan


07. sep 2010 kl 14:15

Allan D. Pedersen

Gyroskop? ?

.. det er vel ikke så nødvendig når raketten selv retter sig op lige efter den er skudt afsted?


07. sep 2010 kl 14:28

avatar

Jesper Ricardo Damgaard

Hatten af for jer.!!

Jeg tager fandme hatten af for jer, så roligt i tager det, ovenpå alt det arbejde i ind til videre har lagt i det, men nu har i jo så et helt år til at rette til.
Det ville ellers være en fed joke at skyde den af allerede 31/12 i år.

Venlig hilsen fra slangemanden / Rødvig.


07. sep 2010 kl 17:18

jannik nisgaard

mere video

er der ikke et kamera på platformen. det håber jeg i får på til næste gang eller måske på ubåden, så man kan få nogle gode billeder tæt på.


07. sep 2010 kl 18:36

Leo Nielsen

Anden løsning end flyde rampe

Uden at jeg har kigget meget på baggrunden for at man måtte producere en flyder for at kunne teste men kan det så virkelig passe at der ikke findes en lille klat jord et sted som kan godkendes til sådanne en tests. Alternativ måske en gammel fastgjort platform (gammel olie platform, mølle sokkel eller lignende) som allerede i dag bruges til at teste diverse ting på.


07. sep 2010 kl 19:47

Anders Matthiessen

Re: Anden løsning end flyde rampe

kan det så virkelig passe at der ikke findes en lille klat jord et sted som kan godkendes til sådanne en tests.

Så skal man jo til at finde en hav-dygtig kran for at sætte raketten op. Og rampen fungerede jo fint nok.


08. sep 2010 kl 09:01

avatar

Flemming Rasmussen

Motor(er)

Hej Peter

Når du alligevel har bukserne nede (og pungen fremme), vil jeg foreslå 2 motorer - en i hvert af de eksisterende skrog. Det vil (formentlig) blive dyrere, men du får en suveræn manøvredygtighed og vil selv kunne klare selv vanskelige havnemanøvrer, hvilket du ikke vil med en centermonteret.

Yderligere vil et ekstra centerskrog i værste fald kunne bidrage negativt til platformens stabilitet.

Lad os tage et lille møde, inden du køber stål hjem til en trimarankonstruktion.

mvh Flemming "flerskrogssejler"


08. sep 2010 kl 10:57

Henning Eilersen

Re: Anden løsning end flyde rampe

Der er nogle ø'er ved øst for Bornholm, Ertholmene, nogle af den er ubeboede, her en mulighed.



08. sep 2010 kl 11:14

avatar

Steen Jensen

Re: Anden løsning end flyde rampe

Ja, der bla. Ertholm og Tat som er fuglereservat, men det er ikke særligt smart med sprængt and (læs: detoneret and), hvis uheldet er ude. :-)


08. sep 2010 kl 12:09

Søren Lund

Re: Anden løsning end flyde rampe

Der er nogle ø'er ved øst for Bornholm, Ertholmene, nogle af den er ubeboede, her en mulighed.

Glem det!

Der findes etablerede skydezoner, som kan lukkes for både for sø- og luftfart, når sådanne øvelser foregår. Der er jo tale om skydning op i en enhver civil flyvehøjde, og man kan ikke sådan lige lukke luftrummet udenfor en etableret skydezone.

Samtidig skal man kunne sikre et område med en radius af 15 km eller mere fra affyringsstedet, hvor ingen bor eller har ejendom. Sådanne områder findes kun på søen, her i Danmark. Skydezonerne er afmærket på søkort m.m. med nummer, og sejlere og søfolk har pligt til at tjekke navigationsadvarsler for disse inden de sejler ind i dem.

I Søndags var der skydeadvarsel i ES D139 fra kl 06:00.19:00. Det var der tilsyneladende ikke alle søfolk der havde forstået i Søndags, så MHV Najaden var vist rundt og jage et par stykker ud af skydezonen.

I perioderne op til forventet nedtælling, blev luftrummet over skydezonen lukket, på befaling fra MHV Hjortø.

Den slags kan naturligvis kun organiseres fra de etablerede skydezoner i landet, som kun findes store nok til havs, og der kan selvfølgelig ikke gives tilladelse til den slags skydninger fra hverken Ertholmene eller fra efterladte betonfundamenter, tilfældige steder i landet.


08. sep 2010 kl 13:58

avatar

Kurt Birk

Re: Motor(er)

Flemming, jeg vil også foreslå 2 motorer. Een i hver ponton. Nogle gode gamle 6 cyl. dieseler kan fås til små penge. Skruetøj ligger og flyder i enhver gammel fiskerihavn.

Eventuelt bør der også være lidt mandskabs-/værkstedsrum og en god styreplads i fri luft.

Er selv 'enkeltskrogssejler' og har begrænset erfaring med flerskrog.


08. sep 2010 kl 14:16

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Motor(er)





Eventuelt bør der også være lidt mandskabs-/værkstedsrum og en god styreplads i fri luft.


Helt enig - men når mellemrummet emllem pontonerne agter ikke længere skal bruges til en ubåd, kan man jo sagtens forlænge platformen bagud og bygge et lille "skur" der til generatorer og andet ønskeligt hardware - evt med bro/styreplads på taget - det vil give et fint overblik under manøvrer.

Jeg ved ikke, hvor meget det evt. vil blive "svedet" ved affyring, men det må være begrænset - den er jo trods alt helt væk på under 1 sekund

mvh Flemming "flerskrogssejler"


08. sep 2010 kl 15:45

avatar

Kurt Birk

Motorer

"Jeg ved ikke, hvor meget det evt. vil blive "svedet" ved affyring, men det må være begrænset - den er jo trods alt helt væk på under 1 sekund"

Mon ikke det kunne klares med en relativt 'tynd' ekstra stålplade med et mellemrum til 'skuret', og som blev malet med epoxy?


08. sep 2010 kl 15:47

Søren Koch

Re: Motor(er)





Eventuelt bør der også være lidt mandskabs-/værkstedsrum og en god styreplads i fri luft.


Helt enig - men når mellemrummet emllem pontonerne agter ikke længere skal bruges til en ubåd, kan man jo sagtens forlænge platformen bagud og bygge et lille "skur" der til generatorer og andet ønskeligt hardware - evt med bro/styreplads på taget - det vil give et fint overblik under manøvrer.

Jeg ved ikke, hvor meget det evt. vil blive "svedet" ved affyring, men det må være begrænset - den er jo trods alt helt væk på under 1 sekund

mvh Flemming "flerskrogssejler"

Men man skal nu man være ret forsigtig med hvor meget yderligere vægt man lægger på MLP'en (der skal jo være fornuftigt fribord og stablitet). Derudover skal man aldrig lave en fast platform (plade) mellem skrogene, da man derved rusikerer 'bankning' af bølger på undersiden der kan rive selv et stålskrog istykker (glasfiber holder i hvert fald ikke ret længe til den slags). En ristplatform som den de allerede har er derimod ikke noget stort problem da vandet kan komme op igennem ristene i tilfælde af store bølger fra skbe mm.


08. sep 2010 kl 17:21

Bjørn Sune Andersen

Nedsænket platform

Hej Peter,

Super ærgerligt, at I ikke fik det sidste lille "kick" med - og rigtig godt at I tager det som I gør.

Har I overvejet at lave MLP'en nedsænket / tethered til bunden og på den måde slippe for problemet med bølgerne?


Bjørn


09. sep 2010 kl 01:41

Henry Tornow

motor

Hej Peter, jeg har en god brugt marinemotor på tilbud for tiden, kontakt mig hvis du er intersseret.

Henry


10. sep 2010 kl 00:11

avatar

Jon Linde

Styring af platform

Som alternativ til onboard motorer...

Vil man kunne drive en styreskrue i hvert skrog via hydraulik/pneumatik?

Under forberedelsen kunne kompressoren hertil være på et støtteskib, og umiddelbart inden affyring kunne et par trykluftflasker snildt levere energien - tilføj derefter blot et par servoer og en digital RC fjernbetjening og hele platformen vil kunne styres på afstand - også ved navigation i havn.
Dette vil også muliggøre hurtig udskiftning i tilfælde af problemer, spare plads/vægt på platformen og reservere on-board marine batterier til de vigtigere formål - såsom Føtex hårtørrer, et par webcams og en Internet router så vi andre kan kigge med i real-time :-P


10. sep 2010 kl 00:18

avatar

Jon Linde

Vandret køl som stabilisator

Umiddelbart tænker jeg at en nedsænkning/fortøjning af platformen er et større projekt i sig selv - men på den anden side, I er jo ikke tidligere gået af vejen for de store udfordringer...

Hvad med en plade, monteret vandret 1½-2½ meter under overfladen på en køl under hvert skrog? - et omvendt "T" ?
Min erfaring fra dykning er at bølgepåvirkningen aftager ret hurtigt når man bevæger sig ned (og ikke er i nærheden af kysten...)

Der er garanteret nogle her som ved en hel masse om dette emne og kan skyde mig ned :-P


10. sep 2010 kl 00:54

Michel Berggren

Forslag til det tredie skrog

Hvorfor ud over teknik, så ikke også reservere nogle kubikmeter til ballasttanke ? Det kunne have en "beroligende" virkning.

M


13. sep 2010 kl 03:23

Erik Nørgaard

"Gevindskærer" til vand?

Det er da kostbart at montere dieselmotorer og drev (stævnrør m.m.). Det er vist stærkt begrænset hvor meget den skal "SEJLE".
Det behøvs da ikke at være dieselmotorer for at skubbe platform m.m. frem og tilbage et par gange.

Hvorfor ikke blot hægte en eller to påhængsmotorer på platformen samt et par benzintanke. (for dyrt med dieseldrift til et par ture)

Det skulle da være muligt at låne eller leje et par 25 HK motorer til den øvelse. Så er der backup til at sikre "transport". ;-)

Ubåden kan da stadig benyttes til at "trække" platformen . Øvelsen med at skubbe den, er vist mere krævende end man skulle formode. Et Y eller en såkaldt hanefod kan stabilisere "kursen" dramatisk ved et træk, så platformen sejler korrekt uden slingren.

Et par godt brugte bildæk, kan bruges som en ganske effektiv fjeder til at undgå for store ryk i sagerne, hvis der skulle være buler på vandet, mens ubåden trækker.

Løsningsmodel: sæt en 6-8 m bom i wire lige efter tårnet med flydere i enderne, så den ikke "dykker", samt et par nonnelår (lange fendere) på slæbetrosserne ud for skruen inden de samles til een måske 10 m bag ubåden. På denne måde skulle manøvredygtigheden være opretholdt uden at skruen kommer i karambolage med slæbetrosserne.
Risikoen for et skævtræk, der "vælter" U-båden kan reguleres med et par wirer til tårntop selvfølgelig lidt afhængigt af hvordan man har fixeret systemet. Det skal jeg dog ikke komme nærmere ind på hér.


13. sep 2010 kl 10:45

Ole Dahl


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.