ed HEAT således at de to pontonger primært skal levere stabilitet. Det tredie skrog vil indeholde en fremdriftsmaskine, generator og styremaskine til et ror.
Det nuværende "flydende stillads" har en dårlig bølgeprofil og evner ikke at sejle i møgvejr. Dette kan sammenlignes med, at en raket har en rigtig god bølgeprofil til sejlads, forudsat at den sejler i vandret stilling og er beskyttet imens.
Deraf kan måske udledes, at en raket bør sejles i vandret stilling mens den peger i sejladsens retning. Møgvejr hænder ofte, som betyder at en neddykket tilstand kan være at foretrække. Dette peger på, at raketten bør transporteres i et hylster der kan neddykkes i takt med ubåden, og slæbes efter ubåden som i en kæde. Hvis hylsteret har en god bølgeprofil, vil gnidningsmodstanden være kun lille, undlade at koste på hastigheden ret meget. Den rigtige løsning ligner at være A, B og C i en kæde: Ubåden der trækker raketten og brændstof efter sig, tre profiler der flyder effektivt igennem vand. Eller, at man anvender en stærk speedbåd i stedet for ubåden, for at spare tid.
Og så: Når hylsteret er ankommet til affyringsstedet, tømmer man nogle ballasttanke i hylsteret med fjernbetjening, så hylsteret retter sig lodret opad i vandet, med måske toppen akkurat synlig. På forhånd (hjemmefra) bør hylsteret være forbundet med brændstof-trykslanger til nogle andre hylstre der indeholder raketbrændstof, og så begynder man at påfylde raketten, mens man tømmer nogle flere ballasttanke i raket-hylsteret, så det ikke synker. Når alt er parat, åbner man for toplåget på rakethylsteret og affyrer man raketten når hylsteret imens peger tilfældigt lodret uden at svinge ret meget imens, som bør være en normal tilstand uanset bølger. Hylsteret er omgivet af havvand, som betyder, at hvis hylsteret er konstrueret af solidt metal, da bør metallet kunne tåle den kortvarige intense hede, altså til genbrug. Hylsteret vil desuden medføre at raketten aldrig når at blive påvirket af saltvand, fordi alt er færdigpakket og forseglet derhjemme.
Rakethylsterets top bør være gennemsigtigt dér hvor rakettens gennemsigtige top-halvkugle er. I så fald kan Suborbital-Nauten ligge i raketten under sejlads og nyde synet af havets fisk, eller sove. Hvis sejladsen foregår neddykket, så vil søsyge måske slet ikke opstå, værdifuldt, fordi en Sub-Naut helst skal føle sig udhvilet og frisk og rask, før oplevelsen oppe i himlen.
Det ekstra behov for ilt til Sub-Nauten, til sejladsen, er et vægtmæssigt ekstra-problem i raketten når den skal flyve, en tømt iltflaske. Derfor: Måske bør denne ekstra ilt under sejlads komme fra rakethylsteret igennem en særlig trykluft-forbindelse.
Hvis man ikke anvender et hylster som koncept: Da skal Sub-Nauten klatre ombord i raketten til søs på affyringsstedet, som næppe er trygt hvis vejret er dårligt. Hvad er bedst? Det er måske heller ikke ideelt at Nauten er ombord i raketten mens den bliver fyldt med brændstof?
Udfordringen er: Hvordan giver man en Sub-Astro_Naut en allerbedste oplevelse, når sejladsen og dårligt vejr indregnes?