Kære Læsere,
Da jeg satte mig til tangenterne, var det egentlig for at skrive den blog af Kristian, jeg lige har læst. Vi er på, og vi går videre - naturligvis. Hvis man vil lodde stemningen hos os, er det derfor Kristians blog, man skal læse.
Her hos gode venner i et fredeligt hus på Bornholm har jeg haft tid til at få klaret tankerne efter, vi er kommet i land igen.
Hver af vores "afdelingsledere" har helt sikkert nu en lange liste af ting, de vil forbedre, - og jeg har da også min egen lange liste.
Som verden ser ud fra mit skrivebord lige nu, har jeg tre ting, jeg gerne vil forbedre:
Booster:
Fejlen på ventilen skal findes, og en løsning udtænkes. Den skal så implementeres og afprøves så mange gange, at vi er sikre på, vi har løst det.
Kildeårsagen er mest sandsynligt, at ventilen bliver kold. Den var nemlig afprøvet rigtigt mange gange før chill down, - så fejlen er induceret af chill-down.
Thomas S radio links og elektronik virkede fra start til slut perfekt.
Kulden kan have gjort to ting: Fryse smøremidlet i den aktuator, som skulle åbne ventilen, eller fryse spor af vand i ventilen fra trykprøvningen af tanken. Det vand der står omkring kuglen kan være svært at fjerne, - så selvom vi har varmet og blæst den igennem utallige gange, så kan det være årsagen.
Altså, pkt. 1: Vi skal sikre tør ventil.
Så er der varmekilden - alle skriver jo om føntøreren, som ikke varmer ordentligt, når den ikke får strøm. Når man nu giver 79 kr i Føtex, så skal den vel for hulan også ku' køre uden strøm?!
Vi stoppede altså hjælpemotoren i Nautilus, da TKOen forlod MLPen, og jeg forventede, at vi var ved T - 3 minutter. Men det tog noget længere tid og, som Kristian skriver, var det nok medvirkende til, at den blev for kold. Jeg kunne bare have ladet den maskine gå, - men gammel vane og forsigtighed fik mig til at tage en dårlig beslutning.
Personligt tror jeg løsningen med føntører er fin nok; men Thomas Scherrer vil gerne lave noget mere elegant. Fint, - jeg tror på alt, når det er afprøvet.
Min plan er at vi un-stacker HEAT, når vi er inde ved HAB igen. Så prøver vi den med varme på ( føn eller Thomas varmelegme ) og under operative omstændigheder med -183 C lox på. Når det er vist gentagne gange, at den kører i kold, tryksat tilstand kan vi lukke problemet. Så stacker vi igen med nye tændsatser, og HEAT er skudklar.
Så skal det bare sikres, at der er strøm på under hele forløbet op til affyring.
Et andet område er Sputnik:
Sputnik klarede et voldsomt miljø, og gjorde det rigtigt godt, men kan forbedres på en række punkter.
Den første udgave af Sputnik blev bygget uden egen fremdrift og skal derfor slæbes. Det lykkedes; men slæb er altid besværligt, og det har altid været min drøm, at den skulle være selvfremdreven. I søgang er det voldsomme kræfter, der er på spil - og det er meget bedre ikke at skulle have trosser mellem fartøjerne.
Min plan er at bygge et tredie skrog. Dette skrog vil blive skudt ind under broen med HEAT således, at de to pontoner primært skal levere stabilitet. Det tredie skrog vil indeholde en fremdriftsmaskine, en generator og en styremaskine til et ror.
Jeg påtænker at bruge en V3800 Kubota som hovedmotor. Det er samme maskine, som sidder i Nautilus, og Kubotas små diesler er næsten umulige at ødelægge, er billige i indkøb og kan let "mariniseres".
Den vil blive parret med et gear fra ZF og en fembladet 16" propeller fra Korsør Propellerfabrik. Nautilus går med sine 40 ton 6 knob på sådan en maskine, - og jeg forventer mindst det samme for katamaranen. De eksisterende, meget modstandsinducerende forstærkninger under broen kan fjernes, og vi tilfører med det tredie skrog en masse ekstra opdrift. Vi slæbte denne gang typisk med 3,5 til 4,5 knob. Jeg afviser ikke, at vi kan opnå 7 knob med de 56 kW, Kubotaen kan levere.
Jeg vil indbygge en 6 kW, vandkølet marine dieselgenerator, som Kurt Birk venligst har stillet til rådighed for CS. Den er som skabt til at levere lys og varme på MLP Sputnik version II. Ud over dette vil jeg tage en lang snak med Andre Christensen om maritime forhold, - nu er der tid og energi til at gøre Sputnik til et rigtigt godt fartøj.
En anden detalje er selve launcheren. Vi brugte lastvognsstropper til at låse HEAT / TYCHO fast i dønningen. Dér vil jeg lave noget andet og smartere så den tonstunge raket ikke kan stå og vrikke og knage, når alt bevæger sig.
Det sidste af mine områder er myndighedskontakt. Jeg vil tage turen rundt og høre, hvordan procedurerne kan forbedres, og hvordan vi kan operere mest fleksibelt og til mindst mulig gene for fly og skibstrafik.
I skrivende stund må jeg dog sige, at netop denne del lykkedes meget fint. Vi havde grønt lys for affyring og et tømt hav og tomt luftrum, da vi nåede T-0.
Scenen med Hjortø et par tusind meter fra Sputnik - og de andre enheder endnu længere væk - og derefter tomt uendeligt hav - føltes så sikker, at jeg næsten synes, det var lige lovligt forsigtigt. Det var heller ikke sikkerhed, der satte afstanden, - men den hastighed, sporingsraderen kan eleveres med.
Dette er bare min liste - og faktisk kun en del af den. Erfaringerne fra HEAT 1X / TYCHO vil blive analyseret længe endnu og beslutninger om størrre ændringer vil blive taget ved tavlen ude i HAB.
CS har det godt - kampmoralen er høj - og vi tager stille og roligt fat igen på et blus, hvor man er effektiv og kan tænke klart.
Vi får nok at se til inden maj-juni 2010. Vi har fået det ud af missionen,
som jeg håbede: en lang liste af ting, vi kan gå i krig med at løse og forbedre. Vi ved nu, at det kan lade sig gøre på vand. Nu skal vi bare forfine det, så vi kan gøre det rigtigt og smukt og lækkert næste gang.
Tak til jer på ing.dk - og til alle der har kommenteret og ment noget om HEAT 1X / TYCHO BRAHE ver. 01
Peter Madsen
07. sep 2010 kl 12:38
Kære Peter Madsen
Har du overvejet at bruge flydende nitrogen som test middel for LOX ventilen? Jeg tænker det er sikrere at bruge end LOX, og mon ikke også det er billigere, særligt hvis du skal til at lave mange tests?
Blot et forslag
Mvh
Rune Thomsen
Hej Peter, de 2 BLOG indlæg er vi mange der har ventet på!
Det ser ud til at I begge stadig har næsen i sporet - og hvis medierne ikke er ligeså interesserede næste gang, så er det vel ikke så galt (måske bortset fra sponsorerne).
Vi der brugte en søndag sammen med Rolf på ing.dk var glade for at TV2News havde newskopteren i luften over jer - der var endda en der fandt satelit downlinket på 0,8W så vi kunne se lidt selv om TV2News ikke sendte fra jer :-)
Jeg er sikker på at ing.dk på en eller anden måde har billeder fra søen næste gang - T&T har jo nærmest garanteret det :-)
07. sep 2010 kl 13:59
Hvad nu hvis i IKKE lader "view dome" komme op med den næste raket, men med en stålnæse på i samme form (dukken kan jo ikke se). Så vil I dels kunne se om det virker med den stålnæse inden i putter "domen" på og dels om den yderst oppe i raketten virker?
Tillykke med at I nåede til T = 0. Den næste kommer til at flyve! ;-)
07. sep 2010 kl 15:05
ed HEAT således at de to pontonger primært skal levere stabilitet. Det tredie skrog vil indeholde en fremdriftsmaskine, generator og styremaskine til et ror.
07. sep 2010 kl 15:47
Kan man ikke som erstatning/ supplement for pyro have 3 billige vinkelslibere der skærer i noget jern til at lave gnister. Så har I da mange flere forsøg til at få antændt.
Mvh
Henrik
p.s Ugen inden I sejlede til Bornholm havde jeg mine 9.kl på lejerskole tur til København. Vi havde en kanalrundfart og mit bedste øjeblik på hele turen var da vi sejlede forbi jer. Jeg er fysiklærer og ungerne fik hele historien om jer
07. sep 2010 kl 16:22
Carsten Scherrebeck Møller skriver:
"...Det nuværende "flydende stillads" har en dårlig bølgeprofil og evner ikke at sejle i møgvejr. Dette kan sammenlignes med, at en raket har en rigtig god bølgeprofil til sejlads, forudsat at den sejler i vandret stilling og er beskyttet imens..."
07. sep 2010 kl 16:28
Carsten Scherrebeck Møller skriver:
"...Det nuværende "flydende stillads" har en dårlig bølgeprofil og evner ikke at sejle i møgvejr. Dette kan sammenlignes med, at en raket har en rigtig god bølgeprofil til sejlads, forudsat at den sejler i vandret stilling og er beskyttet imens..."
Jeg er ikke enig. Grundet det dårlige vejr da vi forlod Nexø, var det uhensigtsmæssigt at forlade Sputnik for de to personer som var der ombord ifm. afgang og trossehåndtering. (jeg var den ene)
Med det nuværende katamaran skrog var stabiliteten fantastisk under hele turen. De eneste hug i søen vi oplevede, kom fra den næsten 40 tons tunge Nautilus som hev og sled i sine trosser for at komme fri.
Mens Nautilus lå og huggede i dønningerne, lå MLP'en fantastisk.
Det var først da jeg gik op i den øverste kurv i tårnet, at jeg følte nogen form for usikkerhed over bevægelserne, og det er vel ikke så underligt?
Med et øget udstyrs niveau (strøm gennerator, trykluft, værktøjsskabe og arbejdsbord etc.) vil MLP'en være en optimal platform for fremtidige tests.
HEAT-1X skal nok komme til at flyve.
Ad Astra
Mon ikke det var bedre om man kunne lægge hele rampen ned til vandret? Nu hvor der kommer motorkraft ombord, kan der sagtens installeres et par wire winch, der kan rejse det hele op igen før launch. Med et midterskrog, og to pontoner, bliver det et godt fartøj. Der bør også være et "styrehus", som kan anvendes til forskellige former for elektronik og VHF radio. Hvis i mangler en rigger til wire/tovværk, så sig til.
07. sep 2010 kl 16:44
- men slæb er altid besværligt og det har altid været min drøm at den skulle være selvfremdreven.Er det virkelig umagen værd? Er det trodts alt ikke letter at bugsere Sputnik tom til/fra Nexø en gang om året og så køre raket/rumskib(e) frem og tilbage på lastbil med egen kran? Det er hurtigere og en del mere udramatisk. Og sikkert billigere. Desuden giver det den frihedsgrad at Sputnik kan sejle til Nexø uanset om raketten endnu ikke er færdig.
07. sep 2010 kl 16:50
Hej med jer
Jeg er lige som alle andre rigtig aergerlig over at raketten ikke kom af sted. I var meget taet paa, og jeg syntes I har lavet et fantastisk stykke arbejde.
Det var ventilen der froes fast? AErgerligt. Men egentlig meget sandsyneligt, det er et klassisk problem.
Jeg har selv gennem 3 aar arbejdet med flydene gasser. Ikke oxygen, men til gengaeld flydende nitrogen og flydende helium. Ogsaa for mig er det ofte sket af ventilen er frosset fast. Og naa det sker, saa er der ikke andet at goere end at afbryde arbejdet, toemme tanken varme strukturen op og starte helt forfra.
Min erfaring med ventiler siger at problemet kan opstaa af primaert 2 aarsager:
1) Den udvendige hane (haandtaget) kan fryse fast. Dette skyldes kondens i luften fryser blokerer for bevaegelse af hanen. Dette problem kan dog relativt let loeses. For eksempel med en haartoerrer (saadan en havde jeg selv i laboratoriet). En haartoerrer fungere dog bedst naa man selv kan staa og styre den, og peje den mod isen. Alternativet kan I forhindre at damp kommer hen i naerheden af ventilen (et forslag kunne vaere at pakke ventilen ind i en plast pose og fyld posen op med helium som I jo alligevel har ved haanden). Selv om der normalt dannes en lille smugle is omkring ventilen, saa er det som regel ikke noget problem.
2) En hel anden ting som opstaa meget oftere, og samtidigt er meget svaerere at forebygge, er den invendige fastfrysning af ventil-saedet mod ventil-huset. Jeg vil gaette at det var dette der gik galt. Der skal bare vaere en antydning af fugt inde i tanken, saa dannes der is i det oejeblik man starter paa at koele ned, og saa er der ikke mere at goere. I skal vaere opmaerksom paa at problemet normalt opstaar I det ojeblik man starter paa at koele ned. Hvis ventilen virker lidt under nulpunktet, saa virker den som regel ogsaa ved langt lavere temperaturer. Der er normalt flere ting man kan goere for at forebygge problemet. Inden I stater at koele tanken skal den blaeses grundigt ingennem med en gas for at fjerne fugt. Der kan bruges baade helium eller nitrogen (sandsynligvis ogsaa oxygen, men det har jeg ingen erfaring med). Soerg for at blaese ud gennem ventilen for at toerre den. Naar I saa begynder at koele tanken ned, saa boer I arbejde med ventilen indtil I er et stykke under frysepunktet. Til at koele kan I enten bruge flydende oxygen eller flydende nitrogen (begge skal i staten haeldes langsomt i). Alternativt kan I koele ventilen med et flow af kold gas (her kan bruges baade nitrogen eller oxygen). Naar i foerst er et stykke under nulpunket og ventilen stadigvaek virker, saa kan i roligt fylde LOX paa saa hurtigt som det passer jer. Hvis ventilen virker ved -10C virker den ogsaa ved -200C. En termocouple inde i tanken taet paa ventilen kan vaere en god hjaelp. (Vaer opmaerksom paa at problem med indvendig fastfrysning IKKE kan loeses med jeres haartoerrer. Hvis I varmer meget vil I bare koge LOX ’en af, men I vil ikke kunne haeve temperaturen inde i ventilen).
Dette var bare min erfaring med med flydende gasser. Jeg haaber at det kan vaere til en hjaelp.
Mvh
Henrik
07. sep 2010 kl 18:03
Jeg er helt enig med Ruben Hansen angående det med at lægge launcheren ned. Nike Hercules havde en hydraulisk launcher , missilet var 12 meter langt og vejede 6 tons, og kunne rejses op på ca 30 sekunder.Med montage af en motor på MPL vil der være mulighed for enten hydraulik eller kraft til et spil/ hydraulik cylinder
En måde at stabilisere MLP kunne være 4 stk sænke køls enheder , en i hvert hjørne af platflormen som kunne sænke 6-8 meter ned med en vandtank på 500l i enden af hver.Tanken skal bare åbnes så vil den selv synke ned på plads, for at hæve den skal tanken bare blæses.
Strøm til raketten kan motoren også levere, stikket kunne monteres som på HAWK misilet hvor det disconnected efter at misilet havde bevæget sig 3-5 millimeter fremad. Der var 115V/400hz 2,5 KW belastning til opvarmning af elektronikken og motoren.
07. sep 2010 kl 18:08
Måske foreslået ovenfor, men :
Måske kan en lille manuel ventil ovenfor auto-ventilen hjælpe med problemet; hovedventilen fik for god tid til at fryse fast.
Ved at have en lukket manuel ventil før hovedventilen, kan hovedventilen holdes i live ved at åbne og lukke den mange gange mens den afkøles til -180gr før launch, og sidste handling før Sputnik forlades er så at åbne den manuelle.
Sammen med nitrogenblæsning og opvarmning burde hovedventilen så kunne holde.
Evt. kan den manuelle ventil også gøre det nemmere at nitrogenblæse.
Er den manuelle ventil frosset fast, har man en klar indikation af at fugt også ville fryse hovedventilen, og man får derfor besked mens tid er og kan problemløse uden at aflyse launch.
07. sep 2010 kl 18:48
...Kildeårsagen er at ventilen bliver kold - den var nemlig afprøvet rigtigt mange gange før chill down - så fejlen er induceret af chill down...
07. sep 2010 kl 18:50
Lige nu er "donate" indikatoren på copenhagensuborbitals.com væk, altså den bjælke, der fortalte, at nu var der indsamlet 53% af de 50.000 Euro til 2010 programmet (eller hvad det nu var). Jeg gætter på, at det er fordi 2010-målet er nået, men jeg ved det jo ikke. Men jeg vil da foreslå, at der bliver stablet noget nyt og tilsvarende på benene igen, til "The 2011 flight program" eller hvad man nu måtte finde værdigt. Jeg forestiller mig, at sponsorer kunne blive inspireret af sådan et tiltag.
07. sep 2010 kl 18:55
Nu har jeg ikke set jeres design - om I tapper gasfase eller flydende fase O2.Du får et gæt: 500 kg LOX skal ud på 30 sek... :-)
07. sep 2010 kl 19:47
Nu har jeg ikke set jeres design - om I tapper gasfase eller flydende fase O2.Du får et gæt: 500 kg LOX skal ud på 30 sek... :-)
07. sep 2010 kl 20:00
Glenn's betragtning er da helt relevant. På jævnt dansk, kan man sige at trykfaldet skal ske over injektoren, ikke over ventilen.Det har intet med sagen at gøre. Åbner man for gasfasen, falder de 20 bar til 1 bar på millisekunder. Herefter skal LOX'en fordampes aktivt ved varmetransport gennem LOX tankens væg og det tager timer.
07. sep 2010 kl 20:05
Hej Peter
Er sikker på i ret hurtigt har en løsning på det med ventilen. I er jo et enormt stærk team af teknikker så mon ikke i får det løst hurtigt. I kunne evt. selv konstruere en, således i optimer den til den ene gang den skal skydes af - her tænker jeg på at give kuglen i ventilen en speciel overfladebelægning via DTI, selv lave special teflon/keramik pakninger etc. Nå det var ikke for at kloge alverden i det, i har sikkert en masse gode ideer.
Men endnu engang vil jeg sige stort tillykke med at i nåede så langt. Sjældent/aldrig har jeg da fuldt med i noget som var så spændende - Rolf kørte klatten med live-chatten på ingeniøren, hvor han kom med spændende faktuelle oplysninger fra opsendelsen, samtidig med vi på tv2 news kunne følge helikopteren filme raketten, som filmede raketten ved t-0.
Spændende at høre om dit nye projekt med MLP. det lyder som om i har en masse gode ideer efter de erfaringer i har gjort jer. Håber også i som team står stærkere, og at interessen stadig er intakt, så i kan løfte sammen - hvad har udmeldingerne været i gruppen, kan fornemme en endnu stærkere kampgejst blandt jer, ud fra udtalelser etc. som jeg har læst efterfølgende?
Vil du lave nogle nye testaffyringer af motor? etc.?
Mvh.
Bill Selmer
07. sep 2010 kl 21:34
Hej
Ærgerligt at I ikke nåede helt i mål i søndags, og tillykke med, at I nåede så langt.
Kunne man måske forebygge fastfrysning af ventilen ved at holde den i bevægelse så snart man begynder at fylde LOX på tanken?
Hvis ventilen har lidt spillerum inden den begynder at åbne, kunne man måske ved hele tiden at "massere" den undgå, at den sætter sig fast.
Jeg ser frem til sommeren 2011!!!
07. sep 2010 kl 22:58
for at skubbe bagpå LOX'en.
07. sep 2010 kl 23:25
Meningen med heliumet er ligeså vel at holde et højt nok tryk i tanken, til at LOX'en forbliver flydende,
07. sep 2010 kl 23:27
Kunne man måske forebygge fastfrysning af ventilen ved at holde den i bevægelse så snart man begynder at fylde LOX på tanken?
Hvis ventilen har lidt spillerum inden den begynder at åbne, kunne man måske ved hele tiden at "massere" den undgå, at den sætter sig fast.
07. sep 2010 kl 23:28
Meningen med heliumet er ligeså vel at holde et højt nok tryk i tanken, til at LOX'en forbliver flydendeSøren, kemi ved du altså ikke noget om. Heliumtrykket har INTET at gøre med at "holde LOX flydende" og LOX tanken kan overhovedet ikke sammenlignes med en spraydåse.
08. sep 2010 kl 00:55
Søren, kemi ved du altså ikke noget om.
08. sep 2010 kl 01:37
Lad mig så spørge; hvad er ligevægtstrykket for ilt, ved 20 C' ?Nu har jeg ikke lige et PV diagram ved hånden, men trykket er så højt at begreber som væske og gas er ophørt med at eksistere som veldefinerede begreber.
08. sep 2010 kl 06:20
...
He trykket ad absurdum uden det påvirker ilt en disse. Smid ti bar ilt i en beholder og smid 1000 bar He oveni
...
08. sep 2010 kl 08:43
Inden diskussionen tager fat for alvor, vil jeg foreslå at kigge på tidligere indlæg her i bloggen.
Se f.eks.
http://ing.dk/artikel/101915-k...-det
og
http://ing.dk/artikel/98742-kl...blem
08. sep 2010 kl 09:17
Umiddelbart vil jeg mene at alle forslagene med at have 2 ventiler (manuelle eller mekaniske) bare øger risikoen for at een af dem fryser til.
Det er sikkert rigtigt at man kan forøge muligheden for detektion af fastfrysning ved at have have 2 ventiler, men der er kun begrænset praktisk, hvis man ikke har mulighed for efterfølgende at gå ind og afise ventilerne.
Henrik Hansens forslag ovenfor ("Ventil"-overskriften) lyder til gengæld rigtig konstruktivt i forhold til at undgå tilisning af ventilen indefra.
Specielt Henriks pointe med at en hårtørrer ikke kan gøre en døjt i denne situation, da ventilen er i direkte kontakt med den flydende ilt og enhver tilført varme derfor vil gå til at opvarme eller fordampe ilten er vigtig da det er en svaghed i det nuværende design - strømsvigt eller ej.
Så fokus bør nok være mere på, hvordan man kan kontrollere ventilen under afkøling. (Gennemblæsning af ventilen med meget tør gas under gentagne åbne lukke processer efterfulgt af precooling af ventilhuset til passende temperatur under frysepunktet inden LOX påfyldning)
mvh.
Claus
08. sep 2010 kl 09:22
Inden diskussionen tager fat for alvor, vil jeg foreslå at kigge på tidligere indlæg her i bloggen.
Se f.eks.
http://ing.dk/artikel/101915-k...-det
og
http://ing.dk/artikel/98742-kl...blem
Hej Peter
(kopi af indlæg under tilsvarende nyhedsartikel)
Når du alligevel har bukserne nede (og pungen fremme), vil jeg foreslå 2 motorer - en i hvert af de eksisterende skrog. Det vil (formentlig) blive dyrere, men du får en suveræn manøvredygtighed og vil selv kunne klare ret vanskelige havnemanøvrer, hvilket du ikke vil kunne med en centermonteret.
Yderligere vil et ekstra centerskrog i værste fald kunne bidrage negativt til platformens stabilitet.
Lad os tage et lille møde, inden du køber stål hjem til en trimarankonstruktion.
mvh Flemming "flerskrogssejler"
08. sep 2010 kl 10:28
Hvis man kigger igennem proceduren som er beskrevet har LOX Tanken vaeret under et svagt GOX overtryk siden den 27. August.
I indlæget "Update...vi knokler" skriver Peter Madsen:
kl. 2200
Tryksætter HEATs LOX tank med den oxygen, vi alligevel fordamper. Det tørre oxygen skal hjælpe med at fjerne evt. fugt fra trykprøvningen. Fugt vil kunne få ventilerne til at fryse, så alt skal være absolut tørt.
Tanken får lov at stå med svagt overtryk af ultra tør oxygen, så den kan tørre helt ud. Den -183 C kolde væske, som det kommer fra, har lavt vanddamptryk, - hyper tør luft.
Det hele er tæt. - Det er næsten med vantro, jeg konstaterer, at HEAT er fuldkommen tæt inkl. det lange rørsystem, som skal forsyne den med helium og LOX.
08. sep 2010 kl 13:01
Inden diskussionen tager fat for alvor
08. sep 2010 kl 13:11
Med udvendig, kan også forstås den del af den indvendige ventil, hvor fugtig luft kan strømme til via brændkammeret og injectoren, men som altså ikke er i direkte kontakt med LOX.
vi har harft lukket brandkammeret af nede fra
med tynd film, netop for vand og fugt og møj.
08. sep 2010 kl 15:18
Det lyder fornuftigt. Min kommentar ovenfor var mest tænkt som et alternativ til de forskellige forslag om at tilføre ekstra ventiler, som jeg personligt kun kan se som ekstra potentielle fejlkilder.
vi har harft lukket brandkammeret af nede fra
med tynd film, netop for vand og fugt og møj.
Jeg går ud fra at I husker, hvad I har lært af bitter erfaring: Der er stadig risiko for tyveri....
Men sejt, at I har sat Danmark på det videnskabelige verdenskort. Tillykke med det!
MVH
Jan - der spændt følger debatterne og artiklerne om jer
08. sep 2010 kl 17:54
Min kommentar ovenfor var mest tænkt som et alternativ til de forskellige forslag om at tilføre ekstra ventiler, som jeg personligt kun kan se som ekstra potentielle fejlkilder.
08. sep 2010 kl 18:10
Jeg kom lige til at smide en løsning i den forkerte tråd: http://ing.dk/artikel/111683-s...1525
08. sep 2010 kl 18:13
(fortsat)
Hvis man finder løsningen med 2 ventiler for kompliceret i denne fase, så er mit andet forslag med ekstern pyro ment som en alternativ og mere enkel løsning.
Formålet er igen, at man har mere end et forsøg, hvis en banal fejl indtræffer.
(og det gør de jo, i den slags operationer. Var det ikke Arianespace SA der glemte en klud?)
Det øger blot ikke sikkerheden for at man kan stoppe raketten efter affyring.
Her er et par oplysninger:
http://www.astm.org/BOOKSTORE/....htm
http://www.hq.nasa.gov/office/....pdf
09. sep 2010 kl 09:51
En (tæt) membran er tilstrækkelig til at tillade test af ventilen under nedkøling, såfremt man ikke vælger at nedkøle under (højt) tryk.
Med andre ord kan ventilen nedkøles i åben tilstand til under -10 grader celcius med fordampet ilt fra LOX'en. Derefter kan den testes et par gange, hvorefter den lukkes og videre nedkøling kan foretages - med gas eller LOX.
Her er en udfordring, som er meget større end det at bygge raketter og få dem til at flyve. :-)
http://www.youtube.com/watch?v...D6e8
Flot video må man sige :-)
Et citat; "Materialists priced themselves out of the market!"
Citatet stammer fra en helt anden forbindelse men passer udmærket på ovenstående tåbelige video!
Ja, tøsen bryder sig ikke om raketspecialister :-)
Men, derudover er hun da meget kæk !
10. sep 2010 kl 22:43
Hej Peter & Kristian...
Bad luck med den LOX-ventil, men sådan er livet jo med det projekt i har kastet jer over!
Godt at høre at I er ved godt mod - vi er mange der tænker på jer og ser frem til juni 2011...
Vedr. affyringsplatformen.....kunne du ikke "bare" svejse ubåden fast som den tredie ponton? Hvorfor lave et helt nyt system??
20
