/rumfart

Udenlandske eksperter til raketdrengene: Fortsæt det gode arbejde!

Første opsendelsesforsøg er en generalprøve, som man lærer rigtig meget af. Sådan lyder det blandt andet fra de internationale rumeksperter og raketbyggere, der fulgte den danske opsendelse.

Af Mette Buck Jensen, mandag 06. sep 2010 kl. 10:26

Det danske forsøg på opsendelse af en raket søndag blev fulgt verden over af rumfartseksperter og raketentusiaster.

Ing.dk har været i kontakt med nogle af dem efter den kedelige afslutning på en spændende dag og den klare melding til de danske kolleger er: Op på hesten igen!

Amerikanske Randall Clague, der er forbindelsesled til myndighederne samt sikkerhedsmedarbejder i rumfartsvirksomheden XCOR Aerospace, forudsagde på forhånd på Ing.dk, at Copenhagen Suborbitals’ raket højst sandsynligt ikke ville komme i luften ved dette allerførste forsøg på grund af tekniske fejl.

Så hans umiddelbare kommentar til Ing.dk efterfølgende var da også:

»Det var præcis, hvad jeg forventede. Det virker aldrig perfekt den første gang og et opsendelsesforsøg er en generalprøve. Du lærer rigtig meget fra din første fulde generalprøve og når de får fuglen til at lette, vil de se, at det, de lærte denne weekend, var absolut essentielt for den succes.«

Randall Clague har været med til at sende omkring 35 raketfly i luften og været besætningsmedlem på et af dem, ligesom han tidligere har arbejdet med sikkerhed hos Armadillo Aerospace og Masten Space Systems, hvor han også har været med til at sende vertikale fartøjer i luften. Men det gør ikke hans tanker om danskerne mindre.

»Det er fantastisk, at de nåede helt til T-0 ved deres første forsøg! Jeg er meget imponeret over denne gruppe. De har gjort et fantastisk job, særligt for så få penge,« siger Randall Clague til Ing.dk.

Også Andrew Burns, der er fra Australien, aeronautical ingeniør og amatør raketopsender, advarede på forhånd danskerne mod brugen af flydende ilt, men han håber, at de kan få løst problemerne.

Oh no!
Jouke Hijlkema, der arbejder med hybrid fremdrift ved det franske rumfartslaboratorium Onera, kalder det ren uheld, at den danske raket ikke kom i luften.

»Ting som det her sker for alle. Det ville ikke være raketvidenskab, hvis det var nemt. LOX er svært at håndtere, især i fugtige forhold, så jeg går ud fra, at der er brug for nogle test inden næste forsøg, men jeg er sikker på, at de får det til at ske.«

Han er meget imponeret over danskerne og vil meget gerne samarbejde med dem.

»Jeg har brugt de sidste fem år på at arbejde med hybrid fremdrift og vi – de store europæiske forskningscentre – har brugt millioner af euro og vi har stadig ikke noget, der kan flyve mere en 400 meter. Fortsæt det gode arbejde!« lyder det fra Jouke Hijlkema.

Kristian von Bengtsons gamle kollega ved NASA industridesigner Evan Twyford sendte Ing.dk et enkelt ’Oh no!’, som reaktion på den mislykkede opsendelse. Samtidig garanterede han, at han vil følge det næste forsøg på opsendelse tæt.



06. sep 2010 kl 14:08

Lars Folmann

Held og lykke

med det næste forsøg. Jeg sad og oversatte for en russisk raket tekniker, og som han sagde det; forsinkelser er altid bedre end eksplosioner.


06. sep 2010 kl 14:48

Dan von Donner

Nu er det ikke for at være negativ, men

når noget så fundamentalt som ventilen til fremdrift svigter, kan jeg ikke helt følge alle de eksperter. Den burde være bedre temperaturreguleret og selvfølgelig overvåget - ligesom øvrige vitale dele såsom strømforsyning.
Tændsatsen burde vel kun kunne affyres hvis alle betingelser er opfyldt.


06. sep 2010 kl 15:10

Rune Thomsen

Helt Enig Dan

Har også lidt svært ved at forstå hvorfor man ikke har haft en måler der konstant overvågede LOX- ventilens temperatur, så man kunne aborte hvis den blev for kold. Således, at man ikke affyrer tændsatserne, uden at få tilført ilt til forbrændingen. Og så kunne man ønske sig at der var foretaget flere tests af den "nye" ventil, både mht fugtighed, temp. tryk, position (lodret vs vandret). Det burde kunne gøres med liq. N2 som også er ca. minus 180 grader, men sikkert billigere end LOX. Men nu får de heldigvis et år til at lave flere tests, så må man bare håbe det hele klapper til Juni 2011.


06. sep 2010 kl 15:36

Rune Thomsen

Re: Helt Enig Dan

Det koster måske det samme? som sagt skriver jeg: "sikkert billigere end LOX" men du ved måske bedre ?


06. sep 2010 kl 16:02

Andreas Krautwald

Re: Helt Enig Dan

. . . sidst jeg checkede, var kvælstof ikke ligefrem fremmende for forbrænding


06. sep 2010 kl 16:14

Rune Thomsen

Vi snakker ikke forbrænding...

...Vi taler om at teste ventilen i et seperat set-up, der ikke involverer forbrænding, men udsætter den for de samme fysiske belastninger som når der er fyldt LOX på tanken. Flydende kvælstof tænker jeg kunne være en udmærket løsning da det er relativt ufarligt at arbejde med ift. ilt. Og så koster det sikkert ikke helt så meget som LOX.


06. sep 2010 kl 17:22

avatar

Jonathan Jørgensen

LOX test

Nu har de gennemført LOX tests 13 gange de sidste år. 2 af dem med polyurethane. Jokeren synes at være den nye ventil og at de ikke er afhængige af batterier.

Gad vide hvordan de undgik at den gamle ventil frøs til...eller måske frøs ventilen slet ikke til i søndags, men fejlede?


06. sep 2010 kl 18:08

avatar

Martin Zacho

Flere penge...

...afsendt til (med)finasiering af et nyt forsøg :)

Synes det var en fin test, men ville da også gerne have set en flamme og motordata fra en rigtig flyvning.

Martin.


06. sep 2010 kl 18:33

avatar

Kurt Birk

Venter spændt

Vi er spændte på at høre fra Peter og Kristian, så vi ved mere om næste skridt.


06. sep 2010 kl 18:40

Michael Eriksen

Re: Venter spændt

Helt enig, men de har nu fortjent lidt søvn efter en uge i døgndrift :-)


06. sep 2010 kl 19:17

Bill Selmer Jensen

Venter Spændt

Hej gutter, og tillykke med det...

Håber i har det godt, og at i får udhvilet jer (hele teamet) og kommer friske
tilbage igen, sjældent har jeg da oplevet noget så spændende at følge med i, her på www.Ing.dk, Rolf Ask Clausen leverede virkelig varen! han sammen med den øverige redaktion, kom med spændende faktuele oplysninger fra opsendelsen, og vi var en kæmpe skare af danske såvel som udenlandske der læste og chattede med, det var simpelthen for spændende at følge med i!

Nå vil lige yde et bidrag til jeres paypal - venter spændt på at høre jeres næste skridt...

Mvh.

Bill Selmer


06. sep 2010 kl 19:49

John Vedsegaard

Ja fortsæt

Uanset mange syntes det er til grin, så fortsæt jeres seriøse arbejde- På længere sigt vil i ikke blive glemt - mange pile opad herfra, men ingen ned!


06. sep 2010 kl 20:16

Thomas Gade

Ben Brockert 45min video

http://www.youtube.com/watch?v...ated
Ben har en ret frisk holdning til raketteri - regn med at fejle ofte! (se fx hans 5min video http://www.youtube.com/watch?v...dded )

Hans channel: http://www.youtube.com/user/bb...kert


06. sep 2010 kl 20:41

Søren Lund

Re: Ben Brockert 45min video

Hvorfor ikke bare læse Mette's fine artikel med interview af Ben B, om CS og HEAT-projektet?

http://ing.dk/artikel/111671-a...gins

Der er tillige et udvalg af videoer med nogle af Ben's fantastiske månelandingsfartøjer, som han kan computerstyre til de mest fantastiske manøvrer, og lande meget præcist og nænsomt.

Check endvidere Armadillo Aeropace' web www.armadilloaerospace.com

Jeg fik selv en kort men interessant diskussion med Ben, om hvordan han ville foreslå at lave en aktiv strying, til et projekt som CS', hvis en sådan skulle vise sig nødvendig.
Han advarede lidt mod at lave aktiv dyse, da det er meget kompliceret og vanskeligt. Hellere bruge aktive finner og små thrustere til at holde balancen ved launch.


06. sep 2010 kl 20:46

avatar

Thomas Scherrer

tak

>Nå vil lige yde et bidrag til jeres paypal
>- venter spændt på at høre jeres næste skridt...

Mange tak.
Vi er allerede godt i gang med at evaluere på alt hvad vi har lært,
bare fordi en ventil frøs fast og vi derfor ikke kom ud at flyve,
betyder ikke at vi sidder og græder over spildt LOX,
vi får det bedste ud af situationen.
vi har MASSER af lærdom med hjem og en del ting der kan forbedres,
samt god tid til at gøre det i.
Jeg er sikker på at ledelsen vil komme med mere info til jer snart.


06. sep 2010 kl 20:58

Thomas Gade

Re: Ben Brockert 45min video

Hvorfor ikke bare læse Mette's fine artikel med interview af Ben B, om CS og HEAT-projektet?

http://ing.dk/artikel/111671-a...gins

Hvorfor ikke både-og ? Hans 5-min video (7. Marts 2010) fortæller mere om hvem han (og Masten) er, og der er ganske mange videoer på hans kanal. Han følger stadig Masten, jeg ved ikke om de er konkurrenter. Han var åbenbart istand til at skifte til AA i år uden videre.


06. sep 2010 kl 22:01

Thomas Gade

Re: Ben Brockert 45min video

AA har frigivet de fleste billeder og videoer til kopiering her :
http://www.armadilloaerospace....lery
sålænge de angives som kilde.

Denne CC licens er nøglen til at formidling af billeder kan gøres af frivillige, ikke "kun" af pressefolk. Sådan en licens findes ikke hos CS.

http://creativecommons.org/lic...0/us

Det er Quake-programmør John Carmack der har startet AA, så der er fokus på software o.lign.


07. sep 2010 kl 10:57

Martin Wolsing

Debat ang. afstemning

Jeg finder afstemningen på forsiden af ing.dk om hvorvidt raketprojektet er samfundsgavnligt underlig og irrelevant.

CS gør det alene for deres egen skyld og derfor kan/skal vi andre vel ikke tage stilling til, om projektet er gavnligt for samfundet eller om det er "spild af tid, evner og penge". Så længe der ikke er samfundskroner i projektet, skal det heller ikke stå til ansvar over for os andre i den henseende.

Uanset hvordan man besvarer afstemingen, tilkendegiver man, at det samfundsgavnlige er et vigtigt/nødvendigt aspekt. Enten fordi man svarer "det er ikke samfundsgavnligt, brug tiden på noget andet" eller fordi man svarer "Det er samfundsgavnligt fordi (og kun fordi) der tjener til inspiration for andre". Der er ingen af de to muligheder, jeg kan finde mig enig i.

Jeg ville heller ikke bryde mig om, hvis folk kom og fortalte mig, at de ting jeg lavede i min fritid (for min egen fornøjelses skyld) skulle drosles ned, fordi de var spild af tid og evner. Den vurdering skal jeg nok selv foretage.

Jeg er sikker på, at CS selv kan finde ud af om deres projekt er spild af tid, evner og penge. Jeg er endda sikker på, hvad de vil svare. :-)


07. sep 2010 kl 16:05

avatar

Jan E. Sørensen

Indsamlingslink

Det kan næppe være raketvidenskab at raketten ikke flyver højere end pengene bærer.;-)

Jeg forstår ind i mellem på nogle af indlæggene, at der er et sted, hvor vi almindelige, måbende civile kan spytte i bøssen til formålet. Måske bliver enkeltbidragene ikke så store men 100.000 gange femhundrede kroner (eller nogle andre beløb) skæpper vel også i tanken.

Var det en ide, at ing.dk konsekvent lagde et link til indbetalingssitet ved alle artikler om dette emne?

MVH
Jan - Der har lært noget af The Blue ocean strategy: Gør det nemt at handle (betale)


08. sep 2010 kl 17:55

Svend Ferdinandsen

Re: Debat ang. afstemning

Helt enig. Spørgsmålene er umulige at svare på, og projektet skal slet ikke vurderes på den måde.
Det er private mennesker og de betaler selv, så de bestemmer selv hvor fornuftigt de synes det er. Det skal andre ikke blande sig i, og det skal overhovedet ikke blandes med noget om samfund og nytte.


09. sep 2010 kl 10:02

avatar

Michael Deichmann

Re: Debat ang. afstemning

Baggrunden for spørgsmålene ligger vel i at selv om det er deres egne penge, så er det alligevel ressourcer, der indgår i den store samfundsmølle og som kunne dirigeres over i noget angiveligt bedre. Det kan man jo også sige om de fleste sportsaktiviteter, der kræver udledning af en masse CO2 til græsslåning, opvarmning etc etc, så det er noget vrøvl at spørge om.
Men der ligger også noget feminint kontra maskulint i spørgsmålet. Den maskuline synsvinkel er dette slet ikke til diskussion - den maskuline side er til udforskning af nye muligheder og gøre ting fordi man kan eller for at bevise man kan.
Den feminine er at alt skal være til fællesskabets bedste.
:-)


09. sep 2010 kl 11:14

avatar

Kurt Birk

Re: Debat ang. afstemning

Tja, det er spørgsmålet om en Dynamisk eller statisk verden.

Der er ingen tvivl om at vi er nødt til at acceptere at vi lever i en dynamisk verden og at det statiske højst hører til indenfor familien.

Det samfundsgavnlige er irrelevant fordi dét at mænd søger nye veje i sig selv gavner samfundet - og naturligtvis også ændrer samfundet.

Helt enig med Jan og 'The Blue Ocean Strategy'. Når pengeflytninger er simple så vokser markedet i sig selv og gør det mindre risikabelt at udvikle nyt.


11. sep 2010 kl 22:15

Bent Hansen

tænk

I følge den exitpoll er der 9 % der mener at raketaffyring spild af tid, evner og penge?

Måske, men der er for folks egne midler og indsamlet og i deres fritid.....
tænker om de 9% var interesseret i at blive styret i deres økonomi, fritid....
Jeg syntes også der er spild at gå til fodbold, i biograf i det hele taget leve livet.

9% er faktisk chokerende mange, havde det været 1-3 % kunne man grine af de psy....... Fantastisk visse fjolser ikke kan lade andre gøre de de vil og passe deres egen "butik" i stedet for at have snotten nede i andres. Fej for egen dør
*****************************************************************
Til raket folket: Ja. måske er det "mærkeligt" det i laver, men skide godt hvis i kan få sat Danmark på verdenskortet.. Måske er det ikke den store industri, men i viser noget meget meget vigtigt, nemlig det at man kan, hvis man virkelig vil....... Noget som de ca. 9 % aldrig ville kunne forstå eller magte.


13. sep 2010 kl 09:56

Jens Lindhard

tænk tænk!!

Det er også fordi, de ikke tænker på, hvor meget der egenlingt skyldes rumfart. Det er alt fra mobilteleforner over biler til pipetter. De VAR aldrig blevet opfundet, hvis vi kun var blevet NEDE på jorden.

Det er derfor udemærket, at rumfarten begynden at være så billig, at "hver man" der er rede til at sende rumfartøjner op over den højde hvor rummet begynder, for ikke at sige dem i kredsløb om jorden.


13. sep 2010 kl 10:10

Søren Lund

Re: tænk tænk!!

Det er også fordi, de ikke tænker på, hvor meget der egenlingt skyldes rumfart. Det er alt fra mobilteleforner over biler til pipetter. De VAR aldrig blevet opfundet, hvis vi kun var blevet NEDE på jorden.

Kan du ikke lige forklare hvorledes bilen ikke var blevet opfundet, hvis det ikke var for rumfart, eller fordi vi ikke "blev nede på jorden"?

Bilen blev opfundet i 1885.


13. sep 2010 kl 11:10

Jens Lindhard

Re: tænk tænk!!

Jo, selfølgelig var blevet opfundet som sådan, men der var mange ting som ikke havde været i bilen. Så som sådan. Men der havde ikke været

Det er

bilradio (og i øverigt radioer som sådan)
plast som døre, skærme, underbund i stedet for jern, hvilket kræver undervogensbehalning hvert år.
GPS til at finde vej med,
motorhavrier for 75.000 eller 100.000 km i stedet for haverie for 500000 eller 700.000 km. Der er ikke ret mange biler, som kører så meget.

og sådan kunne man blive ved. Det er en helt helt andreles bil vi har med rumfart nu om dage .


13. sep 2010 kl 12:41

Søren Lund

Re: tænk tænk!!

bilradio (og i øverigt radioer som sådan)
plast som døre, skærme, underbund i stedet for jern, hvilket kræver undervogensbehalning hvert år.
GPS til at finde vej med,
motorhavrier for 75.000 eller 100.000 km i stedet for haverie for 500000 eller 700.000 km. Der er ikke ret mange biler, som kører så meget.

og sådan kunne man blive ved. Det er en helt helt andreles bil vi har med rumfart nu om dage .

Det er en underlig søgt forklaring du er ved at brygge sammen her, Jens.

Bilradio?
Jeg havde en Hudson Super Six årg 1948, født med bilradio. Det var helt normalt i en bil af den klasse længe inden 1948. Med sin simple antenne modtog den præcis de samme radiosignaler, som min Citroen årg 2002 modtager idag. Hvad har det med rumfart at gøre?

Plast?
Ligeledes en opfindelse med mindst 150 år på bagen, og som for alvor fik sit gennembrud i 30'erne, pga dets fremragende egenskaber i forbindelse med massefremstilling.

Rumfartsindustrien er jo alt andet en massefremstilling, så hvilken særlig indflydelse skulle rumfart dog have haft på udvikling af plast til massefremstilling?

Og hvorledes er rumfart betydende for at man har valgt at bruge plast til fremstilling af karosseridele?

Forøvrigt er bunden af min bil fremstillet af stål, men kræver ingenlunde undervognsbehandling hvert år!

Motorhaverier?
Forbrændingsmotoren har været under heftig udvikling lige siden bilens barndom, både med hensyn til ydelse, effektivitet og holdbarhed. Denne er et af de produkter, der har været satset absolut flest resourcer på at udvikle i verden, grundet skarp konkurrence mellem mange store bilkoncerner, dels på markedet, dels på racerbanerne.

Det er suverænt bilindustriens fortjeneste. Jeg kan ikke se hvad rumfartsindustrien skulle have bidraget med af betydning, på dette område heller?

GPS?
Javist, her kommer vi ikke udenom rumfart.

Det er dog oprindeligt opbygget til militært brug, til styring af missiler osv.

Sidenhen er det kommet til civilt gavn for alt hvad der bevæger sig til lands, til vands og i luften. Enhver lystbåd har efterhånden en GPS-kortplotter, og jeg har GPSën i min mobiltelefon, når jeg går rundt i store byer, hvor jeg ikke er stedkendt.

Men med de fine opdaterede digitale vejkort, som giver en masse oplysninger om vejforhold, tankstationer osv, er det jo blevet perfekt til brug i biler, og har sikkert også øget trafiksikkerheden.

Rumfarten kan vi takke for rigtigt mange ting. Satellitkommunikation, overvågning, GPS, avanceret meteorologi, klimaforskning osv., og det vil sikkert bidrage med mange flere nyttige ting til civilisationen fremover.

Men uden at kunne gøre præcist rede for det, vil jeg nok påstå at biler har betydet mere for rumfart, end omvendt.


13. sep 2010 kl 13:01

Jens Lindhard

Re: tænk tænk!!

Det er en anden mening om det her.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.