/rumfart

Tyveri skæbnensvangert for raketaffyring

Det var en mekanisk fejl i hovedventilen, der hindrede dansk raketaffyring i dag. Ventilen har aldrig været afprøvet før. Den tidligere ventil forsvandt efter indbrud hos raketbyggerne tidligere på året.

Af Daniel Bergsagel, søndag 05. sep 2010 kl. 15:43

Raketbyggerne ude i Østersøen bekræfter nu, at det var en mekanisk fejl i hovedventilen på LOX-tanken, der betød af dagens opsendelse af dansk raket fejlede.

Netop ventilen er en af de få dele, der ikke har været afprøvet før. LOX-tanken er en ny tank, der har erstattet den tank, raketbyggerne tidligere har benyttet. Den tidligere tank forsvandt under et tyveri i raketbyggernes værksted på Amager i juni i år. Dette tyveri viser sig nu at være skæbensvangert for de to amatørraketbyggere.

Læs også: LOX tank til HEAT 1X stjålet !
Ventilen er groft fortalt en lille kugle, der går ned og lukker for oxygenen.

En ting er ventilen. Noget andet er tændsatserne, som raketholdet ikke har nye af ved hånden. Ingeniørens journalist Thomas Djursing, der har været om bord med Kristian von Bengtson hele dagen på skibet Hjortø, oplyser, at ingen af deltagerne lige nu kan sige, hvad det betyder for mulighederne for at få raketten i vejret inden for nærmeste fremtid.

Lige nu er elektronikekspert Thomas Scherrer ved at lukke elektronikken ned og trykket er ved at blive taget fra raketten. Siden skal rampen sejles ind til Neksø Havn igen, hvorfra vi afventer nærmere besked.

Ifølge vores Thomas Djursing er stemningen naturligvis skuffet men fattet. At det ville være en ventil, der fejlede, kom meget bag på raketfolkene.

Læs Peter Madsens blogindlæg på Ing.dk om tyveriet her og her.



05. sep 2010 kl 15:59

avatar

Mette Buck Jensen

Sidste nyt

Første mulige opsendelse er 8. sep. Men alt afhænger af ventilen. Mere senere i dag eller tidligt i morgen.


05. sep 2010 kl 16:01

Poul Petersen

Ventilen

Så vidt jeg husker, var der også tidligere problemer med samme ventil type af ventil. Hvad siger dokumentations materialet om det, og løsningen af det.?

Tankevækkende, at den ene komponent, som ikke er testet svigter - men så er læren vel at alt skal være testet inden affyringsforsøg.


05. sep 2010 kl 16:18

Rune Dyrholm


05. sep 2010 kl 16:30

avatar

Mette Buck Jensen

Thomas Djursing fra kommandobåden:

"Alt tyder på at der ikke bliver opsendelse i det her vindue.
Det er den foreløbige vurdering fra Peter. "


05. sep 2010 kl 16:31

Jonathan Dybkjær

Re: Ventilen

Tankevækkende, at den ene komponent, som ikke er testet svigter - men så er læren vel at alt skal være testet inden affyringsforsøg.

Også det jeg tænkte.


05. sep 2010 kl 16:52

Michael Eriksen

Re: Thomas Djursing fra kommandobåden:

Altså ingen opsendelse inden d. 17/9? Jaså, med efterårsvindenes kommen ser det ikke lovende ud :-(


05. sep 2010 kl 17:27

Anders Lund

Klassisk cryo problem

Man skal ikke komme og sige at de ikke havde tænkt på den ventil som et problem:
http://ing.dk/artikel/98742-kl...blem

Mon ikke de, når de kommer i havn, og fatter lidt nyt mod, kan skubbe endnu et launch ind i næste weekend el.


05. sep 2010 kl 17:41

Carsten Rind

Tyv stjålet opsendelse...

Ja det er meget skuffende at de langfingrede tyve fik lov til at blive skæbnesvangert for opsendelsen i dag.
Håber at det kan nå's i september ellers bliver det for ærgeligt…


05. sep 2010 kl 17:42

avatar

Steen Jensen

Øv,Øv,Øv og tre x Øv

Vejret var helt i top og flere små fartøjer var mødt op til den helt store affyring.
Vi havde en flaske Rotkäppchen (læs: Rødhætte) champagne med på turen. Det er godtnok en billig af slagsen, men det er udseendet og navnet der tæller (raketten har jo en rød topsektion ligesom flasken). :-)
Nå, men vi tog afsted Kl. halv ni og stævnede ud fra Nexø rumhavn og vi lagde os i position nogle sømil fra launch-centret og lyttede og spejdede intenst og meget tålmodigt, men håb og fortvivlelse afløste hinanden hele tiden.
Da vi så omsider hørte, at nu var der T-3 minutter til launch, så var nerverne + pulsen helt oppe og køre, men det gik alligevel helt i "fisk". :-(
Der blev ikke skudt nogen prop af Rødhætte i dag, men humøret var trods alt alligevel godt på vej tilbage til havnen igen.


05. sep 2010 kl 18:18

avatar

Mette Buck Jensen

Sidste nyt

Kristian er i havn. Peter er hos raketten. Raketten er tømt for ilt og er på vej ind.


05. sep 2010 kl 18:26

Jakob Hede Madsen

Tilgivelse

Det er godt at vide at der er nogen hos raketten.
Det må også være svært for den.
Den er sikkert tynget af skyldfølelse overfor sine mennesker, ovenpå dagens svigt.


05. sep 2010 kl 18:38

avatar

Per Michael Jensen

Held i uheld

Måske var det held i uheld i dag. Der var tilsyneladende en dobbeltfejl - batteri og LOX ventil. Hvis ventilen havde åbnet, og batteriet svigtet efterfølgende, var der, så vidt jeg kan se, mulighed for en raket uden kontrol. LOX ventilen ville ikke kunne lukkes pga. det defekte batteri..

Set i det lys vil det være meget klogt for Madsen og von B at udsætte launch til der er en gennemtænkt løsning.

Ingen skader på personalet, materiellet er intakt og der er lært en masse. Det er en god dag for vores rumpioneerer!


05. sep 2010 kl 19:53

avatar

Andreas Bach Aaen

Hurtigere procedure på vandet næste gang

Jeg tror, at holdet næste gang vil kunne fyre raketten af tidligere på dagen som det oprindeligt var planlagt. Nautilus vil nok ikke blive indraget på samme vis som i dag. Dagslyset vil kunne blive udnyttet fuldt ud til opsamlingen af Heat 1X og Tycho Brahe.

Hvis det stadig giver mening med et forsøg til om 4-5 dage - hvor meget LOX kan så genanvenes - eller kræver det mon helt nye forsyninger?


05. sep 2010 kl 20:01

Søren Lund

Re: Hurtigere procedure på vandet næste gang

Hvis det stadig giver mening med et forsøg til om 4-5 dage - hvor meget LOX kan så genanvenes - eller kræver det mon helt nye forsyninger?

Al LOX er tømt ud i luften, af sikkerhedshensyn inden LMP'en blev sejlet ind til Nexø.


05. sep 2010 kl 20:01

Tommy Johansson

Batteri fejl

Hvor længe var der forbrug på batterierne kontra hvad var de testet til?
Jeg tænker på de mange udskydelser af launch tidspunkt.
Havde batterierne en beregnet levetid som var testet i forhold til den faktiske tid?
Var der en spændings måling da i afsejlede med helt opladet batterier kontra da i var fremme?
Køre varmeblæseren på sin egen kreds?
Virkede varmeblæseren?


05. sep 2010 kl 22:01

avatar

Jonathan Jørgensen

Tændsatser

Der er en gut på FB gruppen der har disse tændsatser - de skal bare fragtes til Bornholm....


08. sep 2010 kl 01:54

avatar

Steen Jensen

Re: Tyveri eller spionage?

Det skulle efter sigende være en person, som lider af svær - astma !
Muligvis er det Darth Waders :-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.