/rumfart

Grønt lys for LOX-påfyldning

Nu begynder påfyldningen af flydende oxygen, og det betyder, at der ingen vej er tilbage for en affyring.

Af Daniel Bergsagel, søndag 05. sep 2010 kl. 12:27

Påfyldning af LOX er i gang. Den flydende oxygen er ved at blive fyldt i rakettens øverste tank fra to store tanke på affyringsplatformen. Det markerer samtidig et ”point of no return” for raketten, der af sikkerhedsmæssige årsager nu skal fyres af efter iltpåførslen.

»Hvis jeg kunne sende billeder hjem, ville man kunne se isdannelser på den øverste del af raketten som følge af den flydende ilt. De sorte streger på raketten bliver snart frosthvide. Hvis der kommer livebilleder af affyringen vil man nok se isstumper falde af raketten, når den stiger til vejrs,« fortæller Ingeniørens journalist Thomas Djursing.

Han befinder sig på på mission controlskibet Hjortø, der lige nu opholder sig mindre end 100 meter fra platformen. Vi har forbindelse med ham via mobiltelefon.

Raketholdet kæmper ellers med VHS-radioerne, som ikke virker. Når der skal kommunikeres mellem platform og Hjortø bliver skibet nødt til at sejle så tæt på, at folkene er i råbeafstand af hinanden. Et teknisk problem, der skal løses inden næste testaffyring.

I bunden at Hjortø sidder radareksperterne fra Weibel og udfører beregninger i et væk. Disse er også årsagen til, at Hjørtø om lidt sejler omtrent fire kilometer væk fra platformen for bedre at kunne følge raketten med transponderen, da det er lettere at følge en genstand på afstand.



05. sep 2010 kl 12:46

Poul Petersen

Stress på

Der må være stress på derude, hvis radioerne ikke virker - underligt - håber at så affyringsprocessen og fjernaffyringen virker.

Sidder i vestlige Jylland og følger det hele over nettet.

Super spændende


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.