3 måske ikke så meget hurtigere
Kender én der selv mener han var blandt de første som bestilte sin iPhone4 hos 3, engang i juni, men han venter stadigt på at få en mail fra 3 om at han nu kan få hans.. Så det er ikke sikkert det går hurtigere..
"Hurra det skal vi fejre. Tusind tak, fordi du er en af os med TDC". Jeg tror, jeg er "The Whitest Boy Alive", det føles ikke rart. 
Jeg har, for fjorten dage siden, stillet mig i den virtuelle kø, for at købe en smart iPhone4 hos TDC. Glad blev jeg, da jeg pludselig kunne konvertere mit TDC Mobil erhvervs-abonnement med en Sony Ericsson, til et TDC Mobil erhvervs-abonnement med en iPhone4. Hallo sifon – så er jeg med på noderne. Jeg har i de forgangne uger fået et passende antal glade mails om, at jeg stadig står allerforrest i køen osv. og endelig kom den gode – den rigtige mail:
Kære Kunde
… For at bestille din nye iPhone4 på tdc.dk, skal du klikke på linket herunder:
http://shop.tdc.dk/pa/7b7460c538ce4e70c5b5f6cf6acf4ee5e254ffdc.340288.html
Jeg gik i gang med mit køb. Alt gik godt, frem til jeg skulle komme med navn, adresse og … hov hva' var det: personnummer – sådan et har min lille virksomhed ikke og derfor passede adresse og nr. heller ikke sammen. For ikke at falde helt ud af køen måtte jeg … åh nej ringe til TDC.
Det er en stor fejl – jeg ringede til telefonselskabet. Det vil jeg gerne advare imod på det kraftigste. Så hellere skifte selskab med det samme.
"Du vil blive betjent så snart vi har en ledig medarbejder – vi undskylder ventetiden".
Så kom jeg godt rundt i TDC's telefonservice. Klik 1 hvis De vil dit og 2 hvis De vil dat. De har nu syv valgmuligheder. Indtast Deres nummer osv. "Hur skal det gå" sang en sød Melissa Horn i øret på mig. I det hele taget var TDC glade for den svenske musik, måske fordi der snart er valg der og de kan få deres helt egen udgave af Dansk Folkeparti at trækkes med. Jeg fik også hørt det unge band The Whitest Boy Alive med "Keep a Secret" - det glade nummer med den fine guitar, dem kan jeg sådan set godt anbefale, men så skal det være i en bedre kvalitet end gennem min gamle Ericsson … 27 minutter og 57 sek. tog det for mig at nå frem til den tredje TDC-medarbejder, der så kunne bede mig ringe op til et helt andet nummer, som jeg selv kunne finde på TDC's hjemmeside …
"Hur skal det gå" kører igen … efter 13 minutter og 32 sek – ny tid, får jeg endelig at vide, at jeg har fået adgang til den forkerte net-blanket … ja, det er lige som det, det hele handler om. Men hvis jeg gør som den venlige mand anbefaler mig og går ind på TDC-hjemmeside erhverv – uak! Så er det bag i køen – det kan sgu' da ikke passe, nu må I kraft …… tage jer sammen her – øjeblik rrrrrr! Mere musik, mere The Whitest Boy Alive. Ny tid: 23:02
"Det er en simpel fejl, du har fået et forkert link" – de har selvfølgelig et til privat-kunder og et til erhvervs-kunder –TDC vender tilbage på mandag. Men gør jeg? Kunden har altid ret, men der er snart ikke mere batteri på min mobil? Hvordan mon det fungerer hos 3? Og 3 er faktisk lidt billigere med deres iPhone4 end TDC. Jeg vil tænke over det, tænk hvis jeg får brug for service, så skal jeg hører The Whitest Boy Alive med "Keep a Secret" igen. Jeg, som elsker TDC og iPhone og min tid ...
TDC-selv!
03. sep 2010 kl 18:22
Kender én der selv mener han var blandt de første som bestilte sin iPhone4 hos 3, engang i juni, men han venter stadigt på at få en mail fra 3 om at han nu kan få hans.. Så det er ikke sikkert det går hurtigere..
03. sep 2010 kl 18:25
Når man både insisterer på at have en iPhone (verdens dyreste ikke-telefon) OG et abonnement hos verdens dyreste ikke-teleselskab.
Bedre held hos 3.
03. sep 2010 kl 20:03
der kan siges meget om tdc - så det vil jeg lade være med.
jeg skrev mig op til en iphone 4 ved 3 knap 2 timer efter deres venteliste blev offentliggjort(mener det var 8.juni), og jeg fik min tlf leveret d. 4 august (1. sending), så Ove Andersens kammerat må have været uheldig.
telmore er også begyndt at sælge iphone 4, så det er også en mulighed? godtnok havner dine penge i samme kasse, men dækninger er lige det bedre end 3's, og deres service er, i modsætning til moderselskabet, helt i top.
03. sep 2010 kl 20:04
Det mest imponerende er faktisk at specielt teleselskaber er næsten umulige at ringe til.
Er det noget de er blevet enige om?
03. sep 2010 kl 21:49
Peter Hansen: Måske han bare har valgt en særligt populær model - ved ikke hvilken :)
04. sep 2010 kl 10:18
...men dækninger er lige det bedre end 3's, ...
04. sep 2010 kl 10:49
godtnok havner dine penge i samme kasse, men dækninger er lige det bedre end 3's, og deres service er, i modsætning til moderselskabet, helt i top.
05. sep 2010 kl 12:53
Jep, Telmore er helt i orden. Ringede og brokkede mig over, at nye kunder kunne få et simkort helt gratis, mens at jeg som gammel kunde skulle betale 50 kr, og at jeg derfor gerne ville opside mit abbonement og så tegne det igen.
Løsningen blev så, at jeg bare fik tilsendt et gratis simkort :)
Fra jeg ringede op, til det var på plads, gik der ikke mange minutter - super dejligt.
06. sep 2010 kl 01:25
He!
Jeg var en af dem, der hoppede på Telias bestillingsliste med det samme, før priserne blev kendt.
Da de kom frem, skrev jeg mig op hos 3.
Så kom Telmore og TDC på banen med Iphone 4, og jeg reserverede en hos begge, udfra princippet om, at den der kommer først, blir mit nye teleselskab.
Det blev så Telmore - Og hvad har jeg så fået ud af det? Jeg er blevet bondefanget!
Da jeg fik købslinket, gik jeg ind på siden for at bestille telefonen, men så skulle jeg jo lige tilmelde mig et abbonement, da jeg var ny kunde - Bestille nummerportering, og så Hov!
nu ku jeg ikke længere komme videre til købet af telefonen. et opkald til Telmore forsikrede mig om, at jeg stadig havde min reservation. Jeg skulle lige sende fuldmagten til nummerportering. Tre dage senere kom besked om at det var accepteret.
og et nyt opkald, for jeg havde jo stadig ikke fået et nyt købslink til min Iphone4. Den kan jeg nu først "få lov at købe", når Telia overfører mit telefonnummer. - om 30 dage! Nej Telmore bruger ikke midlertidige numre - Min bare rø....! Bondefangere!
Nu ringer jeg til TDC, for at høre, om de laver samme nummer - Hvis ikke, så kan Telmore rende og hoppe.
06. sep 2010 kl 02:30
køb en anden telefon end en iphone... alt for besværligt, det er sgu da bare en telefon!