/elektronik

Asus lancerer trådløs HDMI-erstatning

Som den første større producent, kan Asus nu levere en trådløs erstatning for et HDMI-kabel.

Af Mads Ølholm, fredag 03. sep 2010 kl. 09:15

Der har altid været interesse for at kunne se video fra den bærbare på fladskærmen, men den egentlige hindring har været, at der skulle et HDMI-kabel til, som ikke så pænt ud i stuen.

Nu har Asus imidlertid lanceret Wicast EW2000, der består af en lille usb-enhed, der sættes i den bærbare samt et HDMI-stik, der sættes i fladskærmen. Herefter er det muligt at overføre video i 1080p - selvfølgelig inklusive lyd.

Asus’ løsning bygger på et chipsæt fra Amimon, men der er endnu ingen oplysninger om prisen.

Intel har forsøgt sig med en lignende løsning, der dog baserede sig på 802.11n-standarden, men med software, der kun fungerer samme med Intel mobile processorer. Asus’ løsning fungerer på en vilkårlig bærbar eller stationær computer, der har en ledig usb-tilslutning.

Produktet er også en fjer i hatten til Amimon, der har haft svært ved at få sit chipsæt accepteret, da det bygger på en proprietær løsning, der nu ganske vist er blevet lagt over i WHDI Consortium, der skal videreudvikle standarden.

03. sep 2010 kl 10:31

Ove Andersen

USB->HDMI eller HDMI->HDMI?

Nu har Asus imidlertid lanceret Wicast EW2000, der består af en lille usb-enhed, der sættes i den bærbare samt et HDMI-stik, der sættes i fladskærmen. Herefter er det muligt at overføre video i 1080p - selvfølgelig inklusive lyd.

Er I sikre? I.flg. [1] bruges to USB stik kun til strøm (som kan erstattes af en adapter), mens der skal et HDMI kabel fra den bærbare til boksen også, til overførsel af lyd og billede. Det andet ville ellers være smart, hvis lyd/billede kunne hentes gennem USB, især for dem uden HDMI udgang.

[1] http://promos.asus.com/US/News...html

03. sep 2010 kl 11:03

Morten Dall

Kan det så evt anvendes på andet end PC?

Hvis nu systemet kan anvendes på f.eks. PS3, eller anden blueray afspiller, så ville det et meget interessant produkt for mange.

03. sep 2010 kl 11:07

Ove Andersen

Re: Kan det så evt anvendes på andet end PC?

Det skulle det vel kunne.. Kunne være snedigt med flere sendere til en modtager, eller hvis paralelle sendere/modtagere ikke interfererer med hinanden.

03. sep 2010 kl 11:23

Benny Højvælde

HDMI -> HDMI

Det må være HDMI -> HDMI da bithastigheden i USB slet ikke er nok. Ikke enggang USB3.

Jeg mener at hastigheden er op til 10,2 Gbit i HDMI kabler.

Benny

03. sep 2010 kl 11:37

Morten Dall

Re: Kan det så evt anvendes på andet end PC?

Præcis - så kunne ledningshelvede ned fra TV'et måske reduceres til et enkelt HDMI kabel :-)

03. sep 2010 kl 12:50

Kim Stubberup

Der er en fin opstilling på linket her:

http://promos.asus.com/US/News...html

Det er USB powered.
Prisen er iøvrigt angivet til 199$

03. sep 2010 kl 14:05

Benny Højvælde

Yes HDMI -> HDMI

Citat:

WiCast is USB powered, so there is no need for an extra adapter. Users simply plug the device into the HDMI port for a signal and two USB ports for power.

Benny

04. sep 2010 kl 02:56

Martin Jørgensen

WD tv live

er det ikke lige dette denne enhed fra WD er i stand til? den bruger bare wifi, så det er ikke nødvendigt at tilslutte noget til ens bærbar.

http://www.wdc.com/en/products...=735

06. sep 2010 kl 07:31

Ove Andersen

Re: WD tv live

er det ikke lige dette denne enhed fra WD er i stand til? den bruger bare wifi, så det er ikke nødvendigt at tilslutte noget til ens bærbar.

http://www.wdc.com/en/products...ote>
Nej ikke rigtigt.
WD tv live er en netværksafspiller (som der findes rigtigt mange af efterhånden), som blot læser filerne via netværk, afspiller dem og viser dem via et HDMI kabel.
Dvs. dine data overføres trådløst, mens HDMI signalet er et kabel.

Dette her er selve HDMI signalet der er trådløst og derved kan du bruge den til alle enheder der i dag bruger HDMI kabel og erstatte det med denne som så overfører det trådløst.

Dvs. du kan faktisk bruge denne sammen med WD tv live, hvor din WD boks så ligger i køkkenet, streamer data fra din PC (via wifi) fra soveværelset, og sender billedsignalet via trådløst HDMI ind til stuen. Ikke at det nødvendigvis giver mening at sætte det således op, men for at forklare at det er HDMI og ikke wifi der sendes tråsløst her. (Mon jeg fik gjort det mere avanceret end det egentligt er nu? :D)

19. okt 2010 kl 10:32

Thomas Christian

Minimalist-fan

Sprøgsmål til Ove..

Jeg er ret sikker på jeg forstår hvad du skriver. Men hvad er så i praksis forskellen mellem de to løsninger?

Jeg ka godt lide de helt tynde minimalistiske tv og har fræst elkablet ind i væggen således at tv hænger helt frit af ledninger, bokse og alle mulige andre grimme dimser.. Det er bar et problem med alle de bokse selskaberne prakker en på. Jeg fatter ikke hvordan youtube kan sende mig HD video fra Australien, når TDC ikke magter det herhjemme fra.. Nå Yousee alligevel kan give en nettv via internettet???

Håber nogen kan gøre mig lidt klogere.. ;o)

19. okt 2010 kl 10:58

Thomas Christian

Minimalistfan

Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.