/forskning

To forskere sender tyngdekraften til revision

To amerikanske forskere har brugt seks år på tjekke og gentjekke måledata, før de nu tør hævde, at tyngdekraften er svagere end hidtil antaget.

Af Jens Ramskov, søndag 05. sep 2010 kl. 13:00

Fysikerne ser ud til at have overvurderet tyngdekraftens størrelse.

Efter at have analyseret målinger fra 2004 i mere end seks år er Harold Parks og James Faller fra henholdsvis University of Colorado og Sandia National Laboratories i USA nu overbeviste om, at gravitationskonstanten afviger signifikant fra den værdi, som Committe on Data for Science and Technology (CODATA), hjemmehørende i Paris anbefaler, og som bruges af fysikere overalt i verden.

Henry Cavendish var den første til at bestemme gravitationskonstanten ved et eksperiment i 1798 med en såkaldt torsionsbalance.

To små kugler hang for enden af en træstang med to meget store metalkugler placeret på hver sin side af træstangen og nær ved hver sin lille kugle. Tyngdetiltrækningen mellem små og store kugler fik træstangen til at dreje, og udsvingets størrelse var bestemt af gravitationskonstanten.

Henry Cavendishs formål var at bestemme Jordens massefylde som han - omregnet til nutidige enheder - fandt var 5,448 g cm^-3. Ud fra denne værdi kunne han konkludere, at Jordens kerne måtte have en høj massefylde.

Cavendish angav ikke selv G, men det er simpelt ud fra hans eksperiment at beregne værdien til
G = 6,74 x 10^-11 m^3 kg^-1 s^-2.

Det er kun en procent fra den accepterede værdi i dag på 6,67 x 10^-11 m^3 kg^-1 s^-2. I det følgende droppes tierpotens og enheder for overskuelighedens skyld.

Holdbar måling

Cavendish’ måling stod uanfægtet i flere hundrede år. I 1973 havde man dog lagt sit fast på en mere nøjagtig værdi på 6,672 – men stadig med en forholdsvis stor usikkerhed.

I 2000 gennemførte Jens Gundlach og Stephen Merkowitz fra University of Washington i Seattle et nyt torsionsbalance-eksperiment, der resulterede i værdien 6,674 215 med en usikkerhed på 14 ppm (parts per million) – CODATA’s seneste anbefaling lyder på 6,674 28.

Denne værdi rejser Parks og Fallers målinger nu tvivl om. Deres resultat vil senere blive offentliggjort i Physical Review Letters, men er allerede nu tilgængeligt på preprint-serveren arxiv.org.

Parks og Fallers laserbaserede eksperiment giver værdien 6,672 34 med en usikkerhed på 0,000 14.

Seks års venten
De to amerikanere gennemførte deres eksperiment i maj og juni 2004. Selv om det i princippet er et ganske enkelt eksperiment i linje med Cavendish-forsøget, er det dog ganske kompliceret at udføre, skriver de deres artikel. For det er uhyre vanskeligt at sikre sig mod systematiske fejl og give et nøjagtigt skøn over fejlkilderne.

Men efter Parks og Faller nu har tjekket eksperimentet på alle leder og kanter, finder de, at det nu er på tide, at de offentliggør deres data.

De bemærker i deres artikel, at deres måling i øvrigt stemmer ganske godt overens med CODATA's anbefaling fra 1986, der lød på 6,672 59 med en usikkerhed på 0,000 85.

Stephan Schlamminger fra University of Washington har i 2006 offentliggjort en måling, der stemmer overens med Gundlach og Merkowitz. Han siger til Nature, at han ikke forklarer forskellene, men de kan muligvis skyldes systematiske fejl i nogle af eksperimenterne. Derfor er det vigtigt at kunne måle gravitationskonstanten med forskellige metoder, pointerer han.

De netop offentliggjorte målinger vil muligvis få CODATA til at anbefale en ny værdi for G i sin næste udgave af anbefalede værdier for naturkonstanterne, som skal færdiggøres i begyndelsen af 2011, siger Barry Taylor fra National Institute of Standards and Technology i Maryland til Nature. Barry Taylor er et af komiteens medlemmer.



05. sep 2010 kl 15:38

Poul-erik Karlshøj

Lav eksperimentet selv i kælderen ...

Det er ikke let, men det kan faktisk lade sig gøre at demonstrere Cavendish' eksperiment i en ganske almindelig villakælder. Det har John Walker gjort og beskrevet på http://www.fourmilab.ch/gravit...bar/

poul-erik


05. sep 2010 kl 15:44

Poul-erik Karlshøj

Re: Lav eksperimentet selv i kælderen ...

URLen duer ikke efter at den er uploaded.

Gå ind på
http://www.fourmilab.ch

Se under >Science>Physics vælg Bending Spacetime in the basement


06. sep 2010 kl 15:14

Ivar Nielsen

Illusive Konstanter der flyder?

Citat: "As the name implies, the so-called physical constants are supposed to be changeless. They are believed to reflect an underlying constancy of nature. In this chapter I discuss how the values of the fundamental physical constants have in fact changed over the last few decades, and suggest how the nature of these changes can be investigated further.
Link: http://www.sheldrake.org/exper...nts/

Se også:
The Greatest Standing Errors in Physics and Mathemathics
http://www.milesmathis.com/

- Måske er alt i Universet bare mere relativt end man har anet . . .


06. sep 2010 kl 16:07

Berndt Barkholz

Jaja...

...Ivar Konstanten Pi er sikkert også forkert fordi den flyder, lige som dig i et hav af usikkerhed...

Det er ufattelig som du er i stand til at voldtage de mest grundlæggende erkendelser, men så længe det også gøres af den officielle fysik er det vel ok !

;o)


06. sep 2010 kl 16:48

avatar

Aage Andersen

Re: Lav eksperimentet selv i kælderen ...

Det er ikke let, men det kan faktisk lade sig gøre at demonstrere Cavendish' eksperiment i en ganske almindelig villakælder. Det har John Walker gjort og beskrevet på http://www.fourmilab.ch/gravit...bar/



poul-erik




Jeg giver ikke meget for dette kældereksperiment. Hvis de materialer, der er anvendt indeholder det mindste spor af jern eller andre magnetiserbare stoffer, vil det være den magnetiske tiltrækning man efterviser, da magnetiske kræfter er meget større end tyngdekraften. I et af eksperimenterne bruges staalkugler!!

Hvordan sikrede Cavendish sig at der ikke var magnetisme med i spillet?


06. sep 2010 kl 17:24

Bjarke Dalslet

Re: Lav eksperimentet selv i kælderen ...


Jeg giver ikke meget for dette kældereksperiment. Hvis de materialer, der er anvendt indeholder det mindste spor af jern eller andre magnetiserbare stoffer, vil det være den magnetiske tiltrækning man efterviser, da magnetiske kræfter er meget større end tyngdekraften. I et af eksperimenterne bruges staalkugler!!

Og? De fleste ståltyper er umagnetiske. Din pointe er sådan set god nok, men det er muligt at lave eksperimentet så magnetisme ikke spiller ind. Og det er frem for alt meget nemt at se om den gør: sæt en magnet i nærheden af opstillingen, og hvis ikke din værdi for G ændrer sig, så betyder magnetismen ikke en dyt.


06. sep 2010 kl 17:27

Louis Nielsen

Super-spændende!

Ja, Newtons gravitations-'konstant' G er en af de grundlæggende fysiske størrelser, der er målt med mindst nøjagtighed.
Det kan derfor ikke afvises at G varierer i 'rum' og 'tid'.

-- Kosmisk aftagende G?
Som det nok er mange bekendt, har undertegnet udviklet en kosmologisk model, hvor det antages at G er en kosmisk aftagende størrelse.

Ideen om en aftagende G fik jeg i midten af 1960'erne, hvor jeg begyndte at formulere og udlede de kosmologiske formler, der kan studeres på følgende link:

http://louis.rostra.dk

Hilsen fra
Louis Nielsen


06. sep 2010 kl 17:38

Ivar Nielsen

Re: Jaja...

Hej Berndt,

- Jeg voldtager "de mest grundlæggende erkendelser" fordi man ofte kan blive klogere af studere "konstante afvigelser" end ukritisk bare at overtage noget fordi det er blevet gentaget - ofte igennem nogle århundreder.

- Det synes jeg er et rigtigt godt videnskabeligt princip, ikke sandt?

Hilsen Ivar


07. sep 2010 kl 15:18

Berndt Barkholz

Re:Re: Jaja...

Hej Ivar !

Jeg må give dig ret i at vor officiel fysik er lidt for hurtigt i sine "antagelser", men vi har ikke lov til at bevæge os så langt væk som du gerne vil med dine forklaringer, men som før sagt: det gør den officielle fysik selv... underlig nok.

mvh Berndt


07. sep 2010 kl 19:52

Kim Sahl

Tyngden

Forholdet mellem to masser syntes ikke at være påvirket af rummets størrelse, men derimod kritisk af massernes afstand.

Men er nu tyngden kontinuerlig eller diskontinuerligt virkende.
Et makrolegeme er aldrig målt diskontinuerligt bevæget i et tyngdefelt - og et mikrolegeme heller ikke.

Videre, er et legeme i acceleration i et felt, nogensinde observeret i en "ryk" bevægelse, i en diskontinuerlig bevægelse.
Kun ændringer i feltet syntes at give bevægelsesryk, ligesom sammenstød gør det.


08. sep 2010 kl 01:06

Poul-erik Karlshøj

Re: Lav eksperimentet selv i kælderen ...

Det er ikke let, men det kan faktisk lade sig gøre at demonstrere Cavendish' eksperiment i en ganske almindelig villakælder. Det har John Walker gjort og beskrevet på http://www.fourmilab.ch/gravit...bar/





poul-erik






Jeg giver ikke meget for dette kældereksperiment. Hvis de materialer, der er anvendt indeholder det mindste spor af jern eller andre magnetiserbare stoffer, vil det være den magnetiske tiltrækning man efterviser, da magnetiske kræfter er meget større end tyngdekraften. I et af eksperimenterne bruges staalkugler!!



Hvordan sikrede Cavendish sig at der ikke var magnetisme med i spillet?


Jamen det kan da godt være - men du er da alt for nedladende. Som Bjarke skriver vil det være let at se om blylodderne indeholder magnetisk materiale, og det har han måske også gjort. Jeg synes hans beskrivelse både er underholdende og informativ. Og det var egentlig bare derfor jeg sendte linken ind.


09. sep 2010 kl 15:06

avatar

Lars Kristensen

Ændring i tyngdekonstanten påvirker alt.

Det jeg specifikt tænker på, er om dersom tyngdekonstanten er svagere end antaget, vil det vel egentlig også have indflydelse på måling af Merkurs bane om Solen og hvordan indvirker det så på den misvisende data i forholdet til relativitetsteoriens måling af Merkurs bane om Solen.

Kunne de to forskellige målingsformler (Newtons og Einsteins) komme nærmere hinanden eller fjerner de sig endnu mere fra hinandens målinger af Merkurs bane?

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


09. sep 2010 kl 15:28

Louis Nielsen

Merkurperihel-anomalien

@Lars og andre interesserede,

Den formel som Albert Einstein benyttede til beregning af Merkur-banens drejning var en tilnærmet formel.
Så selv med en lidt mindre talværdi af G, så giver Einsteins formel stadig omkring 43 buesekunder pr. 100 år mere banedrejning af Merkur end hvad Newtons mekanik giver.

Men, hvis G er en tidsafhængig størrelse, ja så er problemet interessant!

(PS: Min speciale-afhandling i Fysik handler netop om Merkurperihel-anomalien.
Det var fysikeren Jens Martin Knudsen, der anbefalede mig til at studere det problem, da han vidste at mit fysik-hovedfag var Einsteins Generelle Relativitets-teori.)

Hilsen fra
Louis Nielsen


09. sep 2010 kl 18:24

Kim Sahl

Jens Martin

- planetforsker, fortalte mig engang at lys i et tyngdefelt kunne behandles som et Newtonsk mekanisk problem. Jeg brummede, men han ville ikke høre efter.
Men, Louis har Ra som speciale - heri er jo ækvivalensen mellem acceleration og tyngdefeltet, men acceleration er et feltfænomen (herunder tyngdefeltet) og ikke et "kraft-fænomen".
Tyngden er altså ækvivalent med tyngden ...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.