Sandsynligvis en rigtig god ide

Onshore møller har det nok bedst, hvis de er resultat af lokale initiativer. Så hvis det her kan få staten og kommunerne til i højere grad at prøve at fremme lokale private initiativer, så kan det måske give mange flere MW end når store landmølleparker prøves at blive presset igennem.

Re: Sandsynligvis en rigtig god ide

Enig.

DONG's ekspertise er at opstille og drive store parker, og sådanne egner sig ikke til at stå på land. På land er det bedre med 1-5 møller her og der, hvor det lige passer ind i landskabet og lokalbefolkningens ønsker.

I øvrigt højner enkeltstående møller el-kvaliteten (eller hvad man nu skal kalde det), da færre møller se de samme transienter i vinden på samme tid. Det løser ikke problemerne med dage med meget/ingen vind, men det udglatter spidserne, når en vejrfront trækker ind over landet.

Et logisk resultat

Hvem gider at kigge på en flok møller, der er opstillet af- og tjener penge til en fjern koncern?

Dong kan være ligeglad. Politikerne betaler jo bare for den kostbare havvind.

Samtidig er det efterhånden lykkedes at kvæle den folkesag, møllerne en gang var - og det er jo helt fint, når man er Dong. En trussel er elimineret, og man har bogstaveligt talt fået teknologien på et sølvfad.

Længe leve monopolerne!

Naboerstatningerne

I sagen om Widex møllen i Vassingerød, ser ud til at passe ind med standard beløbet på 2 mill.

Først godkender energinet.dk udbudsmateriale inklusiv bugnettet, hvor der er budgetteret med 2 mill. For 2 uger efter at tage ud og vurdere de ejendomme der har søgt erstatning, her ender Energinet.dk op på lidt over 2.1 mill altså under 10% afvigelse. Man kan jo stille sig det spørgsmål om det er tilfældigt?

Man vurdere her at der ingen visuelle gener er ud over cirka 700 m. Dette skal ses i lyset af selv samme Energinet.dk i Jylland vurdere erstatning på 200.000 i en afstand af 1,5 km fra en vindmølle på en ejendom til cirka 5 mill.

Med det afgørende er om Energinet.dk habile, hvordan kan de først godkende et udbudmateriale med et budget post der hedder naboerstatninger, som fremhæves som det største usikkerhedspost i anlægsbugettet, når det efterfølgende er Energinet.dk der selv skal vurdere og afgøre erstatningernes størrelse?

Om størrelserne af erstantninger her er det bemærkelseværdigt at man enten får cirka 5 % eller 10%. Om man syntes det er rimelige erstatninger afhænger nok af hvem man er. Men når man skal lukke vinduer og døre for ikke at kunne hører den karakteristiske susen fra en vindmølle, er jeg sikker på man som køber af et hus i klassen 4-7 mill, mener man skal havde et pænt afslag, måske over 10%. Måske efterfølgende civilsøgsmål kan rettet op på dette standard tal på 2 mill, det kan vel ikke være ens over hele landet.

Social acceptance

Det kan lade sig gøre at sætte møller op med naboernes accept, men det kræver, at de bliver spurgt på forhånd og bliver inddraget.

Desværre tager brancheforeningen Vindmølleindustrien for let på problemet. Som medlem af forskningsudvalget har jeg fremsat forslag om en undersøgelse af ”social acceptance”, men foreningens sekretariat har energisk afvist forslaget. Konsekvenserne har vist sig bl.a i Østerild sagen med meget dårlig omtale af prøvepladserne der.

Det er nødvendig at få ro på bagsmækken og få de mekanismer afdækket, som giver uro. Det er ikke nødvendigvis møllerne, der er problemet, men de bruges som anledning.

I Danmarks Vindmølleforening står det ikke bedre til. Her sidder medlemmer af bestyrelsen, som har etableret vindmøller under stort postyr med naboerne og uden at inddrage dem. Møller som jeg i øvrigt er genbo til.

Det er nødvendigt for branchen, at interesseforeningerne tager problemet alvorligt.

Venlig hilsen fra en veteran

Re: Et logisk resultat

Ja med 50%flere fuldlast timer offshore højere garranteret betaling for flere timer... det kan jeg godt forstå de vælger -på land skal man jo nærmest kunne lave forretning for at tjene penge...

Ny vindmøllepolitik på land er nødvendig

Det er logisk, når DONG Energy nu meddeler, at de ikke vil opstille vindmøller på land. Det har bare taget alt for lang tid.

Det skal på den anden side føre til, at vi nu i Danmark indfører en ny vindmøllepolitik, så vi udnytter alle fordelene ved en vindmølleudbygning på land, som i nogle år har stået i skyggen af en næsten euforisk interesse for havvindmøller. Vindmøller til havs er nemlig alt for dyre.

Offshore vindmøllerne er hidtil blevet hjulpet på vej på alle mulige måder. Det seneste 400 MW projekt ved Anholt har en garanteret afregningspris på 105 øre i 50.000 timer, hvor vindmøller på land får ca. 50 øre i 22.000 timer. Udgifterne til kabler og anden infrastruktur skal lægges oveni de 105 øre pr. kWh.

Vindmøller skal gøres til en ganske almindelig lokal, kommunal eller forbrugerejet opgave, så de igen får lokalbefolkningens accept. Kommunerne og forbrugerejede selskaber er allerede ansvarlige for vandforsyning, fjernvarme, spildevand, det meste af el-distributionen mv. Det fungerer til alles tilfredshed og skaber de lavest mulige priser.

Kommunerne eller forbrugerejede selskaber kan sagtens stå for den kollektive forsyning med vedvarende energi, herunder vindmøllerne og skal have et incitament. Den rene energi bliver billigere og lokalt accepteret, dersom den bliver lokalt forankret.

Politisk handling er nødvendig. Der skal indføres en bestemmelse i reglerne om kommunernes udlægning af grunde til vindmøller, ” at de af myndighederne udlagte grunde til opstilling af vindmøller, kan alene ejes af lokale offentlige eller forbrugerejede selskaber”.

Så vil det ikke længere være muligt for spekulationskapital og landsdækkende energiselskaber at operere i lokalsamfundene, hvis modstand imod eksterne investorer man alligevel ikke kan overvinde, hvilket DONG netop har erkendt og draget konsekvensen af. 20% lokalt medejerskab duer ikke, den skal være 100%.

Som følge af langtidslån med lave renter og grundudgifter, der ikke kapitaliseres, vil et offentligt eller forbrugerejet vindmølleselskab have en fortjeneste på 10 - 15 øre pr. kWh, som skal øremærkes til energibesparelser i offentlige bygninger, tilskud til biogas, elbiler og lokal forskning i ren energi.

Dermed bliver samfundets reelle udgift pr. kWh vindmøllestrøm ca. 35 øre eller en tredjedel af Anholtprojektet. Det er en sag, som de lokalvalgte kan sælge til vælgerne og skabe fornyet good-will for vindmøllerne hos befolkningen.

Vindmøllerne er draget til havs, fordi der i den politiske verden har bredt sig den opfattelse, at der ikke er plads til flere vindmøller på land. Det passer naturligvis ikke. Der er masser af plads. Men der er en psykologisk faktor.

Lokalbefolkningen vil ikke finde sig i, at udefra kommende investorer bryder ind i lokalsamfundene med deres store vindmøller, som på afgørende vis ændrer det visuelle miljø. Selv om 80 % af befolkningen ifølge målinger går ind for vindmøller, så protesterer man lokalt, og det er forståeligt. Ganske uanset hvor veludviklede planlægningsværktøjer man benytter, så er der i dag for meget drama omkring vindmølleprojekterne.

Uacceptabelt høje priser på vindenergi er til skade for omstillingen til vedvarende energi. Hvor det hidtil har været målsætningen, at mere forskning, storproduktion og større møller med de store elselskaber som operatør ville føre til lavere elpriser, så ligger den del af energipolitikken i dag i ruiner. DONG Energy, Vattenfall og E.ON kan ikke levere varen.

Den ensidige satsning på havvindmøller er forkert. De er teknisk spændende løsninger og de store elselskaber er parate til at ”hjælpe” landet med at opfylde nogle klimamål.

Men det er for dyrt.

www.maegaard.net

Re: Social acceptance

Det kan lade sig gøre at sætte møller op med naboernes accept, men det kræver, at de bliver spurgt på forhånd og bliver inddraget.




Det er nødvendig at få ro på bagsmækken og få de mekanismer afdækket, som giver uro. Det er ikke nødvendigvis møllerne, der er problemet, men de bruges som anledning.

Det er så sandt som det er sagt, at møllerne efterhånden har fået en art "sikkerhedsventil-funktion". De er blevet en oplagt prügelknabe for almindelig utilfredshed.

Men det er ikke nok at søge "ro på bagsmækken" - det er engagementet, der skal genetableres. Det kræver, at møllerne med deres produktion leverer noget til lokalsamfundet. Og her hører "medejerskab" og "penge" til de nødvendige forudsætninger.

Re: Ny vindmøllepolitik på land er nødvendig

Men det er for dyrt

Enig i at det er for dyrt, vindrkaften er nu i en kritisk fase, fordi man ikke vil acceptere dens begrænsninger.

Og når man behandler kwh-priser, ja så glemmes konstant forsyningssikkerheden, der primært betales af fjernvarmeforbrugerne på kraftvarmeværkerne Denne tendens bliver stadig mere synlig, så enig i en ny vindmøllepolitik, og før beslutningen bør man nøje analysere og gennemregne for valg af energikilder, lagringsmuligheder samt distribution.

Den nuværende vindmøllepolitik er uholdbar i et internationalt energimarked, DK bliver nødt til at balancere sit system bedre.

Max-højde på landmøller

Jeg foreslår at der lovmæssigt indføres en maksimal højde på landmøller (eller effekt hvis det er bedre).
Jo højere møller jo flere kan se dem og jo mere fylder de i synsfeltet.

De meget udbredte 850 kW eller nyere 2 MW møller (Harboøre Tange) ser ikke skræmmende ud i forhold til de sidste nye >3MW, som virkelig kan ses på lang afstand.

Hvis der stilles for mange af disse meget høje møller op (test centre undtaget), så tror jeg kan vi godt glemme den folkelige opbakning.

Nakkedrag til politikerne

Når politikerne har manglet argumenter imod kernekraft, så er de ofte tyet til det uigendrivelige: "Hvor skal det ligge? Der er jo ingen, der vil have dem!" Dette er sikkert rigtigt, givet den forhåndenværende viden om sagen i Danmark, hvorimod naboer til kkv i udlandet lever godt med dem! Men nu rammes politikerne i nakken af deres egen argumentation. Folk vil ikke være naboer til vindmøller! Jamen så skal vi ikke have dem - undtagen til havs!