Det amerikanske selskab Wispry, der er eksperter inden for tuning af antenner, slår sig nu ned i Aalborg med egen udviklingsafdeling.

Det sker, fordi virksomheden er blevet en del af SAFE-projektet (Smart Antenna Front End), hvor målet er at udvikle teknologiplatformen til næste generations antenne- og RF-løsninger til blandt andet mobiltelefoner.

De øvrige deltagere i projektet er Aalborg Universitet, antennevirksomheden Molex og chipsetudvikleren Infineon – begge med afdelinger i Aalborg.

»Vi har i gennem godt og vel tre år været på udkig efter en virksomhed, der passede ind i projektet. Og nu har vi fundet Wispry, hvor kerneteknologien ser ud til at være tiptop,« siger professor ved institut for elektriske systemer ved Aalborg Universitet Gert Frølund Pedersen, der er projektleder på SAFE.

Den hellige gral for RF-teknologi
Projektet går ud på at anvende et fysisk mindre antennesystem i blandt andet mobiltelefoner, der via software kan omjusteres, så mobiltelefoner kan sende og modtage ved nye frekvenser – i stedet for som nu, hvor antennesystemet enten er fysisk meget stort, eller hardwaren skal udskiftes for at fange nye frekvenser.

Teknologichef i Wispry, dr. Arthur Morris, ser frem til samarbejdet med danskerne, som han tror på kan munde ud i en antenneløsning, der kan ende med at blive brugt i mobiltelefoner verden over om nogle år, netop fordi det vil kunne samle en masse systemer og hardware til ganske få systemer.

»Et system som dette svarer til den hellige gral for folk, der beskæftiger sig med RF-teknologi i handsets. Og dette er første gang, der har været et projekt, som ser ud til at have en god chance for at opfylde drømmen,« siger han.

Specialister i antennetuning
Wispry har specialiseret sig i antennetuning, så det fysiske antennestykke kan bringes i resonans ved en lang række frekvenser.

Virksomheden benytter klynger af digitale, switchede kapacitorer til tuningen, og den teknologi er et centralt element, hvis målsætningen i SAFE-projektet om at udvikle en universel antenneplatform til brug i blandt andet fremtidens mobiltelefoner, skal nås.

»Idéen med at bringe vores teknologi ind i projektet er at gøre hele radiodelen fleksibel. Så den bliver i stand til at fungere i flere modes, hvilket betyder mindre hardware og højere performance,« siger teknisk chef i Wispry Arthur Morris.

Wisprys teknologi til tuning af de fysiske antennekomponenter skal munde ud i et antennesystem, der er effektivt i et bredt radiospektrum, så fremtidige smartphones kan fungere over hele verden.

»Eksempelvis kan man i dag have en telefon, der er optimeret til Europa, men kun virker nogenlunde i USA. Vi vil lave et system, der kan tilpasse sig, så det fungerer lige godt over det hele,« siger Arthur Morris.

Med et sådan fleksibelt system, kan producenterne af mobiltelefoner spare penge, fordi de kan nøjes med at putte en mindre mængde hardware i telefonerne, og ikke, som nu, adskillige systemer til forskellige formål. Det vil i sidste ende både betyde mindre, billigere og mere strømøkonomiske telefoner for forbrugerne, fortæller Arthur Morris.

»Hvis vi får succes med projektet, vil ingen telefon bruge andet,« siger han og tilføjer:

»Jo, måske med undtagelse af en meget billig, single-band telefon i eksempelvis Indien.«

Ny antenneplatform nødvendig
Ud over at spare plads og hardware i telefonerne er en ny antenneplatform som den, SAFE-projektet stiler imod, nærmest et must, hvis det hurtige mobile bredbånd, LTE, skal udnyttes fra en mobiltelefon. Det hænger sammen med, at LTE fungerer ved flere forskellige bånd, og der derfor skal endnu flere antenner ind i de i forvejen antennespækkede mobiltelefoner. Men med SAFE vil mindre antenner kombineret med tuning og software kunne erstatte mængden af traditionelle antenner.

»Til en hvis grænse bliver det muligt at ændre RF-sektionen i en telefon via software. Man udskifter firmwaren og dermed indstillinger for tuning, og så vil telefonen være i stand til at gøre ting, den ikke kunne tidligere, og som ikke er muligt på nuværende tidspunkt, med mindre man skifter hardwaren,« siger Arthur Morris.

Så hvis SAFE-projektet, der løber over en fire-årig periode, går rigtigt godt, så kan et enkelt antennesystem ende med at spænde over både GSM-, LTE-, Wifi- og UMTS-frekvenserne.

»Der er en sandsynlighed for, at vi kan lave det hele i et system - fra 680 MHz til 3,5 GHz. Men det mest sandsynlige scenarie er, at vi ender op med to systemer til at dække hele spektrummet,« siger Arthur Morris.

Hovedårsagen til, at to antennesystemer er det mest realistiske, er, at frekvensspektrummet fra omkring 1.000 Mhz til 1,7 GHz, ikke umiddelbart er aktuelt i forhold til kommunikation med mobiltelefoner. Så det vil være spild af kræfter at forsøge at lave et system, der også kan tunes til brug i dette område, forklarer Arthur Morris.

Tuning til miljø
Ud over tuning af antenner er Wispry også eksperter i detektering af antenneforhold. Og det er meningen, at den ekspertise skal indarbejdes i SAFE-projektet, så telefonernes antennesystemer i fremtiden automatisk kan indstille sig efter de forhold, de befinder sig i, og på den måde altid sikre den bedst mulige radioforbindelse.

»Det handler ikke kun om location, men også om miljø, temperatur, måden telefonen bliver holdt på etc. Det er alt sammen noget, man kan justere i forhold til,« siger Arthur Morris.

Professor ved elektriske systemer ved Aalborg Universitet og leder af SAFE-projektet Gert Frølund Pedersen er begejstret over, at Wispry er kommet med i projektet. Og han har generelt store forventninger til samarbejdet.

»Der er ingen tvivl om, at det vil være et paradigmeskifte, hvis vi kan lykkes med det, vi går og pønser på. Det vil lave om på måden, vores telefoner sender og modtager på,« siger han.

SAFE-projektet har fået 25 millioner kroner i støtte fra Højteknologifonden, og det samlede budget for projektet, der løber over fire år, bliver på 48 millioner kroner.