I går, mandag, kunne ing.dk fortælle, at rentvandstankene i Køges vandforsyning, Energiforsyningen, højst sandsynligt ikke har været undersøgt i de 60 år, de har ligget på grunden.

Tankene er lukkede og ligger under nogle bygninger, der gør, at teknisk tilsyn ikke har været muligt.

Men det er langt fra godt nok, mener professor på DTU Miljø, Hans-Jørgen Albrechtsen.

»Hvis de har monitoreret vandet, der kommer ud af tankene, og det har været godt nok, gjorde det ikke noget at tankene ikke er blevet inspiceret regelmæssigt. Men man kan spørge sig selv, om de så har monitoreret godt nok. Hvis ikke de har opdaget forureninger tidligere, kunne det godt tyde på, at man er nået til et punkt, hvor tankene er ved at være på sammenbruddets rand,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Professoren har beskæftiget sig med den danske drikkevandsforsyning i over ti år og har tidligere i Ingeniøren kritiseret både de gængse målemetoder og kommunernes tilsyn.

»Tankene står vel ikke og forfalder lige netop i disse år. Så enten skyldes de nylige bakteriefund manglende vedligeholdelse, eller også er man begyndt at måle mere og derfor opdager mere forurening. Begge dele er noget rigtig skidt, og i et tilfælde som Køge er det sikkert en kombination sammen med intensive regnskyl,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

»Men tankene skal jo være i orden, hvis man har dem«.

Ringe tillid til kommunernes tilsyn
Det er først og fremmest vandforsyningerne selv, der har ansvaret for at vedligeholde anlægget, men kommunerne har tilsynspligten med vandværkerne.

Det er dog ikke et tilsyn, Hans-Jørgen Albrechtsen har alt for stor tillid til.

»Jeg tror ikke, det er på alle vandværker du finder en repræsentant fra kommunen gå rundt og kigge på rør og tekniske installationer. De spørger vandværket og kigger på analyserapporter. Det hænger sammen med størrelsen på både kommunen og vandforsyningen,« siger han.

Professoren uddyber, at det først for et par år siden blev indskærpet over for kommunerne, at de skulle have denne ekspertise.

Rent vand i beskidte spande
At der er et generelt problem med danske rentvandstankes tilstand, kan erhvervsdykkerfirmaet JH-Dyk skrive under på.

Direktør Jørgen Høgberg inspicerer drikkevandstanke 40-50 dage om året, og i 98 procent af tilfældene er der noget at komme efter, fortæller han.

»Vi ser især manglende tætning, revner og rødder, der kommer ind gennem betonen. Det gik rimeligt stærkt i 60’erne og 70’erne, da tankene blev bygget,« siger direktøren.

»Vi siger, vi har så godt vand i Danmark. Vi pumper fint grundvand op og renser det nænsomt for så at hælde det ned i nogle gamle spande, der ikke er gjort rent. Det hænger ikke sammen,« siger han.

Ofte bliver dykkerfirmaet først tilkaldt, når et vandværk har et problem.
»Men det ville vi gerne lave om på, for et tilsyn med fem års mellemrum ville sikre alle tanke,« siger han og peger på, at det ofte bare er spørgsmålet om at tætne en gummipakning eller lignende.

Økonomien spiller en stor rolle, når det kommer til at finde en forklaring på, hvorfor Danmarks 2.600 almene vandforsyninger ikke fører oftere tilsyn med anlæggene. Men Jørgen Høgberg har regnet på, hvad et tilsyn hvert femte år ville koste i en by som for eksempel Galten ved Århus: fem-syv kroner pr. husstand om året.

»Det tror jeg gerne, forbrugerne vil bruge på tilsynet i stedet for at skulle betale i dyre domme for vand på flaske, sådan som borgerne i Køge gør nu,« siger han.