Det ender helt galt med trafiksikkerheden, hvis vi fortsætter med at fylde vores køretøjer med alskens elektronik, der giver alarmer eller kræver vores opmærksomhed under kørslen. Det er nu holdningen i USA blandt flere trafiksikkerhedseksperter og lovgivere.

Baggrunden er, at både elektronik- og bilindustri ser et profitabelt marked i bilisterne, og det ene elektronikprodukt dukker op efter det andet - det handler slet ikke kun om mobiltelefoner. Apparaterne kræver chaufførens opmærksomhed på et eller andet tidspunkt, som regel mens han er koncentreret om at styre køretøjet.

»Mange tror, at hvis bare chaufføren har øjnene på vejen og hænderne på rattet, så er han ikke distraheret. Men sådan virker hjernen ikke. Hvis der er for mange aktiviteter samtidig, så er det en kognitiv belastning i en bestemt del af hjernen. Og hvis den kognitive belastning bliver for stor, så begynder hjernen at arbejde langsommere, nøjagtigt som en computer, der har flere opgaver samtidig,« siger professor i psykologi, David Strayer fra Applied Cognition Lab ved University of Utah i en artikel i Telematicsupdate.

Hans forskning viser, at stemmekommandoer og lyd-feedback fra bilen kan være meget distraherende. Og en undersøgelse, der er udført af trafiksikkerhedsrådet US National Safety Council, viser, at selv hvis bilen udstyres med automatisk talegenkendelse, så forstyrrer det chaufføren at bruge det.

»De fleste mennesker er opmærksomme på, om de bliver visuelt eller mekanisk distraheret, og de prøver at slippe af med forstyrrelsen så hurtigt som muligt. Men folk er sjældent klar over, at deres opmærksomhed også bliver forstyrret af for eksempel en telefonsamtale, så den risiko er større og varer længere,« siger David Strayer.

Der er gode og dårlige forstyrrelser
Men det er ikke alle forstyrrelser, der er negative for færdselssikkerheden. Så det nytter ikke at forbyde alt.

Hvis man for eksempel får en klar og tydelig advarsel om et punkteret dæk eller om vejarbejde eller kø forude, så gavner det sikkerheden.

»Man bliver nødt til at skelne mellem kørsels-relaterede advarsler og andre distraktioner, der har med underholdning at gøre,« siger David Strayer.

Den holdning findes også i den danske færdselssikkerhedskommission, som har til opgave at finde på tiltag, der kan reducere antallet af færdselsuheld. Kommissionens medlemmer er politisk valgte, men der er også en række tilknyttede eksperter, som dog ikke har stemmeret.

En af dem er direktør Anders Rosbo, som er fast sagkyndig fra Rådet for Sikker Trafik. Han siger:

»Jeg er ikke i tvivl om, at færdselsrelaterede alarmer har en positiv effekt, der opvejer den chikane, de tilfører. Men alle alarmer fra apparater, der har privat karakter, dem kan vi jo ikke anbefale.«

»Jeg har selv både en gps og en opmærksomhedsalarm monteret i min bil. Det gode ved gps er, at den bipper, hvis man kører for stærkt, og opmærksomhedsalarmen bipper, hvis man kommer for tæt på en forankørende. Men det er klart, at hvis der kommer for mange alarmer i køretøjet, så kan det virke forstyrrende. Men det er jo en teoretisk diskussion, hvor meget der er for meget. Mobiltelefonen er jo et kapitel i sig selv. Dybe samtaler kombineret med svære trafiksituationer er også ekstremt farlige, uanset om det sker håndfrit.«

Han mener, at hvis der kun er ganske få alarmer, som har at gøre med kørslen, så er det udelukkende positivt. Og der er et stort marked for elektronisk udstyr til bilerne.

»Hvis vi kikker på for eksempel alkolåse, så er man ved at udvikle en ny generation, som løbende måler alkoholdampe i chaufførens udåndingsluft. Så kan man ikke snyde ved at lade en passager puste i alkolåsen. Der er også elektroniske kørekort på vej, som skal sættes i en læser i bilen, før den kan køre. Det ville udelukke alle dem, der ikke har kørekort, og det er ofte nogle af dem, der har en ekstremt dårlig trafikadfærd og laver mange ulykker,« siger han.

»Generelt er vi i færdselssikkerhedskommissionen store tilhængere af sikkerhedsteknologi, for det kan inden for de næste 10-20 år være med til at bringe det nuværende antal trafikdræbte ned på så tæt på nul som muligt.«

Er kommissionen parat til at kræve begrænsninger og tilladelser, for eksempel ved at adskille færdsels-relaterede alarmer fra privat-relaterede alarmer?

»Nej, den problematik har ikke været behandlet i de tre år, jeg har siddet i færdselssikkerhedskommissionen,« siger han.

Standarder findes ikke
En af de amerikanske bekymringer er, at hundredvis af fabrikanter i den kommende tid vil levere ny elektronik til biler. Mange af dem har hverken stor viden om det, der kaldes human interface problematik, eller har gjort sig særlige overvejelser om farlige distraktioner i færdslen. Men der findes ingen standarder for, hvor meget en chauffør må forstyrres.

Ingen nye regler i kikkerten
Kontorchef Ib Rasmussen, er et andet rådgivende medlem af den danske færdselssikkerhedskommission og samtidig ledende embedsmand i Færdselsstyrelsen, som har det praktiske ansvar for færdselslovgivningen. Han oplyser, at der ikke er nye regler på vej i Danmark, der kan begrænse mængden af elektroniske alarmer og signaler ved bilens førersæde.

»Vi følger med i udviklingen og overvejer løbende, om der kan gøres noget. Mere konkret er det ikke i øjeblikket. For et par år siden sendte EU-kommissionen nogle anbefalinger ud til industrien om, at de skulle "holde sig i skindet", men det var meget blødt formuleret. Derudover ved vi, at Danmarks Transportforskning for et års tids siden lavede en undersøgelse om distraktorer, både uden for bilerne og inden i bilerne. Så jeg kan bekræfte, at det måske er et stigende problem, men der er ingen gode løsninger endnu,« siger han.

De to gældende begrænsninger er, at en fører af en bil ikke må se tv, og man må heller ikke bruge en hånd til at holde en mobiltelefon, man taler i.

Der er penge i trafiksikkerhedsprodukter
Elleve af de største bilfabrikanter er imidlertid længere fremme i skoene end politikerne. De har sluttet sig sammen i Alliance of Automobile Manufacturers og har siden 2003 forsket i og udtænkt 24 design-retningslinier, også kaldet DF-T (Driver Focus - Telematics), der skal hjælpe chauffører til at holde opmærksomheden på trafikken. Heri er for eksempel forbuddet mod den håndholdte mobiltelefon blevet anbefalet.

Fabrikanterne vil imidlertid også gerne tjene penge. Det seneste forslag fra dem stammer fra april i år. Det handler ikke om forbud. Derimod går det ud på, at nye elektroniske produkter kan udvikles, hvis de hjælper med at holde chaufførernes opmærksomhed rettet mod færdslen. Det fremgår ikke, om sådanne nye produkter skal give alarmer.