Forskere frygter plast-skrald er havenes asbest
De enorme ’øer’ af plast i verdenshavene burde vokse i takt med den stigende forurening, men det sker ikke. En forklaring kan være, at plasten bliver nedbrudt til bittesmå partikler, der akkumuleres op gennem økosystemet til skade for dyr og muligvis mennesker.
Plastikstumper som disse blev fundet i massevis i stillehavet. (foto: Sea Education Association)
Læs også
-
Elektronikproducent vil støvsuge havenes gigantiske plasticøer
Læs mere om
De enorme områder med plastaffald i verdenshavene vokser ikke og det undrer havforskere, fordi mennesket producerer stadig mere plastaffald. Men forklaringen kan være skræmmende, frygter Jens Tang Christensen, der er havbiolog og Laboratorieleder på Århus Universitet.
Plasten bliver muligvis nedbrudt til mindre og mindre fragmenter indtil det til sidst ikke bliver samlet op af de net, som forskerne bruger til at indsamle materialet og vurdere forureningens størrelse.
Hvis plastpartiklerne bliver fine nok, så kan de blive spist af for eksempel vandlopper, der lever af at filtrerer små partikler fra vandet. Herefter vandrer de op i fødekæden, når vandlopperne bliver fortæret af andre havdyr. Blandt andet forudser Jens Tang Christensen, at plastfibrerne kan sætte sig i gælderne på fisk.
»Vi kender jo til det fra asbest. Det er på mange måder en parallel til asbesten i luften, det her er havenes asbest«, siger han.
Jens Tang Christensen forklarer også, at man allerede ved at de små plastpartikler spreder sig. Jo finere de er, desto mere spreder de sig, og jo mere skadelige er de.
Havbiologen forklarer også, at man allerede har fundet plastpartiklerne flere steder i havene.
»Jo mere fintmaskede net man prøver at filtrere, jo flere partikler finder man pr. liter«, siger han.
Man har endnu ikke nogen videnskabelige beviser for, at de mikroskopiske plastpartikler kan ende deres rejse igennem fødekæden i mennesker, men det er et område som forskningen beskæftiger sig intenst med.
Plast-suppen er ikke vokset i 22 år
De store områder med plast i verdenshavene opstår på grund af overfladestrømmene og forureningen fik især opmærksomhed for ti år siden, da en mand sejlede fra Hawaii til Californien. Undervejs sejlede han igennem et område, hvor han efter eget udsagn mindst spottede en plastflaske i timen – i en uge i træk.
De sidste 22 år har organisationen Sea Education Association sammen med blandt andre Hawaii Universitet holdt øje med plastsupperne og målt størrelsen på dem. Og over de sidste 22 år har deres størrelse ikke ændret sig.
