Falske brandalarmer på slagteri driver brandfolk til vanvid
Hver dag rykker brandfolk landet over ud til 28 falske alarmer. I Ullerup ved Sønderborg har blinde alarmer fra et slagteri udviklet sig til det groteske for de lokale brandværn, der ofte flere gange samme nat, må rykke ud til falske alarmer.
Smil på læberne hos de frivillige brandfolk i Ullerup ved Sønderborg. Det kniber dog i øjeblikket, hvor falske alarmer fra et slagteri driver folkene til vanvid. (Foto: Ullerup Frivillige Brandværn)
Læs også
Dokumentation
Klokken er 01.55 natten til onsdag den 25. august. Jørn Mathiesen sover trygt i huset i Ullerup, cirka 20 kilometer nordvest for Sønderborg, da hans personsøger bipper og vækker ham.
Som kaptajn for 31 frivillige medlemmer af Ullerup Frivillige Brandværn bliver han altid vækket, når brandalarmen på det lokale Danish Crown slagteri går.
Men Jørn Mathiesen har ikke specielt travlt denne gang. Han kan allerede se på displayet, at alarmen kommer fra det lokale Danish Crown slagteri, og det gør den tit. Alt for tit.
Kan ikke passe arbejde
»Mine folk er ved at miste modet. Alarmen går som regel mellem et og fem om natten, hvor folk ligger og sover. Flere overvejer nu seriøst at droppe brandtjansen, fordi de ikke kan passe deres arbejde, som de jo lever af. Det er fuldstændigt grotesk situation, vi står i,« siger Jørn Mathiesen.
Onsdag beskrev ing.dk, hvordan landets største brandstation i København hver anden gang rykker ud til en blind alarm, fordi følere og detektorer ikke er gode nok og fordi personlige fejl udløser alarmerne.
På landsplan sker der 28 udrykninger til blinde alarmer hver eneste dag året rundt. Resultatet er, at brandvæsenet flere steder må opretholde et unødvendigt højt beredskab og spilder tid og store summer.
Men i Ullerup ville man næsten være tilfredse, hvis det kun var hver anden gang, der var tale om en blind alarm.
Tre udrykninger per nat
Siden slagteriet fik installeret et topmoderne fuldautomatisk brandsystem i september 2009, har de frivillige brandfolk trådt an på brandstationen på Avnbølvej 12 for med otte mand i to køretøjer under fuld udrykning at køre ud til slagteriet. Det er ind til videre sket over 80 gange.
Normalt kører de frivillige sønderjyder ud til en brand eller andre hændelser cirka 16 gange på et halvt år. Men alene fra januar til juli i år har brandfolkene rykket ud 50 gange, hvoraf 41 af udrykningerne gik de 2,3 kilometer fra brandstationen til slagteriet på adressen Langbro 7. Det svarer til 84 procent - og kun én udrykning har været til en reel røgudvikling.
Flere gange har bandfolkene endda været af sted flere gange samme nat. Det skete blandt andet natten til fredag den 18. juni, hvor alarmen gik klokken 01.54, igen klokken 03.23 og igen-igen klokken 03.46.
Hver gang stiller mellem otte og 18 mand på stationen, for hver gang skal alarmen tages brandalvorligt, og hver gangs sender stationen to mindst en autosprøjte og en tankbil, der blot kan vende om igen.
»De (slagteriet, red.) kan simpelthen ikke få alarmsystemet til at fungere. Vi har været i kontakt med dem flere gange og bedt dem om at rette op på forholdene, men det bliver bare ikke bedre,« siger Jørn Mathiesen.
Ifølge kaptajnen har de mange spildte natteudrykninger betydet, at det frivillige brandvæsen er ved at falde fra hinanden. Jørn Mathiensen selv driver en lille maskinstation i Gråsten, mens de andre i hverdagen arbejder med normale job som håndværkere eller ingeniører.
Ud af i alt 31 frivillige brandmænd har 15 mand meddelt stationschefen, at de ikke længere vil komme, hvis de ser, der er alarm på slagteriet, og det bekymrer Jørn Mathiesen.
»Vi rykker mere end gerne ud, for brandslukning er vores hobby, og vi føler, at vi udfylder en meget vigtig rolle for lokalsamfundet. Men det har taget overhånd det sidste år med slagteriet, og modsat de professionelle brandfolk i byerne, får vi ikke løn eller indgår en vagtturnus. Vores alternativ er at stoppe som frivillige, men det er der ingen, der er interesseret i. Heller ikke os,« siger Jørn Mathiesen.
Beredskabsinspektør: Kæmpe problem
Ullerups frivillige kan ikke gøre så meget andet end at brokke sig. Det kan man til gengæld i Sønderborg Kommune, der har myndigheden. Her betegner man beredskabsinspektør Bent Hylsebeck, situationen i Ullerup som "et kæmpe problem".
»Den her situation er frustrerende for alle involverede. Det gælder både brandfolkene, kommunen slagteriet og leverandøren af alarmen. Det koster alle både tid og penge, men det er kompliceret. Det er et kæmpe anlæg, vi taler om og nogle meget specielle klimatiske forhold, som systemet befinder sig i,« fortæller Bent Hylsebeck.
Ifølge beredskabsinspektøren er problemet en kombination slagteriets fysiske størrelse samt et meget fugtigt miljø. Slagterihalen er halvanden kilometer lang fra den ende. 56.000 grise sendes hver uge ind til den anden ende af bygningen - for at komme ud igen som koteletter, nakkekamme og bacon i den anden ende.
Fugt i elektronikken
Som oftest er det fugt i elektronikken, der udløser alarmen og sender brandfolkene fra Ullerup afsted om natten, fortæller beredskabsinspektøren. Rengøringsfolk højtryksspuler om natten for at gøre rent, og det skaber fugt i brandtrykkene, der kokser og afsender alarmen.
Et andet problem opstår som følge af oliedampe fra et avanceret smøresystem, der holder hele produktionsanlægget fit for fight. Samtidig er der mange detektorer i områder, hvor der strengt taget ikke behøver at være detektorer.
Håber på 10-20 blinde alarmer
Derfor er kommunen i samarbejde med leverandøren Siemens og Danish Crown nu nået frem til, at rengøringsfolkene i en periode afkobler systemet i de rum, hvor der er meget fugtigt og dermed minimal risiko for brand. Desuden bliver alle brandtryk indkapslet over den kommende måned.
»Så må vi se. Vi tror, de tiltag vil tage langt den overvejende del af problemerne, men jeg tror ikke, vi skal forvente at få fjernet alle blinde alarmer. Mit bud vil være 10-20 alarmer om året, men det vil vel også være et acceptabelt leje for de fleste parter,« siger Bent Hylsebeck.
Brand tager man alvorligt på de kanter. I april 2007 brændte slagteriet ned, og dengang frygtede kommunen, at slagteriet og dets godt 1.000 arbejdspladser ikke ville blive genopført i Sønderjylland, men i udlandet, hvor arbejdskraften er billigere.
Derfor står man hos beredskabet med lidt af et dilemma. På den ene side vil man på grund af de mange problemer gerne være ekstra vrissen over for slagteriet af hensyn til brandmændene i Ullerup, på den anden side tilfører slagteriet megen værdi til kommunen.
»En så stor arbejdsplads har kæmpe betydning for kommunen, så at lukke den ned, det får man altså ikke ros for. Vi skal bruge sund fornuft for at løse det her. Tingene skal være i orden, men det hele skal også hænge sammen for lokalsamfundet,« konstaterer Bent Hylsebeck.
I Ullerup er Jørn Mathiesen enig i, at slagteriet er vigtig institution for lokalsamfundet, og han er tilfreds med at kunne se frem til 10-20 blinde alarmer. Utilfredsheden har primært skyldes det store antal udrykninger til det samme problem om natten.
»Vi føler os jo lidt til grin, når der gennem snart et år ikke bliver gjort noget for at stoppe alarmerne. Nu må vi se, om de her tiltag virker, det håber vi da. Så vi kan måske få vores nattesøvn igen,« siger Jørn Mathiesen.
