Hvorfor kun mobiltelefoner?
Tantalum indgår vel i alle elektronikprodukter idag, så man kunne vel lige så godt have sagt fladskærme?
I fremtiden garanterer Nokia, at deres mobiler er fri for tantalum fra miner i DR Congo. Et stort fremskridt til at begrænse financierengen af den tragiske borgerkrig i landet, der har krævet over 5 millioner ofre!
I Democratic Republic of Congo (DRC) har militser og regeringstropper i årevis betalt deres våben og soldater fra udvinding og illegal udførsel af værdifulde mineraler, hvilket har ført til den blodigste konflikt, verden har set efter 2. verdenskrig. Mens midlerne desværre ikke er blevet brugt til udvikling for landets fattige befolkning, på trods af, at DR Congo har enorme resourcer: 70% af verdens industridiamanter, 75% af verdens kobolt og store mængder guld, sølv, kobber, olie, zink, tin, mangan, wolfram, jern, kul og radium.
De såkaldte “konflikt mineraler” er især cassiterite, coltan og wolfram. Jeg kan ikke min geologi, men håber på hjælp blandt jer læsere til at give en teknisk forklaring på disse mineraler, som indgår i mobiler, PC’ere, el-pærer mm. Hvad jeg umiddelbart har kunnet læse, så kommer tantalum fra coltan og tungsten fra wolfram.
En ny lov i USA kræver, at alle producenter af forbruger-elektronik skal deklarerer materialerne, de anvender i deres produkter, hvis de sælges i USA. Dermed får amerikanske forbrugerne en mulighed for at fravælge f.eks. mobiltelefoner, hvor børn og tvangsarbejdere har været involveret i fremstillingen.
Dette har sat skub i beslutningen hos Nokia om at gøre noget ved sagen gennem øget kontrol med mineselskaberne og smelterierne i form af certifikater på den malm, de modtager fra deres under-leverandører.
- Vi har valgt at implementere de nye krav globalt, så der vil ikke være forskel på de mobiltelefoner, vi sælger i USA og dem vi sælger i resten af verden, siger Pekka Isosomppi fra Nokia. Han er direktør for Cooperate Social Responsability (CSR) og dermed ansvarlig for Nokia’s politik på socialt og miljømæssigt ansvar.
Dokumentarfilmen ”Blod i mobilen”
Med denne beslutning når Nokia at have et god modsvar på den dokumentarfilm ”Blod i mobilen”, som 1. september har premiere i biografer over hele landet. Filmen skulle give et dyster indblik i mineraludvinding i DR Congo. Instruktøren er Frank Poulsen, som har rejst i landet for at finde sandheden om nogle af de mineraler, som indgår i mobiltelefoner.
Det fremgår af filmens hjemmeside, at Frank Poulsen har mødt mange congolesiske børn, der arbejder i minerne flere dage i træk uden at se dagens lys. Han fremlægger i filmen et bevis på, at minerne er med til at finansiere den tragiske borgerkrig i landet, der har krævet over 5 millioner ofre og virker helt uløselig.
Stort set alle mobiltelefoner i verden indeholder mineraler fra minerne i DR Congo og som instruktør Frank Poulsen selv siger i filmen: ”Som i min Nokia – gør det mig ansvarlig?”
Ingeniøren om FLSmidth og Grundfos
Minekundernes ry udfordrer selskabers CSR-image var på forsiden af Ingeniøren d. 25 juni, hvor der blev refereret til en kritisk rapport om de kontrakter, som FLSmidth og Grundfos har med mineselskaber. Vel og mærke selskaber, som overtræder menneskerettigheder og miljøkrav. På det tidspunkt valgte den administrerende direktør i FLSmidth, Jørgen Huno Rasmussen, at gå til modangreb på rapportens forfatter, DanWatchs, for at eksemplerne var ”useriøse”.
Efter dagens positive udmelding fra Nokia skulle FLSmidth og Grundfos måske genoverveje deres skeptiske holdning til at gøre noget aktivt ved problemet med at købe produkter fra tvivlsomme mineselskaber. Dansk Industri kunne passende vælge at gå i spidsen for en sådan holdning, som ville være en konkret opfølgning af sin støtte til FN’s Global Compact om virksomhedernes samfundsengagement på et globalt marked..
PS: Her er et kort klip fra filmen, og her er filmens hjemmeside. Endelig se her hvor filmen spiller i biograferne.
Tantalum indgår vel i alle elektronikprodukter idag, så man kunne vel lige så godt have sagt fladskærme?
Præcisionskondensatorer som tantal-elektrolytter, er blevet produceret i de sidste 40 til 50 år og har altid været dyre, at anskaffe.
Man kan roligt regne med prisstigninger i fremtiden !
Der er gået politisk korrekthed i mineraler, ligesom i træ, tekstiler, visse dyr mv. I praksis betyder det ofte at de forkerte mennesker bliver ramt. Tag f.eks. boycot af sælskind der ramte grønlænderne. Den dag spotlyset internationalt falder på dyrevelfærden i dansk landbrug, så vil Danmark for alvor få problemer med landbrugseksporten.
Tag f.eks. boycot af sælskind der ramte grønlænderne.
27. aug 2010 kl 14:25
Man kan roligt regne med prisstigninger i fremtiden !
Vil Nokia acceptere at tjene 30% mindre per enhed end f.ex. Samsung? - Vil forbrugerne acceptere at betale mere for at hjælpe folk de ikke engang kender (oveni en recession)? - er der overhovedet mere end 2-5 fabrikker i verden der laver komponente (man kan få lige hvad man vil have - bare det er det som produceres)?
Synes det bedste svar i den debat er, at vi går ind for at se filmen i bio fra 1 september (”Blod i mobilen”), så vi kan se instruktøren Frank Poulsens dokumentation om minerne i DR Congo.
Jeg er enig med Troels Halken i, at man slet ikke kan sammenligne Grønland og DR Congo - hvor i det afrikanske land at mineralerne desværre har været med til at betale frygtlige krige og krænkelser af menneskerettigheder - herunder civile borgeres ret til et liv.
30. aug 2010 kl 16:15
30 procent??????????
Det er jo bare et ligegyldigt host i mørket.
Congo står kun for en lille - ca. 1 procent - af verdensproduktionen af tantalium.
Vi har valgt at sætte os i den position at vi bliver nødt til at købe hvad Kina vælger at sælge, på Kina's betingelser,