Dutter ikke. OM'MER

"I Energistyrelsens rapport 'El- og hybridbiler - samspil med elsystemet' forudsættes, at med 200.000 elbiler på de danske veje, så vil elforbruget stige så meget mellem klokken 17:00 og 18:00, at der bliver behov for produktionskapacitet på 250-300 MW, hvilket svarer til en helt ny kraftværksblok eller import af dyr el lige der, hvor prisen normalt er høj. "

Det er kun en vindmøllepark ekstra vi her taler om.
-------------------------------------------------------------------------------
Men problemet er at hvis nu. hvis nu det koster 10 kr. at lade bilen op, og elnettet "tapper" halvdelen, hvad skal jeg have for den halvdel. Jeg skal vel have 5kr + slidtage, altså hen ved 6-7 kr mindst.

Ellers vil jeg sgu' da ikke stille mit batteri til rådighed for en flok kapitalisten kun kan blive rigere. og får jeg mindre end de 6-7 kr. koster det mig penge at stille det batteri til rådighed.

MEN ideen er god, hvis vel og mærket vi var godt dumme.

Så med andre ord.. Det er en OM'MER

Problemet er elementært

99 ud af 100 elbilejere med fast elpris året rundt vil sandsynligvis lade max (cirka 10000 Watt) når de kommer hjem fra klokken 1600 til klokken 18:00. Det giver problemer i områder med rigtig mange elbiler og så løser elselskabet nemt og billigt deres problem ved at installere en elmåler til cirka 1500 kr hos kunden hvor elprisen varierer døgnet rundt med udbud og efterspørgsel på el i det pågældende område. Men derfor skal der nok i starten bliver en masse polemik og protester fra folk der ikke forstår at hvis de ikke ændre forbrugsadfærd så bliver deres elregning meget større (muligvis dobbelt eller tredobbelt). Det er ikke desto mindre det der kommer til at ske for der er ikke nogle bedre (billige og implementerbare) alternativer.

Grønne elbiler

Hvis jeg ikke husker forkert så var det tanken at vindmøllerne skulle levere strømmen til elbilerne........så må man forvente at elselskaberne sørger for at der er vind til vindmøllerne, når folk kommer hjem med øsen og forbinder den med ladestikket. :o)

Det kan da ikke være en overraskelse at teknologiskiftet fra benzin til el må kræve at der også er et kapapelt net og en kraftkapacitet der kan levere den energimængde, som man hidtidigt har fået fra kulbrinterne. Det er der ikke for nærværende og det bliver heller ikke aktuelt, når man forlader sig på ikke at anskaffe sig Akraft.

Vindkraft eller elbiler.

DAnmarks bruttoeffektbehov er i gennemsnit ca. 27 GW, Nettoeffektbehovet er ca. 21 GW.
Ifølge energistyrelsen er biomassepotentialet ca. 5 GW, hvoraf godt halvdelen udnyttes allerede, og i 2009 ydede vindmøllerne i gennemsnit 0,77 GW. Så der mangler mindst 16 GW i, at vi kan blive uafhængige af fossile brændsler.

Landtrafikken bruger idag ca. 7 GW i gennemsnit. Det kunne blive mindre ved overgang til elbiler, men så skal elforsyningen også være stabil og forudsigelig.

Lige præcis hvad vindkraften ikke er. Så elbilen vil være døden for vindkraften.

Re: Vindkraft eller elbiler.

Landtrafikken bruger idag ca. 7 GW i gennemsnit. Det kunne blive mindre ved overgang til elbiler, men så skal elforsyningen også være stabil og forudsigelig.

- inklusiv "last- og andre professionelle biler m.m.", som IKKE er fokus for elfremdrivining.

Jeg forstår ikke, hvorfor jer gentlemen ikke bekender jer til markedet, thi lad dette løse dette problem.

Enhver hurtigopladning vil blive meget dyrere end derhjemme i garagen, hvor der skal oplades om natten, hvor det er billigst any how.

Energinet, som er yderst kompetent, bevæger sig katten om den varme grød omkring afgidtspørgsmålet. Altså: Time meters og dynamiske afgifter, som vil favourisere elforbrug om natten. Indførte man det poltisk - og det er det de gæve folk åbenbart ikke tør/vil gå ind i, kunne meget forbrug flyttes hertil.

Og det ville ligge lige til vand/vind og a-kraft med det lave natlige Co2indhold.

En elbil med 200 kms rækkevidde - og med et snitbehov på 30 - næppe 40 km dagligt, vil i praksis have 5-6 dage på en fuld opladning og vil kunne vente på billig vk m.m. og evt. kun lige klare til "husbehov" af og til indtil da.

Man ville selvfølgelig ikke oplade om dagen - andet end i det så meget undtagelsesmæssige; der skal mange, mange hundredetusindevis elbiler til, før end det om dagen ville kræve ekstra kapacitet. Skulle dette ske, er der kun ét at sige: ja, men kammerater: var det ikke netop det vi ville;, ekspandere elmarkedet på bekostning af fossil fuels!

Et forhold kkfans også burde skrive sig bag øret!!

Endelig skal man ikke undervurdere, at elbilfolk også gerne vil Co2frihed som et ideal - og følgelig vil gøre meget for at opnå dette selv uden en afgiftsmæssig stimulisation.

Men markedet, gensplejset politisk, vil til enhver tid kunne løse dette any how.

SO: What's the problem?

Natsygeplersken....

........der skal bruge sin bil om natten skal så betale dyrt for at få ladet øsen op om dagen. Det er en ommer!

Markedet har løst dette problem for over 90 år siden.

Vil man have elbiler så hedder det Akraft og vil man ikke så hedder det Ethanol og rapsolie. Det er ikke så indviklet :o)

Lykkeridere.

Aldrig tidligere har et nyt elforbrugende apparat genereret så må mange artikler om alle mulige problemstillinger, om problemer som selv hvis vi ignorere dem ikke vil blive til noget.

Tænk hvis det samme var sket da bygassen blev skiftet til el-komfurer, eller da gruekedlerne blev skiftet til vaskemaskiner, eller for at finde noget nyere da tørresnoren blev skiftet til tørretumbleren, og badehåndklædet blev suppleret med hårtørrer og vaffeljern, og kan det ske at kaffemaskiner med præcise ure bliver populære og derfor om knapt 4 måneder ligger under alle juletræerne, og både default og trenden siger de skal starte præcis 6:30, den så vi ikke lige komme ,hvad gør vi så?

Et eller andet sted får jeg den tanke at det er rent hysteri, guldfeberen raser og alle tror de skal tjene på de mest tåbelige ideér, vi skal være forudseende, men ikke forsøge at blæse en ny *.com ballon op.

Må jeg spørge om de andre el-apparater har været forpligtet, til at løse andre industrigrenes problemer?, bør det så være en selvfølge for el-biler, eller bør de andre industrigrene lokke med gode tilbud til de el-bilejere som kan og vil hjælpe?

Er holdningen at dem som køber el-bilerne, får dem billigt da de sparer registreringsafgiften, så må de i stedet betale for at udvikle overflødige systemer, for el-bilerne er jo konkurrence dygtige fra dag et?

IT-Krykken

Jeg vil lægge ud med at citere mig selv fra en anden lejlighed:

”Vi fik ”el-liberaliseringen” – men på det helt forkerte tidspunkt. Blot ti år senere ville IT-udviklingen have muliggjort en radikalt anderledes og teknisk relevant organisering af elmarkedet, inkl. den direkte slutbruger-deltagelse, der er en forudsætning for et ægte marked. Nu fik vi i stedet et finansielt gedemarked med rødder tilbage i telefon- og brevpostalderen. Det er vældigt fint til at udvikle finansielle instrumenter, men teknisk virker det konserverende på hele systemet.”

El-systemet ses af mange (herunder mig selv) som det bedste bud på en ”krumtap” i fremtidens energiforsyning. Det kan populært sagt ”binde tingene sammen”.

Imidlertid kræver dette forståelse og respekt for elektricitetens grundlæggende fysiske karakter. I en markedsøkonomi betyder dette forståelse og respekt for dens egenskaber som ”vare”.

Elektricitet er et øjebliksprodukt, hvor produktion og forbrug er uadskillelige størrelser i tid. Produktionen må sekund for sekund styres af forbruget. Mislykkes dette bryder systemet øjeblikkeligt sammen.

Markedsmæssigt betyder dette at elektricitet er ikke en ”commodity”! Man kan ikke købe en vognladning strøm, og så sælge efterhånden som tilstrækkeligt attraktive tilbud melder sig. Det eneste, der kan handles forud for driftsøjeblikket er kapacitet.

Men hele elmarkedet fungerer som et commodity-marked, hvor f.eks. ”spot” betyder ”day ahead”. Slutbrugerne aftager el til fast pris i månedsvis, hvor den reelle pris i perioden kan have varieret med adskillige kr/kWh.

Dvs. ”elmarkedet” er et 100% finansielt marked. Alt i dette marked er at betragte som finansielle kontrakter. Den teknisk altafgørende forbindelse produktion – forbrug er brudt, i stedet for konkurrence på reelle omkostninger har vi fået konkurrence på finansielle instrumenter.

Uheldigvis er dette finansielle marked nu blevet et etableret paradigme.

Kompleksiteten i projekter som Edison er en konsekvens heraf: I stedet for at levere reelle løsninger har IT fået rollen som ”krykke-leverandør” til en grundlæggende uhensigtsmæssig markedsopbygning. Resultatet vil være ineffektivitet med stærke teknologibindinger og eksponentielt stigende kommunikationsbehov.

Det er bl.a. derfor dynamiske elafgifter, der afspejler reelt ressourceforbrug og miljøbelastning er så vigtige. De kunne bidrage til at lægge pres på markedsstrukturerne og fremtvinge mere hensigtsmæssige former. Det forstod Skat desværre ikke.

Re: Natsygeplersken....

Hun/han kunne også oplade på arbejdet ikk.
Og det kunne også hedde mange flere vindmøller.

Men det der med svingende el priser er noget lallergøj. Virksomheder vil i stedet for dagarbejde have natarbejde. Og produktionen er ikke billigere eller dyrere at produkter uanset døgnet. Det er kapitalisterne der "spiller" på efterspørgselen.

El produktion burde være statens opgave, som det var i gamle dage, der fik vi billig strøm. Nu skal kapitalisterne også fodres.

Re: IT-Krykken

Ja det minder om opbygningen af CO2 kvote handlen.
Noget som bare burde være der, som vand og kloakker, veje osv., det bliver pludselig gjort til et handelsobjekt.
Minder noget om børserne og diverse økonomer som taler om derivater og hvordan man kan handle med dem og vinde på det.
Netop derivater er jo ikke virkelige produkter, så det er jo i virkeligheden blot varm luft, som CO2, og intet værd i sig selv.
Jeg kan godt se problemet i, at rene produkter er så billige, at de har svært ved at hjælpe med at fordele rigdommene rimeligt.
Men der burde være andre muligheder, end at opfinde de rene luftkasteller at handle med.
Når et nyt TV koster 3000, hvordan kan man så få folk til at vedligeholde det, når en reparation koster 2000?
Har service-samfundet sejret ad helvede til?
Det kaldes servicesamfundet, men jeg synes godt nok at der mangler service. Hvem kan få bragt varer ud fra købmanden, hvor meget service føler du, du får i supermarkedet?
Hvad f..... er det vi bruger vores penge på?

At låne strøm fra min el-bil

(når jeg engang har sådan en) kræver såmænd bare at det er en økonomisk fordel for mig. Både på kort og på langt sigt. Så simpelt er det! Find selv ud af hvordan. Om elselskaberne vil stille en gratis ekstra batteripakke i min indkørsel, tilbyde at betale, montere og vedligeholde den faste gratis mod en vis råderet over kapaciteten, give mig strømmen meget billigt på visse tidspunkter (og vel at mærke så billigt at det mere end opvejer det ekstra slid på batterierne), eller noget helt tredie, er op til dem. Kom med et godt tilbud, og jeg skal overveje sagen...

Et lille regnestykke

Lad os sige at batteriet koster 70.000 kr og kan klare 2.000 opladning og som backupbatteri til elnettet op-og aflades 1 gang i døgnet, så vil det nedslide batteriet for 365/2.000 x 70.000 kr om året eller for 12.775 kr om året. Hvem skal betale den regning? Jeg tror ikke at danske elbilejere er villige til at betale den regning.

Differentieret strømpriser til forbruger

Hvad enten det skal styres med en slags timer, alt efter tid på døgnet/ugen f.eks., eller variere med udbud og efterspørgsel af strøm, så mener jeg det er afgørende vigtigt, at prisen på strømmen leveret hos forbrugeren afspejler udbud/efterspørgsel her og nu.

I flere år har vi nu haft den vane, at vores opvaskemaskine kører efter midnat engang. Vi sparer ikke en øre på det, men vi kan lige så godt lade den køre på det tidspunkt hvor det giver mest mening samfundsmæssigt.

Vores vaskemaskine har ikke nogen timer-funktion, og ofte vasker vi flere maskiner samme dag (og så er der flere dage uden vask overhovedet). Med en vaskemaskine med timer, kunne vi sagtens udvikle samme vane som med opvaskemaskinen.

Men for tiden koster vores strøm præcis det samme, uanset hvornår vi bruger den. Så det eneste incitament er det etiske/miljømæssige. Og det er ikke noget der rykker i stor stil! Hvis prisen nu var væsentligt lavere om natten var der nok flere der fik ændret deres vaner. Ikke af miljømæssige og samfundsmæssige årsager, men fordi de så kan spare penge.

Hvis det besluttes rent politisk, hvad kræver det så i infrastruktur at ændre det? Hvor stor en investering taler vi om, og hvor lang tid tager det at indføre det?

Hvis man til at starte med kunne have en simpel måler med dag/nat/weekend takst, eller hvad der nu passer med statistikken, så ville det være en god start ...

Elbiler er og bliver en narresut

At erstatte forbrændingsmotoren med el er en narresut af dimension.
For enkelte udvalgte kan det i byområderne være en lokal miljøfordel. F.eks eldrevne busser, sporvogne, servicevogne, men for den alm. dansker giver det kun besvær, løser ikke noget miljøproblem og vil koste en bondegård el. 2!
At opstille flere vindmøller for at tilfredsstille behovet mellem 17-19 kræver for det første at det blæser på dettidspunkt. Og så pynter de ikke ligefrem i landskabet! Batterierne holder heller ikke - så her kommer en ny miljøkatastrofe når vi skal afskaffe disse.
Først når vi har et energisystem som kan opsamle energien, fordele den på en mere hensigtmæssig måde end via batterier, ja så har elbiler måske en fremtid. Indtil da - glem det og stil istedet krav til bilfabrikanterne om at bilerne skal køre MEGET længere på literen. Det er jp faktisk mulgt allerede idag.

Re: Differentieret strømpriser til forbruger

Men for tiden koster vores strøm præcis det samme, uanset hvornår vi bruger den. Så det eneste incitament er det etiske/miljømæssige. Og det er ikke noget der rykker i stor stil! Hvis prisen nu var væsentligt lavere om natten var der nok flere der fik ændret deres vaner. Ikke af miljømæssige og samfundsmæssige årsager, men fordi de så kan spare penge.

Jeg er helt sikker på at du tager fejl.

1) Hvor meget koster strømmen til en vask? 2 kr med en ny vaskemaskine? Selv hvis strømmen blev givet væk gratis om natten, så er det ikke noget der ville få nogen til at ændre vane.

2) Der synes at være et interessant forhold imellem økonomiske og sociale incitamenter: Når man introducerer økonomiske incitamenter, så ryger de sociale ud af døren. Så i stedet for at tale til “medborgeren” i en, så bliver det et spørgsmål om at tjene f.eks. 1 kr ved at hænge tøj op tidligt om morgenen. Og det gider de færreste. Men hvis vaskemaskinerne blev udstyret med en blodrød “start nu” knap og en grøn knap med en lille nuttet vindmølle på, der starter på det mest optimale tidspunkt i løbet af natten, så får brugeren i snit LANGT mere tilfredsstillelse end ved at spare en krone. De bliver endnu værre, hvis man først skal checke et eller andet sted om prisen virkelig ER billigere lige præcist denne nat. Og den nye intelligente elmåler først skal afbetales med de første mange års besparelser.

Her er et alternativ: Elselskaberne får lov til at sende korte RDS signaler med P3 sendebåndene, der giver information der kan bruges af simple radiomodtagere i hårde hvidevarer, elektrisk opvarmning (varmepumper) og elbiler til at køre på det bedste tidspunkt. Forbugeren kan så opsætte en gang for alle hvor fleksibelt de ønsker at være: Huset og vandet skal være varmt klokken 6:30 om morgenen, vaskemaskinen skal altid være færdig seneste klokken 7 om morgenen og bilen skal være ladet op på samme tid og indenfor det tidsrum har elselskabet frit spil. Elskabet bliver ikke big brother, fordi 1) alle apparaterne har to knapper, der giver forbrugerne et frit valg: En rød, der får den til at starte med det samme og en grøn, der kører efter elselskabet ønske og 2) elselskabet har ikke direkte link ned til ethvert apparat, men sender signalet afsted til tavse modtagere. Ved at tildele hvert apparat en tilfældig kode imellem 1 og 100, så får elselskaberne mulighed for at styre det samlede forbrug mere nøjagtigt end hvis man kun kunne tænde og slukke ALLE bilopladere på en gang.

Think out of the box

Hvem siger at fremtidens elbiler skal have faste batterier?

Min skruemaskine har to batterier. Det ene står i laderen og det andet sidder i maskinen.

Hvorfor ikke tænke tanken at fremtidens elbiler har to sæt batterier. Det ene sidder i en intelligent lader, der kommunikerer med ELnettet og kun lader, når der er overskud, mens det andet sidder i bilen. Laderen ved, hvornår bilen skal have skiftet batteri, for den kommunikerer selvfølgelig også med bilen. Derved sikrer den at der er fuld opladning på batteriet når det skal skiftes. Så kan afladning tillades.

Og hvem siger, at bilejeren skal eje batterierne? Hvorfor kunne han ikke abonnere på batterier, så udbyderen stiller dem til rådighed og vedligeholder / udskifter dem efter behov. Hvis udbyderen var elleverandøren, kunne kommunikation om batteriets tilstand indbygges i laderen.

Problematikken med at skifte batteri hver dag må kunne løses på en smidig måde.

MVH
Jan - der stadig har fantasien i behold

Re: Differentieret strømpriser til forbruger

Men for tiden koster vores strøm præcis det samme, uanset hvornår vi bruger den. Så det eneste incitament er det etiske/miljømæssige. Og det er ikke noget der rykker i stor stil! Hvis prisen nu var væsentligt lavere om natten var der nok flere der fik ændret deres vaner. Ikke af miljømæssige og samfundsmæssige årsager, men fordi de så kan spare penge.

Jeg er helt sikker på at du tager fejl.

Jeg kan faktisk ikke se problemet.

Den reelle pris på en maskinopvask på det forkerte tidspunkt kan nemt være en ti'er, mens prisen på det rigtige tidspunkt sågar kan være negativ, dvs. man burde få penge for at aftage strømmen.

Det er oplagt, at den økonomiske gevinst ved hensigtsmæssig forbrugeradfærd bør lande hos den konkrete forbruger. Det er det nuværende "private skattesystem" med tilhørende omfordeling af indkomster, der er absurd.

Og du leverer faktisk selv løsningen, blot er det priser og -forecasts, der skal udsendes. Så er det op til apparaterne & tilhørende "smarte" systemer at sørge for at de ønskede ydelser leveres så billigt som muligt inden for de af forbrugeren fastsatte tidsrammer.

Jeg tror faktisk at det vil øge miljøbevidstheden. Og det vil helt sikkert øge innovationslysten og -evnen ud i alle hjørner.

Re: Think out of the box

Og hvem siger, at bilejeren skal eje batterierne? Hvorfor kunne han ikke abonnere på batterier, så udbyderen stiller dem til rådighed og vedligeholder / udskifter dem efter behov. Hvis udbyderen var elleverandøren, kunne kommunikation om batteriets tilstand indbygges i laderen.

Problemet er at sagen dermed er "slået tilbage til start". Sagen kan opstilles nogenlunde således:

1. Batterier er rasende dyre

2. "Elsystemet" vil gerne have mulighed for at lagre strøm, dvs. råde over batterikapacitet.

3. Elbiler åbner tilsyneladende en mulighed for at disponere over batterikapacitet, der er betalt af andre med henblik på andre formål.

4. Elsystemets disponeren over disse batterier betyder at garantier bortfalder, ejerens dispositionsret bliver usikker osv. Bilejerne vil derfor ikke betale

5. Elsystemet fjerner usikkerheden ved at stille batterierne til rådighed for bilejerne.

6. Batterier er rasende dyre.

"Forretningsmodeller" er for tiden et rasende populært udtryk, især når det gælder om at løse cirklens kvadratur. Jeg er spændt på at se, hvorledes de får kringlet denne sag!

Re: Think out of the box

Og hvem siger, at bilejeren skal eje batterierne? Hvorfor kunne han ikke abonnere på batterier, så udbyderen stiller dem til rådighed og vedligeholder / udskifter dem efter behov. Hvis udbyderen var elleverandøren, kunne kommunikation om batteriets tilstand indbygges i laderen.

Problemet er at sagen dermed er "slået tilbage til start". Sagen kan opstilles nogenlunde således:

SV: Ja, måske. Men som jeg opfatter det er der heller ikke enighed om at sagen er løst optimalt med de nuværende teknikker og tanker, så jeg vovede mit bud.

1. Batterier er rasende dyre

SV: Hvem siger fremtidens batterityper bliver det?

2. "Elsystemet" vil gerne have mulighed for at lagre strøm, dvs. råde over batterikapacitet.

SV: Netop. Det giver min ide dem også.

3. Elbiler åbner tilsyneladende en mulighed for at disponere over batterikapacitet, der er betalt af andre med henblik på andre formål.

SV: Min tanke var at elselskaberne ejer batterierne, og leaser dem til elbilejerne. Så er det problem løst.

4. Elsystemets disponeren over disse batterier betyder at garantier bortfalder, ejerens dispositionsret bliver usikker osv. Bilejerne vil derfor ikke betale

SV: Derfor kunne det være elselskaberne der ejer, udskifter og servicerer batterierne.

5. Elsystemet fjerner usikkerheden ved at stille batterierne til rådighed for bilejerne.

SV: Kunne du uddybe en smule?

6. Batterier er rasende dyre.

SV: Se dit eget punkt 1.

Jeg kan ikke se at dine indvendinger umuliggør at løse opgaven på min måde, men du har ret i at der er en masse hurdler der skal overstås. Både holdningsmæssigt, politisk, økonomisk og teknisk.

MVH
Jan - der har en vis portion vedholdenhed

Lej et lig

Hvis man lejer et batteri af elselskabet, hvilken garanti har man så for, at man kan køre den forventede distance.
Skal man så skubbe øsen tilbage når der kun var til to kilometer i det indskiftede batteri?,

Re: Think out of the box

Hvem siger at fremtidens elbiler skal have faste batterier?

Min skruemaskine har to batterier. Det ene står i laderen og det andet sidder i maskinen.

Hvorfor ikke tænke tanken at fremtidens elbiler har to sæt batterier. Det ene sidder i en intelligent lader, der kommunikerer med ELnettet og kun lader, når der er overskud, mens det andet sidder i bilen. Laderen ved, hvornår bilen skal have skiftet batteri, for den kommunikerer selvfølgelig også med bilen. Derved sikrer den at der er fuld opladning på batteriet når det skal skiftes. Så kan afladning tillades.

Og hvem siger, at bilejeren skal eje batterierne? Hvorfor kunne han ikke abonnere på batterier, så udbyderen stiller dem til rådighed og vedligeholder / udskifter dem efter behov. Hvis udbyderen var elleverandøren, kunne kommunikation om batteriets tilstand indbygges i laderen.

Problematikken med at skifte batteri hver dag må kunne løses på en smidig måde.

MVH
Jan - der stadig har fantasien i behold

Når/hvis lithium-air batterierne bliver almindelige, så begynder det hele at blive en anden virkelighed. Så bliver energitætheden så stor, at det bliver sammenlignlig med benzinbiler, målt i km/kg. Så kan man have udbytningsbatterier i garagen og når man skal på langtur, så smider man 3*10 kg batteripakker i bagagerummet.

Re: Lej et lig

Hvis man lejer et batteri af elselskabet, hvilken garanti har man så for, at man kan køre den forventede distance.
Skal man så skubbe øsen tilbage når der kun var til to kilometer i det indskiftede batteri?,

Samme garanti du har for at den bil du lejer fra Avis eller en trailer fra Shell: Tingene bliver checket. Jeg kan ikke se hvorfor du forventer at lige præcist batteriskiftestationerne prøve at fuppe dig.

SVJV, så har elbilsbatterier et meget stort headroom for at øge antallet af mulige opladninger, så kun f.eks. 50% udnyttes. Hvis man siger at batteriet er rated til 160 km ved 50% udnyttelse, så vil et næsten udtjent batteri stadig have 160 km i sig, men måske ved 80% udnyttelse. Batteriskiftestationerne kan jo hive batteriet ud af systemet, når de 160 km svarer til 90-95% udnyttelse.

En anden kætterisk tanke

Man kunne jo også forsyne den enkelte ladestation med et batteri med overkapacitet, der så blev ladet op fra ELnettet når der var overskud af el. Bilens batteri skulle så lades i en kombination af overskudsEL fra nettet og fra det stationære batteri.

MVH
Jan - der vist altid har været kætterisk

Re: Think out of the box

Hvem siger at fremtidens elbiler skal have faste batterier?



Min skruemaskine har to batterier. Det ene står i laderen og det andet sidder i maskinen.



Hvorfor ikke tænke tanken at fremtidens elbiler har to sæt batterier. Det ene sidder i en intelligent lader, der kommunikerer med ELnettet og kun lader, når der er overskud, mens det andet sidder i bilen. Laderen ved, hvornår bilen skal have skiftet batteri, for den kommunikerer selvfølgelig også med bilen. Derved sikrer den at der er fuld opladning på batteriet når det skal skiftes. Så kan afladning tillades.



Og hvem siger, at bilejeren skal eje batterierne? Hvorfor kunne han ikke abonnere på batterier, så udbyderen stiller dem til rådighed og vedligeholder / udskifter dem efter behov. Hvis udbyderen var elleverandøren, kunne kommunikation om batteriets tilstand indbygges i laderen.



Problematikken med at skifte batteri hver dag må kunne løses på en smidig måde.



MVH

Jan - der stadig har fantasien i behold

Når/hvis lithium-air batterierne bliver almindelige, så begynder det hele at blive en anden virkelighed. Så bliver energitætheden så stor, at det bliver sammenlignlig med benzinbiler, målt i km/kg. Så kan man have udbytningsbatterier i garagen og når man skal på langtur, så smider man 3*10 kg batteripakker i bagagerummet.

Jeg er helt enig.

Uanset hvilken teknologi der anvendes til at gemme EL, kræver det at prisen og vægten falder. Men gad vide om den ikke også vil gøre det, når der kommer nok fokus på ELbiler og de muligheder, der kunne ligge deri?

MVH
Jan - der har et kørselsbehov, der desværre udelukker elbiler med dagens teknologi.

Tillid til batterier

Et af problemerne med elbiler er, at folk endnu ikke har tillid til batterier.

Jeg har netop købt en el-cykel med moderne Lithium-Ion batteri.

Indtil videre kører det fantastisk :-)

Hvis mange via en elcykel får tillid til batterier, så rykker det måske også for elbilerne.

Iøvrigt mener jeg at det er langt klogere at implementere RUF systemet og bruge skinnesystemets strømforsyning (600 V DC) som akkumulator for vindmøllestrøm. Så er det en operatør, som har ansvaret, mens brugerne kan koncentrere sig om at nyde RUF elbilens særlige kvaliteter.