/energi

Dårlig europæisk økonomi truer investeringer i vindmøller

Vindmølleindustrien risikerer at blive snydt for kæmpeordrer, fordi EU-landene skal spare og ikke har penge til at investere i vedvarende energi.

Klik for at se billedet i stort

Vindmøllerne er i modvind på grund af krisen.

Af Daniel Rasmussen, torsdag 26. aug 2010 kl. 11:35

Den økonomiske krise tvinger mange europæiske lande til at spænde bæltet ind, og det rammer nu også vindmølleindustrien.

Flere eksperter, der kender vindmølleindustrien indefra, frygter, at budgetproblemerne, der tvinger mange europæiske lande til at spare på udgifter, vil betyde, at landene investere færre penge i vindmøller og vedvarende energi. Det skriver dagbladet Børsen i dag.

Målet for EU-landene er, at der skal skæres 20 procent ned på udledningen af CO2 i år 2020. Et projekt hvor vindmøller kommer til at spille en væsentlig rolle, men som nu risikerer at blive ramt af sparekniven på grund af krisen.

Vindmølleproducenten Vestas trøster sig dog med, at den politiske vilje til at investere i vedvarende energi stadig er stor. Peter Brun, der er direktør for Government Relations i Vestas, siger til Børsen, at han har indtryk af, at EU-landene mener deres klimamål seriøst.

Peter Brun mener, at det vil skabe grobund for en solid vækst i vindmøllebranchen fremover.



26. aug 2010 kl 15:34

Henrik Svanholm

Vindkraft et et bundløst hul i økonomien

Det er ganske relevant, at ansvarlige energiselskaber og professionelle investorer stopper deres investeringer i vindenergi. Denne energiform er simpelthen ikke optimal set ud fra en økonomisk synsvinkel.

Den svenske avis Sydsvenska Dagbladet har den 24. august offentliggjort en artikel, hvor den kendte professor i nationaløkonomi fra Luleå Tekniske Universitet og bestyrelsesmedlem i Ingenjörsvetenskapsakadamien IVA, Marian Redetzki har fremlagt dokumentation for, at der set over de næste 25 år skal bruges 300 milliarder SEK på at støtte vindindustrien i Sverige !

Dette beløb er så astronomisk stort, at det næsten savner sammenligning. Men ifølge professoren rækker beløbet til at modernisere og energieffektiviisere 1 million huse. Man kan også bygge 6 kernekraftanlæg, der producerer mindst 3 gange så meget energi som vindmøllerne.

Kernekraft er i dag langt mere sikkert end tidligere. Der er ikke tilnærmeligvis samme opbevaringsproblemer med brændselsaffaldet, som det var får mange år siden. Nye forbedrede teknikker har vendt fuldstændigt op og ned på, hvad der er miljømæssigt og økonomisk mest forsvarligt !

Artiklen og kommentarer til professor Marian Radetzki vurdering af, at vindkraft er en tvivlsom affære kan ses på hjemmesiden www.NATIONALTTESTCENTER.dk

I Sverige har hele 77 pct. af de adspurgte i en netop offentliggjort repræsentativ gennemført meningsanalyse oplyst, at de mener at statsstøtte til vindkraft bør udfases. Der er derfor ikke længere folkelig opbakning til den massive udbygning af vindenergi. Tallene burde også være repræsentative for danske forhold.

Direktør Peter Brun ser åbenbart ikke at befolkningens modstand imod vindenergi er et problem. Det burde han sandelig gøre. Og det burde Vestas have erkendt på et langt tidligere tidspunkt, eftersom den helt åbentlyse manipulation for at placere et testcenter for vindmøller i Thy har givet hele vindindustrien så alvorlige ridser i lakken, at hele sektoren nu står foran en alvorlig nedtur. Det er ved at være lukketid for en branche, der forlængst har overlevet sig selv !


26. aug 2010 kl 16:15

Hans Henrik Hansen

Præsens-r(?)


...EU-landene skal spare og ikke har penge til at investerer i...

...vil betyde, at landene investere færre penge i...

- lad os håbe, der bliver råd til at investere(r) flere midler i grammatikundervisning af journalist(elev)er! :)


26. aug 2010 kl 16:46

Lars Andersen

Re: Vindkraft et et bundløst hul i økonomien

Henrik Svanholm:

I Sverige har hele 77 pct. af de adspurgte i en netop offentliggjort repræsentativ gennemført meningsanalyse oplyst, at de mener at statsstøtte til vindkraft bør udfases. Der er derfor ikke længere folkelig opbakning til den massive udbygning af vindenergi. Tallene burde også være repræsentative for danske forhold.

Det tror jeg ikke de er. Vi tror stadig vindkraft er en folkesag, hvor hver mand har sine andelsbeviser i det lokale møllelaug. Man kan så glæde sig over den geografiske adspredelse har flyttet møllerne til havs, men det bliver ejerkredsen kun mere centraliseret af. Det har danskerne bare ikke opdaget endnu.

Her er en sammenligning af MW-ejerskabet i de store danske havmølleparker og det kommende finske "andelsatomkraftværk" Fennovoima hvis de vælger en 1250MW reaktor.
http://dl.dropbox.com/u/387903....png


26. aug 2010 kl 16:52

avatar

Claus Nybroe

Same old song !!

bla, bla, bla - Svanholms sang er den samme gamle A-kraft propaganda, selv om tiderne har skiftet. Møllene flyver omkring i den gamle støvede stue,


26. aug 2010 kl 16:52

Tommy Andersen

Re: Vindkraft et et bundløst hul i økonomien

Det er ved at være lukketid for en branche, der forlængst har overlevet sig selv !

- og du skaffer 30.000 nye eksportarbejdspladser?


26. aug 2010 kl 17:02

Lars Andersen

Re: Vindkraft et et bundløst hul i økonomien

- og du skaffer 30.000 nye eksportarbejdspladser?

Med lukketid menes der vel at der skal lukkes ned for den åbenlyse favorisering af en bestemt branche. Der er ikke mange der kan få fældet fredskov og stillet Risøs kompetencer til rådighed bare med et fingerknips.


26. aug 2010 kl 17:07

Jens-otto Andersen

Re: Vindkraft et et bundløst hul i økonomien

Uhadada.
Når man læser Radetzki's vurderinger virker det jo nærmest som et mirakel at vi jyder ikke for længst er bragt til tiggerstaven. Vi har jo ikke engang svenskernes vandmagasiner, men må i stedet forære varerne væk, når der for alvor er sus i skørterne (smarte er vi jo heller ikke...)

Alligevel foresvæver det mig at det er sjællænderne, der vil få billigere strøm når vi nu kommer til at dele alle møllerne med dem.

Der må være noget galt et eller andet sted. Eller er det måske bare de samme gamle fordomme, der atter er på vandring? F.eks. statisk opfattelse af omkostninger uden effektivitetsgevinster - uanset markedets størrelse? Ingen tilpasning til konkrete forhold? Fossil kernekraftindustri for fuld udblæsning?


26. aug 2010 kl 17:19

Lars Andersen

Re: Vindkraft et et bundløst hul i økonomien

Jens-otto Andersen:

Alligevel foresvæver det mig at det er sjællænderne, der vil få billigere strøm når vi nu kommer til at dele alle møllerne med dem.

Det er ikke møllerne der gør strømmen billigere, det er prisgennemslaget der kommer når transmissionskapaciteten mellem to prisområder øges.


26. aug 2010 kl 18:06

Erik Christensen

Re: Vindkraft et et bundløst hul i økonomien

Det er ved at være lukketid for en branche, der forlængst har overlevet sig selv !

- og du skaffer 30.000 nye eksportarbejdspladser?

Nej selvfølgelig skal vi da udnytte situationen, lægge vindkraft lækkert frem og pushe møller til udlandet, for pengene kan vi så bygge A-værker og senere sælge backup strøm til møllekundernes ustabile net !

Ganske som banker der sælger hakke og skovle til håbefulde guldgravere - its a wind-win situation !

};-)


26. aug 2010 kl 18:09

Søren Lund

Re: Vindkraft et et bundløst hul i økonomien

Jens-otto Andersen:
Alligevel foresvæver det mig at det er sjællænderne, der vil få billigere strøm når vi nu kommer til at dele alle møllerne med dem.

Det er ikke møllerne der gør strømmen billigere, det er prisgennemslaget der kommer når transmissionskapaciteten mellem to prisområder øges.

Og hvad gjorde så strømmen meget billigere i Jylland end på Sjælland, FØR Storebæltsforbindelsen?


26. aug 2010 kl 18:46

Tommy Andersen

Re: Vindkraft et et bundløst hul i økonomien

Og hvad gjorde så strømmen meget billigere i Jylland end på Sjælland, FØR Storebæltsforbindelsen

Og hvad gjorde, at Danmark i 2008 havde 6. laveste Elpriser - med EUs højeste kvalitet, som kunne fordre en reel merpris?


26. aug 2010 kl 18:47

Lars Andersen

Pris

Den anderledes udlandshandel, den skærpede konkurrencesituation i DK1 og PSOs prispåvirkning.


26. aug 2010 kl 19:12

Mogens Bülow

el-pris

Jo flere vindmøller, jo større udsving på el-pisen.
Kun vand-kraft er i stand til at stoppe/starte hurtigt nok til at afbalancere vind-el og det har vi (næste) intet af i Danmark.
Derfor vil vi blive el-eksportør når det blæser til stadig faldende priser. Endda nogen gange til negativepriser (det er prøvet) og el-importør til stadig stigende priser. Så bliver vi nok nødt til at udfase stadig mere af vores industri, så hvor er de (netto)arbejdspladser henne vindmølle-drømmen skulle give. Måske opdager vi pludselig at det faktisk er et marrerit. Et samfund har brug for en stabilt el-forsyning. Den tid hvor sømanden og møllersvenden kun arbejdede, når det blæste er forbi, fordi vi vil ikke tilbage til deres levefod.
vh Mogens Bülow SDE www.energiforbrugeren.dk


26. aug 2010 kl 19:40

Erik Christensen

Re: el-pris

Et samfund har brug for en stabilt el-forsyning. Den tid hvor sømanden og møllersvenden kun arbejdede, når det blæste er forbi, fordi vi vil ikke tilbage til deres levefod.

Ja, alle der om føje år skal under kniven ønskes en rigtig god vind !

..rinder mig just i hu en remse fra lærlingeskolen: "når lyset blinker og dørene går, så er det 4.M der sikringen slår"


26. aug 2010 kl 21:42

Niels-Søren Bøgh

Måske køber de bare noget andet...!

Der investeres da stadigvæk enorme summer i CO2 venlige energikilder... der bygges a-kraftværker på liv og løs hele vejen rundt om os!

Så måske har manglende investering i vindmøller ikke kun noget med spare iveren at gøre... men, snare at pengene også kan investeres på andre måder!


26. aug 2010 kl 21:55

Anders Jakobsen

Re: Måske køber de bare noget andet...!

der bygges a-kraftværker på liv og løs hele vejen rundt om os!

Interessant. Kan du ikke give en liste over igangværende byggerier af atomkraftværker i Europa?


26. aug 2010 kl 22:38

Lars Andersen

Nybyggeri Europa

Bulgarien: Belene1, Belene2, 2000MW

Finland: Olkiuoto3, 1600MW

Frankrig: Flamanville3, 1600MW

Rusland: Kalinin4, Kursk5, Leningrad2-1, Leningrad2-2, Novovoronezh2-1, Novovoronezh2-2, Rostov3, Rostov4, 8285MW

Slovakiet: Mochovce3, Mochovce4, 782MW

Ukraine:Khmelnitski3, Khmelnitski4, 1900MW


26. aug 2010 kl 23:20

Tommy Andersen

Re: el-pris

Derfor vil vi blive el-eksportør når det blæser til stadig faldende priser. Endda nogen gange til negativepriser (det er prøvet) og el-importør til stadig stigende priser. Så bliver vi nok nødt til at udfase stadig mere af vores industri, så hvor er de (netto)arbejdspladser henne vindmølle-drømmen skulle give. Måske opdager vi pludselig at det faktisk er et marrerit. Et samfund har brug for en stabilt el-forsyning. Den tid hvor sømanden og møllersvenden kun arbejdede, når det blæste er forbi, fordi vi vil ikke tilbage til deres levefod.

vh Mogens Bülow SDE www.energiforbrugeren.dk
Der må være sket en sær fejl i og med den gode herr Bülow ikke har kunnet se det her indlæg. Ellers kan anden konklussion ikke drages end, at manden ikke kan læse:

"Og hvad gjorde, at Danmark i 2008 havde 6. laveste Elpriser - med EUs højeste kvalitet, som kunne fordre en reel merpris?"

Som altså repeteres afht til "prins Knud"


27. aug 2010 kl 00:02

Lars Andersen

Re: el-pris

"Og hvad gjorde, at Danmark i 2008 havde 6. laveste Elpriser - med EUs højeste kvalitet, som kunne fordre en reel merpris?"

Det skulle være første gang nogensinde at elektricitetspriser kunne opgøres så simpelt. Kan vi få en kilde?


28. aug 2010 kl 19:59

Preben Maegaard

Den udødelige drøm om atomkraft

Når man følger disse blog indlæg er det ubegribeligt, at ethvert emne om energi ender med en masse indlæg om atomkraftens velsignelser, selv om temet var et helt andet. I 1930erne skabte science-fiction litteraturen en drøm om den rigelige, billige og sikre atomkraft. Selv om atomkraften hverken er rigelig, billig eller sikker (der ligger verden rundt 400.000 tons højradioaktivt affald, som man ikke ved hvor man skal slutdeponere) vil drømmen om atomkraften ikke dø.

Siden 1980 er der kommet en vedvarende energi sektor, som repræsenterer et teknologispring, som burde få atomkraftproselyttene til at træde lidt varsommere, men det tyder intet på. Heller ikke at et atomkraftværk idag er 4 gange dyrere end i 1980erne gør indtryk samt at uran er en ligeså knap ressource som olie.

Især vindenergi har gjort utrolige fremskridt og vil blive en hjørnesten i fremtidens energiforsyning. Selvfølgelig skal vindkraft være billigt for at vinde generel accept og derfor er det utrolig ærgerligt, at man i dette land (og i UK) foretrækker de dyre havvindmøller frem for at opstille dem på land med sådanne ejerformer, at de indgår i samfundets almindelige infrastruktur.

I blogspalterne er vindkraftkritikerne begyndt at harcellere over den alt for dyre vindkraft, hvor der henvises til 400 MW Anholt-projektet, der har fået en garanteret afregningspris på 105 øre/kWh i 50.000 fuldlasttimer: så hellere atomkraft siger kritikerne.

Men kritikerne af vindkraft er vel ikke så uoplyste, at de ikke ved, at på land kan vindkraft fremstilles til under den halve pris, ja, faktisk det 40 øre en realistisk pris med nutidens avancerede vindmølle teknik og ejerformer, der svarer til hvad vi kender fra fjernvarmeværker, vandværker og megen anden infrastruktur. Her er da noget at arbejde for som alternativ til de statslige energiselskabers alt for dyre havvindmøller.

Og selvfølgelig med vindmøller af en størrelse og højde, som lokalbefolkningen, som skal se på dem, kan acceptere. Danskerne er gennemgående ræsonnable, men vil ikke tolere spekulation og udnyttelse.

Så gør dog denne energidebat mere konkret og konstruktiv, så at alt ikke skal flippe ud i atomkraftens drømmeverden.


28. aug 2010 kl 21:48

Preben Maegaard

VE-el-og-varme vil sikre en god el-pris

Mogens Bülow mener, det kun er vandkraften i nabolandene, som kan bruges til at afbalancere de fluktuerende energiformer, samt at det vil føre Danmark ud i den rene fattigdom og elendighed.

Her overser han, at meget store mængder vindelektricitet kan afsættes i varmesektoren, som er tre gange større end el-sektoren. Foruden i Skagen har man allerede el-kedler i Odense, Assens, Grindsted mv. I Aarhus er en el-keldel på 50 MW under etablering.

Grundlæggende er vi i Danmark med den store fjernvarmeandel og de 700 decentrale kraftvarmeværker med varmelagre i en ekstremt gunstig situation til samkøring af VE-el-og-varme. Dersom man med en rundt tal på hvert af kraftvarmeværkerne installerer 10 MW el-kedler, vil der være 7.000 MW til rådighed til nedregulering, hvilket er mere end udlandsforbindelserne kan tage.

Så vindmøllerne sender os ikke tilbage til stenalderen. Tværtimod vil vi i fremtiden få et langt mere intelligent energisystem end det nuværende og med mere forsyningssikkerhed.


For hvad kan vi i forvente, at nabolandene i fremtiden vil betale for vindmøllestrømmen? På et tidspunkt vil de også have noget el, de vil af med. Så er vi lige vidt, og de store investeringer i kabler til udlandet vil vise sig at være en dårlig forretning.

Anvendt i varmeforsyningen, vil vind-elektricitet være lige så meget værd, som det brændsel, den erstatter. Varme fra naturgas koster ikke under 40 til 50 øre pr. kWh, en pris som er den laveste, man behøver sætte vindmøllestrøm til , når man ser bort fra skatter og afgifter.


30. aug 2010 kl 01:41

Tommy Andersen

Re: VE-el-og-varme vil sikre en god el-pris

Heller ikke at et atomkraftværk idag er 4 gange dyrere end i 1980erne gør indtryk samt at uran er en ligeså knap ressource som olie.

Jeg er på de fleste områder enig med dig, men jeg forstår ganske enkelt ikke denne sætning.

Kunne du venligst uddybe?


30. aug 2010 kl 08:14

avatar

Jesper Ørsted

Re: Den udødelige drøm om atomkraft


Når man følger disse blog indlæg er det ubegribeligt, at ethvert emne om energi ender med en masse indlæg om atomkraftens velsignelser, selv om temet var et helt andet. I 1930erne skabte science-fiction litteraturen en drøm om den rigelige, billige og sikre atomkraft. Selv om atomkraften hverken er rigelig, billig eller sikker (der ligger verden rundt 400.000 tons højradioaktivt affald, som man ikke ved hvor man skal slutdeponere) vil drømmen om atomkraften ikke dø.

Det du glemmer, er, at mindst 95% af det brugte brændsel kan genanvendes, det betyder at der kun 20.000 tons at deponere og det er jo løgn at man ikke hvd hvor man skal slutdeponere, både Sverige og Finland har godkendt planer for bygning af slutdepoter, men ved fuld genoparbejdning vil affaldet efter 200 år være så lidt radioaktivt, at man skal spise koncentreret atomaffald for at have nogen risiko for at blive radioaktivt forgiftet af det. Det betyder at bygning af store slutdepotet er ret overflødigt.


Siden 1980 er der kommet en vedvarende energi sektor, som repræsenterer et teknologispring, som burde få atomkraftproselyttene til at træde lidt varsommere, men det tyder intet på. Heller ikke at et atomkraftværk idag er 4 gange dyrere end i 1980erne gør indtryk samt at uran er en ligeså knap ressource som olie.

Siden 1972 er Sveriges CO2 udledning faldet kraftigt pga indførslen af kernekraft. I samme periode er Danmarks CO2 udledning slet ikke faldet. Så meget for teknologispring i den vedvarende energisektor! Der er ingen måde at lagre overløb fra vindmøllerne, som så kan anvendes når vindmøllerne står stille.
Og så kan 14 store reaktorer producere nok strøm til at erstatte samtlige klodens vindmøller.
Og mht prisen på kernekraft, har du så husket at medregne at renten er faldet kraftigt siden 1980? Dengang var den på 15-20%, i dag er den på 4%.
Hvis vi kigger på Olkiluoto 3 værket i Finland som finansieringseksempel:

Investering: 35.0000.000.000 kr
Funktionstid: 60 år
Rentefod: 4% p.a. amortiseret
Terminer: 12 pr år
Betaling: Ultimo
Rentetilskrivninger: 12 pr år
Løbetid: 40 år
Kapitaludgift: 1.755.321.571 kr pr år
Kapacitet: 1.600 MW
Effektivitet: 90%
Timer pr år: 8.760
Produktion: 12.614,4 GWh/år
Specifik investering: 24,31 kr/watt effektiv
Kapitaludgift: 13,915 øre/kWh
Drift: 10 øre/kWh
Samlet pris: 23,915 øre/kWh


Især vindenergi har gjort utrolige fremskridt og vil blive en hjørnesten i fremtidens energiforsyning. Selvfølgelig skal vindkraft være billigt for at vinde generel accept og derfor er det utrolig ærgerligt, at man i dette land (og i UK) foretrækker de dyre havvindmøller frem for at opstille dem på land med sådanne ejerformer, at de indgår i samfundets almindelige infrastruktur.

Og hvor på land havde du forestillet dig at alle de møller skal opstilles?..Vel og mærke uden rydde store skove (som i Nordjylland) eller være til gene for folk.

I blogspalterne er vindkraftkritikerne begyndt at harcellere over den alt for dyre vindkraft, hvor der henvises til 400 MW Anholt-projektet, der har fået en garanteret afregningspris på 105 øre/kWh i 50.000 fuldlasttimer: så hellere atomkraft siger kritikerne.

Men kritikerne af vindkraft er vel ikke så uoplyste, at de ikke ved, at på land kan vindkraft fremstilles til under den halve pris, ja, faktisk det 40 øre en realistisk pris med nutidens avancerede vindmølle teknik og ejerformer, der svarer til hvad vi kender fra fjernvarmeværker, vandværker og megen anden infrastruktur. Her er da noget at arbejde for som alternativ til de statslige energiselskabers alt for dyre havvindmøller.

Du finder lige pladsen på land til alle de møller. Kigger du på prisen på diverse havmølleparker (der er dem der opstilles!), så holder de 40 øre ikke vand.


Og selvfølgelig med vindmøller af en størrelse og højde, som lokalbefolkningen, som skal se på dem, kan acceptere. Danskerne er gennemgående ræsonnable, men vil ikke tolere spekulation og udnyttelse.

Det var der kæden hoppede af...


Så gør dog denne energidebat mere konkret og konstruktiv, så at alt ikke skal flippe ud i atomkraftens drømmeverden.


Det er vindkraften der er en drømmeverden, landmøller skal lægge beslag på anslået 20.000 km2 for at kunne dække hele Danmarks elforsyning...vel og mærke hvis vi forestiller os at overløb/underløb problemet var løst.


30. aug 2010 kl 20:07

Tommy Andersen

Re: Den udødelige drøm om atomkraft

Effektivitet: 90%

????


30. aug 2010 kl 21:01

Bjarke Mønnike

Der kommer ikke mange flere møller...

.....i Danmark fordi nettet på nuværende tidspunkt ,ikke kan håndtere flere, når deres produktion kører på fuld kraft.

Derfor skal mølleejerne opføre møllen først, uden sikkerhed for, at elselskabet vil aftage deres strøm og når møllen står der, vil elselskabet overveje at forstærke nettet så strømmen kan aftages. Der kan godt gå nogle år med denne procedure......derfor vil mølleinvestorerne ikke opføre møllen...O.S.V :o)

Det er jo ærgerligt, at det er kommet såvidt, at elselskaberne ikke mere er begejstede for yderligere tilgang af landvindkraft, på privat basis.

Men sådan går det vist altid, når et monopol får for megen magt og selv kan sætte prisen på deres egen vindmøllestrøm
:o)


31. aug 2010 kl 10:34

Thomas Vesth

Hvad gør og siger vores naboer

Vores nabolande har en anden strategi end os og det er altid interessant at følge naboens debat og gøren.

I Tyskland udtaler Merkel, at hun vil levetidsforlænge de nuværende a-kraftværker af hensyn til energipris, forsyningssikkerhed samt miljøet.

I DK udtaler mange det stik modsatte, hvilket tyder på vidt forskellige beslutningsgrundlag. I DK ved vi med sikkerhed ikke ret meget fra officiel side om a-kraft, idet man har forbudt det . Ingen selskaber gider undersøge noget, som er forbudt.

Men alle trådene her viser også, at vindkraft og akraft ikke er hinandens modsætninger, men at løsningen for udfasningen af fossile brændsler er VE og akraft, og her er DK vel det eneste land i verden, der svært ved at se denne sammenhæng.

Jeg tror debatten her på ing. kommer med mange vinkler,men løsninger mangler.

Problemet for DK lige nu er fatalt, idet hele fundamentet for vindkraftplanen krakelerer. For det første er pris på vindkraft eksploderet trods krystalklare løfter om det modsatte. Den oprindelige prisanalyse er således skudt i sænk, idet den var baseret på at alle vores naboer ville afvikle billig akraft, og nu går det stik modsat.

Selv om et enkelt parti har bedt om en ny analyse er intet sket, det betyder således at de politiske beslutninger bliver taget på et udueligt grundlag, der besluttes udelukkende på folks følelser omkring energiformer, ikke særlig ingeniørmæssigt korrekt.

Når jeg læser indlæggene er jeg stor tilhænger af at indtænke elforbrug , energiforbrug i fjernvarmesektoren, men det gælder såsandelig alle energiformer også a-kraft.

Man kan også sge det på en anden måde, det kan ikke lade sig gøre uden akraftstrøm, spørgsmålet er blot beliggenheden af a-kraftværket.

Desuden er a-kraftvarme værd at undersøge, da a-kraft bortleder meget varmeenergi.

Men vindkraftens problemer skyldes præcis de forhold som Merkel udtalte, pris, forsyningssikkerhed og miljø. Ved brug af vindkraft skal påregnes betydeligt brug af fossilt brændsel for at opretholde forsyningssikkerheden, det har DK til rigelighed bevist.

Men hvis DK vil videre så må forbuddet mod akraft fjernes, således man sikre tunge vidensundersøgelser fra de store energiaktører.

Og vedrørende folkestemninger er det jo vendt i DK, hvor der nu er flertal for at a-kraft er en del løsningen. Så lad os da få det undersøgt, således vi stadig kan være videnssamfund og måske førennde på energiområdet.


31. aug 2010 kl 11:23

Søren Lund

Re: Hvad gør og siger vores naboer

I Tyskland udtaler Merkel, at hun vil levetidsforlænge de nuværende a-kraftværker af hensyn til energipris, forsyningssikkerhed samt miljøet.

I DK udtaler mange det stik modsatte, hvilket tyder på vidt forskellige beslutningsgrundlag.

Det stik modsatte af hvad???

Vi har ligesom ingen akraftværker at levetidsforlænge. Vi kan kun beslutte om vi skal bygge helt nye anlæg, eller ej. Sådan en beslutning ser ikke ud til at være nært forestående, i nogen af vore nabolande.

- ej heller selvom man har besluttet ikke at forbyde det, eller forlænge fristen for udfasning.

Her i DK er det tilladt at indhente alle de informationer, inkl økonomiske overslag og tilbud, vedr. akraft, og Risø holder sig fortsat godt orienteret.

Den dag atomkraft kan levere et ordentligt gennemprøvet produkt, til konkurrencedygtig pris, der udnytter brændslet ordentligt, og ikke efterlader affalds- og sikkerhedsproblemer, der med rette kan kritiseres, og heller ikke bringer os i samme situation vedr brændslets rådighed, som vi allerede er i med olie, - den dag kan loven om ikke at medregne atomkraft i planlægningen, fjernes ligeså hurtigt som den blev indført.

- det kræver blot et simpelt politisk flertal.

Det er disse mål akraftindustrien forsøger at opfylde med G4, i den erkendelse at akraft rent faktisk HAR disse problemer, hvorfor der er udbredt modstand mod at udbygge det - i hele verden - ikke bare i Danmark.


31. aug 2010 kl 15:18

Thomas Vesth

Re: Hvad gør og siger vores naboer

Det stik modsatte af hvad???

Det modsatte af den hidtige beslutning om at afvikle a-kraft.


31. aug 2010 kl 17:02

Søren Lund

Re: Hvad gør og siger vores naboer

Det stik modsatte af hvad???

Det modsatte af den hidtige beslutning om at afvikle a-kraft.

Altså at DK fastholder beslutningen om at afvikle a-kraft ???

Det er jo noget vrøvl, ikke sandt!

Jeg gør opmærksom på, at der er meget stor forskel på, at beslutte at afvikle eller levetidsforlænge eksisterende a-kraft, og på at beslutte om ny a-kraft skal opføres eller ikke.

I DK kan vi kun tage stilling til det sidste, så der kan ikke rigtigt være tale om en modsætning ift Merkel og Tyskland.

Det er hverken på tale at opføre nye akraftværker i Tyskland, Norge eller i DK, og i England og i Sverige, hvor man jo har åbnet for ny udbygning, er der ingen der byder ind.

Der satses til gengæld voldsomt på vindkraft og offshore-grids i alle vore nabolande, så jeg synes faktisk vores energiplanlægning er ganske godt i tråd med hvad vore naboer siger og gør!


31. aug 2010 kl 20:38

Tommy Andersen

Morgendagens nukleare tåber

Ok mine herrer - I vil have a-kraft

- hvad I ønsker, skal I få
- og det skal ikke gå stille af.

Vi skal have grundlast ad libitum; vi opfører to 1650 MW'ere: én på hver side af Bæltet

- også fordi herr Ørsted kan give os en rigtig fin pris per kwt.

Jeg har spurgt Jesper om "90 % effektvitet" - og ikke fået noget svar. Men jeg oversætter det således, at det handler om, at værkerne vil gå i fuld last 90 % af årets timer.

Om det er lidt for håbefuldt antaget; tjoo

- men sådan bliver det i 2020

- og jeg tror på Jesper et all: når de udsiger at værkerne vil virke teknisk stabilt. Søreme så.

Følger man i det daglige forbrug og produktion, import/eksport på Energinet, åbnes der interessante perspektiver.

Her i den lyse tid, ligger forbruget om natten og i weekenderne i størrelsesordenne 2- 3.000 mw, hvoraf ganske meget bliver importeret; thi der jo netop masser af a-kraft syd - og østfra, billigt + vindkraft . Vk ses sjældent at give anledning til problemer: vi importerer blot mindre.

Spørgsmålet melder sig følgeligt: Hva' fa'en skal vi gøre af al den danske a-kraft, når den kommer?

Priserne er er idag - lave - ofte under de 10 øre i a-kraftomkostninger, som Ørsted har skitseret; ja men hvad så finansomkostningerne: 13, 915 øre; ganz genau?

Øh - har vi ikke et problem med dækningsbidraget?

Derhos: vi vil altså begynde at måtte eksportere stort på et svagt markeds betingelser - mon det svækker eller styrker prisen i Nordec?

Vi ser altså, at i betydelige dele af året, vil der opstå så store afsætningsmæssige problemer, at kalkuler som disse tilhører det religiøse mere end det realietetsbetonede. Og det forudsætter at værkerne kører, som de skal. No problem, fordi det gør de jo altid, bare se Sverige i vinters - eller det finske værk, der ustandselig forsinkes. No problem vi forlænger bare afskrivningstiden til 500 år.

Men de skal køre grundlasten 90 % fuldlast. Fint, fint, men hvad hvis de IKKE formår det - bliver sat ud afspillet i januar måned?

Hvad med reservekapacitet???

Og hvem skal betale for det, når det ingen mulighed er for import?

Eller skal vi have lammet Landet og dets økonomi; som det ville være sket i Sverige, hvis ikke vi kunne levere så meget, som vi kunne??

- ja...10 kr kwt - er det, det I vil; og black outs på trods heraf.

Og så er der fjernvarmen, som ikke ses løst; skal vi skrotte den totalt?

Men Danmark er også vindkraft; ja.

Gut, gut atomkammeraten; den standser vi udbygningen af.

Men det vil være ein Bischen zuruck im 2020

- skal vi skrotte den - grundet jeres indlysende økonomiske gallimatias?

Se et marked, hvor vi forbruger 3.000 mw; producerer 3.300 - for at holde kalkule, a-kraft - og vi vi blæser 2.500 mw ind tilligemed; det skal blive interessant at se.

Kom med en skitse - behøves ikke meget - bare en ganske løs - til, hvordan I vil løse dette.

Jeg er åben, tro mig.

Samtidgt ses mange af jer at være modstandere af Elbilen af grunde, som er religiøse, fordi det er til VK, og så ser I temmelig dumt, rødt. Men uden dem bl. a. er a-kraft her ubeskriveligt økonomisk naivt

Men problemstillingen er den samme; vkintegration er synonymt med kkintregation ellers kan det sidste umuligt lade sig gøre

- men I vil et fiaskoimage for vk i stedet.

I øvrigt er kkprisen 23,9 øre stort set synonymt med vkprisen gennemsnitligt i markedet.

Og jeg kan garantere, at også KK kan møde negative afregningspriser i markedet, som vk. Og jeg vil nødig være kkejer; nej, nej. Med mindre Staten og dens kasse....så er jeg åben for franske tilstande.

Også derfor forstår jeg investorer der mere end blot tøver med kk; det kan udvikle sig til en finansiel nedsmeltning for en kkejer.

Og der skal bare et "three mile Island" til, for slet at tale om noget der blot minder om Tjernobyl, før end så bryder helvede løs for en investor.

Sært er det, at se, hvor uduelige svenske og tyske a-kraftingeniører er, sammenlignet med de franske og de russiske.

Thi deres værker drøner upåklageligt derudaf.

Eller også er den svenske kärnkraftinspektion en bande uduelige hysteriske kællinger, som kraftværksingeniørerne.

- men svenske og tyske ingeniører plejer da, at kunne deres kram end og meget vel; men efterlades lidt forvirret omkring basal sikkerhed og dermed økonomi; tja det gør man egentlig.


31. aug 2010 kl 22:33

Thomas Vesth

Re: Hvad gør og siger vores naboer

Det er jo noget vrøvl, ikke sandt!

Efter en lang sommerferie er lidt på ing igen, jeg kan se debatten er "stabil".

Du vrøvler Søren, du ved udemærket at alle vores naboer levetidsforlænger eller bygger nyt, såfremt du ikke mener det skal indgå i vores analyser i DK, ja så er vi bare uenige.


31. aug 2010 kl 22:41

Thomas Vesth

DONG opgiver landmøller

Sidste nyt er at DONG har oplyst, at landmøller nu opgives grundet massiv folkelig modstand.

Det er nok en meget klog beslutning, medmindre man da vil skabe en folkestorm mod vindmøller.

Så denne NIMBY effekt er altså ligeså meget gældende med vindkraft som a-kraft.

Anne Grethe Holmsgaard var dog meget utilfreds med en sådan melding, men det er jo endnu en fejl i den røde energiplan.


01. sep 2010 kl 01:51

Tommy Andersen

Energinet 01.46

Forbrug: 2.794 mw
Vindkraft: 562 mw
Import: 1.051 mw


01. sep 2010 kl 02:38

avatar

Jesper Ørsted

NIMBY problemet

Det forudsættes i den røde energiplan at alle elsker at få en stor landmølle som nabo. Godt naboskab til en stor vindmøller, er, når du befinder dig på land og møllen befinder sig så langt ude på havet at man ikke kan se den.


02. sep 2010 kl 21:30

Tommy Andersen

Re: NIMBY problemet

Det forudsættes i den røde energiplan at alle elsker at få en stor landmølle som nabo. Godt naboskab til en stor vindmøller, er, når du befinder dig på land og møllen befinder sig så langt ude på havet at man ikke kan se den.

Sådan tror jeg også mange har det med a-kraft!


03. sep 2010 kl 16:45

Tommy Andersen

Energinet 16.40

Forbrug 4.045
Import netto: 1.327 mw
VK: 344 mw


03. sep 2010 kl 18:45

Tommy Andersen

Re: Energinet 16.40

Der er mere i det her:

Der importeres massivt fra Tyskland:

Jylland: 812 mw
Fehmern 546 mw

- vi reeksporterer altså et par hundrede mw.

I nat så jeg, man gjorde man det ikke klart, hvad det betyder, så'en i runde tal:

Import fra Tysland 1.600 mw, hvoraf omkring 1.000 går gerade igennem til Sverige og især Norge; er det ikke lidt sært?

Sådan har det været længe, at især der til Jylland impoteres meget store mængder, hvoraf meget går videre til Norge. Er vindkraften stor reduceres dette; er den over 50 % af forbruget netto, eksporteres, ellers reduceres importen, imens eksporten opretholdes.

Det er det billede, jeg har dannet.

Det gør mig mistænkelig, thi det kan da ikke være a-kraft det hele, vel? Men jeg kan som amatøren altså ikke finde andet svar.

Jeg tror i øvrigt i høj grad, det er fransk a-kraft, som der per næppe per kwt kære være mange sure sous i ab Frankrig, non, non.

- men godt for os - og altså for Norge.

Der sendes en varm tak til de franske skatteydere.


03. sep 2010 kl 18:53

avatar

Jesper Ørsted

Re: NIMBY problemet

Det forudsættes i den røde energiplan at alle elsker at få en stor landmølle som nabo. Godt naboskab til en stor vindmøller, er, når du befinder dig på land og møllen befinder sig så langt ude på havet at man ikke kan se den.

Sådan tror jeg også mange har det med a-kraft!

Forskellen er bare, at med kernekraft kan man kan nøjes med en enkelt lokalitet eller to i Danmark . For vindmøller er planen, at der skal opføres 500 store møller på land.


03. sep 2010 kl 19:20

Tommy Andersen

Re: NIMBY problemet

Forskellen er bare, at med kernekraft kan man kan nøjes med en enkelt lokalitet eller to i Danmark . For vindmøller er planen, at der skal opføres 500 store møller på land.

Ja men: vi er perfekt enige.

Jeg har jo netop ment dette: 1650 mw på hver side.

Så det er helt rart med koncencus; det luner virkelig.

Men så er der det med økonomien.

Nu jeg måske lidt indbildsk.

Men kan jeg være den eneste, som finder, at den fremsatte kritik, bør imødegås.

Redegør for økonomien i en signifikant a-kraftgrundlast!

Grundig og saglig belæring.

På forhånd tak.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk