/energi

Dong Energy lover trecifret millionkredit til Better Place

Elbilerne er så vigtige for Dong Energy, at investoren har lovet Better Place en 370 millioner kroner stor kredit.

Af Birgitte Marfelt, torsdag 26. aug 2010 kl. 06:34

Endnu inden en eneste batteriskiftestation er klar til at betjene de danske elbilejere, har den statsejede energikæmpe, Dong Energy, forpligtet sig med over en halv milliard kroner i støtte til Better Place, som har lovet at forsyne landet med infrastruktur til elbiler.

Dong Energy har allerede investeret 90 millioner kroner og forpligtet sig til en i alt 200 millioner kroner stor investering. Dertil kommer muligheden for en 370 millioner kroner stor kredit, fortæller Lars Clausen, koncerndirektør i Dong Energy og bestyrelsesmedlem i Better Place Danmark:

»Vi har en aftale med Better Place om i forbindelse med installationerne at sælge tekniske ydelser for op til 370 millioner kroner til Better Place. Vi er også villige til at kigge på en udvidet kredit i forbindelse med udgifterne til blandt andet udbredelse af ladestandere,« erklærer Lars Clausen.

»For hvis vi kommer ud i at bruge så mange penge til installationer, er det et positivt tegn på, at forretningsplanen holder, og at er godt i gang med at få elbilerne ud på vejene,« forklarer han.

»I praksis vil der nok ske det, at Better Place vil lave forskellige løsninger med forskellige samarbejdspartnere forskellige steder i landet, i Århus for eksempel NRGi. Sådan skal det være. Vi har bare indikeret, at vi gerne vil spørges til råds.«

Lars Clausen synes egentlig, at Dong Energys investering i Better Place er beskeden, både i forhold til energigigantens omsætning på et halvt hundrede milliarder og i forhold til, hvad Dong regner med at få ud af projektet:

»Når vi bruger fire milliarder kroner på Horns Rev 2 og ti milliarder på Anholt vil vi gerne sikre os, at den energi kommer bedst muligt ud i Danmark. Det kan elbiler. Derfor vil vi godt være med til at tage en risiko på, at elbiler bliver en succes så hurtigt som muligt.«



26. aug 2010 kl 12:02

avatar

Jesper Ørsted

Gode penge efter dårlige

Det er da vist det der kaldes at smide gode penge efter dårlige!


26. aug 2010 kl 12:41

Niels-Søren Bøgh

Helhedsløsninger...

Dong undre mig...

Ser man nu på Skotland... hvad laver de mest af - Whiskey!
Denne produktion generer 1,600 million L af pot ale og 187,000 ton af draff a year... de smarte skotter vil nu i samarbejde med deres statsinstitutioner lave dette affaldsproblem til Butanol (et biobrændstof, som kan hældes direkte på almindelige biler - og giver motoren 30% højre ydelse). Smart!

Svenskerne laver tilsvarende bioethanol ud af affaldet fra bl. a. papirproduktionen, så 1/4 af alle biler og 50% af alle busser i Stokholm køre på Bio...Smart!

Hvad har vi så i Danmark?

Massere af gylle fra bla. 13 millioner svin... og vi bruger 70 milliarder kr. om året i tilskud for at holde liv i dem... og nu skal bønnerne have lov til at køre gyllen ud i statsskovene - fordi man ikke ved, hvad man skal stille op med den!

Hvordan kan der så være at et statsfortagende som Dong ikke kan lære noget af vores naboer? Biodiesel kan laves af gylle til 7,5 kr/L...

Men, nej - ud i naturen med gyllen - og så kaster man 0,5 milliard efter et teknisk håbløst fortagende som Better Place - hvor direktøren er stukket af - også i et land hvor man har en el-produktion, der hovedsagelig er baseret på fosil brændsel....


26. aug 2010 kl 12:42

Jens-otto Andersen

Men de lugter ikke - pengene, altså

»Når vi bruger fire milliarder kroner på Hornsrev 2 og ti milliarder på Anholt vil vi gerne sikre os, at den energi kommer bedst muligt ud i Danmark. Det kan elbiler. Derfor vil vi godt være med til at tage en risiko på, at elbiler bliver en succes så hurtigt som muligt.«

Yep, det gælder om at sælge noget mere strøm. At denne ekstra strøm i 90% af tiden kommer fra god, gammel kulkondens er jo ikke noget problem for Dong.

Den gennemsnitlige emmission fra elproduktion har ikke flyttet sig i et årti. Og hvis bare elforbruget kan bankes tilstrækkeligt op (og de decentrale værker ned) vil denne situation kunne fastholdes næsten uanset hvor mange møller vi får. Og de får jo også møllestrømmen ret godt betalt.

At næsten enhver energipolitisk diskussion for tiden lander ved "elbiler" understreger kun succes'en. De forstår virkeligt at køre med klatten, de folk.


26. aug 2010 kl 12:50

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Men de lugter ikke - pengene, altså

SÅDAN ! - Der er nu ikke noget som fakta, til at pille den usaglige argumentation ned - thumbs up !

mvh Flemming


26. aug 2010 kl 13:00

Hans Henrik Hansen

Interessant 'logik'


For hvis vi kommer ud i at bruge så mange penge til installationer, er det et positivt tegn på, at forretningsplanen holder...

- måske dog en anelse bagvendt!? :)

...fortæller Lars Clausen, koncerndirektør i Dong Energy og bestyrelsesmedlem i Better Place Danmark

- en i grunden ganske tankevækkende kombination!


26. aug 2010 kl 14:04

avatar

Holger Skjerning

Gode råd til DONG...!

Kære DONG!
I stedet for at støtte Better Place (som stadig ævler om batteri-udskiftnings-stationer længe før der er bilmodeller, der kan skifte batterier) skulle de hellere støtte selve el- og hybridbilerne - evt. i form af støtte/garanti for de ret dyre batterier. Det kunne (om 1-2-3 år) sætte gang i elbilsalget.
Og så burde DONG se sig om efter projekter (Finland, Sverige, England, og inden længe formodentlig også Tyskland), hvor de kan gå med i financiering af kommende kernekraftværker. Herhjemme har det vist lange udsigter.
Dog forventer mange af os, at Klimakommissionen den 28. september vil have dansk kernekraft med i nogle af sine scenarier. - Og det kan muligvis få nogle politikere til at vågne og tænke langsigtet.


26. aug 2010 kl 14:47

Niels-Søren Bøgh

Re: Gode råd til DONG...!

Følger man tilsvarende debat i Sverige, så kan man læse svenskernes mening, om det der svare til DONGs visioner og "Danmark som får-gangs-land":

http://www.nyteknik.se/nyheter....ece

Läsarna: ”Vindkraft = vansinne”, 77 procent nej...

Som noget andet interessant kan man også læse i verdenspressen, at den første bilfabrik har sagt farvel til den traditionelle benzin-motor fra og med 2010 (alle benzin-motorer er nu turbo-motorer, med højere effektivitet) og fra 2012 kan alle fabrikkens modeller også køre på E85 (multi-fuel systemer). Sådan! Men, kan man så tanke sin nye bil med E85 i Danmark? UPS!


26. aug 2010 kl 15:20

Niels-Søren Bøgh

Re: Helhedsløsninger...

Lige et tillæg fra NOAH...

Svinene giver ca. 28.105.000.000 liter gylle om året...
Sammenlign dette med skotternes store potential i kun 1.6 mia. litter pot ale!

Desuden har jeg skrevet forkert, der er 23 mil. svin i DK. - ikke 13!


26. aug 2010 kl 15:21

Hans Henrik Hansen

Re: Helhedsløsninger...


Desuden har jeg skrevet forkert, der er 23 mil. svin i DK. - ikke 13!

- er det så med de tobenede indregnet? :)


26. aug 2010 kl 15:31

Niels-Søren Bøgh

Re: Helhedsløsninger...

Nej... der giver så op til 28 mil.... men, nogen tæller vel for mere end andre!

Der har vel aldrig været så meget potential i så meget L... !

E.g. kunne DONG bruge VE til at omdanne gyllen til Bio-brændsel - lagring af energi! Smart!
(Eller i hvert fald bare bilde os ind, at det er det de ville gøre...)


26. aug 2010 kl 16:26

Søren Lund

Re: Interessant 'logik'

...fortæller Lars Clausen, koncerndirektør i Dong Energy og bestyrelsesmedlem i Better Place Danmark

- en i grunden ganske tankevækkende kombination!

Ja, f. eks.at en storinvestor næsten altid har en plads i bestyrelsen, så denne får lidt medindflydelse, kan følge med i hvordan investeringen bliver forvaltet, og hvor det bærer hen.

Meget tankevækkende! :-/


26. aug 2010 kl 16:31

Søren Lund

Re: Gode råd til DONG...!

Kære DONG!
I stedet for at støtte Better Place (som stadig ævler om batteri-udskiftnings-stationer længe før der er bilmodeller, der kan skifte batterier) skulle de hellere støtte selve el- og hybridbilerne - evt. i form af støtte/garanti for de ret dyre batterier. Det kunne (om 1-2-3 år) sætte gang i elbilsalget.

Knald godt indlæg, Holger!

- til og med ovenstående, i hvert fald. Derefter blev det desværre umådeligt trivielt og irrelevant hvad emnet angår!


27. aug 2010 kl 10:39

avatar

Holger Skjerning

Tak Søren...!

Godt med den halve enighed!
Mht. kernekraft KAN jeg ikke holde mund om alt det, der kan være med til at afbøde de værste klimaændringer.
Ifølge Fr.borg Amts Avis den 26.8. er 62,8% af læserne ikke bekymrede for klodens fremtid, selv nu, hvor vejret mange steder i verden opfører sig mere ekstremt end tidligere. DET er chokerende!
Mit indtryk var (og er), at de fleste faktisk ER bekymrede, men at de ikke selv gør nogetsomhelst for at bidrage... - heller ikke politisk.
At det desværre også gælder for de ansvarlige politikere, - det er helt uforståeligt.
Det er begge dele, jeg i al beskedenhed forsøger at skubbe lidt til.
Meget snart i form af "et åbent brev" til Klimakommissionen, der 28. september kommer med rapport om klima og energi.


27. aug 2010 kl 11:49

Søren Lund

Re: Tak Søren...!

Godt med den halve enighed!

Mht. kernekraft KAN jeg ikke holde mund om alt det, der kan være med til at afbøde de værste klimaændringer.

Her i tråden har vi måske en lille chance for at få Dong til at åbne muligheden for de teknologier, der rent faktisk er brugbare både nu og i fremtiden. Det er tilfældet med plug-in hybrider. Endnu ikke med elbiler.

Og din idé om Dong som medinvestor i PHEV'ers batterier, kunne måske være vejen, for både Dong og bilisterne, for at få noget igang, hvis politikerne fortsat er for nærige og visionsløse.

Atomkraft kommer sandsynligvis til at skulle slås på prisen, for at få brændslet, halvvejs inde i værkets levetid, med de teknologier der kan bruges kommercielt idag.

Derfor er det alt for risikofyldt for Dong at investere i. Skulle nogen bede dem om det, ville de mindst forlange samme avance som de tjener på at opstille havmøller (fx Anholt), og med ligeså lav økonomisk risiko, så skulle de forlange en koncessionspris der ville stoppe enhver diskussion om atomkraft, mange årtier ud i fremtiden.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk