Hvorfor bruger man en masse tid og penge på at sætte støjvægge op langs landevejene, når det er mere effektivt at indfange støjen tæt på kilden? Det spørgsmål stillede Thomas Willum Jensen sig selv, en dag han kørte på ringvej fire i København. Nu har han designet en ny form for autoværn, der absorbere støjen i vejkanten.

Dermed kan den danske ingeniør måske gøre livet bedre og længere for et stort antal danskere. Undersøgelser viser, at flere og flere boliger ligger i et område, hvor de vejledende grænseværdier for støj på 58 db bliver overskredet.

Ifølge en undersøgelse som Rambøll og Miljøstyrelsen har lavet, larmer trafikken nu ved hver tredje bolig i Danmark så meget, at det går ud over beboernes sundhed.
Men det kan den danske opfindelse måske være til at gøre noget ved.

Perforeret autoværn
Projektet startede en dag, Thomas Willum Jensen selv var på landevejen i København.

»Jeg fik ideen ved, at det irriterede mig, at man satte støjabsorberende vægge op så langt væk fra trafikstøjen på Ringvej 4. Jeg synes, det var tåbeligt, at man prøvede at fjerne støjen så langt væk fra støjkilden«, siger Thomas Willum Jensen.

I Thomas Willum Jensens autoværn sidder der en støjabsorberende væg imellem de bærende stolper. Fidusen er, at den plade, der vender ud imod trafikken og skal forhindre en vildfaren bil i at ende i den modsatrettede vejbane, er perforeret, det vil sige gennemhullet.

En tommelfingerregel inden for akustik siger, at hvis 30 pct. af en overflade består af huller, så vil størstedelen af lyden fortsætte igennem overfladen. På den måde tillader pladen, at trafikstøjen fortsætter igennem pladen og ind i den støjabsorberende væg.

Den lodrette plade, der er selve værnet, bæres af en vandret plade, der ligger oven på stolperne og den støjabsorberende væg. Denne vandrette plade er ikke gennemhullet og fungerer på den måde som en vandret støjmur, der sender en del af den lyd, der ellers ville passere hen over autoværnet ind i den støjabsorberende væg i stedet.

Det støjslugende autoværn er endnu ikke testet i virkelighedens verden, men beregninger med simuleringsprogrammet Nord2000 viser, at autoværnet i alt vil give en reduktion i støjniveauet på 3 – 4 db. Det svarer til, at trafikken på vejen bliver halveret.

Billig støjreduktion
Thomas Willum Nilsens støjdæmpende autoværn er imidlertid ikke det eneste produkt på markedet, der kan gøre noget ved larmen fra forbipasserende biler. Af kendte alternativer findes der allerede støjdæmpende asfalt eller støjvæge.

Der findes allerede masser af støjløsninger. Hvorfor skulle din være bedre?

»Autoværnet skal monteres alligevel og for en forholdsvis beskeden merpris, når man kigger på, hvad en vej koster, så får du en dæmpning som er 3 – 4 db, hvis målingen holder. Hvis du kigger på db pr. investeret krone, så er det en rasende billig støjdæmpning sammenlignet med en støjvæg«, siger han.

Prisen er naturligvis også afgørende, når kommuner eller staten skal beslutte, hvilke type autoværn, der skal stilles op.

Thomas Willum Jensen kan endnu ikke sige nøjagtigt, hvad de nye autoværn kommer til at koste, men han gætter på, at de vil blive dobbelt så dyre at producere som almindelige autoværn. Han minder dog også om, at udgifterne til at installere dem vil være nogenlunde de samme som med almindelige autoværn. Derfor mener han ikke, at slutprisen for en kommune bliver meget højere på 100 m lydabsorberende autoværn end 100 m almindeligt autoværn.

Håber på gennembrud
Den danske opfinder tør endnu ikke spå om, hvor udbredt han tror autoværnene bliver. Men han har store drømme.

»Jeg håber selvfølgelig, ligesom alle andre, der har fundet på noget, at det bliver stort, men det er ikke til at vide«, siger han.
Thomas Willum Jensen har allerede dansk patent på at have et perforeret autoværn. I øjeblikket venter han på også at få et internationalt patent, et såkaldt PCT patent.

Foreløbigt er næste skridt at teste om systemet fungerer lige så godt i praksis som i teorien. Det gør Thomas Willum Jensen sammen med Vejdirektoratet i løbet af september, hvor autoværnet bliver opstillet på en 100 meters prøvestrækning, for at man kan måle, hvor stor en støjreduktion systemet faktisk giver.