I Danmark er det helt almindeligt, at vandforsyningerne har en eller flere nedgravede rentvandsbeholdere i en betonkonstruktion, ligesom den i Århus, der muligvis er skyld i, at 20.000 borgere er ramt af drikkevandforurening.

De nedgravede tanke udgør i sig selv en risiko ved især regnskyl, da betontankenes sider ligger lige op af forureningskilden nemlig jorden.

»Der er mulighed for at lægge en membran mellem låget og jorden, så det største problem er siderne. Der er en øget risiko for, at der kommer bakterier ind, hvis der er sprækker og har været et regnskyl,« siger direktør i Dansk Vand- og Spildevandsforening, Carl-Emil Larsen.

I perioden 2006 til 2007 undersøgte Sundhedsstyrelsen 122 forureningssager. I 76 tilfælde blev årsagen til forureningen ikke fundet, men i 46 af tilfældende er årsagen af teknisk art. Det vil sige manglende eller dårlig vedligeholdelse, konstruktionsfejl, arbejde på ledningsnettet eller utætheder i rentvandstank/tårn.

Det samme billede er Ingeniøren stødt på i en række forklaringer fra 63 kommuner, der i 2009 blev ramt af bakterieforureninger i drikkevandet.

Uhensigtsmæssige anlæg
Ifølge lovgivningen på området er det op til kommunerne at bestemme hyppigheden af tilsyn med anlæggene, og i de ovennævnte forklaringer fortæller flere kommuner, at tilsynene sker hvert andet eller tredje år.

En kommune peger direkte på, at forureningerne skyldes "ældre og uhensigtsmæssige anlæg".

Danva: Væk med beholderne
Carl-Emil Larsen mener ikke, det vil nytte noget at skifte betonkonstruktionen ud med en konstruktion af plast eller metal, for der er risiko for henholdsvis afsmitning og korrosion. Så i stedet vil Danva gerne helt væk fra lagre som nedgravede rentvandsbeholdere.

»Vi så hellere at man havde færre tanke, mindre ledningsdimensioner og nogle pumpesystemer, der kan skabe det nødvendige tryk der, hvor der er behov for det. På den måde får man en mere moderne og intelligent vandforsyning, der i højere grad er drevet af efterspørgsel,« siger Carl-Emil Larsen.

Ingen enkle alternativer
Rådgivningsfirmaet Rambøll arbejder med vandforsyningsanlæg og med at finde årsagen til forurening, og afdelingsleder for Vand, Annette Raben ser ikke nogle enkle alternativer til rentvandsbeholdere som buffer i et drikkevandssystem.

Vandtårne (over jorden) indeholder også risici for forurening via utætheder, og at bruge ledningsnettet som buffer er heller ikke uproblematisk, da der flere steder er problemer med at holde vandets temperatur lavt nok på grund af lange opholdstider, hvilket kan forringe vandkvaliteten.

»Det bliver desuden vanskeligere at kunne styre sin bufferkapacitet i forhold til de forskellige behov, der kan opstå for forsyning i forsyningsområdet,« siger hun.

Den enkelte vandforsyning bør derimod løbende vurdere, om vandforsyningens opbygning er optimal i forhold til de lokale forhold, mener Annette Raben.

»For eksempel vil nogle vandforsyninger kunne indbygge mere bufferkapacitet med andre pumper i boringerne, mens dette vil være katastrofalt i forhold til at fastholde en god grundvandskvalitet hos andre forsyninger,« siger afdelingslederen.

Fremtiden: Dobbeltvæggede tanke
Hun mener, at branchen har en pligt til at tænke i optimale løsninger - især set i lyset af de senere års forureningshændelser og de risikovurderinger, der løbende foretages i vandforsyninger.

»Mit bud er, at vi i fremtiden skal tænke i mere sikre løsninger, hvor det i højere grad er muligt at opdage forureningstruslerne, før de trænger ind i drikkevandet. Det kunne være ved tanke med dobbeltvægge, så det er muligt at inspicere rentvandstankens tilstand løbende samt opdage forureningstrusler i form af revner i ydertanken og tætne disse, før forureningen trænger ind i drikkevandet,« siger Annette Raben.