Når rådhusklokkerne slår 24 i nat kan hele Sjælland glæde sig over, at de fremover kan spare nogle penge på elregningen, fordi det så bliver muligt at flytte billige megawatttimer fra vestjyske vindmøller igennem jævnstrømskablet.

Fra det øjeblik går den elektriske storebæltsforbindelse i fuld drift - med seks dages forsinkelse på grund af en brand natten til fredag i en af de to 33 tons tunge spoler på Fynssiden.

Spolerne omsætter de to landsdeles vekselstrøm og jævnstrømmen, der sendes under Storebælt. Det er ikke muligt at få de to landsdeles vekselstrøm til at køre i fase, da de begge er forbundet til andre landes netværk.

»Vi ved endnu ikke, hvorfor der gik ild i spolen. Den er helt ødelagt, og fabrikanten Trench i Tyskland vil ikke have den tilbage. Trench vil i stedet undersøge den på Sjælland for at finde frem til brandårsagen,« siger Energinet.dk's projektleder, Jens Peter Kjærgaard.

Det mærkelige var, at hele systemet, inklusive spolen, var gennemtestet på alle leder og kanter og fungerede fint, da systemet blev sat i drift første gang natten mellem fredag og lørdag. Men efter kort tid begyndte spolen at ryge, og så måtte sjællænderne vinke farvel til rabat på elregningen den nat. Forbindelsen blev lukket ned, og teknikere gik i gang med at tage den store spole ned.

Heldigvis lå der en reservespole klar i Tyskland, som allerede var betalt.

»Den skulle egentlig have ligget på lager på Sjælland, men vi havde ikke fået plads til den endnu, så den var stadig ikke afsendt fra Tyskland. Men i den nye situation efter branden ringede vi til Trench og bad dem om at sende reservespolen til Fyn med det samme. Og det gjorde de så,« siger han.

Reservespole testet med spidsbelastning
Reservespolen har nu siddet på sin endelige plads i et døgns tid, og den er testet op til 300 MW, cirka det halve af den maksimale spidsbelastning.

»Vi har faktisk været oppe på 600 MW i et par timer, og det skete der ikke noget ved,« siger Jens Peter Kjærgaard.

Hvad koster sådan en spole, og hvem skal betale for en ekstra spole?

»De koster omkring 10 millioner kroner stykket, og de er forsikrede. Der er en selvrisiko, der skal betales. Den vil sikkert havne hos enten Trench eller Siemens, som er hovedentreprenør på projektet.«

I drift kl. 24
Under alle omstændigheder bliver systemet sat i fuld drift klokken 24 i nat. Belastningen styres af en computer og følger et skema, som fastlægges en gang i døgnet på basis af spotpriserne på elektricitet fra Nordpool. Og skemaet for det kommende døgn er på plads.

Storebæltsforbindelsen bliver officielt indviet 7. september, den dato er der ikke pillet ved trods uheldet med spolen. Dronning Margrethe kommer og kaster glans over den historiske begivenhed.

Forbindelsen har kostet cirka 1,3 milliarder kroner.