DTU vil farve fødevarer med skimmelsvampe
Sodavandens gule farve eller pølsens røde farve kan i fremtiden komme fra de ellers så udskældte skimmelsvampe. Ideen kommer fra DTU, der har testet konceptet med leca-kugler og nu søger en industripartner.
Læs også
Læs mere om
Farvestoffer fra skimmelsvampe ser ud til at være lovende til at farve vores madvarer. Det er forskere på DTU, der arbejder på projektet, som er kommet så langt, at de nu søger en industripartner.
»Der er et ønske om at udvikle nye farvestoffer, da der er nogle, man ikke er så glade for at bruge, da de har uheldige egenskaber, ikke er så stabile eller skal høstes fra eksempelvis skjoldlus eller rødbeder,« fortæller lektor ved DTU Systembiologi, Ulf Thrane.
Han har sammen med kollegerne, Anne S. Meyer fra DTU Kemiteknik og Sameer AS Mapari fra DTU Systembiologi, fundet en løsning i skimmelsvampe.
»Vi bruger vores store viden om skimmelsvampe og har i flere år arbejdet med at bruge dem som cellefabrikker til farvestoffer, da disse almindelige svampe kan lave nogle fantastiske farver.«
Det er ikke præcis de samme skimmelsvampearter, som kan give problemer i indeklimaet, men de er i tæt familie.
De brugte arter skulle være helt uskadelige for mennesker, så der skulle ikke være nogen fare ved at bruge farvestofferne fra dem i madvarer. Ulf Thrane påpeger desuden, at man allerede bruger nogle arter af skimmelsvampe til at producere enzymer, antioxidanter, penicillin og meget andet.
Kan styre farveproduktionen
I første omgang har DTU-forskerne screenet mange af de svampe, der kendes, for at finde ud af, hvilke farvestoffer de laver.
Især en art, Penicillium purpurogenum, danner en serie af røde farvestoffer, der er lig de røde farvestoffer, som svampen Monascus ruber laver. Stofferne fra Monascus ruber bruges til at farve ris i Asien, men de er ikke tilladt i USA og Europa, da svampen også producerer nogle giftstoffer.
Denne skimmelsvamp har derfor fanget forskernes interesse.
»Vi har arbejdet videre med denne Penicillium og fundet ud af, at vi kan styre farveproduktionen ved at give skimmelsvampen forskellige 'madpakker'. Vi kan styre, om svampen skal lave meget rødt, gult eller orange farvestof ved at ændre lidt på kulstof- og kvælstofindholdet samt forholdet mellem dem i næringsmediet.«
Det arbejder de meget med nu, men stadig kun i små rystekolber på en liter.
»Vi arbejder fortsat kun i laboratorieskala, men det er meget lovende, for selv i laboratoriet kan vi lave flere gram pulver af farvestoffet pr. liter. Det er pænt store mængder, uden at vi har gjort noget vildt for at optimere,« siger Ulf Thrane.
Vokser på leca-kugler
En stor del af arbejdet har også været at finde et fast materiale, som skimmelsvampene kan vokse på, for de er ikke så glade for at flyde frit rundt i et flydende medie. På DTU har de fundet ud af, at leca-kugler af brændt ler fungerer godt.
»Vi startede helt simpelt med at proppe kuglerne i en tepose og ned i en flaske med et flydende medie. Det virker fortrinligt - svampene vokser på kuglerne, og farvestoffet udskilles til mediet. Vi er nu gået væk fra teposer og har lavet et metalhylster i stedet, men konceptet er det samme.«
Farvestofferne er vandopløselige og er i det flydende næringsmedie, så 'suppen' skal bare filtreres og opkoncentreres efterfølgende.
Mere stabile end industriens farver
Farvestofferne fra Penicillium purpurogenum er blevet identificeret og er de samme, som Monascus kan danne. Ofte består ekstraktet af ét dominerende stof, men kan også være en blanding af et par forskellige beslægtede stoffer.
På den ene side er dette ikke så attraktivt for industrien, men på den anden side består mange andre farver, der bruges i dag, ligeledes af flere stoffer. Dette er muligvis med til at stabilisere stofferne.
De har sammenlignet ekstrakterne fra skimmelsvampene med nogle af de farvestoffer, der bruges i industrien i dag, samt farve fra Monascus svampen i samarbejde med Chr. Hansen, der har erfaringer med farvestoffer.
»Vi undersøgte farvestofferne i en model af en sodavandsopblanding med højt sukkerindhold og udsatte dem for intensivt sollys, da det er en den største årsag til, at farven forsvinder. Det viste sig, at vores farvestoffer er mindre følsomme og mere stabile i forhold til de andre.«
Søger industripartner
Forventningerne til farverne fra skimmelsvampene er derfor store, men der er endnu et godt stykke vej til, at det kommer ud i vores fødevarer, for der er lang vej gennem godkendelsessystemet, påpeger Ulf Thrane.
Han fortæller dog, at de også har fundet skimmelsvampe, der kan lave blå farvestoffer, og at alle disse farvestoffer i princippet kan bruges til meget andet end mad, som for eksempel tøj, biler osv. En anden fordel ved denne produktion af farvestoffer er, at den kan foregå året rundt og ikke er afhængig af høst af rødbeder eller lignende.
»Vi har udtaget patent på vores arbejde, og vi er nu nået dertil, hvor vi meget gerne vil have nogle sponsorer og en industripartner, der bl.a. kan tænke i økonomi og den videre kommercialisering,« slutter Ulf Thrane.






