Har mørkhudede mennesker det varmere end lyshudede i solen?


Spørg Scientariet

I 'Spørg Scientariet' kan du stille spørgsmål om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare.

Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Dokumentation

Af Julian Henlov, tirsdag 24. aug 2010 kl. 17:00

Har mørkhudede mennesker det varmere end mennesker med lys hud, når solen skinner direkte på dem?

Michael Heidenheim, overlæge på Dermatologisk afdeling på Roskilde Sygehus, svarer:
Forskellen på lys- og mørkfarvede personer beror på aktiviteten af pigmentceller (melanocyter) og ikke på antallet. Den mørke hudfarve beskytter primært mod solskader men har ingen indflydelse på svedsekretionen.

En mørkfarvet person vil altså opleve sommerens solvarme ligeså meget som lyshudede - og svede tilsvarende hverken mere eller mindre.



24. aug 2010 kl 17:24

Casper Jensen

Lidt tyndt svar.....

Jo mørkere en farve er, jo mindre reflekterer den solens stråler/farver. Derved optager mørkere farve mere af solens energi, og dette skaber varme.

Altså mørke farver bliver mere varme i direkte solkin, end lysere farver. ligesom vi kender det med en hvid og sort bil om sommeren.

Gælder dette princip ikke når der er tale om menneskehud?


24. aug 2010 kl 17:27

Søren Lund

Ikke spørgsmålet!

Har jeg forstået spørgsmålet bedre end eksperten?

Når jeg har en sort T-shirt på, på en solskinsdag, så har jeg det betydeligt varmere, end hvis jeg har en hvid T-shirt på, fordi den sorte farve absorberer lyset, mens den hvide reflekterer det.

På samme måde må sollyset jo virke på sort og hvid nøgen hud, så spørgsmålet er jo om sorte på samme måde får det varmere end hvide (udover den "varme" de hvide føler ved en solskoldning, selvfølgelig!).


24. aug 2010 kl 17:29

Asmus Koefoed

Albedo

Een ting er hvordan det opleves, noget andet er fysikkens love.

Hvis man ser på farvepigmentet alene så er mørkere objekter bedre til at optage lys og omdanne det til varme end lyse objekter.

Astronomer kan fx ved hjælp af Plancks lov let regne ud hvad temperaturen er på en asteroide blot ved at finde objektets farve (albedo) og afstand til solen.

Jeg kan ikke lige se hvorfor samme fysiske effekt ikke har indflydelse på mennesket, hudens overflade burde blive varmere hvis man har mørkere pigment i huden idet mere af solens lys bliver omdannet til varmestråling


24. aug 2010 kl 17:49

avatar

Peder Wirstad

Som et sort lædersæde

Som gift med en neger (hvis man stadig må bruge den betegnelse i Danmark?) har jeg denne erfaring - udtrykt populært:

Jeg troede, den mørke hud beskyttede hende mod at blive "solbrændt" på samme måde, som solkrem gør.
Nu ved jeg, at den beskytter ved, at hun ikke kan udholde at sidde eksponeret i stærk sol. Hendes hud bliver lige så varm som et sort lædersæde i en bil i solen.
- Dette især når hun ikke sveder, så huden ikke køles af fordampningen.

Mvh Peder Wirstad


24. aug 2010 kl 18:04

Hans Henrik Hansen

Re: Albedo


Jeg kan ikke lige se hvorfor samme fysiske effekt ikke har indflydelse på mennesket, hudens overflade burde blive varmere hvis man har mørkere pigment i huden idet mere af solens lys bliver omdannet til varmestråling

- det er åbenbart også sådan det forholder sig, jf. oplysningen om fru Wirstad; men (hud)'eksperten' er øjensynligt mindst lige så meget 'pc-ekspert' - og der hentydes her ikke til 'personlige computere'! :)


24. aug 2010 kl 19:32

Nicolai Mathiasen

En mørkhudet er til gengæld

nok bedre til at afgive varme i skyggen under f.eks. træer eller andet. Jeg kan ihvertfald konstatere at min kone (mørkhudet) er enormt god til at have en lav hud temperatur om aftenen på meget varme dage.

Og mange af de mørkhudet har jo kruset hår, som vel kan betragtes som et godt isolerende lag imod solen - set i forhold til fladt hår. Hvis de lod det gro vildt ville det såmænd nok kunne dække skuldrene for sol ihvertfald delvist.


24. aug 2010 kl 20:53

Johannes Høher-Larsen

Flere spørgsmål

Hvilken effekt har melanin på UV-stråling? Og ikke mindst, hvorfor??


24. aug 2010 kl 22:23

Peter Hansen

Re: Som et sort lædersæde

udholde at sidde eksponeret

Nu har jeg boet i Niger, og det var typisk at mændene dasede den af i skyggen hele dagen. Kan det have noget med det at gøre?


24. aug 2010 kl 23:59

Jens Olsen

Re: Ikke spørgsmålet!

Har jeg forstået spørgsmålet bedre end eksperten?

Problemet er vist at eksperten kun er ekspert i det ene fagområde som ligger i spørgsmålet, - nemlig dermatologi. Derfor er "eksperten" ikke engang klar over hvad spørgsmålet egenlig er, da han åbenbart er meget svag i i det andet fagområde, - nemlig fysikken.
Resultatet. Vi ender med et ubrugeligt ikke-svar. Vi må desværre uddele karakteren ikke-bestået til eksperten.


25. aug 2010 kl 00:29

Søren Lund

Forkert ekspert :-))

Problemet er vist at eksperten kun er ekspert i det ene fagområde som ligger i spørgsmålet, - nemlig dermatologi. Derfor er "eksperten" ikke engang klar over hvad spørgsmålet egenlig er, da han åbenbart er meget svag i i det andet fagområde, - nemlig fysikken.
Resultatet. Vi ender med et ubrugeligt ikke-svar. Vi må desværre uddele karakteren ikke-bestået til eksperten.

Ing.dk har ofte brugt at lægge spørgsmålet ud til læserne, her på det sidste.

I de tilfælde fører det oftest bare til en lang diskussion mellem læserne, inden debatten til sidst er helt afsporet.

Her kunne læserne måske have gavn af at få lidt af ekspertens indblik.

I dette her tilfælde, hvor der dog er ofret en rigtig ekspert til besvarelsen, omend fra det forkerte fagområde, har spørgeren til gengæld fået et helt entydigt og korrekt svar fra læserne, underbygget af en lang række læsere, der var ved at falde over hinanden med svaret ;-)

Måske ing.dk skulle analysere de forskellige spørgsmål, og forstå hvilke der egner sig bedst til læserbesvarelser, og hvilke der kræver en ekspert på området.


25. aug 2010 kl 18:19

Tommy Andersen

Re: Ikke spørgsmålet!

Resultatet. Vi ender med et ubrugeligt ikke-svar. Vi må desværre uddele karakteren ikke-bestået til eksperten.

- nemlig.

Gud spiller ikke med terninger.

Det gør evoloutionen ej heller.

At skulle sort være som påstået - at hvidt ville have været bedre i det skoldende hede Afrika - havde menneskene ikke overlevet der.

Så dermatologer spiller åbenbart med terninger.


25. aug 2010 kl 20:05

avatar

Ruben Hansen

Re: Albedo

Hvis naturen havde ment at hvid var en bedre beskyttelse mod solens stråler, blev vores pigmentering vel ikke mørk, når vi blev udsat for megen sol? Om det så samtidigt også virker så smart, at vi, når vi er mørke i huden, solbrændte, søger tidligere væk fra sollyset, og derved yderligere beskytter os selv, tja? Og hvor kommer D-vitaminet så ind, for det kan vi jo ikke leve uden? Jeg giver op, smutter hen i sofaen, og tænker på noget andet ;)


25. aug 2010 kl 22:12

Hans I Strib

Hud er hud?

Dermatologen har sikkert lige som jeg (i 1980) på første del af lægestudiet lært Stefan-Boltzmann's lov, som jeg ikke kan gengive her (for mange græske bogstaver), men som siger, at varmestrømmen i W ved stråling til eller fra et legeme er proportional med bl.a. emissitiviteten e. Dette e ligger mellem 0 og 1 og er 1 for et "absolut sort legeme" (hullet i en på indersiden sortmalet kasse). Videre lærte vi, at e for alle praktiske formål kan sættes til 1 for hud. Man forholdt sig ikke dengang eksplicit til hudens farve, men har utvivlsomt ment "dansk" hud, altså lys hud. Så spørgsmålet er, om farven har nogen betydning for emissiviteten? Hvis e i forvejen er ca. 1, kan huden vel ikke blive "sortere end sort"?


25. aug 2010 kl 23:00

Marianne Munck

Kompensation for albedoeffekt?

Jeg har hørt flere gange at afrikanere kan svede mere end europæere. Og det ser også sådan ud ved OL.
En anden ting er, at infrarøde stråler = varmestråling fra Solen, trænger måske nemmere igennem lys hud. Mørk hud afgiver derimod varmen til omgivelserne via varmeledning, konvektion og fordampning. IR-stråling udgør 51 % af solenergien, som når jordoverfladen.
Så måske opvejes forskellen i albedoeffekten fra sorte/brune og lyserød/hvide mennesker.


25. aug 2010 kl 23:05

Søren Lund

Re: Hud er hud?

Videre lærte vi, at e for alle praktiske formål kan sættes til 1 for hud.

Det er jo ganske fejlagtigt. Hvad skulle det praktiske være i det?

Når emissiviteten er 1, svarer det jo til at huden slet ikke er i stand til at reflektere lys, hvilket reelt betyder at man (ens hud) slet ikke kan ses, selvom lyset er tændt.

At man forekommer synlig i tændt lys er synsbedrag. Det skyldes at man skjuler en del af baggrunden, så man fremstår som en sort silhouet i billedet.

Det er jo temmeligt langt fra virkeligheden med lys hud, så hvad er det praktiske formål med at sætte e=1?

Er e=0, vil man reflektere al lys, som et perfekt spejl. Man vil derfor se ud som om man er forcrome

Enhver farve har derfor en emissitivitet på et sted mellem 0 og 1, og det er klart, at e er højere for mørk hud end for lys hud. Men overfladens mathed øger også emissitiviteten, og svedig hud fremstår jo blank.


26. aug 2010 kl 09:03

avatar

Peter Ole Kvint

Misforståelse

hvid hud er ikke hvid, men lys og næsten gennemsigtig. Den mørke farve i sort hud ligger øverst, og tager varmen så den ikke kommer ind i kroppen.
I lyse mennesker bliver musklerne opvarmet af solen, hvor det er overhuden som bliver opvarmet på negere.


26. aug 2010 kl 15:51

Gert Bo Thorgersen

D viamin kontra mørk hudfarve

Nu er der jo en person der tager D vitamin med í sammenhænget angående hudfarven. Tilfældigvis læste jeg for en måned siden i en amerikansk bog om D vitamin og i den fremgik det at nemlig jo mere mørkhudet man er des længere ti skal man opholde sig i solen for at få din daglige ration af D vitamin. Altså hvis man kun satser på at få den fra solen. Og resultatet var vist at sorte i USA der skal opholde sig 4 gange så lang tid i solen som de hvide for at få den nødvendige ration.

Så hudfarven har altså også anden indflydelse end mulig varmeabsorbtion.


26. aug 2010 kl 23:59

Bent Pedersen

Der er vist ikke et sort/hvidt svar

Peter Ole er inde på noget! Hvid lader lys passere og sort stopper lyset. Derfor er sort kruset hår og sort hud smartere i stærk sol. Isbjørnen derimod er lys for at solstrålerne skal nå huden.

Et andet sted det kan opleves er under en hvid presenning på en solskinsdag, f. eks et hvidt partytelt. Prøv at smide noget farvet over og mærk forskellen.


27. aug 2010 kl 00:37

Tommy Andersen

Re: Der er vist ikke et sort/hvidt svar

Jeg mener at erindre, at hudkræft i blandt sorte i Afrika er et sjældent fænomen, hvilket er specielt relativt til den enorme eksponering for sollys.

Er det ret, virker denne hudfarve og dens struktur protektiv, hvilket også giver god evolutionær mening.


27. aug 2010 kl 04:45

Gert Bo Thorgersen

Sollys både godt og dårligt

Nu da der skrives om hudkræft, altså at mørk hudfarve beskytter mod dette, mindes jeg det negative ved mørk hudfarve. Jeg skrev jo det med mindsket D vitamin fra solen som resultat af mørk hudfarve, og mindsket D vitamin resulterer jo i større chance for knogle brud da cyklusen for knogle marven ikke får nok materiale til at erstatte det forsvundne.

I maj måned købte og læste jeg James E. Dowd, M.D.s "The Vitamin D Cure", 262 sider, og fra 2008, Wiley.

Og i den står blandt andet også hvor meget mere sol vil skal have når vi kommer over de 50 år. Og kontra C vitamin med en halveringstid på 30 minutter så er den for D vitamin nogle måneder, og det er derfor de fleste i Danmark kommer gennem vinteren. Men det vil skabe et problem for muslimer boende i Danmark og stadig bærende sort tøj! Men der er jo mange dobbelt sammenhængende ting, fra naturens side, for gennemgående så har negre de massiveste knogler


27. aug 2010 kl 08:52

Søren Lund

Re: Der er vist ikke et sort/hvidt svar

Derfor er sort kruset hår og sort hud smartere i stærk sol. Isbjørnen derimod er lys for at solstrålerne skal nå huden.

Ude af trit med virkeligheden!

Jeg er selv oprindeligt mørkhåret (næsten sorthåret), og har altid oplevet at få det for varm på en solskinsdag, hvis jeg ikke bar hat. Men i seneste 10 år, er jeg blevet en del mere "blond", og føler slet ikke problemet på samme måde længere.

Min kone er kineser, med langt glat helt sort hår. I Californien havde vi lejet en åben bil, så vi kunne nyde det smukke vejr, men vi måtte holde taget lukket, fordi min kone var ved at blive stegt, indtil hun fik købt sig en kasket.

Sort hår absorberer lys bedre end hvidt. Derfor bliver det varmere, hvilket mærkes i hovedet. Kruset hår her dog den fordel, at det holdes væk fra hovedet.

Sneharer og sælunger er hvide, så isbjørne har sværere ved at se dem, og isbjørne er hvide, så de kan snige sig tættere ind på byttet. Det drejer sig om kamouflering, og har intet med sollys at gøre!



27. aug 2010 kl 11:13

Erling Rohard

Hudfarve - og lidt om isbjørne

Hudfarve:
På siden http://www.schmidt-klein.dk/?E...r%3F
står der fint om menneskets evolution i forhold til hudfarve og dens betydning, bl. a. - som vi lærte på biologi-linjefag på seminariet - at evolutionen favoriserede lys hud nordpå pga. bedre optagelse af D-vitamin. Skulle være sket (iflg. kilden) pga. selektion hvor D-vitamin-mangel gav engelsk syge og derved bl.a. snæver fødselskanal - herved favoriseres lys hud i vores "solfattige" egne. Der nævnes også at sort hud bliver varmere end lys. Mange interessante betragtninger dér, hvis man er interesseret.

Isbjørne:
(Fra wikipedia) Isbjørnenes pels isolerer utroligt godt. Den består af et lag underuld og et lag dækhår. Selvom isbjørnens pels ser ud til at være hvid, er hårene gennemsigtige og selve huden er mørk - næsten sort, så den optager varmen ekstra godt. Dette system er så effektivt, at der kan være en temperaturforskel på 69 grader mellem isbjørnens skind og omgivelserne. Forskere har forsøgt at filme isbjørne med infrarødt kamera, men på grund af dyrets effektive konservering af og optag af varme var der på den fremkaldte film ingen spor af dyrene.

(Fra cancer.dk - zoo holder siesta - gør du?) Under isbjørnens hvide pels er huden sort. Isbjørnen kan rejse sin pels, så den sorte hudfarve tiltrækker varmen fra solens stråler. Når isbjørnen lægger hårene ned igen, reflekterer den lyse pels solens stråler.
...
Selv har jeg hørt solens stråler kan gå igennem isbjørnens ydre hår, som er nær gennemsigtige, og ned i den sorte hud... cancer.dk siger isbjørnen reflekterer solen og rejser pelsen når den vil varmes - det tror jeg er en løs omgang med fakta...


27. aug 2010 kl 19:17

Tommy Andersen

Guds skaberværk

Det er en god debat, thi den efterlader én drønforvirret.

Snart er der check på "isbjørne og negre". Og man siger: "rigtigt fornuftigt". Så postes det næste indlæg, der tipper det hele på hovedet.

Vi ser, at isbjørnen, måske, både udnyttter det sorte og det hvide - en åbenbar kosmopolitisk "evolutionialitet". Men designet "der er guds" (eller én dem) er jo indlysende genialt.

Fakta er: Vi ved ikke en skid.

Den sorte hud skulle have et lavt Dvitaminindhold/optag. Tja..

- så skulle den negroide race have været uddød.

Så enten skaffes det på andet sæt eller denne humane race har ikke brug for det på samme sæt, som den jeg er indfødt i. Iøvrigt ved vi, at lægemidler, der virker vel på den europæiske - eller hvad den nu måtte hedde - race, ikke nødvendigvis altid gør det på samme sæt med andre racer.

Men det er guds skaberværk.

Jeg tror ikke på religioner - men der er noget...

Givet er det, at det vi kalder videnskab, som vi kan bygge en rumraket eller en Nokia på, rækker ikke her; thi det er "simpelt".

Fakta er, at videnskaben her, som i så meget andet er på herrens mark.

Det er ufatteligt komplekst og langt hensides nogen videnskabelig model, vi kender.

Og oprigtig talt: det kommer vi heller ikke til.

Thi det er guds skaberværk.


28. aug 2010 kl 04:22

Gert Bo Thorgersen

Afrikanere får jo mere sol en danskere

Nu er der jo kommet et indlæg hvori der står at hvis den sorte hud mindsker optagelsen af D vitamin så skulle de negroide jo være uddøde.

Dette er jo et hel forkert sammenhæng mellem årsag og virkning, for i Afrika får de jo meget mere sol end i for eksempel Danmark. Og faktisk er det for eksempel ikke altid nok at vi kan se solen, for når den er nede tæt over horisonten så leverer den ikke D vitamin til os. I den nævnte bog er der også en tabel fortællende hvor "kraftig" solen skal være før vi optager D vitamin. Det er jo derfor at vi i Danmark, om vinteren kan have en god solskin men den altså ikke resulterer i dannelsern af D vitamin i kroppen. Og i et skema står der også hvor lang tid vi skal have sol alt efter hvor kraftig solen er. Og ud fra dette kunne jeg konkludere at når vi her i Thailand har solen stående lodret over, da på det rette tidspunkt at dagen kan få dannet de nødvendige D vitamin i løbet af blor 3 minutter.

Og lægen James E. Dowd, der jo har skrevet den nævnte bog, opdagede problemet med manglende D vitamen da han flyttede fra et sted i USA til et andet, og gik så i gang med at sætte sig ind i sagen.


28. aug 2010 kl 09:36

Hans I Strib

Facts?

Dette begyndte med et ret enkelt og helt nøgternt spørgsmål. Ganske få har forsøgt at bringe lidt naturvidenskab ind i diskussionen. De fleste andre indlæg går på melodien "jeg synes..", "jeg tror..", "min kæreste siger..." eller bevæger sig ud i alt muligt andet, inkl D vitaminmangel og metafysik.
Er der dog ikke nogle ingeniører, der læser denne hjemmeside og kan sætte sagerne på plads med nogle facts? Eller er jeg ved en fejl dumpet ind en chat på Dansk Familiejournal?


31. aug 2010 kl 01:07

Tommy Andersen

Re: Guds skaberværk

Forskellen på lys- og mørkfarvede personer beror på aktiviteten af pigmentceller (melanocyter) og ikke på antallet. Den mørke hudfarve beskytter primært mod solskader men har ingen indflydelse på svedsekretionen.



En mørkfarvet person vil altså opleve sommerens solvarme ligeså meget som lyshudede - og svede tilsvarende hverken mere eller mindre

- set i bakspejlet er det egentlig et meget professionelt svar.

For overlægen har ikke skrevet noget forkert; slet og ret.

Hvordan D-vitamin kommer ind og en fjer bliver til fem høns; sådan er det bare.

Fraset herfra: fastholder jeg overskriften.


31. aug 2010 kl 01:09

Hans Marius Linde Sørensen

Facts?

I Arabien, hvor temperaturen kan være 40-50 C går alle mennesker i hvidt, løsthængende tøj, formodentlig fordi den hvide farve beskytter bedre mod solens stråler.

Umiddelbart ville jeg tro, at en sort hud absorberer mere varme end en lysere hud, ihvertfald ifølge fysikken. Den mørkere hud skyldes pigment, der som bekendt beskytter huden mod solskoldning. Hvis huden bliver forbrændt, kan man ikke svede og ville dø af overophedning ved en omgivelsestemperatur på 37 C, eller lidt mindre, ihvertfald hvis det samtidig er vindstille, fordi svednig så ville være kroppens eneste mulighed for at afgive varme.
Af to onder vælger naturen altså det mindste onde, lidt svedig, fremfor døden.

Jeg har en undulat med et blåt bryst. Ifølge videnskaben er brystet i virkeligheden hvidt, fordi undulaten kun indeholder 2 af de stoffer, der skal til, for at danne farven blå. Blå er altså et synsbedrag der skyldes lysbrydningen i fjerenes celler, fordi disse kun er halvt så store som lysets bølgelængde.
Tag den.
Undulaten er iøvrigt en han og hedder Basse. Han skælder ud, når jeg forklarer at han i virkeligheden er et synsbedrag. Han hævder stadig, at han er kongeblå, mindst "skyblue" og jeg kan heller ikke se andet.


31. aug 2010 kl 22:43

Søren Nielsen

Re: Facts?


Tag den.
Undulaten er iøvrigt en han og hedder Basse. Han skælder ud, når jeg forklarer at han i virkeligheden er et synsbedrag. Han hævder stadig, at han er kongeblå, mindst "skyblue" og jeg kan heller ikke se andet.

Blev det lidt sent Hans Marius?
Hvor bliver det hvide af, når sneen smelter?


02. sep 2010 kl 19:32

Tommy Andersen

Re: Guds skaberværk

Umiddelbart ville jeg tro, at en sort hud absorberer mere varme end en lysere hud, ihvertfald ifølge fysikken.

To mænd arbejder fysisk i 38 C; den ene helt hvid europæer; den anden en helt sort afrikaner; begge kun iført lændeklæde.

Det kræver aktivt kølearbejde for dem begge;de siler af sved m.m; også fordi ikke én vind rører sig.

Måske, måske ikke, klarer afrikaneren sig bedre.

De bliver nu f'ørt ud i den nådesløse afrikanske sol, hvor i de skal udføre nøjagtigt det samme arbejde.

Vi VED trods alt, at europæeren vil blive massivt forbrændt; ikke mange timer - og han vil være livsfarligt forbrændt. Men inden da vil han formentlig kollabse af et hedeslag; thi han skal jo helt bogstaveligt arbejde i "sit ansigts sved".

- afrikaneren skades ikke.

Ser vi, hvad der egentlig skal ske, skal solenergien nyttiggøres til køling; thi skal der overleves kræves der altså massiv tilførsel af termisk energi, som A/C fordrer. Til hvad:

- fordampningskøling

- a la en græsk ampfora.

Den sorte og for solens stråling velbeskyttede hud vil i et ultralag, og det er der grænsezonen imellem vædske og damp findes, udvikle høje temperarurer.

Heri vil en massiv fordampningskøling finde sted, som ikke alene beskytter huden imod termisk ødelæggelse; det køler massivt hele organismen, som en bils køler, som med blodet trækker ind og holder kærnetemperaturen; forhindrer hedeslag.

Samtidigt er det effektivt - også for vædskebalancen, thi det kræver ikke megen cl per grad.

Den hvide mand dør af såvel forbrænding, hedeslag som dehydrering.

Nu er den hvide mand helt "brun - sort som neger".

De skal igen ud at arbejde; og de står næppe helt ens; men det hjælper fælt.


22. nov 2010 kl 16:30

avatar

Benny Allan Andersen

Re: Hudfarve - og lidt om isbjørne

Isbjørnen kan rejse sin pels, så den sorte hudfarve tiltrækker varmen fra solens stråler. Når isbjørnen lægger hårene ned igen, reflekterer den lyse pels solens stråler.

Man kan ikke se den sorte hud, hvadenten den rejser pelsen eller ej, eller om den er våd eller tør. Hårene er hule, hvorfor de isolerer rigtigt godt, og det er formodentligt årsagen til farven. Hvis den selv skulle vælge, ville den sikkert også vælge hvid/gul. En isbjørn, der jager, dækker sin sorte snude, og holder den sorte tunge lige i munden.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto