Det er meget forståeligt, at Jens Moberg stopper som direktør hos el-bil projektet Better Place. Det må have været en urias post at sidde på, sådan som det fra starten blev kørt op. Opgaven var interessant som idé men i praksis umulig at realisere.
DONG Energy, det statsejede energiselskab, var i 2008 så ivrig efter at få et grønt image, at man med stor gennemslagskraft i pressen fik fortalt, at DONG gennem sit samarbejde med Better Place og investering af flere hundrede millioner kroner ville levere Renault elbiler, 500.000 ladestik (5.000 pr. kommune!) og 50 batteribyttestationer i løbet af de kommende få år. Ingen tale om, hvorvidt el-bilerne var til rådighed, hvilken ladespænding, hvilken standard for stik og ladestationer og alle de andre forhold, som er helt basale, førend man kaster sig ud i et projekt af denne karakter, som har et stort innovativt teknisk og organisatorisk indhold.
Det skulle nemlig gå meget hurtigt. DONG ville have noget at imponere med allerede på klimatopmødet i 2009, ligesom DONG har ambitioner indenfor andre former for energiforsyning og -anvendelse. Selskabet har store muskler at spille med og er potent i den forstand, at det har en stor bankkonto, at dørene står åbne for DONG hos alle de politiske partier, i centraladministrationen og i de statslige tilskudsordninger, så offentligheden måtte regne med, at der var realiteter bagved de højtflyvende planer.
De blev jo ikke serveret af en græsrodsorganisation, men fra det store nationale energi selskab med en tidligere chef fra Energistyrelsen i direktionen, som man ikke forventer opfører skuespil for folket. Der er masser af højtflyvende projekter og visioner om el-biler og fremtidens mobilitet, som er vældigt underholdende, men derfra og til at lave noget, som er den konkrete, anvendelige løsning på fremtidens fossil-energi-fri transport er der et stykke vej.
DONG’s tyvstart, når det gælder elbiler, var ikke gennemtænkt og troværdig. Det ser ikke ud til, at DONG i substansen egentlig vidste, hvad de havde med at gøre. DONG Energy havde allieret sig med denne Shai Agassi, CEO for Better Place, som optræder hyppigt med højtflyvende ideer på den internationale scene, men når man søger efter konkrete, sammenhængende løsninger, så bliver det et spørgsmål om den troværdighed, man forventer af et professionelt firma.
Sammen med administrerende direktør for DONG, Anders Eldrup, optrådte Agassi på det fashionable World Economic Forum i Davos i januar 2010. Endnu på det tidspunkt fik de det til at se ud, som om der var realiteter i tingene og de fik en kolossal omtale i de internationale medier. Når så direktøren for en af Better Place afdelingerne, Jens Moberg, udtalte sig, var musikken en noget anden. Som tiden er gået, er han blevet mere og mere nøgtern i forhold til det alt for opreklamerede el-bilprojekt. Derfor er det forståeligt, at direktøren nu tager sit tøj og går.
Det er klart, at offentligheden hungrer efter godt nyt, når det gælder CO2-fri mobilitet. Også på det felt har DONG/Better Place været leveringsdygtig, for selvfølgelig skulle el-bilerne køre på overskudsstrøm fra vindmøller ligesom også brintbilerne, brintbusser mv. Pressen har ofte fortalt om, hvorledes vindmøllerne periodevis laver meget mere strøm, end vi kan bruge i Danmark, så tænk dersom denne strøm kunne puttes i bilerne frem for periodevist at skulle foræres bort til nabolandene.
Også på det felt må det konstateres, at det er DONG’s behov for et grønt image, der skinner igennem og ikke en nøgtern analyse af el-systemets måde at fungere på.
Dels er det kun få timer om året og sådan vil det være foreløbig, at fænomenet overløbsstrøm optræder og dels er det uforudsigeligt, hvornår denne overskuds-el er til rådighed. Vi kan have fem dage med megen blæst, hvor der er masser af overskudselektricitet; meget mere end der kan oplagres i elbilerne. Men derefter kan der følge uger uden blæsevejr og hvad skal elbilerne så køre på? Skal de blive hjemme i garagen?
Det nye marginale elforbrug vil tvinge DONG til at fyre op under kulkedlerne for at kunne oplade elbilerne, hvorved vi kommer fra asken i ilden. Eftersom de højeffektive kulværker allerede kører, vil merbehovet for elektricitet til elbilerne blive dækket af de ældste og mest forurenende enheder i systemet og ikke af vedvarende energi, som PR afdelingen hos DONG har stillet i udsigt.
Først når al elektricitet engang i fremtiden kommer fra vedvarende energi, kan man hævde, at også transporten kører på sol og vind. Netop på den måde er omstillingen til vedvarende energi bedragerisk. Elbiler og brintbiler vil få det samlede elforbrug til at stige, og samfundet som helhed bliver mindre grønt og med højere CO2 udslip. Den sammenhæng vil naturligvis afsløre sig på et tidspunkt, men i mellemtiden vil godtroende el-bilejere være taget ved næsen i tro på, at det var vind-el, de kørte på. Den var ikke reel men virtuel.
Hvor omstillingen til vedvarende energi sådan som den forløb i perioden 1975 til 2001 var en bred proces med et samspil mellem offentlige instanser, engagerede forskere på universiteterne, omstillingsivrige mindre virksomheder, motiverede forbrugere samt en bred vifte af folkelige informations- og udviklingsaktiviteter, så er den genopstartede VE-udvikling koncentreret omkring elitær forskning og store virksomheder, som i fællesskab henter de offentlige forskningsmidler ud til deres projekter, hvilket er regeringens prioritering. Vi kender resultaterne af 20 års udviklingsindsatsen fra 1980 og frem, som resulterede i 40.000 nye arbejdspladser, hvilket er flere end i noget andet land i forhold til størrelsen. Men hvad er der egentlig mere konkret kommet ud af de sidste ti års F & U, som har skabt bortset fra de meget dyre havvindmøller?
På Christiansborg har man en forventning om at store selskaber som DONG og Vattenfall vil kunne gøre en afgørende forskel indenfor energiformer, som af natur er decentrale. Hvor decentrale løsninger kræver grundige analyser og forarbejde, debat i samfundet, politisk stillingtagen og lovgivning, der fører til nye strukturer, så slipper politikerne dejlig let fra det hele ved at overlade problemernes løsning til de statslige energi-oligopoler. DONG/Better Place planerne viser med beklagelig tydelighed, hvor overfladisk og uigennemtænkt alvorlige samfundsmæssige udfordringer kan blive tacklet, når virksomheder af lutter iver efter at fremtræde grønne, overdrages styringen af samfundsudviklingen.
