Fokus på det frie valg

Helt enig i artiklens ord. Men fokus rammer ikke plet - i stedet for at fokusere på at sætte medarbejderen fri, så skal fokus starte med at eksponere alt for kundens frie valg og stole på at valget afspejler det faktiske behov.

2 årsager
a) I den offentlige sektor bliver centralisering vs. medarbejderens valg reelt et spørgsmål om tvangshomogensieret stordrift vs. lokal supoptimering. Innovation fungerer kun hvis det drives af behovets tilpasning og optimering.

b) I den private sektor ser vi i mange sektorer hvordan teknologistandardisering reelt udvikler sig til kartelstrukturer som flytter indflydelsen fra kundens valg runtime til udviklerne meget tidligt i udviklingsprocesserne.

Re: Fokus på det frie valg

i stedet for at fokusere på at sætte medarbejderen fri, så skal fokus starte med at eksponere alt for kundens frie valg og stole på at valget afspejler det faktiske behov.

Det kommer vel an på situationen. For mit firma ville det betyde at vi ville komme til at lave det samme bras som alle andre, blot i let forbedrede udgaver.

Re: Re: Fokus på det frie valg

i stedet for at fokusere på at sætte medarbejderen fri, så skal fokus starte med at eksponere alt for kundens frie valg og stole på at valget afspejler det faktiske behov.

Det kommer vel an på situationen. For mit firma ville det betyde at vi ville komme til at lave det samme bras som alle andre, blot i let forbedrede udgaver.

Fordi mennesker ikke vælger hvad der er bedst for dem selv eller fordi din virksomhed ikke selv vælger strategi, dvs. hvilke typer kunder man forsøger at tilbyde hvad?

For god ordens skyld antager jeg ikke at mennesker er perfekt rationelle - blot at de bedst kender deres egne behov, herunder om det overhovedet er et valg, der betyder noget for dem.

Specialsituationer med syge og på anden måde mentalt påvirkede undtaget.

Barrierer ER fødemidlet for innovation

Selvom jeg stadig mener at innovation bør være oplagt til udlicitering til virksomheder med dette som speciale (ligesom udlicitering af IT etc til udlandet), så mener jeg det er for letkøbt, at beskrive barrierer som værende det største problem for innovation.

Barrierer af enhver slags er netop fødemidlet til udvikling af ideer - hver gang nogen siger nej, er idemager nødt til enten at argumentere eller at finde nye veje eller ideer.

At ideer beskrives som tåbelige, er ikke et brændemærke - men snarere et udtryk for at den er for radikal for tilhørerne eller virksomheden. Så må man bare prøve en anden vej.

Det er pudsigt at vi så tit taler om innovation, som værende enten noget der er for de særligt udvalgte, eller er noget alle kan lære.

Diskussioner omkring innovation foregår globalt og løsningsmodellerne er virkelig alsidige - men det virker som om at "alle taler om det, men ingen gør noget ved det" Prøv evt at se mit lille forslag til visualisering af innovation i en nøddeskal via linket: http://www.linkedin.com/groupA...9967

Sjovt nok er der ingen af de "højtprofilerede" innovationseksperter der har haft en løsning på dette :-)

Mvh Lars C plbrake

Innovation er kreativ destruktion

Endnu stærkere - innovation ER nedbrydning af markedsbarrierer.

Men her skal vi skelne mellem de barrierer som markedet kan nedbryde og dem som fastlægges med en form for magt som konkurrence ikke kan nedbryde.

Der er masser af markedsbarrrier som nedbrydes hver eneste dag i konkurrencen og de forskellige deltageres reaktion på konkurrence - fornyelse af optimering af knappe faktorer, transport, produktkvalitet, produktionsomkostninger, salgs/tilpasningsprocesser etc. Det er en kontinuert process om at tilpasse bæredygtige produktionsmuligheder til de stadigt mere individuelle behov.

Magtbarrirer opstår primært med lovgivning, f.eks. paranoiaovervågning, tvangsindretning og planøkonomi som de grimme.

Men teknologistandarder udgør en ny form for udenomsparlamentarisk lovgivning, når et kartel af leverandører slår sig sammen for at fastlåse et marked i deres interesse måde konkurrerende/substituerende produkter på kundernes og samfundets bekostning.

Et specielt negativt eksmepel - som også følger af de fejl som f.eks. NemId bygger på - er netværkseffekterne, hvor infrastrukturspillere snylter på deres videnskontrol med samfundsprocesser til at etablerere magtpositioner i form af salg af data eller på anden måde styring af fremtidige processer (lock-in, kontrol med knappe faktorer eller etablering af kunstig knaphed på f.eks. adresserum etc.)

NemId er et af de værste eksempler på innovationsblokerende tiltag fordi det rummer alle ovenstående elementer. Af alle vækstskabende tiltag ville et totalt forbud for NemIds centrale flaskehals og magtmodel være det klart mest værdiskabende for samfundet.

Re: Re: Re: Fokus på det frie valg

i stedet for at fokusere på at sætte medarbejderen fri, så skal fokus starte med at eksponere alt for kundens frie valg og stole på at valget afspejler det faktiske behov.

Det kommer vel an på situationen. For mit firma ville det betyde at vi ville komme til at lave det samme bras som alle andre, blot i let forbedrede udgaver.

Fordi mennesker ikke vælger hvad der er bedst for dem selv eller fordi din virksomhed ikke selv vælger strategi, dvs. hvilke typer kunder man forsøger at tilbyde hvad?

Den kan vist bedst besvares med et Ford-citat, der frit efter erindringen lyder:

"Hvis jeg havde spurgt kunderne, hvad de ønskede, ville svaret have været: En hurtigere hest"

Re: Re: Re: Re: Fokus på det frie valg

Den kan vist bedst besvares med et Ford-citat, der frit efter erindringen lyder:

"Hvis jeg havde spurgt kunderne, hvad de ønskede, ville svaret have været: En hurtigere hest"

Det er arrogant og en af de største kilder til innovationsfejl, vi kender - "vi ved bedre".

At kunder ikke kan fortælle dig på forhånd hvilken løsning der bedst ville dække deres behov er ikke nyt. Det er den største fældei Brugerdreven Innovation. Det skyldes både at behov er alt for komplekse til at kunne forstås/beskrives dækkende samt at kunder måske ikke kan overskue muligheder mappet mod behov.

Men når mennesker rent faktisk er i valgsituationen og ALLE deres behov kommer til udtryk i valget, så vil de - alt andet lige - vælge rationelt for dem. Også selvom de ikke kan beskrive hvorfor de vælger som de gør.

Forskellen mellem Brugerdreven Innovation (måske nok bedre end ingen brugerinvolvering, men stadig gidseltagning) og Behovsdreven Innovation (de faktiske valg runtime) er den arrogante antagelse af at man kan tolke HVORFOR mennesker vælger som de gør og proppe det i kasser.

Prøv at vende den rundt.
Sammenligning en one-size-fits-all / monopol model kontra en model hvor der rent faktisk er reelle valgmuligheder og forskellige udbydere i fri konkurrence uden legalt eller andre kunstige barrierer.

Hvilken vil over tid give den største nytteværdi, det mest effektive ressourceforbrug, den stærkeste innovationskraft og den største velstandsstigning?

Hint - det er ikke den planøkonomiske / bureaukratiske model.

Re: Re: Re: Re: Re: Fokus på det frie valg

Forskellen mellem Brugerdreven Innovation (måske nok bedre end ingen brugerinvolvering, men stadig gidseltagning) og Behovsdreven Innovation (de faktiske valg runtime) er den arrogante antagelse af at man kan tolke HVORFOR mennesker vælger som de gør og proppe det i kasser.

Det er en noget ideel tankegang, så sandt som en meget stor del af forbruget er styret modeluner eller rene tilfældigheder. Og jeg oplever netop at deprimerende mange har stor succes med at tolke "hvorfor".

På den anden side er det noget dristigt af nævne Ford T som eksempel på en strategi, der fører til "innovationsfejl".

Jeg kan ikke præsentere kunderne for en ide, før jeg har fået den. I realiteten kan jeg først præsentere dem for ideen i form af et produkt, de kan forholde sig til. Derefter er spillet kørende, og det kører direkte i markedet. Det er det eneste, jeg har respekt for.

Ideen opstår på basis af opfattede behov og muligheder (herunder fremtidige). Det er i min erfaring umuligt at kommunikere abstrakt; kommunikationen sker netop via produktet.

I øvrigt er den bedste definition jeg har set på et ægte, innovativt produkt netop "et lavmargin-produkt til et ikke-eksisterende marked". Det er som regel der, det hele starter.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Fokus på det frie valg

Det er en noget ideel tankegang, så sandt som en meget stor del af forbruget er styret modeluner eller rene tilfældigheder.

Det er faktiske behov som kommer til udtryk - du er måske ikke enig eller kan ikke forklare behovet og forfalder derfor til "modeluner" eller "tilfældigheder".

På den anden side er det noget dristigt af nævne Ford T som eksempel på en strategi, der fører til "innovationsfejl".

Det har intet med sagen at gøre - Ford T var ikke en "innovationsfejl". NemId er derimd en ægte innovationsfejl som misbruger statsmagten istedet for at tilbyde ægte valgmuligheder.

Jeg kan ikke præsentere kunderne for en ide, før jeg har fået den. I realiteten kan jeg først præsentere dem for ideen i form af et produkt, de kan forholde sig til. Derefter er spillet kørende, og det kører direkte i markedet. Det er det eneste, jeg har respekt for.

Her er vi helt på bølgelænge.

Ideen opstår på basis af opfattede behov og muligheder (herunder fremtidige). Det er i min erfaring umuligt at kommunikere abstrakt; kommunikationen sker netop via produktet.

Ja

I øvrigt er den bedste definition jeg har set på et ægte, innovativt produkt netop "et lavmargin-produkt til et ikke-eksisterende marked". Det er som regel der, det hele starter.

Sprogbruget er upræcist. En innovation er først et faktum når det har forandret markedssituationen. Et produkt er ikke innovativt i selv - det er det først når kunderne har valgt det til eller en process er forandret.

Outsourcing kræver omtanke!

Egentligt burde jeg have svaret på kommentererne tidligere... og egentligt burde jeg skrive dette som et blog indlæg, så min blog ikke er helt død... men...

Min egentligt pointe er at når man outsourcer så skal man overveje hvad ens langsigtede konkurrencefordel skal være.

Indlægget blev trigget af at jeg har set flere produktionsvirksomheder outsource produktion, uden at overveje at når de ejer mindre af værdikæden, så vil de også ende med mindre af profiten, og på sigt være nemmere at udkonkurrere. Det virker som om de tror de på sigt kan leve af at være et varemærke... hvilket de næppe er ret gode til.

Management beslutninger som f.eks. outsourcing tages ofte baseret på en ren økonomi beregning, hvilket gør at langsigtede markedsforhold slet ikke tages i betragtning. Derfor er det ikke mærkeligt at outsourcing kan skade den strategiske position! Ikke at outsourcing i sig selv er dårligt, brugt rigtigt kan outsourcing være kilden til lagsigtet overlevelse, man skal blot tænke sig om.

Egentligt burde mit indlæg måske have handlet om at man skal huske de langsigtede mål, selv når man træffer kortsigtede beslutninger (men det kan jo være jeg skriver det indlæg senere ;-)

Det er rigtigt at outsourcing af innovation i sig selv kan være en kernekompetence (som man skal passe på med at outsource). Et godt eksempel er Intel's ventureafdeling. De investerer i små virksomheder, som arbejder med teknologi der potientielt kunne blive interessant for Intel. Pga. deres investering er Intel de første der opdager når en af små virksomhederne er interessant nok til at blive opkøbt 100% (insourcing). Potientielt kan Intel godt outsource en del af sin porteføljestyrring fra ventureafd. for det vil give input til processen kan optimeres, men Intel vil næppe outsource hele porteføljestyrringen, og specielt ikke til et firma der også serviserer en konkurrent!

Min erfaring med opkøb af virksomheder er at kompetencer overvejes grundigt ved et opkøb (måske ikke grunding nok). Men når virksomheden er købt, så bliver de psykologiske ansættelses kontrakter (dem der handler om loyalitet) genforhandlet, og ikke alle kan lide den nye ejer. Ofte vil indflydelsesrige eksperter miste indflydelse, og ikke være helt så værdsatte som før opkøbet (de nye ejere kender jo ikke forretning så godt som de gamle). Derfor kan det være svært at holde på kompetencerne ifbm. indsourcing, og nogle gange giver man desiderede bonuser til eksperter der bliver i virksomheden i f.eks. et år efter overtagelsen.

mvh
Asbjørn