Et menneskes gang er lige så karakteristisk som dets fingeraftryk. Små forskelle i muskelstyrke og benbygning medvirker til at give os vores helt egen måde at gå på.

Det faktum har britiske ingeniører udnyttet til udvikle et computersystem, der kan analysere optagelser af eksempelvis bankrøveres måde at gå på og sammenligne det med gangarten hos en mistænkt. Metoden bliver afprøvet i en tunnel i Southampton, som kan optage og afspille individers gang.

Gang-id-genkendelse er allerede blevet brugt i flere højtprofilerede svenske sager, hvor det har fældet en bankrøver. Men har også potentiale til at stoppe terrorister i bl.a. lufthavne.

Allerede i start-90’erne, da biometri var en spirende disciplin, satte forskere på ECS, Southampton School of Electronics and Computer Science sig, ifølge universitetets hjemmeside, for at forsøge at identificere to barnemordere ved hjælp af nogle grynede optagelser fra overvågnings-tv.

»På ECS kiggede vi på gerningsmændenes skridt og opdagede, hvor individuel gang kan være. Det kunne vi ret hurtigt bevise med en computermodel, og siden har vi forfinet teknikken,« udtaler professor Mark Nixon, der på det tidspunkt ledede den ene af bare to biometriforskningsgrupper.

I dag beskæftiger biometri mere end 20 ph.d.-studerende universitetet i Southampton. Og sammen med 300 andre forskere er Mark Nixon i færd med at udarbejde verdens første biometri-encyklopædi.

Otte kameraer optager personens gangart
Gangtunnelen i Southampton er ved første øjekast et patchwork af mangefarvede kvadrater. Det er en nyudviklet form for chroma key-teknik, der digitalt kan placere personer på lokaliteter, hvor de i virkeligheden ikke befinder sig ved at fritskrabe dem fra deres baggrund.

Den version af chroma key, der bliver brugt til gang-identificering, er lidt anderledes, fordi det skal optage individer, inddelt i kvadrater i hver sin farve.

»Sammen med gangarten i tunnelen bruger vi optagelser af den enkelte persons gang i et andet miljø og opbygger et komplet billede af, hvordan personen bevæger sig,« forklarer Mark Nixon.

I tunnelen optager otte kameraer personens bevægelser, der med ny software bliver genskabt I laboratoriet.

Derfra kan det unikke gangmønster karakteriseres og kortlægges. Gangarten kan optages på en database og matches med bevægelser optaget af et overvågningskamera. Forskerholdet har opbygget en billed- og databank af frivillige for at måle på forskellene i individers bevægelsesmønstre og teste deres teorier.

Endemålet er imidlertid at opbygge en national demo-databank for at overbevise retssystemet om, at mennesker bevæger sig forskelligt, og at id-beviserne er juridisk sikre at anvende.

»Det er sværest at modellere tidens gang. Det er svært at forudse, hvordan et menneskes gang vil ændre sig i årenes løb,« siger Mark Nixon.

Til gengæld er det nærmest umuligt at for nogen at ændre på sin gangart:

»Vi kan identificere dem, uanset om de afslappet slentrer eller sprinter fra et gerningssted,« fastslår Nixon.