Knib i armen
Smukt, meget smukt.
Og lidt uvirkeligt, ikke?
Rumfart på den anden måde
Hvordan bygger man en bemandet rumraket? Peter Madsen, kunstingeniør og Kristian von Bengtson, rumfartsarkitekt.SENESTE INDLÆG
EMNER
På prøvetur med "Sputnik"
Som man kan se på ing.dk´s galleri var dagen i går dagen, hvor Copenhagen Suborbitals stod til søs.
Projektet drejer sig (på langt sigt) om at få slynget Kristian von Bengtsons rumkapsel ud i vægtløsheden uden for jordens atmosfære. Men for at få fart nok på Kristians rumskib skal mangt og meget lykkes til lands, til vands og i luften inden.
Vi har været heldige. Kombinationen af "Sputnik" og "Nautilus" sejler og manøvrerer som en drøm. Med 150 omdrejninger på propelleren går kombinationsfartøjet støtte 4 knob - og det svarer til et output på ca 50 % af Nautilus maskineffekt. Med klampen i bund kan vi sikkert gøre fem. Det 50 tons tunge kombinationsfartøj bruger 5 - 8 liter diesel i timen på det effekttrin. 
Foto: Jesper Olsen, Copenhagen Suborbitals
På prøveturen var det Kristian Elof Sørensen der havde kommandoen oven Nautilus. Fra kommandorummet forrest i ubåden kunne han igennem periskopet se hele fartøjet og styre det med et joystik. Lyder det ikke sindssygt? Man har faktisk fint udsyn: periskopet er jo nogle store fladskærme, hvor billedet fra de fem CCTV kameraer vises. Kombineret med en udkik i radiokontakt, mangler man ikke noget for at navigere fornuftigt.
Kristian har været med os siden i vinter, da vi her på ing.dk efterlyste folk til flytning af en HEAT booster. Han mødte op en en Land Rover Defender fuld af løftegrej og spil. Jeg har ikke tal på de opgaver han har løst siden og det antal operationer med Nautilus han har været med på - men det er herligt at have ham med ombord. 
Foto: Jesper Olsen, Copenhagen Suborbitals
Som udkik i kommandotårnet ses Claus Meiling. Meiling er også veteran fra den booster flytning. På dækket kan man se Steen Andersen, der støbte varmeskjoldet på TYCHO BRAHE. Alle har de opdaget CS her på bloggen, og alle er de idag hyperaktive for projektet. CS er et teamwork - og ingen kan eller skal undværes. Niels Foldager ses på den øverste adgangsbro - og på dæk kan man se flere af gutterne.
Andre Christensen er CS-mand inden for det maritime. Med en fortid på Standard Flex og inspektionsskibene bidrager han til at vi kan operere sikkert til havs.
Den maritime del af CS er meget vigtig, fordi det sandsynligvis er den eneste måde hvorpå, vi her i Danmark nogen sinde kan få lov at afprøve så store raketter som HEAT. På papiret er det vældigt smart - vi veksler papirnusseri med tilladelser fra en lang række myndigheder til et primært skibsteknisk problem. At opnå tilladelse til f.eks. at opsende HEAT ud over havet fra en kyst ville kræve at mange myndigheder skulle spørges. Deres problem er, at de ikke har mulighed for at vurdere sikkerheden i det, fordi de naturligvis ikke er raketeksperter. Ved at gå ud på havet bliver de sikkerhedsmæssige aspekter meget enklere, fordi der er så meget bedre plads. Det gør opgaven meget mindre for de myndigheder, der skal tage stilling. Man har ganske enkelt givet os et område så stort, at vi kan affyre en atombombe dér uden at være til gene for nogen - Så er der ikke så mange detaljer at diskutere, når vi kommer med vores bette raket.
Raketklubber i Dk har altid haft det problem, at der ikke var skydeområder i landet, der tillod meget mere end nogle kilometers skydehøjde. Derfor gav det ikke mening at udvikle raketter, der kan flyve højt. Og da man af samme grund ikke havde udviklet sådanne, gav det ikke mening at finde skydeområder, hvor man kunne skyde højt.
Opsendelse til havs knækker denne fundamentale begrænsning.
Med tilladelsen i hånden står man så tilbage med det skibstekniske problem: Byg noget, der kan fungere som en brugbar, stabil skytsplatform, og som kan flyttes derud med de forhåndenværende midler, – og gør det med et minimalt budget.
Det er ikke svært at bygge skibe. Som en ingeniør fra Lindø sagde om L203 Emma Maersk: Man tager bare 80.000 tons stål og skærer i stykker og svejser sammen igen på en ny måde ...
I vores tilfælde blev det omkring ni tons. Og designet blev tænkt sådan, at vi stort set ikke skulle skære noget. Plader og profiler blev brugt stort set på de mål, de kom med fra leverandøren.
I marts så det sådan ud på vores whiteboard i HAB:
Foto: Sonny Windstrup, Copenhagen Suborbitals
Her i august ligger produktet så ved udrustningskajen på B & W ...
Byggeomkostningerne har for "Sputnik" været under 100.000 kr. Det er i samme størrelsesorden, som det ville koste at leje en mindre pram ( 6 x 18 meter ) plus slæbebåd i en uge. Med "Sputnik" har CS fået sit helt eget specialskib - og med 12 x 13.7 meter er platformen faktisk meget mere stabil, end det vi kunne leje. Da den er en katamaran og derfor kun vejer 10,5 tons med raket, kan den slæbes af foreningens egen ubåd - eller en hvilken som helst mindre trawler.
Det er ikke så tosset enda ...
Nu afventer vi vejrsituationen og står ud tidligst fredag den 27 august. Vi forventer en forlægning på op imod 30 timer - og et væld af forsyninger og brændstof skal tages ombord inden vi løber ud.
Det bliver højst interessant !
Vi forlægger sammen med to overfladeskibe, som kan yde assistance, hvis vi støder på problemer.
–––––
I de sidste dage har vi haft megen berøring med medierne. Jeg kan mærke, at de overvejende har forstået, at det er eksperimenter, vi laver. At der også kan ske diverse crashes. Lørdagens søsætning og prøvetur var endnu et af de eksperimenter for åben tæppe, som skulle gå godt, hvis vi skal lykkes.
"Sputnik" sejler som en drøm og vi kan være stolte - men også huske, vi har været heldige.
Medierne vil gerne fokusere på faren ved bemandet rumflyvning - og jeg må sige at jeg er ked at dette fokus. For mig er det kammeratskabet omkring den vilde drøm og det fantastiske aspekt ved det hele, der er i fokus.
Vi kommer - hvis det kommer dertil - måske til at acceptere den samme statistik som astronauterne på rumfærgen accepterer. Hvorfor er det så sensationelt? Antag, at vi lander på 99% sandsynlighed for en pæn flyvning. Okay - kan man så leve med, at der er 1% sandsynlighed for at fjerne riskoen for at ende på plejehjem, - når belønningen er at være med i et helt fantastisk eventyr?. Altså igen for de langsomme: Selv om man bliver CS-astronaut, har man altså stadig 99% sandsynlighed for at ende sine dage på normal vis i en hospitalsseng på gangen i en medicinsk afdeling på et underbemandet hospital.
Jeg tager altså med glæde den chance... men det har medierne altså meget svært ved at referere. Jeg tror bare ikke, folk tænker særligt rationelt over livet - og at det uafvendelig ender. Mit budskab er at nyde det mens, man har det godt, og huske, hvor smukt og fantastisk det er at leve!
22. aug 2010 kl 15:44
22. aug 2010 kl 19:55
Rettelse
Nederste foto er af Sonny ;)
Reklamebannere
Sikke en eksponering Ingeniøren har fået her, med et banner på Sputnik. Hvis det sikkerhedsmæssigt er forsvarligt med bannere på Sputnik under opsendelsen, så kunne I jo klappe eksisterende sponsorer og nogle nye, der mod et passende beløb kan sponsere opsendelsen - eller forhåbentlig lægge en skilling, der gør næste fase mulig.
Med de seneste billeder, så kan jeg godt se, at I ville have trukket for megen opmærksomhed i forbindelse med fejring af flådens 500 års fødselsdag. Men mon ikke der har været lidt at snakke om for pasasagerne på den luxusliner, der på billederne fra søsætnignen lå overfor?
Copenhagen Suborbitals er stadig en Danmarksbegivenhed. Det bliver spændende om en succesfuld affyring vil ændre på dette.
22. aug 2010 kl 21:54
Det farlige
Der er jo så mange ting der er farlige.
Mange elite sportsfolk får skader på led og sener som de skal leve med resten af livet. For ikke at snakke om bivirkningerne ved al den doping man er nødt til at tage for at kunne vinde noget.
Det er da også farligt at tage ned og hjælpe i Irak og Afghanistan.
Men de farlige ting i livet kan også give livet mening. Derudover tror jeg nok man får en masse oplevelser som almindelige danskere må undvære, hvis man er til elitesport, konflikter i krigszoner eller rum missioner.
Jeg synes også det er lidt irriterende at se fjernsyn når der bliver spurgt til om det er farligt...
Som om man ikke har overvejet det.
22. aug 2010 kl 23:33
I bør stoppe nu !
Ud over det fysik farlige element. (100L brandstof i rectum osv. ) Bør i afbryde nu, tror ikke i har helt overblik over konsekvenserne endnu.
Tænk på jeres børnebørn ! "Min bedstefar byggede selv en ubåd som han brugte til at slæbe en katamaran ud øst for Bornholm, for at flyve med sit hjemmebygget rumskib, på sin selvopfundet raket." - der er jo ingen der vil tro det stakkels barn ;)
Da jeg er overbevist om at i vil ignorere mit opråb, vil jeg ønske jer god vind(ikke bogstaveligt) - og tak for de mange blogposts.
23. aug 2010 kl 09:53
Nej. I bør ikke stoppe nu !!
Stoppe nu det er ikke andret, end at sige at det ikke kunne lade sig gøre, for det har man ikke gjort og så kan man også lade være med det. Det er ikke "ingeniør-mæssigt".
Det er rigtigt, at der er mange tekniske problemer der skal klares. Det bliver de i "søen". Der bliver mange problemer, som er alt fra motor-haveri og til relet at eksploderer. Der bliver alt fra noget møg og de har været ved at opgive det, til raketten fungerer perfekt. Det må de tage med og jeg skal nok følge med.
Fantastisk prøvesejlads
Det gik jo over al forventning !
At slutte den allerførste sea trial med at navigere konstallationen ind gennem det snævre Lynnetteløb, lover godt for den maritime del af projektet. André styrede den del af forløbet med hård men usvigelig sikker hånd. Det var en fornøjelse at være med til - tak for det.
Også tak til alle de inspirerende mennesker fra CS, som jeg fik lejlighed til at snakke teknik med.
Vi glæder os til T-0, og krydser fingre for, at Voldborg vil være samarbejdsvillig ;o))
mvh Flemming
23. aug 2010 kl 10:33
Re: Fantastisk prøvesejlads
Flemming Rasmussen:
Det gik jo over al forventning !
Ork nej. Det var helt forventet.
;-)
23. aug 2010 kl 11:21
23. aug 2010 kl 13:00
Velkommen på side 3
i dagens Metro:
http://www.metro.co.uk/news/83...sion
23. aug 2010 kl 13:36
Super - held og lykke
Med det fortsatte eksperiement....
Jeg håber sq at den flyver lige ret op i himmelen, og at alt går efter planen.
Det fortjener I efter alt det hårde arbejde....
Et link mere
til min hjemmeside
http://www.chili-photo.dk/
Jeg har en stor mængde billeder, men har kun sat disse 5 på, idet de hurtigt kommer til at ligne hinanden
23. aug 2010 kl 19:05
Nu kan man ikke
Nu kan man ikke komme ind på http://www.copenhagensuborbita...com/
Og det er vel på sin vis positivt.
Velkommen på forsiden ...igen, igen
WIRED er vel ikke det værste medie:
http://www.wired.co.uk/news/ar...raft
og dette er virkelig underholdende:
http://forums.somethingawful.c...er=1
(Lige før vi skulle etablere en underholdningsafdeling af CS til fremtidigt arbejde. Med krydstogtsplatform for pressen, merchandise salg og omrejsende oplevelsesforestillinger)
23. aug 2010 kl 22:17
Re: Velkommen på forsiden ...igen, igen
Det er såmænd ikke en dårlig ide.
Det virker som om den internationale bevågenhed virkelig tager fart nu!
Der kan potentielt indsamles en del sponsor penge til projektet tror jeg.
23. aug 2010 kl 22:21
Og BBC radio-interview
med rumskipper Madsen i BBC world service "Europe today" tidligere idag: http://www.bbc.co.uk/programme...5xqt (ca. 17:50 min inde).
Og så var det jo en fantastisk oplevelse at få lov at klappe raketten (og ubåden) i lørdags. Og ikke mindst at opleve Peter, Kristian og resten af team'ets entusiasme, stolthed og glæde ved at fremvise og fortælle om deres vidundere.
Så tak til hele CS for en fantastisk lørdag.
23. aug 2010 kl 23:27
mer på nettet
Her også:
http://jalopnik.com/5619764/wo...unch
Interessen lader til at stige kraftigt. I skal nok regne med, at I vil blive mere belejret af medierne jo tættere I kommer på opsendelsen.
23. aug 2010 kl 23:31
Endnu mere presse
Daily Mail:
http://www.dailymail.co.uk/sci...1490
Nok en webavis?
http://www.fastcompany.com/168...=rss
CNews:
http://cnews.canoe.ca/CNEWS/Sc...ence
... men hvor er DK-mainstreammedier
Ingeniøren er på banen, men ellers har jeg ikke kunne konstatere nogen reel dækning af CS.
De har åbenbart ikke evnen til at finde og følge en god historie - synd for deres læsere/seere.
Go' tur - og lav endelig rigeligt med opdateringer til os sultne herhjemme på land !
24. aug 2010 kl 08:49
Bugsering - sputnik
Hej Madsen og Co
Jeg ser med lidt bekymring på billederne hvordan i skubber rundt med sputnik, med raket m.v.
Jeg ved ikke hvilke vindhastigheder - og bølgehøjder - I finder I kan manvørere / forlægge under, men raketten og tårnet vil fungere som en stor mast med sejl, der fanger vinden. Dette kan give årsag til betydelig afdrift, med mindre I har vinden lige i halen. Det kan også gøre det samlede fartøj ret svært at styre i vind.
Mht. bølger, så kan I med den længde det samlede fartøj har, komme ud for, at platformen f.eks. vipper ned, mens Ubåden vipper op, eller platforman vipper til en side, og ubåden til en anden.
I det set-up I har nu, kan det blive lige som lige en anelse for spændende, specielt hvis vindpres samtidig lægger krængning på sputnik. (Mast + raket udgør noget der ligner 10 - 20 m2 sejlareal, noget der kan give et ret pænt sidepres selv i moderat vind)
Jeg vil mene (som gammel sejler med en del erfaring i bugsering af større både med en lille båd), at det bedste i lidt uroligt vejr vil være, at I spænder ubåden på siden af sputnik.
Dobbelte spring for og agter, og fendret godt af, så det ikke rykker sig en milimeter i forhånd til hinanden.
Det giver under bugsering et meget stabilt "fartøj".
Jeres set-up er ok til roligt vand, men når I kommer på mere åbent vand, går min bekymring på stabiliteten, og på at de to fartøjer vil "hugge" i søen ude af takt med hinanden, hvilket kan give skader på både rig og ubåd.
Prøv lige at vende den med nogle af de gutter fra flåden med passende maritim erfaring.....
Ellers ønskes I bogstavelig talt "god vind" = ingen vind, og god tur til Bornholm
24. aug 2010 kl 10:06
Re: ... men hvor er DK-mainstreammedier
En google på site:<medie> suborbitals giver hits på
bt.dk
eb.dk
politiken.dk
jp.dk
men ikke
berlingske.dk
borsen.dk
Nogle af hits'ene er dog af ældre dato.
Re: Re: ... men hvor er DK-mainstreammedier
Jeg har opdateret facebook gruppen med henvisninger til de artikler der er fundet indtil nu...byd endeligt ind, så de internationale læserer også kan være med:
http://www.facebook.com/group....6231
24. aug 2010 kl 10:42
Re: Bugsering - sputnik
Hej Poul
Nu var jeg selv med under prøvesejlads, og jeg er helt uenig med dig. Det valgte setup er netop det, der tillader størst bevægelighed mellem Sputnik og Nautilus (bortset fra et decideret slæb). De 2 fartøjer er ikke fikseret til hinanden undtagen i ren "skub" retning. De kan således både "rulle" og "stampe" asynkront helt uden problemer.
Prøv lige at vende den med nogle af de gutter fra flåden med passende maritim erfaring.....
Det er sket - André som er maritim ansvarlig, er en yderst kompetent herre fra flåden. ;o)
At forsøge at "svinebinde" Nautilus på siden af Sputnik vil derimod tvinge dem til at skulle bevæge sig synkront, hvad de intet ønske har om, da det er vidt forskellige fartøjer - det ene er helt nede i vandet og meget smalt, det andet helt over og ekstremt bredt. Yderligere vil styringen blive noget udfordrende med en konstruktion på 13 * 13 meter med al fremdrift helt ude i det ene hjørne.
Prøvesejladsen i lørdags viste klart, avindfølsomhed i forbindelse med sejladsen ikke er noget problem i åbent vand. Der kan (måske) opstå problemer ved stærk sidevind i forbindelse med havnemanøvrer, men jeg er sikker på, de kan løses, evt. med assistance fra en RIB eller lignende.
Men du har helt ret i, at turen til Nexø skal foregå i relativt rolige forhold.
24. aug 2010 kl 11:12
Re: Re: Bugsering - sputnik
Lyder godt :) - lad os håbe på en rolig overfart....
Mine tanker gik dog mere på, hvis der kommer lidt blæst og sø under vejs.
Jeg ved det kan give problemer, men det lyder til at I har styr på det.
24. aug 2010 kl 11:54
God tur derover
Det er flot det er nævnt i så man medier ikke mindst de mange internationale medier er informationen kommet hele vejen rundt om jorden og mangler vel bare de kinesiske men der er det måske også :-)
Ja og håber turen går godt og alt vel med finalen derovre…
24. aug 2010 kl 12:24
Re: Re: Bugsering - sputnik
Men du har helt ret i, at turen til Nexø skal foregå i relativt rolige forhold.
Dem er man jo ikke helt herre over.
Fik i lejlighed til at afprøve opsætningen i høj sø?
Selvom man vælger en dag med roligt vejr, er der jo stadig masser af trafik i farvandet. Eksempelvis nysgerrige (flabede) marinefartøjer, der elsker at sejle tæt forbi med mindst 30 knob, og flere meter høje dønninger.
Den nuværende sammenkobling ser god ud til manøvrering i havn eller smalt farvand. Måske det var værd at overveje at skifte til normalt slæb, når man bevæger sig ud på åbent farvand.
Re: Re: Re: Bugsering - sputnik
@Søren:
Nu er jeg på ingen måde ansvarlig for noget som helst, jeg udtrykte blot min subjektive holdning til konstellationen.
Jeg er dog stadig overbevist om, at denne er meget stabil - også overfor evt. kølvandsbølger.
mvh Flemming
24. aug 2010 kl 13:53
Velkommen på Gizmodo.com
Også indlæg på Gizmodo.com nu.
http://gizmodo.com/5620337/int...unch
slæbebekymringer...
Ingen eksperts vurdering er bedre end de inddata han får.
Sputnik bliver slæbt af to fartøjer på samme tid. Dels 40 tons x 2 x 100 hk motoryact Flora of Glennock, dels Nautilus 40 ton x 70 Hk.
Under normale omstændigheder kører vi dette pull / push system fordi det giver god styring også når der er brug for bremsning - slæbetrosser er uegenede til at udøve andet end træk - så to bugserbåde giver mulighed for at bremse med den agterste.
At vi overhovedet forsøgte med push alene var for at se om dette system med rhombetrosser fungerede. det gjorde det så i korte lave bølger. Det var en bonus.
I en nødsituation hvor søen rejser sig og vi ikke kan søge nødhavn kan vi frikoble Nautilus og lægge hende længere agterude med en konventionel trosse - så ligger hele slæbet på Flora, men det kan hun sagtens klare med 3 x Nautilus maskinkraft.
Alt dette har været overvejet længe.
At udvikle og operere eskperimentielle diesel - elektriske undervandsbåde i en årrække giver erfaring med mangt og meget teknik på vand - og jeg kan kun sige vi er forsigtige gamle mænd. Ellers går det galt. Vi tager opgaven yderst alvorligt.
Forvent vi sejler når vejrudsigten er god, uanset om det evt. betyder ingen opsendelse i år. Vi går ikke på kompromis med hverken grejets eller folkenes sikkerhed.
Peter Madsen
24. aug 2010 kl 14:14
Re: slæbebekymringer...
Nå - det lyder sq også mer betryggende :)
Go' tur :)
24. aug 2010 kl 15:44
Re: Nu kan man ikke
Nu kan man ikke komme ind på http://www.copenhagensuborbita...com/
Og det er vel på sin vis positivt.
Det var jo så fordi slashdot-folkene kom forbi :-)
http://science.slashdot.org/st...Week
/Kristian
24. aug 2010 kl 16:56
Re: slæbebekymringer...
I en nødsituation hvor søen rejser sig og vi ikke kan søge nødhavn kan vi frikoble Nautilus og lægge hende længere agterude med en konventionel trosse - så ligger hele slæbet på Flora, men det kan hun sagtens klare med 3 x Nautilus maskinkraft.
Vi tænker vist nogenlunde samme tanker, kan jeg se. Også fint at der er et ekstra bugserfartøj.
Bremselængde er nu ikke så kritisk på åben sø. En olietanker skal eksempelvis bruge en sømil. Sputnik stopper vel indenfor 5-10 bådslængder, når farten kun er 4 knob?
Jeg tror i vil komme til at opleve nogle meget ubehagelige rusk i rhombetrosserne, med mindre der er under middel søgang på Østersøen.
Der skal noget godt tovværk, nogle solide klamper og nogle hårdføre søfolk til at holde til det ;-)
Så er det som sagt ikke værre, end at man kan skifte til normalt slæb, men også afkoblingen er vel at foretrække i smult vand. Fordækket på Nautilus i høj sø, er jo ikke for børn ;-)
Sputnik bør i øvrigt være et ret taknemmeligt fartøj at slæbe, pga bredden (afstanden mellem skrogene). En svanefod fra de to stævne, ud til et knudepunkt 20 m foran, plus 20 m eller mere slæbetov. Så bliver Sputnik retningsstabil, og afdriften bør være ret ringe pga de to smalle skrog.
Jeg mener i øvrigt at slæbebåden iflg søvejsreglerne skal være forsynet med to eller tre tydelige kugler eller kuglelignende genstande, ovenover hinanden i "masten", og som lanterner skal den have to eller tre hvide motorlys ovenover hinanden.
24. aug 2010 kl 19:05
Om LOX og kursændring under affyring
Jeg har spekuleret over et par ting:
1. LOXen påfyldes vel som noget af det sidste I gør før affyringen. Hvor opbevares LOXen indtil da? Overføres den til MLPen inden I forlader havn på Bornholm (Nexø)? Kan I få LOXen på Bornholm? Hvis der går lang tid før I kan affyre, kan LOXen blive for varm/fordampe, så I må I havn og hente mere?
2. Når 1X forlader styreskinnen vil der komme et tidspunkt, hvor kun den bageste af rakettens styrejern har fat i skinnen. MLPen vipper/ruller i søen, så skinnens sidste meter får en sideværts bevægelse. Denne vil skubbe til rakettens agterende i større eller mindre grad. Har nogen forsøgt at regne på hvor meget det kan beløbe sig til? - en graf, der viser sammenhængen mellem MLP-ens bevægelse på det pågældende tidspunkt og rakettens evt. kursændring. En evt. kursændring vil sikkert være meget afhængig af rakettens hastighed når den forlader styreskinnen. Under alle omstændigheder kommer der nok en del gnister langs skinnen, inden raketten er fri.
Re: Om LOX og kursændring under affyring
Facebook gruppen er nu gået fra 1500 til knap 2000 på 24 timer....
Re: Re: slæbebekymringer...
@ Søren: Tror at Peter og Co. har styr på søvejsreglerne og regel 27 om "Skibe ikke under kommando eller begrænset i deres evne til at manøvre"
25. aug 2010 kl 00:07
Re: Om LOX og kursændring under affyring
Steen Rasmussen:
Hvor opbevares LOXen indtil da?
Ilten tages ombord på MLP i København og opbevares i isolerede tanke (Dewar-kar), indtil opsendelsestidspunktet. Fordampningen er ikke større, end at det kan lade sig gøre.
Når 1X forlader styreskinnen vil der komme et tidspunkt, hvor kun den bageste af rakettens styrejern har fat i skinnen.
Den periode vil være på ca. 0,1 sek.
25. aug 2010 kl 07:23
Re: Om LOX og kursændring under affyring
Steen Rasmussen:
Under alle omstændigheder kommer der nok en del gnister langs skinnen, inden raketten er fri.
Hvorfor er du betænkelig ved det?
25. aug 2010 kl 12:06
Re: Re: Om LOX og kursændring under affyring
Niels Foldager:
Skinneudstyret ser meget solidt ud; så det i lørdags :). Jeg prøver at forestille mig det i funktion. Bag bemærkningen ligger snarere en facination af CS's no-nonsense, low-tech tilgang til rumfart (der er jo i forvejen masser af ild i enden på raketten under affyringen).
Iøvrigt, hvis den gyngende affyringsplatform viser sig at udgøre et problem p.gr.a. for store dønninger, har jeg et forslag, som dog er lidt kompliceret i forhold til jeres superenkle løsning:
Når den modificerede MLP er fremme på affyringsstedet, sænkes en forlængerskinne med 1-2 led, som glider langs den nuværende mast, 10-20 meter ned i vandet med en tung (> 500 kg ??, jeg er ikke ingeniør) ballastklods for enden. Fire stabiliserings-trekanter ved foden af masten frigøres og trækkes lidt væk, så det indbyggede solide (!!) led med kompaslignende ophæng ved foden af masten frigøres. Katamaranen kan nu vippe i alle retninger uden nævneværdigt at påvirke mastens lodrette stilling. MLP'en får altså to konfigurationer: én til transport af raketten og én til affyring.
25. aug 2010 kl 12:42
Re: Re: Re: Om LOX og kursændring under affyring
@Steen Rasmussen
Vi har overvejet alskens løsninger lige fra før MLPs endelig design blev vedtaget. Herunder også kardansk ophæng, som du foreslår, udformning af hele MLP som et tungt "pendul", sensorbaseret afventning af lodret rampe etc.; men har valgt det simple, at lave en platform, som holder sig indenfor tolerencerne ved de vind- og bølgeforhold som i øvrigt er acceptable.
25. aug 2010 kl 12:53
MLP design
Vi har overvejet alskens løsninger lige fra før MLPs endelig design blev vedtaget. ...... men har valgt det simple, at lave en platform, som holder sig indenfor tolerencerne ved de vind- og bølgeforhold som i øvrigt er acceptable.
Jeg er sikker på i allerede har valgt det optimale design til de aktuelle forhold, men af hensyn til alle de kreative folk her på siden vil jeg henlede opmærksomheden på SWATH designs. http://en.wikipedia.org/wiki/S...hull
Det vil være en simpel og stabil platform.
25. aug 2010 kl 20:57
Re: MLP design
@ Flemming Frøkjær
Ja, det er et besnærende design. I hvert fald, når først det er på sitet.
26. aug 2010 kl 09:14
Re: MLP design
Det er squ da cool. Nok også lidt mere kompliceret at bygge, og muligvis sværer at bugsere. Måske man kunne kombinere katemaran og SWATH designet, og lade den flyde som en katemaran under bugsering, og så nedsænke den ved ankomst til afyringssitet - bliver godt nok noget høj i "bugseringskonfiguration".
Nå, interessant er det ihvertfald!
26. aug 2010 kl 12:29
Hilsen fra et mainstream-medie
Lige nu skyldes den store opmærksomhed ude i verden nok, at de først nu har opdaget det danske raketeventyr, mens de danske medier løbende har beskæftiget sig med det. I al beskedenhed vil jeg gøre opmærksom på, at Fyens Stiftstidende 31. januar i år bragte en 8 siders reportage fra HAB på Refshaleøen. Artikel og fremragende billeder af Jakob Boserup kan studeres på: http://www.fyens.dk/article/14...ger.
Desværre ligger artiklen på betalingsdelen af Fyens.dk, men alligevel.
PS: God vind i næste uge til Madsen og von Bengtson. Jeg håber, I sender en lego-mand med i Tycho Brahe af hensyn til udenlandske medier, der her vil få noget, de kan genkende :-)
26. aug 2010 kl 19:22
Re: Hilsen fra et mainstream-medie
PS: God vind i næste uge til Madsen og von Bengtson. Jeg håber, I sender en lego-mand med i Tycho Brahe af hensyn til udenlandske medier, der her vil få noget, de kan genkende :-)
Og måske udbrede dansk eksport af legetøj, til andre dele af verdensrummet! ;-)
27. aug 2010 kl 11:29
Re: Re: Re: Re: Om LOX og kursændring under affyring
Ahem (langt tilløb) .... jeg tør næsten ikke nævne det, men I foretrækker simple løsninger og denne er ikke med på listen ovenfor .... hvis man nu satte sejl på katamaranen kort før affyringen, ville det stabilisere "masten" i affyringsøjeblikket. Måske går sejlet til, men det kommer så ind under expendables.
En utilsigtet effekt ville være, at CS's entusiastiske venner på Something Awful Forums ville "go ballistic".
Fra gammel Wayfarersejler (som indser, at den stabiliserende effekt på mastens retning af sejl og fart er meget større i en sænkekølsjolle end på en katamaran)
Log ind
Ingeniør-job »
- DONG Energy A/S
- Project Management Engineer for wind farm automation
- Unisense FertiliTech A/S
- Software developer with experience in GUI development
- Unisense FertiliTech A/S
- Software developer with experience in databases and communication
- Rockwool International A/S
- Projektingeniør
Kursus & Efteruddannelse »
- 4D Konsulenterne A/S
- MCP 10266: Programming in C# with Microsoft Visual Studio 2010
- Byggecentrum
- Successiv Kalkulation - i praksis!
- Dansk Konstruktions- og Betoninstitut
- P202 Om kunsten at armere beton
- VIA University College
- Diploma in Engineering Business Administration
- Seneste nyt
- Mest læste
- Debatterede
- Se Danmark under angreb i reklamevideo om missilskjold
- Jylland under angreb i amerikansk våben-video
- Tyske simuleringer afslører Concordia-kaptajns løgne
- Siemens 6 MW-mølle sætter vindkraftrekord
- 32 meter lange modulvogntog har kurs mod Danmark
- Kina vil øge den kunstige nedbør betydeligt
- En stor dag for Suborbitals !
- Se den 32 meter lange lastbil
- Dansk Byggeri overdriver faren fra solceller på taget
- Revolutionerende byggesystem indstillet til Produktprisen
Blogs & opinion »
19
DEBAT »
- 19
- 6
- 1
- 53
- 34
- 35
- 5
- 4
- 7
- 16
