/rumfart

»Så hellere dø med 100 kilo brændstof i røven«

Peter Madsen og Kristian von Bengtson samlede fredag den danske presse for at understrege, at deres opsendelse af en dansk rumraket er et eksperiment, hvor rigtig meget kan gå galt. Men skal Peter Madsen skydes op om nogle år? Det er planen. »Jeg er villig til at løbe risikoen,« siger Peter Madsen.

Af Thomas Djursing, fredag 20. aug 2010 kl. 13:28

Målet er klart. Peter Madsen skal i en nær fremtid sendes ud i rummet i en privatbygget rumraket, men først skal der foretages en lang række prøveopsendelser magen til den, som finder sted i tidsrummet efter den 30. august.

Sådan lød beskeden til den danske presse, da Copenhagen Suborbitals holdt pressemøde for at få afstemt forventningerne om, hvad affyringen ud for Bornholm kan ende med.

»Der er tre udfald. 1. Vi får vi et godt crash i havet. 2. Vi når ud i rummet og 3. Vi får slet ikke affyret raketten og må alle sammen tage hjem. Og jeg vurderer, at der er lige stor sandsynlighed for alle tre udfald,« lød beskeden fra raketbygger Peter Madsen.

Men bliver opsendelsen en succes og kan gentages de næste år med stor succes, så er Peter klar til at sætte sig i rumskibet. Ifølge ham er målet at nå en sandsynlighed for et fatalt udfald, der ligner de amerikanske rumfærgers på 1 til 65 for, at det ender med en dødelig udgang.

»Selvfølgelig er der en risiko for, at det går galt. Men hvis én gav jer en gratis billet til at være ombord på rumfærgen og være en af de ekstremt få mennesker, der kan sidde på den yderste knivsæg af, hvad denne civilisation har formået at opnå, nemlig at komme ud i rummet som astronaut, så ville i nok også sige ja. Jeg ville i hvert fald,« siger Peter Madsen.

»Det er alligevel dødbringende at leve, og hvis jeg skulle vælge mellem at dø ensom på et plejehjem eller tage billetten med 100 kilo raketbrændstof i røven, så vælger jeg det sidste. Det er, hvad vi mennesker er skabt til,« siger Peter Madsen, der sammen med raketmakkere Kristian von Bengtson understreger, at når tiden er inde, så er det kun Peter, der bliver sendt op.

»Vi vil aldrig bede folk udefra om at sætte sig ind i rumskibet,« siger Kristian von Bengtson, der står for designet af rumskibet.

Se raketten lørdag
I øjeblikket står rumskibet klar på sin affyringsrampe, der skal søsættes under et stort Ingeniøren-arrangement lørdag klokken 11. Herefter skal der fyldes flydende raketbrændstof på raketten, der den 27. august starter sejladsen mod affyringsområdet ud for Bornholm, og den privatbyggede ubåd, Nautilus vil fungere som slæbebåd.

Fra den 30. august og tre uger frem vil affyringen kunne foregå i det sikkerhedsområde, der er defineret af myndighederne. Men til den tid afhænger alt af vejret, og om skibe og joller kan holde sig væk fra nedslagsområdet.

»Forvent at alt går galt«
Og der er ingen risiko for, at raketten rammer sommerhuse på land.

»Bare rolig. Den bliver slet ikke fyldt med nok brændstof til at bringe den i nærheden af land, og skulle den ændre bane under affyringen, vil vi slukke motoren,« siger Kristian von Bengtson.

»Men forvent, at alt går galt. Det gør vi. Det her er et eksperiment,« lyder det fra det manden, der har bygget Danmarks første rumskib.

Ingeniøren vil løbende følge projektet her på ing.dk, og Peter Madsen og Kristian von Bengtson beretter løbende om arbejdet med raketten her på siden gennem deres rumblog "Rumfart på en anden måde".



20. aug 2010 kl 14:02

Søren Lund

I tidsrummet efter?

"men først skal der foretages en lang række prøveopsendelser magen til den, som finder sted i tidsrummet efter den 30. august."

Er det ikke T-10 idag?


20. aug 2010 kl 14:10

avatar

Thomas Djursing

Re: I tidsrummet efter?

Jo der er ti dage til affyringen, hvis alt går som planlagt. Men der er mange ubekendte, herunder vejret. Derfor kan affyringen ske indenfor opsendelsevinduet der strækker sig fra den 30. august og tre uger frem. Og hvis tingene går som eksempelvis amerikanske raketopsendelser, så er der stor sandsynlighed for at tidspunktet for opsendelsen ændrer sig. Derfor er T-10 udtryk for den dato, som man stræber efter at opsende på, selvom tingen sagtens kan ændre sig.

Efter den kommende opsendelse vil der i løbet af de kommende år ske flere opsendelser før en mand vil blive sendt i rummet.

Mvh Thomas Djursing, jourhavende på ing.dk


20. aug 2010 kl 14:18

Søren Rune Nissen

Hvad er planen hvis den skifter retning

og man mister kontakt med motoren, så man ikke kan slukke? Ikke at jeg forventer at det vil ske, men jeg er nysgerrig - den eneste løsning jeg kan komme på er at placere en form for antiluftskyts i nærheden, og der virker som en urealistisk løsning (Eller er det? Måske har flåden et skib i nærheden.)


20. aug 2010 kl 14:40

Jørn Jensen

Live Video

Håber der bliver live video denne gang.
Sidst var vi mange der fulgte det online, men fik kun chat informationer.
Håber på bedre dækning denne gang ;-)


20. aug 2010 kl 14:53

Anders Matthiessen

Re: Live Video

Håber der bliver live video denne gang.
Sidst var vi mange der fulgte det online, men fik kun chat informationer.

Hvis du har udstyr og ekspertise, så tror jeg gerne de hører fra dig ;-)

Jeg har hverken eller, men det er oplagt at få DR eller TV2 ind over afsendelsen, de har begge dele! Det burde være nemt at overtale dem, da de vel godt kan se, at det rent faktisk er det største skridt fremad inden for dansk bemandet rumfart.

http://www.dr.dk/NETTV/Update/...takt
http://omtv2.tv2.dk/index.php?...ttom

Mon ikke TV2 kunne finde på at sendes deres helikopter forbi :P


20. aug 2010 kl 15:36

avatar

Michael Deichmann

Re: Live Video

Mon ikke TV2 kunne finde på at sendes deres helikopter forbi :P

Jo sikkert - men så vil der ikke blive noget raketbrag for hele luftrummet over området skal være tømt for fartøjer ligesom havet skal. Der må kun være afsendelses platformen. Jeg mener faktisk afsendelsen styres remote i behørig afstand.


20. aug 2010 kl 15:55

Jais Knudsen

Kan en fjernstyret minihelikopter ...

... med kamera bruges? Ikke at jeg lige ved hvor sådan en kan skaffes på 10 dage, men mon ikke luftrummet trods alt vil kunne åbnes for sådan en?

Jeg glæder mig fantastisk til at se og høre om affyringen.


20. aug 2010 kl 17:00

Eigil Sethsen

Mulige nationalhelte

En svensker (Christer Fuglesang) fik sin tur i rummet. Nu må det blive vor nations tur.

Jeg krydser fingre.


20. aug 2010 kl 17:43

Niels Foldager

Re: I tidsrummet efter?


Søren Lund:

Er det ikke T-10 idag?

Se: http://www.copenhagensuborbita....com


20. aug 2010 kl 17:49

Niels Foldager

Re: Hvad er planen hvis den skifter retn


Søren Rune Nissen:

Hvad er planen hvis den skifter retning og man mister kontakt med motoren, så man ikke kan slukke?

Det er så to svigt i serie. Se artiklen vedr. den tredie: rækkevidden.



20. aug 2010 kl 17:51

Niels Foldager

Re: Live video


Jørn Jensen:

Håber der bliver live video denne gang.

Der arbejdes på direkte TV, hvis muligt. (Naturligvis ingen helikopter)


20. aug 2010 kl 22:47

Søren Lund

Re: Hvad er planen hvis den skifter retning

den eneste løsning jeg kan komme på er at placere en form for antiluftskyts i nærheden

Og hvis den så ikke får ram på CS' raket, så risikerer den jo at fortsætte ind over Bornholm i stedet. Hvilken en tror du bornholmerne helst vil have besøg af? ;-)


21. aug 2010 kl 22:20

avatar

Jørgen Skyt

Flydende brændstof

Citat (afsnit 'Se raketten lørdag'): "Herefter skal der fyldes flydende raketbrændstof på raketten, der den 27. august starter sejladsen mod affyringsområdet ud for Bornholm ..."

Error! Jeg har virkelig ikke noget problem med, at journalister fejlciterer eller fejlfortolker tekniske finurligheder, sådan i al almindelighed. Det er en del af jobbet at informere på en underholdende måde og i den proces kan der nemt falde et par finker af panden. Men jeg har det rigtig dårligt med at Ingeniørens journalister fejlinformerer om fundamentale tekniske finurligheder. Jeg forventer af Ingeniørens journalister, at de er deres læserskares fremmeligste sandhedsvidner.

Der fyldes bestemt IKKE flydende brændstof på en amatørraket, der står opankret midt i Københavns Havn! Og hvis journalisten for vanvare kunne finde på at sige "Jeg mente naturligvis LOX", så glem det! Der lyder latter og store suk i skaren nærmest CS.

Naturligvis indgår der ikke flydende brændstof - og naturligvis påfylder man ikke LOX forud for en transport af en raket! Sikkerheden er - og har altid været - den eneste faktor, der ikke bliver givet køb på i dette projekt!

Raketten er aldeles og inderligt ufarlig indtil ganske kort før den endelige nedtælling! Det der transporteres til Bornholm er grundlæggende en stålpram med en last af adskilte, ufarlige komponenter, der først samles og blandes, når tiden og forholdene tillader det.

Som det ser ud lige her og nu, efter søsætningen og den første prøvesejlads, så udgør Sputnik, Heat 1X og Tycho Brahe intet andet end en transportpram påmonteret en rørformet dødvægt. Dén er der ingen der behøver, at være bange for ... men det er et meget, meget smukt syn! ;-)


22. aug 2010 kl 11:59

avatar

Thomas Djursing

Ro på

Jeg har ingen som helst ambitioner om at skrive fejlagtige oplysninger i mine artikler og kan kun henvise til, at jeg citere fra, hvad Peter Madsen oplyste på pressemødet i Planetariet. - Altså, at der skulle påfyldes flydende raketbrændstof på før sejladsen. Om det udgør en sikkerhedsrisiko eller, om der er tale om en forkert udtalelse, skal jeg ikke afgøre. Men oven i suk og latter, så håber jeg også i finder glæde ved at vi på Ingeniøren dækker raketopsendelsen tæt og efterstræber at give læserne den bedst mulige dækning.

Mvh
Thomas Djursing jourhavende på ing.dk


22. aug 2010 kl 21:51

avatar

Jørgen Skyt

Re: Ro på

Men oven i suk og latter, så håber jeg også I finder glæde ved at vi på Ingeniøren dækker raketopsendelsen tæt og efterstræber at give læserne den bedst mulige dækning.

Thomas - der hersker ingen tvivl om, at Ingeniøren leverer den mest kompetente og mest omfattende dækning at dette projekt!

Det var blot en kommentar for at skyde enhver tvivl til jorden om, hvorvidt CS på noget som helst område sjusker med sikkerhedsforskrifter og/eller almindelig sund fornuft. Hele projektet - hvor vanvittigt det end ser ud, når man sidder på afstand og hører det omtalt i den levende presse - er netop gennemsyret af "almindelig sund fornuft" i en grad man sjældent oplever indenfor hobbyprægede projekter.

Professionelle danske arbejdspladser og hobbybetonede private byggeprojekter oplever hvert år alvorlige ulykker, enkelte desværre med fatal udgang. Dette behøver ikke at ske, hvis man følger reglen om almindelig sund fornuft.

CS arbejder med en motor, der er dobbelt så kraftfuld som verdens største dieselmotor, der er installeret i containerskibet "Emma Mærsk". På CS har der ikke været én forstuvet tommel, ikke ét besøg på skadestuen, ikke én afrevet negl ... kan arbejdet med "Emma Mærsk" eller lignende honorere denne skadestatus?

Eksempelvis stillede Peter Madsen på et tidspunkt spørgsmål ved, om sikkerheden omkring konstruktion af og arbejde på "Sputnik" egentlig var så sikker som ønsket. Tre dage senere havde en af drengene fremskaffet "Branchevejledning, Søfartens Arbejdsmiljøråd: Faldsikring". Hele konstruktionen og alle aftalte procedurer blev gennemgået til mindste detalje - og alt svarede til punkt og prikke til Arbejdsmiljørådets anbefalinger, plus lidt ekstra.
Sikkerhedsforholdene på "Sputnik" var oprindelig baseret på almindelig sund fornuft, men allerede i designfasen overgik de anbefalingerne fra Søfartens Arbejdsmiljøråd. Dette er vel tankevækkende?

Selvfølgelig koster sikkerhed penge, men når reglerne følges og den almindelige sunde fornuft råder, så er den korrekte konstruktion og det korrekte sikkerhedsudstyr langt den billigste livsforsikring, noget menneske kan opdrive! Og det bliver flittigt brugt, til stor glæde for alle i kredsen omkring CS. Er der tvivl, så kan man man studere Ingeniørens glimrende billedserier fra såvel stacking som søsætning. Selv vores kønne matros-pige (Kristian von Bengtsons hustru) var iført reglementerede arbejdshandsker og sikkerhedsbriller da hun døbte "Sputnik" med en knusende Champagne! ;-)

-

Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at Ingeniøren dækker hele dette grænseoverskridende projekt mere enestående end noget andet medie. Punktum.

Ingeniøren er nærmest evigt tilstedeværende, som en flue på væggen og følger projektet nærmere end nogen.
Den ukuelighed og begejstring, der mærkes i kredsen nærmest CS, kan også mærkes hos journalister og fotografer fra Ingeniøren, der følger projektet.
De véd, at de er med til at skrive verdenshistorie - de data de har samlet vil blive citeret om både 100 og 200 år. Et sjældent, men absolut prisværdigt engagement!


23. aug 2010 kl 08:16

avatar

Thomas Djursing

Tak

Tak for en god opfølgende og meget lærerig kommentar.
Mvh Thomas Djursing, jourhavende på ing.dk


23. aug 2010 kl 09:08

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Ro på

Hej Jørgen

Som absolut nytilkommer til projektet kan jeg kun bakke dig op. Sikkerheden var netop en af de ting, jeg bed mærke i, ved søsætningen i lørdags. Der blev ikke gået på kompromis m.h.t. faldsikring, redningsveste eller lignende - selv ikke, hvis man "bare lige skulle...." - Der kunne arbejdstilsynet roligt komme forbi og tildele en super glad smiley.

Hatten (eller sikkerhedshjelmen) af for det ;o)

mvh Flemming


25. aug 2010 kl 15:03

Christian Andersen

G-kraft

Er der oplysninger fremme om hvad den medfølgende dukke kan forvente af G-kraft påvirkning ?

Mvh
Chr.


25. aug 2010 kl 15:22

avatar

Flemming Rasmussen

Re: G-kraft

Er der oplysninger fremme om hvad den medfølgende dukke kan forvente af G-kraft påvirkning ?



Mvh

Chr.

Så vidt jeg husker omkring 3.5


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.