/energi

Mystisk brand udsætter elektrisk Storebæltspremiere

Dagen før den elmæssige forening af Øst- og Vestdanmark gik der ild i en spole i omformeranlægget på Fynssiden. Idriftsættelsen udsat på ubestemt tid

Af Sanne Wittrup, fredag 20. aug 2010 kl. 08:49

En mindre brand i en spole på omformeranlægget i Fraugde ved Odense tvinger nu Energinet.dk til at udsætte den kommercielle idriftsættelse af Den elektriske Storebæltsforbindelse.

Efter planen skulle kablet være taget i brug fra midnat fredag, men da anlægget i aftes blev sat under spænding efter en uges tid med diverse justeringer, opdagede én af medarbejderne, at der kom røg fra én af spolerne efter ganske få minutters drift. Det fortæller projektleder Jens Peter Kjærgaard.

»Vi ved ikke, hvordan eller hvorfor branden er opstået. Vi har netop fået pillet spolen ned og er ved at undersøge den nærmere. Samtidig er vi i gang med at få en reserve-spole op fra Østrig,« siger han.

Den udbrændte spole er 5-6 meter høj og vejer adskillige tons og er med til at glatte jævnstrømmen ud. En lignende spole sidder i omformer-stationen på Sjællandssiden, og den er man nu også i gang med at kikke nærmere på sammen med Siemens, som er hovedleverandør på begge omformerstationer. 

»Vi kan ikke sige, hvor lang tid det her vil tage og hvornår Storebæltkablet igen kan sættes i drift. Vi håber at kunne melde noget ud senere på dagen,« siger Jens Peter Kjærgaard.

Spoler mangen til den ødelagte sidder også på konverterstationer i forbindelse med kablet fra Tyskland og fra Norge, og dem vil man nu overveje at kigge nærmere på, når årsagen til branden på Fraugde-stationen er klarlagt.

Den elektriske Storebæltsforbindelse består - foruden de to omformerstationer - af to landkabelsystemer på i alt 26 kilometer og et søkabelsystem på 32 kilometer, som opererer på 400 kilovolt jævnstrøm. Forbindelsen har en effekt på 600 megawatt.



20. aug 2010 kl 09:23

Anders Jakobsen

Hvorfor pokker

er der så mange problemer med jævnstrømskabler og deres omformerstationer? Findes der en vekselstrømmafia, der gå rundt og laver sabotage? Er det Teslas spøgelses værk?

Er fysikken ikke rimeligt kendt eller er de nødvendige omformerstationer så komplicerede, at hyppige brande og nedbrud bare er en del af risikoen?


20. aug 2010 kl 10:49

Lars Andersen

Held i uheld

Så kan vi få afstemt forventningerne til pålideligheden allerede fra dag (-)1. Det er ikke meget anderledes på de øvrige HVDC-forbindelser, det vidner nyhedsarkivet herinde så rigeligt om.

HVDC-transmission har måske sine fordel i nem kabelføring, men der betales så rigeligt igen ved kompliceret kobling og konvertering.


20. aug 2010 kl 12:01

Jan Friberg

Re: Held i uheld

HVDC-transmission har måske sine fordel i nem kabelføring, men der betales så rigeligt igen ved kompliceret kobling og konvertering.

Hvordan vil du så overkomme problemet med at de to systemer ikke er i fase?


20. aug 2010 kl 12:10

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Held i uheld

Så kan vi få afstemt forventningerne til pålideligheden allerede fra dag (-)1.

Det er ikke noget nyt problem, det kendes i alle switch-mode konstruktioner, fra strømforsyninger til PC og opefter.

Det er switch-transienter der giver overslag imellem viklingerne, hvis induktorene ikke er lavet til at holde til dem.

Og ja, det har faktisk noget med Nicholai Tesla's spole at gøre.

Men der er ingen vej udeom HVDC: HVAC kan ikke det vi har behov for.

Poul-Henning


20. aug 2010 kl 12:12

Flemming Pedersen

Lad os se et diagram

For mig ville det vaere interessant at se diagrammet for ensretteren og vekselretteren.
Kan det vaere en "komponent fejl" .isoleringe i spolen der ikke er korrekt, har den taget "vand ind" under se sidste dages regnvejr, eller lignende. Eller maaske en overspaending, da de körer spaending paa men ikke har den anden ende belastet.
Lad os höre hvad dem der arbejder med igangsaetningen har at sige.


20. aug 2010 kl 13:25

Lars Andersen

Re: Held i uheld

Jan Friberg:

Hvordan vil du så overkomme problemet med at de to systemer ikke er i fase?

Jeg siger ikke nej tak til til HVDC, jeg siger ja tak til forventningsafstemning.

HVDC er udemærket når du skal under vand og koble faseforskellige HVAC-transmsionsnet sammen med en helt specifik point2point forbindelse. Opgaven er svær og det er fint afstemt med at pålideligheden bliver et kompromis.

Noget andet er det generelle transmissionsnet. Hvis du vil bruge HVDC alle steder og bygge knudepunkter med omformerstationer, så skal du nok få dine problemer med styring, kobling og konvertering.


20. aug 2010 kl 15:15

Frithiof Andreas Jensen

Re: Held i uheld

Hvis du vil bruge HVDC alle steder og bygge knudepunkter med omformerstationer, så skal du nok få dine problemer med styring, kobling og konvertering.

Så kan man jo bare gribe knoglen og ringe efter nogle af de mange ingeniører der er gamle nok til at have arbejdet med MW-convertere rundt omking i Europa, før det hele gik op i IT; Jeg skal da hjertens hjælpe med at fixe det ;-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk