blogs kategori-billede

Rumfærgen fra en helt ny vinkel

Af Klaus Seiersen,  torsdag 19. aug 2010 kl. 21:27

Vi har alle set film af rumfærgeopsendelser fra kameraer monteret utallige forskellige steder, og der findes da også rigtig mange gode optagelser. Nedenstående video faldt jeg over i dag via SciGuy, og det er fra en vinkel, jeg ikke har set før, nemlig fra et kamera monteret på én af de to faststofraketter, da Discovery blev opsendt for godt 2 år siden.

De første par minutter af videoen går med at se et kedeligt billede af brændstoftanken, men efter 122 sekunder sker adskillelsen af faststofraketterne, og så følger et imponerende sceneri, hvor de to raketter hvirvler afsted gennem atmosfæren, før de endelig lander i Atlanterhavet båret af tre store faldskærme.

Og meget vigtigt: Der er lyd på hele vejen!



19. aug 2010 kl 21:47

avatar

Claus Wøbbe

Wow en tur!

Det kunne egentlig være sjovt at få korrigeret videon for vidvinkellinsen.


20. aug 2010 kl 18:38

avatar

Klaus Seiersen

Hvad er det, vi hører?

Teksten på YouTube beskriver løst lyden før separationen som the "weird noises of the tank draining", men hvor kommer lyden helt præcis fra?

Er det inde fra faststofraketten, er det fra de store tanke med flydende ilt og brint ved siden af raketten, er det vibrationer, eller er det bare ren turbulens omkring mikrofonen? Den kommer jo lidt igen efter 4 minutter, hvor motoren bør være slukket, så er det ikke bare vinden, vi hører?


20. aug 2010 kl 19:27

Søren Lund


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.