Slankekur med masser af fedt er bedst for hjertet
Ny undersøgelse frikender de kontroversielle slankekure, som stik imod kostrådene bandlyser brød en periode og i stedet opfordrer til bøffer og fedt. Det er bedre for hjertet end at spare på fedtet, konkluderer forskerhold.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Det er sundere for hjertet at tabe sig på en slankekur, hvor der indgår masser af fedt, end hvis kuren følger kostrådene og skærer fedtet ned til et minimum.
Det viser en undersøgelse af 307 overvægtige amerikanere, som forskere ved Temple University fulgte gennem to år.
Forskerne inddelte dem i to næsten lige store grupper, som begge fik rådgivning om sund livsstil flere gange i løbet af de to år. Den ene gruppe skulle følge de officielle anbefalinger og holde snitterne fra fedtholdige produkter, ligesom de skulle tælle, hvor mange kalorier de indtog.
Den anden gruppe fulgte de principper, som den afdøde, amerikanske læge Robert Atkins skitserede i flere omdiskuterede bøger. Den bandlyser stort set kulhydrat, særligt i de første uger, hvor deltagerne kun må spise, hvad der svarer til godt en rundtenom rugbrød dagligt. Derimod er der frit slag for protein og fedt.
Samme vægttab men mere god kolesterol med fed diæt
Konklusionen var, at begge grupper tabte sig lige meget. Vægttabet toppede efter seks måneder med 11 procent, og efter to år vejede de overvægtige amerikanere gennemsnitligt syv procent mindre end ved forsøgets start.
På langt de fleste parametre var der ingen forskel i sundhedsprofilen mellem de to grupper efter to år. Blandt andet faldt deres niveau af det skadelige kolesterol, LDL (low-density lipoprotein) nogenlunde lige meget, omkring fem procent. Den gængse ernæringsvidenskab vil ellers tilsige, at LDL-koncentrationen i blodet bliver højst hos dem, der spiser mest fedt.
Samtidig steg niveauet af det gode kolesterol, HDL (high-density lipoprotein), væsentligt mere hos gruppen, der begrænsede indtaget af kulhydrat, nemlig 23 procent. Faldet var omtrent halvt så stort for amerikanere på en traditionel slankekur.
»En slankekur med få kulhydrater er associeret med gavnlige ændringer i risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme,« konkluderer forskerholdet på den baggrund i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Annals of Internal Medicine.
»I årevis har den fremherskende opfattelse været, at diæter med få kulhydrater havde en mængde af skadelige konsekvenser for helbredet, men vores resultater tyder på, at der ikke er nogen grund til bekymring,« supplerer lederen af Temple Universitys center for fedmeforskning, Gary Foster, i en pressemeddelelse.
Han mener, at folk selv kan vælge den slankekur, som passer bedst til deres egen smag. Det vigtigste er, at de følger diæten og de livsstilsråd, som følger med den.
Dansk fedmeforsker: Det er lovende
Herhjemme kalder Thomas Meinert Larsen, lektor i forskningsgruppen for fedme og appetitregulering på Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitets, det glædeligt, at Atkins-kuren tilsyneladende ikke har de skadelige virkninger, som mange forskere har frygtet.
»Det er lovende, at kuren ikke har en særlig negativ effekt på LDL og måske oven i købet en positiv effekt på HDL. Vi kan ikke udelukke, at kuren på lang sigt kan have en forebyggende effekt på hjerte-kar-sygdomme,« siger han.
Alligevel er han selv forbeholden med at anbefale Atkins-kuren. Det skyldes for det første, at de amerikanere, der fulgte den kur, efter tre måneder havde mere LDL-kolesterol i blodet. Da forskerne ikke har kontrolleret deltagernes urin, kan det ikke udelukkes, at udjævningen, som skete under resten af den to-årig kur, ganske enkelt skyldes, at deltagerne ikke fulgte deres kostplan.
Niveauerne af andre markører for skadelige fedtstoffer i blodet, VLDL og triglycerider, faldt dog samtidig mest hos Atkins-forsøgspersonerne de første tre måneder - en forskel, som ligeledes udjævnede sig under resten af forsøgsperioden.
Desuden påpeger Thomas Meinert Larsen, at der var større frafald i Atkins-gruppen, 42 procent mod 32 procent i gruppen på traditionel slankekur. Endelig døjede de fedtspisende amerikanere mere med tør mund, forstoppelse og hårtab, end den traditionelle slankekur medførte.
»Kan man tolerere det, kan Atkins-kuren i princippet være et fuldgyldigt valg af kost til at opnå vægttab, for eksempel for mænd, som godt kan lide at spise mere kød og ikke er så forskrækkede over det mættede fedt,« mener Thomas Meinert Larsen.
Atkins-kuren er bygget op om at vænne kroppen til at forbrænde fedt. Det sker, når blodsukkeret, som kulhydrater normalt får til at stige, er lavt. Derfor er der restriktioner på mængden af kulhydrater, mens man må spise alt det fedt og protein, som man kan klemme ned. Der har dog været debat om, i hvor høj grad det også er tilladt at svælge i mættet fedt.
Efter to uger bliver flere kulhydratholdige fødevarer gradvist introduceret i Atkins-kuren, først fra grøntsager og frugt, til sidst fra fuldkornsprodukter.
