Robotstyret ubåd opdager 35 kilometer klar oliefane i Golfen
En 200 meter tyk og 35 kilometer lang oliefane er fundet af en robotstyret ubåd på 1100 meters dybde i Den Mexicanske Golf. Det opsamlede vand er ikke sort, men fyldt med BTEX’er og forskere frygter for, at kulbrinter ikke kan nedbrydes effektiv i dybhavet.
Oliefanen på vej væk fra hullet i Den Mexicanske Golf. Farveskalen gående fra blå til rød viser stigende koncentration af methan. (Dana Yoerger, Woods Hole Oceanographic Institution)
Tema
Oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf
Læs alt om temaet
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Udstrømningen af olie fra BP’s uheld i den Mexicanske Golf har meget meget overraskende resulteret i en to kilometer bred og 200 meter tyk oliefane med en længde på over 35 kilometer i en dybde omkring 1100 meter.
Det beretter forskere fra Woods Hole Oceanographic Institution i en ny artikel i Science Express.
Målingerne, som er foretaget med en robotstyret ubåd, viser, at oliefanen har en levetid, som er længere end forventet.
»Mange mente, at oliedråber under havoverfladen hurtigt ville blive nedbrudt. Det fandt vi ikke. Vi fandt, at olien stadig var der,« forklarer Rich Camilli fra Woods Hole, som har stået i spidsen for de videnskabelige målinger.
Der er ikke tale om en tyk sort fane i havet. Det opsamlede vand er klart, og det lugter ikke af olie, men det indeholder alligevel en markant højere koncentration benzen, toluen, ethylbenzen og xylener – tilsammen kendt som BTEX – end i dybhavet generelt.
Der er i fanen målt koncentrationer over 50 mikrogram per liter. BTEX udgør kun omkring en procent af det samlede olieudslip, men disse forbindelser er relativt enkle at detektere.
Det naturlige spørgsmål er, om oliefanen udgør en trussel.
Men forskerne melder i første omgang pas, siger geokemikeren Christopher Reddy, der har deltaget i projektet.
»Vi ved det ikke,« er det korte svar. Han oplyser, at det kan tage månedsvis af laboratorieanalyser at bestemme den totale kemiske sammensætning.
Forskerne kan endog ikke forklare, hvordan oliefanen er opstået. Men på baggrund af målinger af dens størrelse, form og hastighed er det spørgsmål, som de nu vil tage fat på at besvare.
Orkan satte stopper for målinger
Eksplosionen på Deepwater Horizon skete den 20. april, som sank to dage senere. Et olielag i godt en kilometers dybde blev observeret allerede i slutningen af maj af US Coast Guard.
For yderligere at undersøge dette olielag foretog forskere fra Woods Hole nye målinger fra 19-28. juni med brug af en automatisk undervandsbåd og med ophentning af vandprøver fra et forskningsskib.
Både undervandsbåd og vandhenter var udstyret med massespektrometre til bestemmelse af BTEX-kulbrinteforbindelser.
Undervandsbåden zigzaggede sig gennem havet, indtil orkanen Alex den 28. juni gjorde det nødvendigt at afbryde undersøgelserne.
Da havde den detekteret oliefanen op til 35 kilometer væk fra udslippet på havbunden. Da oliefanen bevæger sig med en hastighed af 6,7 kilometer om dagen, var olien i den yderste ende omkring fem dage gammel. Den indeholder skønsmæssigt 6-7 pct. af det samlede udslip af BTEX fra hullet i havbunden.
Trussel for fiskeriet
Da der ikke ses noget fald i oxygenindholdet i oliefanen i forhold til det omkringliggende vand er der ingen tegn på, at olien nedbrydes af bakterier.
Det rejser alvorlige tvivl om, hvor effektivt kulbrinter kan nedbrydes i dybhavet.
Det vil muligvis kræve så mange mikrober at nedbryde oliefanen, at de under deres arbejde vil sænke oxygenindholdet i havet så meget, at det kan udgøre en trussel for fiskeriet i området, lyder de sidste advarende ord fra Camilli og Reddy i artiklen i Science Express.






