Flere europæiske lande har givet de tunge lastbiler og busser valget imellem enten at sætte et partikelfilter på udstødningen, betale en klækkelig afgift eller forlade byen helt.

Bl.a. har London haft store problemer med megen tung trafik og har derfor for længst indført bompenge, som skal betales af alle med motorkøretøjer i byen i forsøget på at aflaste vejnettet.

Derudover har borgmesteren gjort livet særligt surt for tung trafik i bymidten siden 2008. Princippet er, at lastbiler på mere end 3,5 ton uden partikelfilter skal betale en daglig afgift på op til 2.000 kr. for at opholde sig i den 1.600 km2 store bymidte.

Om de store lastbiler i bymidten rent faktisk er forsynet med partikelfilter eller har betalt afgiften, overvåges af 1.700 automatiske kameraer, der er sat op over hele byen.

Ved hjælp af algoritmer genkender kameraet og en computer nummerpladen på de passerende biler, hvorefter den holder registreringsnummeret op imod et register.

Her aflæser computeren, om køretøjet enten har partikelfilter eller har betalt sin afgift - hvis ikke kan ejeren af køretøjet regne med at få et girokort med posten.

De nysgerrige kameraer har vist sig at være et effektivt middel til at få dieseloserne til at makke ret. Ifølge London kommunes trafikafdeling betaler ca. 95 procent af de tunge bilister, der har begivet sig ind i Londons midte, den klækkelige daglige afgift. Da miljøzonen først blev indført, var det derimod kun 60 procent af de tunge lastbiler, der bøjede sig for reglerne og betalte afgiften.

Teknologien til at genkende nummerplader er den samme som bruges i de såkaldte stærekasser, som det danske politi netop nu prøvekører. Flere andre steder i verden bruger myndighederne også allerede automatisk nummerpladegenkendelse til at holde styr på trafikken.

I Stockholm betaler bilisterne for eksempel bompenge for at komme ind i byen blot ved at køre igennem en port under et kamera, der genkender nummerpladen og sender en regning.

Harry Lahrmann er trafikforsker ved Aalborg Universitet og forklarer, at der ikke er noget i vejen for, at man kunne bruge automatisk nummerpladegenkendelse i Danmark. Før kommunerne eventuelt kan sætte automatisk overvågning op, kræver det imidlertid, at Folketinget vedtager en lov, der giver kommunerne tilladelse til at sætte dem op.

Han mener desuden, at man ikke behøver at lægge et tætmasket net af overvågning rundt om bymidten, for at den automatiske kontrol vil fungere. Det vil være nok at sætte kameraer op til en slags stikprøvekontrol i midtbyen:

»Til kontrolformål mener jeg, at det til miljøzoner ikke er vigtigt, at man får genkendt alle. Det er vigtigt, at den enkelte vognmand oplever det som en reel risiko at blive afsløret,« siger han.

Harry Lahrmann mener, at hvis bare 10 til 15 procent af dieselsynderne går i fælden, så vil det være nok til at give den afskrækkende effekt.

Han peger dermed på, at kameraerne i London også langt fra fanger alle de dieselsyndere, der kører forbi uden at have betalt den daglige afgift - men alligevel har de en tydelig effekt.

Der skal imidlertid penge på bordet, før de automatiske kameraer kan begynde at fange synderne. Og man skal overveje, hvor mange penge, der skal bruges på projektet, mener ITS Danmark - en paraplyorganisation for folk med interesse i såkaldt intelligent trafikstyring.

»Der er ingen tvivl om, at det er et uhyre effektivt system,« siger Jens Peter Kristensen, der er formand for organisationen.

Forkortet - læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren.