Det kan være slut med store borerigge, når olie-afhængigheden skal have sit næste fix, og nye oliefelter findes.

Et norsk firma har med støtte fra ExxonMobil, Shell og Statoil udviklet og testet det, der bedst beskrives som en autonom muldvarpe-boremaskine, der kun kender én vej—nedad.

Badger Explorer hedder maskinen, der er mellem 18 og 25 meter lang og cylinderformet.

Muldvarpen graver sig ned i havbunden, og opsamler og komprimerer sten- og klippestykker, den gennemtrænger på sin vej.

Det udborede materiale presses ud af muldvarpens bagende, og derfor bruges muldvarpen kun til én boring.

Den kan nemlig ikke komme op igen, da det udborede materiale blokerer den vej, den har tilbagelagt.

Muldvarpen begraver med andre ord sig selv.

Se animation af muldvarpe-robotten her

Direktøren i Badger Explorer er ikke overraskende entusiastisk omkring det nye stykke værktøj.

»Testen af Badger Explorer er banebrydende. Aldrig tidligere har man gennemført noget lignende. Prototypen har boret sig nogle meter ned i jorden, det udborede materiale er transporteret og separeret inden i maskinen og derefter komprimeret til en prop i hulrummet bag maskinen. På nuværende tidspunkt ville vi ikke bore længere end nogle meter, fordi vi kunne få problemer med at få badgeren op igen,« siger administrerede direktør i Badger Explorer, Kjell Erik Drevdall til Teknisk Ukeblad.

Kun et kabel til overfladen

Muldvarpen er forbundet til overfladen ved hjælp af et kabel, der sender information op til overfladen, og sender energi ned til det eldrevne bor.

Når boringen er fuldendt, efterlades muldvarpen under jorden.

Derfor er den kun beregnet til efterforskningsboringer, da der skal bruges en almindelig borerig til at lave en produktionsbrønd.

Til gengæld vil efterforskningsboringer blive markant billigere med muldvarpe-teknologien, lyder det fra direktøren.

»Det er en mellemting mellem elektromagnetiske undersøgelser og traditionelle boringer. Vi anslår, at det vil give en kostbesparelse på 75 til 90 pct. i forhold til brug af borerig. De samlede operationsomkostninger vil ligge på omkring 15 millioner dollar,« siger Kjell Erik Drevdall fra Badger Explorer.

Ifølge Teknisk Ukeblad var der en del kritiske spørgsmål til direktøren, da Badger Explorer blev fremvist.

Hvordan skal det lykkes at få hele kablet ind i ’Badgeren? Hvordan skal en hel boring gennemføres uden at slide borekronen? Kablet vil blive nedbrudt, hvornår undgår i lækager i det hul, den efterlader sig? Hvordan vil den tackle et møde med vanskelige bjergarter som flint?

»Vi bruger et kabel, som er meget tyndt og som pakkes, så vi kan have flere tusind meter af det inde i ’Badgeren’. Test viser, at borekronen ikke nedslides, da boringen foregår meget skånsomt med nøjagtigt kontrol og minimale vibrationer. Efter at have gennemført flere simuleringer og test føler vi os også sikre på, at ’proppen’ vil være tæt uden mulighed for lækager af væsker eller gas nedefra. I det videre forløb vil vi bore og teste i andre og vanskeligere bjergarter end den sandsten, som vi har testet i,« svarede Kjell Erik Drevdall.

10 pct. chance ifølge anonym kilde

En anonym kilde i et større olieselskaber siger da også til avisen, at der er mange udfordringer for muldvarpen. Hvis den kan overkomme dem, vil det til gengæld være et stort gennembrud.

»Lykkes det, bliver det en ’game changer’. Det er utrolig spændende, men udfordringerne er enorme. Jeg anslår, det som ti pct. sandsynligt, at det lykkes,« siger en anonym ekspert i et stort olieselskab til Teknisk Ukeblad.
Ifølge Badger Explorers hjemmeside vil den være i stand til at bore 3000 meter dybt. Det vil tage to måneder med en ROP (rate of penetration) på to meter i timen. Den vil forbruge 10 kW.

Dansk ekspert optimistisk

Den danske boreekspert Søren Hartmann mener også, der kan være store perspektiver i teknologien—selvom den har nogle begrænsninger.

»Den kan mobilisere ganske hurtigt og billigt, da den nemt kan transporteres på et mindre skib. Men det vil ikke være muligt at tage boreprøver af formationen, der senere kan analyseres på overfladen,« siger den danske drilling supervisor og fortsætter:

»Jeg tror ikke, at den vil kunne erstatte efterforsknings boringer fuldstændigt, men det vil være et spændende alternativ til den eksisterende boreproces, når den bliver færdig udviklet.«

Men er det så realistisk?

»Man skal huske på, at den stadig er på udviklingsstadiet, men udviklingen sker hurtigere og hurtigere, så det kan sagtens være, at den ville kunne bore en brønd engang i fremtiden.«