Det var en særdeles drilsk justeringsfejl, der i sidste uge kastede Banedanmarks teknikere ud i et energisk detektivarbejde efter årsagen til, at flere S-tog enten rev køreledningen ned eller helt korsluttede kørestrømssystemet.

De mange nedbrud forårsagede fra tirsdag til fredag massive forsinkelser og store gener for passagererne. Værst så det ud onsdag eftermiddag og aften, hvor Banedanmarks ingeniører til sidst valgte helt at slukke for strømmen i køreledningerne omkring Hellerup Station for at finde den mystiske fejl.

Den alvorlige fejl var opstået i forbindelse med arbejdet med at lægge nye spor på en S-togsstrækning nord for Svanemøllen Station. Her var skinnerne blevet sænket med 30 centimeter for at sikre tilstrækkeligt frirum under den såkaldte Ingeniørbro ved Svanemøllen Kaserne. Køreledningen var naturligvis samtidig blevet sænket tilsvarende.

»Alligevel er der noget, der er gået galt i finjusteringen,« fortæller sektionschef Steen Kristensen fra Banedanmark.

»Over køreledningens ophæng er der placeret en rund isolator lavet af hårdt glas, som forhindrer køreledningens højspænding i at brede sig ud i bro-konstruktionen. Denne isolator var placeret ca. én centimeter for lavt, hvilket betød, at S-togets strømaftager (anordningen på togets tag, der sørger for kontakt mellem køreledning og tog, også kendt som en pantograf, red.) ramte isolatoren og i nogle tilfælde blev slået i stykket, når toget passerede,« forklarer Steen Kristensen.

Strømaftager presset for langt op
S-togets strømaftager presser opad mod tråden med et tryk svarende til ca. 12 kg. Men det var dog først, når dette opadgående tryk passerede 15 kg, at strømaftageren trykkede sig så langt op, at køretråden ramte isolatoren under broen ved Svanemøllen Kaserne, viste de senere undersøgelser.

»Men når S-toget kører tilstrækkeligt hurtigt, er den høje fart med til at give strømaftageren et yderligere tryk opad, og i disse tilfælde har strømaftageren altså haft kraft nok til at trykke sig så langt op, at den kunne ramme isolatoren,« forklarer Steen Kristensen.

Det, der gjorde fejlen så svær at identificere for Steen Kristensen og hans kolleger, var, at den skade som isolatoren forrettede i første omgang ikke var ødelæggende. Den 'nøjedes' med at give et hak i den såkaldte kulbane, der ligger som et beskyttende lag på strømaftagerens overside for at mindske det store slid, når strømaftageren glider mod tråden.

»Så i første omgang kørte toget bare videre uden at nogen bemærkede fejlen. Men den ødelagte strømaftager var nu omdannet til en slags 'tikkende bombe', som på et senere tidspunkt – og på et helt andet sted på S-togsnettet – rev køreledningen ned. Dette skyldtes, at strømaftageren fik et slag, når den passerede isolatoren, som forplantede sig til den ene bærearm, hvorfor strømaftageren knækkede i den ene side og derfor sad helt forkert i forhold til køreledningen,« siger Steen Kristensen.

Intensiv jagt på fejl
Fejlen slog typisk ud på steder tæt på en station, hvor to køreledninger krydser hinanden, de såkaldte transversaler, hvor den defekte strømaftager greb fat i den ene køreledning og rev den ned. Køreledninger blev således revet ned ved Veksø Station, ved Klampenborg Station og ved Enghave Station, desuden gik et S-tog i stå røret mellem stationerne Nørreport og Østerport – her havde den beskadigede strømaftager ganske vist ikke revet køreledningen ned, men i stedet kortsluttet hele kørestrømssystemet, som derved var gået i sort.

Fra det første S-tog rev en køreledning ned ved Enghave Station tirsdag arbejdede Banedanmark intenst på at lokalisere fejlen.

»Vi var hurtigt klar over, at der var tale om et fysisk objekt, der slog strømaftageren i stykker, men vi vidste ikke, hvor på det flere hundrede kilometer lange S-togsnet, vi skulle lede. Opmærksomheden rettede sig dog naturligt mod den netop åbnede strækning mellem Svanemøllen og Hellerup, som netop var åbnet igen, efter at der var blevet lagt nye spor. Det var oplagt, at fejlen skulle findes her.

Samtlige strømaftagere inspiceret
Natten mellem onsdag og torsdag kørte teknikerne således hele strækningen Hellerup til Lyngby igennem med en langsomt kørende Trolje, der med sin egen strømaftager og under overvågning af teknikere simulerede S-togenes strømaftagers tryk mod køreledningen – dog uden resultat.

»Det var først, da vi udvidede vores test til også at omfatte den lille strækning mellem Svanemøllen og Hellerup – hvor der også er lagt nye spor – at vi fandt fejlen,« siger Steen Kristensen.

Efterfølgende var problemet, at følgeskader kunne have forårsaget skader på andre strømaftagere, som først ville give sig udslag på et senere tidspunkt. Det skete f.eks. med det S-tog, som rev en køreledning ned fredag ved Veksø Station, altså på et tidspunkt, hvor fejlen ved Svanemøllen Kaserne var blevet rettet.

Risikoen for en lang række skjulte følgeskader på S-togene som løbende kunne forårsage nedrevne køreledninger, fik i fredags og i weekenden DSB til at inspicere samtlige pantografer på S-togene for at forebygge flere fejl.